Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det



Relaterede dokumenter
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed er systemet en større del af løsningen end af årsagen?

Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen

Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet

Ulighed i sundhed de største udfordringer

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Reducere ulighed i sundhed - hvad skal prioriteres

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Ulighed i sundhed årsager og velfærdspolitiske udfordringer

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Sygdomsbyrden i Danmark

Social ulighed i kræftbehandling

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i kræftoverlevelse

6 Sociale relationer

Kræftepidemiologi. Figur 1

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen

5.6 Overvægt og undervægt

Ulighed i sundhed blandt ældre borgere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

Den Nationale Sundhedsprofil

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Befolkning og levevilkår

Sundhed i de sociale klasser

Sociale relationers betydning for helbred

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

Sundhedsstatistik : en guide

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

Nøgletal for kræft august 2008

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret Tal og analyse

Kognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel

Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark

Befolkning i Slagelse Kommune

Lær at tackle angst og depression

Transkript:

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1

Uddannelsesulighed i middellevetid blandt mænd fordoblet fra 1987 til 2011 Kilde: AE-rådet & IFSV/KU Department of Public Health År År År År 50,0 50,0 5,0 5,0 48,0 48,0 4,0 4,0 46,0 46,0 3,0 3,0 44,0 42,0 44,0 42,0 2,0 1,0 Differens 4.-1. kvartil 2,0 1,0 40,0 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil 40,0,0 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11,0 FCFS030414 Dias 2

Indkomstulighed i middellevetid - er større, måske fordi indkomst også er en effekt af sygdom År Department of Public Health År År 85,0 85,0 12,0 12,0 10,0 10,0 80,0 80,0 8,0 8,0 75,0 70,0 75,0 70,0 6,0 4,0 Differens 4.-1. kvartil 6,0 4,0 65,0 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil 65,0 2,0,0 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 2,0,0 FCFS030414 Dias 3

Et eksempel på ulighed i behandlingens resultat Ulighed mellem kort vs. mellem/lang uddannelse i kræftoverlevelse. 1994-2006. Dalton et al : Eur.J.Cancer 2008;44:2074 5 års overlevelse for kort uddannede Mænd Kvinder Lungekræft -30% -10% Tyktarmskræft -9% -6% Brystkræft - -8% Prostatakræft -19% - Alle kræftformer -23% -19% Årsagerne kan være mange: Ulighed i tobaksrygning, multisygdom, adgang, ventetid, kvalitet mm Roskilde070314 Dias 4

Inequality in treatment and survival after AMI (Rasmussen J et al: JECH 2006, 2007) Men and women age 30-64 Income: High income PCI 3-180 days after Cholesterol lowering drug treatment Initiated Terminated Death < 30 days +18% +28% -29-39% Midle- +5 % +13% -18% -17% Low income (ref) (ref) (ref) (ref) DASAM200314 Dias 5

24.marts 2014 FCFS030414 Dias 6

Sygdomsforekomst (registerbaseret) efter uddannelse. OR hvor dem med lang videregående uddannelse =1 Kilde: sum.dk FCFS030414 Dias 7

Relativ risiko for dødsfald for patienter inden 5 år opdelt på sygdom og uddannelse (alle 30-89 år = 100) FCFS030414 Dias 8

Effekter på dødelighed af IHD og af uddannelse blandt IHD-patienter. Alders- kønsstandardiseret Department of Public Health Effekt af IHD opdelt efter uddannelse Effekt af uddannelse blandt IHDpatienter Grundskole 158 109 Kort uddannelse 163 94 Mellemlang 168 77 Lang uddannelse 163 71 Uden IHD: 100 Alle: 100 FCFS030414 Dias 9

Ulighed i overlevelse med IHD. Alders og kønsstandardiseret. Grundskole IHD + 109 71 Lang videreg. uddannelse IHD - 69 44 Differens dvs. absolut effekt af sygdom 40 27 FCFS030414 Dias 10

Relativ risiko (OR) for at have forladt arbejdskraften 2011 for de som, var i arbejde 2006 op delt efter sygdom og uddannelse (lang uddannelse=1) FCFS030414 Dias 11

FCFS030414 Dias 12 Department of Public Health

FCFS030414 Dias 13 Department of Public Health

Ulighed i beskæftigelseskonsekvens (% andel beskæftigede) efter 3 år målt som interaktion (Thielen K et al JCSU 2014 in press) Brystkræft Kort uddannelse Uden justering -7,8-14,2-3,5 Yderligere effekt af brystkræft for dem med kort uddannelse Department of Public Health Justering for Kræft stadie og andre sygdomme -7,8-7,0-4,4 Roskilde070314 Dias 14

Ulighed i beskæftigelseskonsekvens (% andel beskæftigede) efter 3 år målt som interaktion Depression og angst Kort uddannelse Uden justering -38,1-21,3 3,2 Yderligere effekt af depression for dem med kort uddannelse Justering for andre sygdomme -21,3-9,4 1,3 Roskilde070314 Dias 15

Andel (%) kontanthjælpsmodtagere som er i behandling for psykisk lidelse er fordoblet Der er er stadig 20% i alderen 25-59 år som står udenfor arbejdsstyrken og det bliver en gradvis sygere gruppe absolut og i relation til de beskæftigede

Procent andel som er nervøs eller stresset. Sundhedsprofil 2010-13 2010 2013 Beskæftiget 10,1 11,0 Arbejdsløs 24,4 17,0 Kontanthjælp mm 26,3 43,0 Førtidspension 31,1 29,4 Roskilde070314 Dias 17

Genoptræningsydelser med afgifter Tre patientgrupper: funktionelle lidelser, psykiske (angst/depression), skader i bevægeapparat Andel (%) som har besøgt fysioterapeut 2006-08 50 45 40 35 Procent % 30 25 20 15 10 5 Lav indkomst Middel indkomst Høj indkomst 0 Funktionel Psykisk Skader Befolkning Roskilde070314 Dias 18

Andel (%) som har besøgt psykolog 2006-2008 12 10 8 Procent % 6 4 Lav indkomst Middel indkomst Høj indkomst 2 0 Roskilde070314 Dias 19 Funktionel Psykisk Skader Befolkning

Tak for ordet!! FCFS030414 Dias 20