Evaluering af Amnesty Interactive. - Et uddannelses- og markedsføringsperspektiv

Evaluering af Amnesty Interactive - Et uddannelses- og markedsføringsperspektiv

Resumé I forbindelse med Amnesty International's undervisningsprojekt Amnesty Interactive har det været et ønske, at få gennemført en ekstern evaluering af kurset til lærere i grundskolen og den videre udvikling heraf. Evalueringens fokus har således været en afdækning af lærernes oplevelser med kurset og undervisningsmaterialerne, deres anvendelse af de nye kompetencer tilbage på skolerne samt markedsføringsindsatsen fra Amnesty. De overordnede spørgsmål har været: Hvad virker? Hvorfor virker det? Hvad kan gøre indsatsen endnu bedre? Baggrunden for kurset er et overordnet mål om at menneskerettigheder skal på skoleskemaet i grundskolen. Kurset henvender sig specifikt til lærere i udskolingen (7.-10. klasse). Udover gennemgang af diverse menneskerettighedserklæringer indeholder kurset også skildringer af tortur, forskellige kulturelle opfattelser af menneskerettigheder, fokus på sanselighed og direkte dialog med internationale menneskerettighedsaktivister via internettet. På trods af at kurset kun har kørt i et år, fremstår det allerede som en vellykket praksis. Analysen af de indsamlede data i form af klasserumsobservationer, interview og undersøgelse blandt lærere der har deltaget viser, at kurset er succesfuldt både hvad angår Amnesty's centrale input i form af undervisere og materialer. Af klasserumsobservationerne fremgår det, at der generelt er stort potentiale i temaet menneskerettigheder, samt at både lærere og elever udviser stort engagement. Det synes dog ligeledes at kunne udledes, at der på kurset er behov for en styrkelse af lærernes forberedende refleksionsrum i forhold til målsætninger, pædagogik og didaktik i forhold til den konkrete børnegruppe. I forhold til markedsføringen er produktets kvalitet og faglige relevans i orden og oplevelsen af kurset som helhed er god ligesom at prisen ikke udgør nogen hindring. Med den direkte kontakt til skoleledere og udviklingen af en Roadshow-version af kurset har Amnesty Interactive sikret mulighed for inspiration til lærere i alle dele af landet. I forhold til den konkrete markedsføringsindsats konkluderes det, at den foretrukne markedsføringskanal set fra målgruppen er de personlige anbefalinger fra kollegaer og leder, mens at internettet reelt vurderes at være den primære kontaktflade. Effekterne af kurset fra Amnesty Interactive synes at være en massiv udbredelse af viden om menneskerettigheder til lærerniveau. Forklaringen på succesen tilskrives kursets tilgængelighed, kurset som en helstøbt oplevelse og menneskerettigheder som et relevant diskussionsfelt for konkret viden, værdier og samfundsforståelse. Evaluator anbefaler med udgangspunkt i undersøgelsen blandt andet, at kurset med ekstern sparring søges videreudviklet med konkret afsæt i underviserne og deres erfaringer. Set fra et deltagerperspektiv bør muligheden for Roadshows samt fokus på den helstøbte oplevelse af høj kvalitet fastholdes og udvikles. Derudover anbefales det at der i kurset bliver øget fokus på lærerens pædagogiske og didaktiske forberedelse af deres undervisning, dvs. en større praksisorientering. I forhold til markedsføringen anbefales det, at Amnesty Interactive udvikler den direkte markedsføring overfor skoleledelserne. Desuden anbefales det at udvikle hjemmesiden, gerne med yderligere profilering af de personlige deltageranbefalinger via video-spots. Som supplement til grundkurset anbefales det at udvikle konceptet yderligere til også at rumme specialiserede kurser. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 2

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Metode og analysedesign: Lærende evaluering og innovation... 4 2. Analyse af kursets input, output og outcome... 6 2.1 Input... 6 2.2 Output... 9 2.3 Outcome... 15 2.4 Delkonklusion... 19 3. Analyse af markedsføring... 21 3.1 Produktet og prisen... 21 3.2 Markedsdækning... 23 3.3 Markedsføring... 23 3.4 Målgruppe... 30 3.5 Delkonklusion... 33 4. Konklusioner og anbefalinger... 33 5. Supplerende perspektiver... 35 Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 3

1. Indledning 1.1 Baggrund Formålet med denne evaluering af Amnesty Interactive er at skabe et nyt afsæt for hvordan indsatsen kan justeres ind i resten af projektperioden (frem til sommer 2011) for at optimere konceptet ifht.: kurset/undervisningen undervisningsmaterialer De anvendte markedsføringskanaler for at nå ud med kursustilbuddet til lærerne Brugbarheden af konceptet - bruger lærerne det de har lært hos os i undervisningen Brugbarheden ifht. eleverne - har de fået større viden, større interesse for menneskerettigheder 1.2 Metode og analysedesign: Lærende evaluering og innovation Cubion har i forbindelse med vores arbejde som evaluator udviklet en model for den lærende evaluering, som vi har erfaring for sikrer størst mulig effekt af evalueringsarbejdet. Fokus i den lærende evaluering er rettet mod processen, den løbende læring, sparring og justeringer af projektet på baggrund af indsamlede forbedringsforslag undervejs. Den løbende dialog med medarbejderne i Amnesty Interactive har således i tråd med denne lærende tilgang, åbnet op for forskellige spring, nogle af dem rettet mod evalueringsprocessen, nogle mod evalueringens genstand. En del af disse ideer er blevet vurderet og enten implementeret eller forkastet i processen og nogle indgår som særlige opmærksomheder i analysen af de foreliggende data. Dette afsnit vil kort skitsere undersøgelsens konkrete design, der tager direkte udgangspunkt i formålet med evalueringen som skitseret ovenfor. For at afdække dette indeholder undersøgelsen følgende aktiviteter: Deskresearch Deskresearchen tager sigte på en afdækning af feltet i form af hjemmesider, relevante publikationer og undervisningsmaterialer. Således er det målet at sikre et grundlæggende overblik over kursets mål, rammer og ressourcer, de bagvedliggende overvejelser og undersøgelser samt de konkrete produkter der indgår som del af konceptet. Spørgeskemaundersøgelse med fokus på deltagerperspektiver og små forandringer Spørgeskemaundersøgelsen tager udgangspunkt i en bagudrettet evaluering af kurset, kortlægger derefter erfaringerne med deltagernes efterfølgende anvendelse i praksis og stræber til sidst mod at få kortlagt udviklingsmuligheder indenfor både undervisningsmaterialer, det faglige indhold, fortsat kontakt og markedsføring. Telefoninterview: Kvalificering og vurdering af feedbackflow fra deltagere Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 4

Balancen var god. Tankerne kom i gang på en anden måde ved de små events. Jeg kan huske det i dag. Og det tror jeg også at eleverne vil kunne. Deltager på Amnesty Interactive Telefoninterviewene med 4 deltagere fra Amnesty Interactives kurser fungerer som uddybning og validering af de sammenhænge og tendenser som spørgeskemaundersøgelsen viser. Telefoninterviewene er fordelt således at de dækker to deltagere fra kursus afholdt hos Amnesty International på Gammel Torv i København og to deltagere fra kursus afholdt som Roadshow på en skole i Jylland. Observation og interview i klassebesøg: Fokus på primær og sekundærmålgrupper Som det primære kvalitative supplement til spørgeskemaundersøgelsen har evaluator været på besøg på to skoler 1 hvorfra lærere havde deltaget på et af Amnesty Interactives kurser. Metodisk baserede besøgene sig på samme tilgang med fokus på deltagerobservationer og direkte interaktion med feltet. Omvendt havde besøgene meget forskellige empiriske grundlag. Besøget på skole 1 tog udgangspunkt i en konkret temauge om menneskerettigheder i udskolingen. Besøget strakte sig over to dage, én dag hvor eleverne arbejdede i grupper med fokus på produktion af materialer og oplæg, og én dag hvor eleverne fremlagde deres projekter for hinanden. Besøget på skole 2 tog sit udgangspunkt i at skolen havde haft menneskerettigheder som årstema i 2009 og gennemført et to ugers forløb for hele skolen. Konkret var observationerne således fokuseret på dels skolekulturen og dels en konkret undervisningssituation, hvor en 6. klasse repeterede børns rettigheder. Som supplement til observationerne foretog evaluator på begge skolebesøg supplerende interview med en central lærer. Helheder og detaljer systematik og abstraktion i analysefasen Analysen balancerer mellem systematisk gennemgang af data, abstraktion og udfordring fra de konkrete data. Analysen er opdelt i en analyse af kurset og en analyse af markedsføringen heraf. Analysen af kurset er søgt opdelt i tre afsnit, hvor kurset analyseres som input, output og outcome. Dvs. procesfokus på hvad der tilføres, hvad der umiddelbart opleves som resultat og hvad der i sidste ende kan aflæses som effekter. 1 Skolerne er anonymiseret af hensyn til enkelt personer. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 5

2. Analyse af kursets input, output og outcome Analysens udgangspunkt er spørgeskemaundersøgelsen blandt tidligere deltagere fra en Amnesty Interactive aktivitet. Derudover vil de analytiske temaer løbende blive udfordret af de kvalitative data fra observationer og interview. Således vil denne del af analysen være delt i tre underafsnit: Input, output og outcome. Afsnit 1 fokuserer på kursusdeltagerne, underviserne, undervisningsmaterialerne, faciliteterne og programmet som inputparametre. Afsnit 2 omhandler de umiddelbare output fra kurset og evt. forbedringer heri. Afsnit 3 går på jagt efter effekter i grundskolen, som evt. allerede kan aflæses. 2.1 Input Ser vi først på hvilke data vi har om deltagerne, er spørgeskemaundersøgelsen det bedste bud. Svarprocenten på undersøgelsen er, defineret ud fra det første spørgsmål, på 41,25 %. Således er der 66 ud af 160 mulige respondenter, der har besvaret skemaet. Dog er der kun 41 der har gennemført hele skemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 25,625 %. Ud af populationen kan man således godt tale om at respondenterne kan vise nogle overordnede tendenser, mens at detaljerede analyser på undergrupper herunder krydstabulering med brug af baggrundsdata er mindre interessant grundet stikprøvens størrelse. En oplagt undergruppering kunne således være nuværende beskæftigelse/uddannelse. Ser vi på beskæftigelsen var 42 ud af de 66 respondenter eller 71 % lærere, mens 8 var lærerstuderende og 9 har angivet anden beskæftigelse, herunder fx læreruddannet uden beskæftigelse. Det kunne ud fra disse baggrundsdata være interessant i forhold til den fremtidige satsning at se på yderligere baggrundsdata herunder særligt lærer-anciennitet og hvilke fag lærerne dækker. På baggrund af undersøgelsens fritekstfelter, observationer og interview er det således det klare billede at kurset primært henvender sig til typisk yngre lærere på jagt efter ny inspiration til snakke - og diskussions - fag i folkeskolen som fx samfundsfag, historie, religion mv. I analyse del 3 vil vi vende tilbage til hvordan målgruppen er defineret. Undersøgelsens design giver ikke et direkte billede af underviserne, men på baggrund af evaluators samtaler med projektlederen i Amnesty Interactive og deskresearchen vil vi her kort knytte nogle observationer til underviserne som er et yderst centralt input i processen. Oplevelsen er således, at der er tale om to yngre, akademisk uddannede undervisere, der i høj grad selv har været med til at udvikle kurset. Dette betyder som udgangspunkt, at engagementet omkring kurset må være højt og ejerskabet til indsatsen stor. Dette burde kunne aflæses direkte i deltagernes tilbagemeldinger, men der er ikke i nærværende undersøgelse en direkte feedback til underviseren. Af nogle af de åbne svarkategorier, kan det dog med tydelighed aflæses, at underviserne opleves som nogle der brænder for sagen med højt engagement, at de er kompetente, at de har højt vidensniveau og at de har højt pædagogisk niveau (fra spørgsmålet om hvad deltagerne ville anbefale kurset på overfor kollegaer). Således spores det tydeligt, at underviserne udover deres undervisningsfaglighed også værdimæssigt udstråler at være dybt engagerede i emnefeltet omkring menneskerettigheder. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 6

Ser vi på undervisningsmaterialerne, så er der tale om en række fysiske og virtuelle elementer. Efter endt kursus får hver deltager udleveret en bærepose med materialer. Posen fra Amnesty indeholder følgende: Materialer: Maske/åndedrætsværn, Plastic strips der kan anvendes som håndjern, Post-its heraf nogle med påtryk, Kina-bog til noter Pas med menneskerettighederne optrykt. Lamineret illustration Verdenskort af menneskerettigheder USB-pen med bl.a. Materialer til workshops og lister over relevante film, Spil, Foredrag, Eksemplificering af opnåelse af trinmål for samfundsfag, historie og kristendom Oplæg om menneskerettighedspædagogik (Amnesty 2009) PowerPoints fra kurset Guide til 13 workshops (Amnesty), Idékatalog om undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen (Amnesty 2006), De komplekse rettigheder hæfte til menneskerettighedsundervisning i 7.-10. klasse(amnesty 2006), Amnestys medlemsblad om 60 året for menneskerettighederne (December 2008) Det kan umiddelbart være svært at vurdere disse materialer som et sammenhængende produkt. Set som input i processen kan det omvendt tydeligt konstateres, at der er tale om en flerhed af former. Disse former er karakteriseret ved at tale til flere sanser og flere kognitive niveauer. Sanserne kan således blive pirret af de fysiske materialer, de elektroniske ressourcer, billeder og tekst i publikationerne. Disse publikationer har endvidere fokus på forskellige niveauer, herunder elevmaterialer til forskellige aldersgrupper, lærervejledning til forskellige aldersgrupper, baggrundsviden om menneskerettigheder, teoretiske og praktiske pædagogiske overvejelser om menneskerettighedsundervisning. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 7

Vurdering af undervisningsmaterialer De er inspirerende og giver gode idéer til, hvordan man underviser i menneskerettigheder Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig De er relevante for min undervisning Meget enig Ved ikke/har ikke kigget på materialerne 0% 20% 40% 60% 80% 100% Vurderingen af materialerne er overordnet meget positive. Således er omkring 80 % enige eller meget enige i relevansen af materialerne og deres inspirerende virkning i forhold til undervisningen i grundskolen. Der er ingen tilsvarende vurdering af lokaliteterne hverken på Gammel Torv eller for de der har været på Roadshow, ligesom der p.t. ikke synes at være en beskrivelse heraf. Flere respondenter nævner dog netop lokaliteterne som spændende, set som input i processen og som understøttende til programmet og tilgangen med fokus på det sanselige. Telefoninterview med deltagere der har været på Roadshow tyder på at lokaliteterne overordnet har fungeret, men at der har været betydelige forsinkelser pga. tekniske hindringer. Deltagerne gav dog udtryk for, at det nok gav underviserne flere grå hår i hovedet, end det påvirkede dem som deltagere. I modsætning til underviserne der er vant til lokalerne på Gammel Torv, er deltagerne vant til grundskolen som teknisk mulighed og forhindring. Programmet dvs. sammenhængen mellem tid og indhold er det sidste input parameter vi vil tage op her. Der er udarbejdet et basisprogram, som i hovedtræk dækker i hvert fald kurserne på Gammel Torv hos Amnesty, de såkaldte in-house kurser. Programmet ser ud som følger: Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 8

Program 08.30-09.00 Velkommen Hvad er jeres forventninger? Hvordan passer kurset med Fælles Mål? 9.00-09.50 Oplæg og debat Hvad er Menneskerettigheder - og gælder de for alle? 09.50-10.00 Pause - frugt og kaffe 10.00-10.55 Oplæg og debat Hvordan underviser jeg bedst i menneskerettigheder? 10.55-11.05 Pause - provianter til filmen 11.05-13.00 Film 13.00-14.00 Frokost på Riz Raz 14.00-15.30 Workshops herunder bl.a. Live chat med menneskerettighedscases Skab din egen undervisning i menneskerettigheder Find en sag Øvelser i sanseinstallationer 15.30-16.00 Afslutning Introduktion til undervisningspakken Evaluering http://www.amnesty.dk/undervisning/side/program Flere af interviewene peger på, at der i programlægningen kunne være en udfordring omkring prioriteringen af tiden i forhold til særligt programpunkterne Film og Workshops. Dette vender vi tilbage til i de to næste afsnit. 2.2 Output Udover spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative input inddrages under dette afsnit ligeledes nogle pointer fra deskresearchen. Afsnittet omhandler den umiddelbare oplevelse af viden efter endt kursus. Denne viden er både i forhold til menneskerettigheder som emne og det at undervise i menneskerettigheder. Derudover omhandler Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 9

afsnittet den umiddelbare motivation og anvendeligheden af undervisningsmaterialerne. Samt om evt. forbedringer i kurset isoleret set. Har kurset givet dig den ønskede viden om menneskerettigheder? 30 27 25 20 18 15 11 10 5 0 2 0 0 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, ikke i tilstrækkelig grad Nej, på ingen måde Ved ikke Uddyb gerne her Næsten samtlige af de 47 respondenter er overvejende positive om deres umiddelbare vidensoutput om menneskerettigheder. Kun 2 respondenter har angivet, at de ikke i tilstrækkelig grad oplever at kurset har givet dem den ønskede viden om menneskerettigheder. Af kommentarerne kan man således læse en række forslag til toninger i kurset, herunder fx oversættelse af workshopforslag til engelsk, mere fokus på definitionen af menneskerettigheder frem for overtrædelsesmetoder, mindre tid på live-chat, mere direkte erfaringsdeling om undervisning i menneskerettigheder fra underviserne m.v. Netop det sidste spørgsmål om viden om undervisning i menneskerettigheder synes at være en udfordring for flere efter kurset. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 10

Har kurset givet dig den ønskede viden om det at undervise i menneskerettigheder? 30 25 25 20 15 14 10 8 5 4 0 0 0 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, ikke i tilstrækkelig grad Nej, på ingen måde Ved ikke Uddyb gerne her Således er der hele 8 ud af de 47der ikke i tilstrækkelig grad oplever at kurset har givet den ønskede viden om det at undervise i menneskerettigheder. Således er tilfredshedsprocenten her ca. 83 %. Dette må stadig vurderes at være et overordentligt flot resultat. En af de mindre tilfredse deltagere foreslår, at kurset deles i to, en anden savner fortsat noget meget konkret, der kan anvendes direkte overfor eleverne. Telefoninterviewene understøtter dette fokus på at skabe så stor direkte anvendelighed i kurset som muligt. I forhold til følelsen af at være klædt på til at undervise i menneskerettigheder er billedet det samme, dog lidt mere positivt og minder således mere om tilfredsheden med viden om menneskerettigheder som emne. Således er 96 % overordnet enige i at de er bedre klædt på til at undervise i menneskerettigheder efter kurset. Dette er et markant og vigtigt Kunne godt have brugt flere konkrete undervisningsforslag... måske skulle man dele kurset ind i to: Info om menneskerettigheder og undervisning i menneskerettigheder...? resultat, som der er værd at holde fast i, i forhold til målsætningen om at flere elever undervises i menneskerettigheder. Deltager på Amnesty Interactive Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 11

Føler du dig bedre klædt på til at undervise i menneskerettigheder efter kurset? Sæt kun ét kryds 35 30 29 25 20 15 15 10 5 0 2 0 0 0 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, ikke i tilstrækkelig grad Nej, på ingen måde Ved ikke Uddyb gerne her Spørgsmålet om hvorvidt kurset har en direkte gavnlig effekt på motivationen for at undervise i menneskerettigheder synes ligeledes at være markant. Således har 91 % af respondenterne fået øget deres motivation med kurset. Heraf endda hele 63 % i høj grad. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 12

Har kurset givet dig mere lyst til at undervise i menneskerettigheder? 35 30 29 25 20 15 13 10 5 2 1 1 5 0 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, ikke i tilstrækkelig grad Nej, på ingen måde Ved ikke Uddyb gerne her Tre respondenter har svaret negativt på spørgsmålet om øget motivation, men af kommentarerne fremgår det blandt andet, at en af respondenterne ikke oplevede at kunne blive mere motiveret, og derfor ikke oplever at kurset har øget motivationen. En anden svarer i stedet at det ville være rart med en færdigpakket kuffert, hvilket stemmer overens med besvarelserne ovenfor. Vil bare gerne have en færdig kuffert med materiale, som skolen evt. kunne investere i. Deltager på Amnesty Interactive På det åbne spørgsmål om hvilke styrker deltagerne oplever at have fået med sig fra kurset, har de 45 respondenter overordnet svaret inden for 3 kategorier: Styrket faglighed og viden (9) Styrket faglighed samt pædagogisk inspiration (sanselighed) (22) Styrket faglighed samt nye materialer (9) De sidste fem respondenter har svaret enten negativt, eller på en helt anden måde. Således er det tydeligt, at oplevelsen af styrket faglighed opleves blandt stort set alle, samt at den pædagogiske inspiration og herunder de kropslige og sanselige elementer har været vigtige elementer, som lærerne har taget med sig fra kurset. Ser vi på evt. konkret mangler umiddelbart efter kurset, så oplever 1/3 af lærerne at de faktisk har konkrete mangler, mens kun knap halvdelen mener at de ikke har mangler efter kurset i forhold til at skulle undervise i menneskerettigheder. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 13

Efterlader kurset dig med nogle konkrete mangler (faglige, pædagogiske mv.) i forhold til at skulle undervise dine elever i menneskerettigheder? Sæt kun ét kryds Antal Ja 15 Nej 21 Ved ikke 10 Af kommentarerne fremgår det, at der i høj grad er tale om en efterspørgsel efter meget konkret viden, ligesom nogle efterspørger viden relevant for indskoling og mellemtrin. Bliver vi i dette forbedringsfokus, er det værd at se nærmere på lærernes bud på hvordan kurset kan forbedres, så det rammer det man som lærer har brug for at vide om menneskerettighedsundervisning. Af de 31 besvarelser er der nogle helt konkrete forslag der går igen, herunder fokus på udvikling af supplerende undervisningsmaterialer om menneskerettigheder af høj kvalitet, at kurset skal opdeles og bredes ud til at dække flere dage, filmens længde, eksempler på undervisningsforløb og fokus på didaktik, herunder tid til at gennemgå hinandens forslag til undervisningsforløb. Det tyder således på, at forbedringspotentialerne ligger i prioriteringen af tiden, således at der kommer mere fokus på lærernes undervisningssituation. Dette støttes også af telefoninterviewene, hvor der gives udtryk for, at filmen kommer til at tage rigtig meget af kursets samlede tid, hvilket opleves som spild i forhold til den konkrete forberedelse til at gå tilbage ud i grundskolen og undervise i menneskerettigheder. Desuden er der basis for udvikling eller tilretning af de eksisterende undervisningsmaterialer. Således at disse fremstår fagligt interessante, af høj pædagogisk kvalitet og dermed tiltrækkende i sig selv. Ser vi på den konkrete anvendelse umiddelbart efter kurset, så er det under 1/3 der har anvendt materialerne (jf. figuren nedenfor). Fagligt set blev emnet bredt ud til andet end tortur og overgreb. Pædagogisk set blev jeg bestyrket i tanken om de mange intelligenser. Personligt set blev jeg rustet til at stå ved at det er vigtigt, forholdsvis uproblematisk og absolut nødvendigt! Deltager på Amnesty Interactive Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 14

Anvendelsen af undervisningsmaterialer Jeg har endnu ikke overvejet, om jeg vil bruge dem Jeg vil ikke bruge dem i undervisningen Jeg har endnu ikke brugt dem i undervisningen, men har planer om at gøre det Jeg har allerede brugt dem i undervisningen 0 5 10 15 20 25 30 Omvendt er det dog over halvdelen der har planer om at anvende materialerne. Et andet incitament til at udvikle på materialerne er naturligvis, at de kan udbredes uafhængigt af kurset og derfor være med til at øge spredningen, som vi afslutningsvis vil vende tilbage til i næste afsnit om det konkrete outcome af kurset. 2.3 Outcome Afsnittet om outcome har et dobbelt fokus. Det primære fokus er på lærernes omsættelse af deres erhvervede kompetencer og viden om menneskerettigheder. Dernæst er det et tydeligt fokus hvordan eleverne konkret deltager i og engageres af undervisningsaktiviteten. Datagrundlaget for begge fokusområder udgøres af spørgeskemaundersøgelsen, interviewene og observationerne. Ser vi først på hvordan lærerne har brugt elementerne fra kurset direkte i deres undervisning, viser det sig, at omkring halvdelen af de 44 respondenter slet ikke har brugt det endnu. Således er grundlaget for vurderingen altså 20 respondenter, der har anvendt det på én eller flere måder. Har du efter kursusdagen brugt nogle af de undervisningsforslag, du fik med fra kurset, i din egen undervisning? Sæt gerne flere krydser Antal Ja, diskrimination 15 Ja, sanse-workshop 11 Ja, chat-workshop 0 Nej 23 Hvis andet, notér her 12 Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 15

Heraf har 15 arbejdet med direkte diskrimination. På baggrund af interviewene og observationerne er det tydeligt, at netop diskriminationselementet 2 blandt lærerne forventes at have en stærk indvirkning på elevernes engagement og dermed på deres læringsparathed. Der er ikke observeret direkte diskrimination af eleverne, men det er tydeligt i lærernes og elevernes gengivelser i observationer og interview, at der er meget forskellige overlevelsesstrategier blandt eleverne, og at der nødvendigvis skal udvises stor opmærksomhed herpå i lærernes adfærd. Flere elever gav udtryk for at det ikke var så slemt med de fysiske prøvelser, men at forskelsbehandlingen var unfair. Omvendt må netop de fysiske tortur -agtige øvelser ses som de potentielt mest opmærksomhedskrævende i forhold til elevernes reaktionsmønstre, da der er tale om aktivering af dybt lagrede kropslige mønstre. Af de 12 der har noteret fritekst til spørgsmålet har 10 skrevet at de endnu ikke har brugt det, herunder bl.a. på grund af at de ikke er nået til det endnu i deres årsplan. Hvad var din oplevelse af at undervise i Meget Hverken Meget menneskerettigheder? uenig Uenig eller Enig enig Jeg følte mig godt klædt på til undervisningen, både med hensyn til konkret viden om menneskerettigheder og konkret viden om det at undervise i menneskerettigheder 1 0 4 9 6 Jeg manglede konkret viden om menneskerettigheder 7 7 5 1 0 Jeg manglede konkret viden om det at undervise i menneskerettigheder 5 7 6 2 0 Jeg kunne bruge de idéer til sansebaseret undervisning, jeg fik på Amnesty Interactives kursus 1 0 4 10 5 Eleverne var generelt engagerede i undervisningen 1 0 4 11 4 Undervisningen virkede til at give eleverne en større viden om menneskerettighederne 1 0 3 9 7 Undervisningen hjalp eleverne til at relatere sig til menneskerettighederne og deres relevans 1 0 4 9 6 Af ovenstående skema kan det overordnet udledes, at størstedelen af de 20 lærere der faktisk har nået at undervise i emnet, følte sig godt klædt på til at undervise og oplevede at eleverne var engagerede og relaterede sig til menneskerettigheder ligesom de fik en større viden herom. Således følte 15 ud af de 20 sig godt klædt på til at undervise i menneskerettigheder efter kurset, 4 er hverken enige eller uenige mens kun en er direkte uenig. Generelt oplever lærerne at de har både viden om menneskerettigheder og viden om det at undervise her. Kun en lærer oplever at vedkommende manglede viden om menneskerettighederne, mens to oplevede at de manglede pædagogisk eller didaktisk 2 Det bør bemærkes, at den skriftlige guide der anviser hvordan diskriminationen bør gennemføres, kan virke som en blåstempling. Således var lærerne på en af de observerede skoler overraskede over at en forældre var meget kritisk overfor lærernes diskrimination af eleverne og overvejede at klage over det. Lærernes overraskelse tolkes som en mangel på refleksion over behovet for orientering af forældre, eller foranstaltning til håndtering af sådanne naturlige reaktioner. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 16

viden i den konkrete sammenhæng. Det skal i denne sammenhæng tydeligt bemærkes, at der ikke synes at have været et tydeligt målsætningsarbejde på nogle af de observerede skoler eller på de skoler der er repræsenteret igennem telefoninterviewene med hensyn til elevernes udbytte af undervisningen. Ser vi på eleverne, så er det tydeligt, at én lærer har oplevet, at undervisningen ikke lykkedes som ønsket, således er der en der har svaret at eleverne ikke var engagerede, at undervisningen ikke gav eleverne viden og at den ikke hjalp eleverne til at relatere sig til menneskerettigheder og deres relevans. Mellem 15 og 16 af de 20 er positive eller meget Et skolebord står på højkant med bordpladen vendt mod os som den fysiske ramme for voldtægtsscenen. Den tynde alfons trækker offeret i håret. Ind bag bordet. En højlydt stønnende voldtægt udspiller sig. Tøj og lyden af slag flyver gennem luften. Tilskuerne hviner og alfonsen rejser sig så man kan se hans glade ansigt og rykker bordet voldsomt frem og tilbage. Observation af projektfremlæggelse, udskoling, december 2009 positive mens 3-4 er neutrale. Således ligger den primære udfordring i at afdække hvorfor ikke alle 20 placerer sig som positive, særligt midtergruppen ville være spændende at finde forklaringer på. Observationerne et elevfokus Ser vi på observationerne, så er det tydeligt, at man som lærer kan gøre meget i forhold til den pædagogiske rammesætning, men at eleverne har mulighed for at vælge at deltage og engagere sig fx ved at koble til egne erfaringer, eller vælge andre deltagelses- og læringsstrategier. Konkret vælger en del af drengene på skole 1 dvs. i 7.-9. klasses projektforløbet at fokusere på action-elementerne i den konkrete diskriminationshandling, eller blot inddrage temaer om menneskerettigheder i et action-præget univers, gerne med våben eller andre fysiske artefakter (fx politibiler). Det er tydeligt at de engagerer sig ved at trække på deres egne referencer samt at en stor del af deres livsverden er præget af filmiske referencer der tempomæssigt ligger langt fra deres skolegang i en forstad til København. Også de cases med bærende elementer af seksualitet synes at tiltrække en del opmærksomhed. Dette er både i forhold til drengene og de lidt ældre piger. En gruppe af elever vælger således at fremstille deres projektarbejde som et drama under temaet prostitution og traficking. En særlig jubel breder sig blandt tilskuerne (de andre elever) under mishandlings- og voldtægtsscenerne, der fokuserer på underholdningseffekten frem for empatien med offeret. De efterfølgende kommentarer og vurderinger fra publikum som led i feedback på projektarbejdet viser, at eleverne ikke er i tvivl om hvad der var intentionen med læringsforløbet. Kritikken er således hård overfor dem, der enten ikke fungerer godt kommunikativt i selve fremlæggelsen, eller dem der ikke har arbejdet seriøst med emnet igennem hele ugen. Andre tendenser på skole 1 er, at de grupper der ikke socialt set er interessante for eleverne ikke fungerer fagligt. Således tyder observationerne på, at elevernes individuelle interesse for emnet kun i nogen grad kan opveje et dårligt match i gruppen. Ligeledes er det værd at fremhæve den pædagogiske rammesætning i form af afgrænsningen fra at anvende IT i formidlingen. Der var således lagt op til at man skulle inddrage andre virkemidler. Dette resulterede i at nogle elever brugte stort set hele ugen på enten fælles eller individuelle kunstneriske produktioner i form af fx malerier og store papmache-figurer. En del af de deltagende lærere i projektugen havde ikke været på kurset, hvilket bl.a. resulterede i at den vidensmæssige feedback på elevpræsentationerne var baseret på almen viden, egne forestillinger og Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 17

erfaringer. Den pædagogiske kompetence til undervisningen i emnet synes til gengæld ikke at være en udfordring for de utrænede lærere, således blev fx feedbacken nøje styret og mange facetter blev udfordret og løftet til bevidst viden. På skole 2 var der tale om en mere klassisk ramme for undervisningen. Der var som tidligere nævnt tale om en repetition af børns rettigheder i en 6. klasse. Læreren rammesatte tydeligt timen og forklarede eleverne hvordan han så deres læringsmål i forhold til deres almene argumentationskompetencer og deres dannelse som rettighedsbevidste unge mennesker. Læreren italesatte forældrenes ret til at bestemme over deres barn og eleverne bød ind med deres kritiske fortolkninger heraf. En nævnte fx begrebet barnets tarv, som dog var svært at definere. Staten blev sprogligt konstrueret som den overordnede aktør. Læreren skiftede mellem på den ene side at opmuntre og anerkende og på den anden side udfordre og agere djævlens advokat. Således udfordres eleverne på hvordan man kan afgrænse hvem rettighederne gælder for. Et af budene er, at ens land skal have ratificeret konventionen før end de gælder for børnene i det pågældende land. Senere bliver diskussionen meget politisk og partipolitisk og klassen diskuterer engageret, hvorvidt ens forældre direkte eller indirekte har indflydelse på ens politiske overbevisning, herunder grundlæggende værdier i forhold til fx accept af andre holdninger, overbevisninger, seksuelle orienteringer og racer. Læreren får elegant trukket diskussionen tilbage til menneskerettigheder, men efter ti minutter mere bliver eleverne mere og mere trætte og til sidst går der gætteleg i kommunikationen. Timen sluttes af med en fælles energizer på engelsk, hvor forbindelsen mellem krop og hoved bliver reaktiveret efter den koncentrerede intellektuelle præstation. Spredningen Ser vi på målet om at så mange elever i folkeskolen skal have viden om menneskerettigheder, er det selvfølgelig også relevant at se på hvad lærerne i spørgeskemaundersøgelsen svarer i forhold til hvor mange elever de har undervist i menneskerettigheder efter kurset. Spredningseffekten 140 120 100 80 60 40 20 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Antal elever Vi kan således se, at tre af lærerne har undervist over 100 elever, mens de fleste har undervist under 45 elever. Regner man alle 20 lærere med svarer det til en middelværdi på omkring 35 elever pr. lærer. Samlet set er der en direkte spredning af undervisning i menneskerettigheder til 695 elever fordelt på 20 lærere under forudsætning af at lærerne ikke har undervist de samme elever. Perspektivering og overgang til fokus på markedsføring Det er oplagt at fokusere på hvor lærerne oplever, at de har mangler, samt hvordan de ser at disse mangler kunne modvirkes. Denne uddybning af lærernes kompetencer ville formentlig kunne føre til et Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 18

endnu større engagement blandt lærerne i forhold til at undervise i menneskerettigheder, ligesom at det i sidste ende vil have positiv betydning rammesætningen for eleverne og dermed deres oplevelse. Ser vi på hvorvidt lærerne oplever at de har brug for yderligere inspiration, så er det tydeligt at 90 % har brug for en form for yderligere inspiration, gerne igennem en lærerside på Amnestys hjemmeside. Lidt under halvdelen er positive overfor ideen om en mailingliste eller gennem en Skolekom konference. Brug for yderligere inspiration til MR-undervisning Nej Ja, gennem mailingliste Ja, gennem lærerside på Amnestys hjemmeside Ja, gennem Skolekom 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Ser vi på den konkrete efterspørgsel efter en kompetencemæssig uddybning af kurset i form af et kursus 2, så er 14 % ikke interesseret, mens 74 % er interesseret i et opfølgende kursus, der går mere i dybden med et enkelt emne. 60 % er interesseret i et bredere kursus omkring artiklerne i FN s menneskerettighedserklæring. Disse tilkendegivelser tyder på et outcome blandt lærerne i retning af en mer-efterspørgsel, som vil stå centralt i næste analysedels behandling af markedsføringen af Amnesty Interactive. 2.4 Delkonklusion Delkonklusionen på analysedel 2 om kurset kan ud fra ovenstående analyse opsummeres således: - Input: Der er mange input, og således mange knapper at dreje på Deltagerne synes at være lærere, men det er uklart præcis hvilken profil i forhold til fag, alder og anciennitet der er tale om. Underviserne vurderes at være unge, kompetente og engagerede, mens undervisningsmaterialerne på den ene side synes at kunne udvikles, og samtidig skaber bred tilfredshed. Lokaliteterne varierer afhængig af om der er tale om inhouse eller Roadshow, men der er tilfredshed blandt deltagerne. Programmet synes at være godt og varieret, mens der er basis for justeringer i forhold til prioritering af tiden. - Output: Viden og oplevelse som vejen til effektiv læring Generelt er der tilfredshed med det erhvervede vidensniveau både i forhold til viden om menneskerettigheder og undervisningen heri. Den største udfordring er dog at give lærerne en umiddelbar oplevelse af at være i stand til at undervise i menneskerettigheder og mange giver udtryk for at have mangler i forhold til dette, selvom stort set alle har mere lyst til at undervise i menneskerettigheder efter kurset. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 19

- Outcome: Succesfuld undervisning og aktiv elevdeltagelse uden tydelige pædagogiske målsætninger Af de 160 mulige respondenter har kun 20 svaret, at de faktisk har undervist i menneskerettigheder efter kurset, der er således tale om nogle spæde tendenser. Disse viser at lærerne generelt har haft succesoplevelser med at undervise i menneskerettigheder, således at de har oplevet engagement og aktiv deltagelse blandt eleverne. Observationerne viser også generelt stort engagement, men viser også sårbarheden i forhold til den pædagogiske rammesætning og de sociale strukturer. Vurderingen af succes bliver intuitiv da målsætningerne ikke er nedskrevne eller nødvendigvis delte med lærerkollegaerne. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 20

3. Analyse af markedsføring Denne del af analysen tager ligeledes udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen og suppleres udover de kvalitative data også af pointer fra den interne evaluering af Amnesty Interactives aktivitetspakke og markedsføringsaktiviteterne herfor. Denne del struktureres i fire afsnit ud fra temaer: Produktet og prisen Markedsdækning Markedsføring Målgruppe Rækkefølgen af de fire temaer er inspireret af læringspotentialerne, som de ses gennem analysen af datamaterialet med vægt på udviklingen af de to sidste temaer. Rækkefølgen tænkes som udgangspunkt cirkulært, således at erkendelser eller bevidste ændringer i fx målgruppen igen skal afspejle sig i produktet. Således vil rækkefølgen ikke nødvendigvis fremstå som logisk for læseren, men den vil blive søgt opsummeret sidst i analysedel 3 i form af en punktopstillet delkonklusion. 3.1 Produktet og prisen Dette afsnit vil dels forsøge at trække pointerne fra analysen af kurset op til et markedsføringsperspektiv og dels søge at konstruere et klart billede af produktet set fra et modtagerperspektiv. Konklusionerne fra analysen af kurset er ret entydige; kurset er godt. Som produkt er der tale om to overordnede behov der kan dækkes: Efteruddannelse med fokus på fagligt input En konkret god oplevelse Lad og se nærmere på kurset som efteruddannelse 3. Produktet synes at være et attraktivt tilbud om efteruddannelse af to primære årsager: Fagligt interessant og dybdegående samt prisen. Jævnfør analysen ovenfor er der altså tale om et produkt, hvor ny faglig viden bundet i problematikker omkring menneskerettigheder fremstår som fagligt interessant og samtidig på tilfredsstillende vis signalerer seriøsitet og dybde. Det har således været et tema i flere af interviewene hvorvidt et dybdefokus på fx krænkelser af homoseksuelles rettigheder var for dybt, eller om det netop er i denne dybde at det bliver interessant. Dette er naturligvis ikke en entydig sammenhæng, men der synes at være basis for en videre eksperimentering med balancen mellem dybde og interesser. Et par respondenter har således i forbindelse med interviewene positivt omtalt muligheden for enten på forhånd at vide hvilket tema der ville fylde meget i dybden, eller på en eller anden måde skabe noget valgfrihed på selve kursusdagen i forhold til emner. Det andet element i perspektivet på kurset som efteruddannelse er prisstrukturen. Prisen på kurset i dag er således 150 kr. Hvilket ifølge medarbejderne i Interactive blot går til at dække forplejning på dagen i form af frokost. Dette betyder, at der set fra et skoleperspektiv kun er marginale omkostninger ved valget af Interactive som efteruddannelse, sammenholdt med andre efteruddannelsestilbud. De to primære poster, udover evt. vikardækning, som er uafhængig af leverandør til efteruddannelse, vil således være transportomkostninger og kursusprisen på 150 kr., som sådan er der skabt grundlag for et stærkt 3 Efteruddannelse er forstås her, i overensstemmelse med undervisningsministeriets definition som: ( )) faglig ajourføring, fx korterevarende uddannelse eller kursus, som uddyber, genopfrisker og holder ens oprindelige grunduddannelseskvalifikationer ved lige. (http://www.ug.dk/flereomraader/maalgrupper/efteruddannelse/ord_og_begreber.aspx) Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 21

økonomisk incitament hos skoleledelsen til at tilskynde netop Interactives kursus. For en reel afdækning af prissætningens betydning ville det være oplagt at lave en markedsanalyse af konkurrerende kursustilbud, hvilket ligger udover nærværende evaluerings rækkevidde. Som led i deskresearchen har evaluator dog screenet markedet i forhold til beslægtede kurser indenfor menneskerettigheder. Denne screening tyder på at det mest oplagte alternativ til Amnesty Interactive er Institut for Menneskerettigheder (IMR), der løbende udbyder kurser bl.a. også til lærere i grundskolen. For et én-dags kursus hos IMR i FNkonventionen og børns rettigheder er prisen til sammenligning 2.800 kr. 4. Det vil at IMR kurset er mere end 18 gange så dyrt som Interactive kurset. Samlet set er der altså tale om et efteruddannelsestilbud, der både fagligt og prismæssigt synes særdeles attraktivt. Lad os nu skifte fokus til at se på kurset som en oplevelse for deltageren. Som kursus er Amnesty Interactives aktivitet forbundet med nogle anderledes begreber, og knyttes således også an til at det netop er mere end et efteruddannelsestilbud: Figur 1- Udklip fra Interactives hjemmeside: Det får du med Oplevelsen er som det ses af udklippet helt i centrum, og nyskabelser som fx live-chat med menneskerettighedsforkæmpere og sanseinstallationer sætter fokus på de kropslige dimensioner i oplevelsen. Samtidig fastholdes der et solidt fokus på de klassiske efteruddannelsesdyder omkring viden. Dog bliver også vidensdimensionen markedsført via diskurser som det konkrete og nærværende. 4 Det bør i denne sammenhæng bemærkes, at kurset hos IMR er tilstræbt en mere forskningsbaseret tilgang, end en konkret pædagogisk/didaktisk tilgang, og retter sig også mod et bredere publikum. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 22