INNOVATION - I SAMFUNDSFAGET. Af Ann Pi Felthaus. Zahles Seminarium, UCC. Vejledere: Karsten Hammer og Jan Schmidt Hansen

Relaterede dokumenter
Innovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet

Innovation i det almene gymnasium. Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet

På sporet af kunsten aktiv kunstoplevelse i Birk Centerpark

Second screen og forbrugeraktivering

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek!

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet?

En empirisk analyse af kritiske succes faktorer ved implementeringen af et CRM system et studie af AU Alumni og implementeringen af Gerda

Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

Fear$of$falling$$ $ hos$ældre$$ $

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!

Byens Hegn Et blik på Metroselskabets

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt

Årsplan Samfundsfag 9

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Konference om studieområdet på hhx

Niels Brock Videreuddannelse FAGPRØVEN. Niels Brock Videreuddannelse. Den Digitale Kontoruddannelse. Fra teori til praksis

EFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Undervisningsbeskrivelse Skive Gymnasium og HF, 2.f, 2015

If you always do what you always did, you will always get what you always got. A. Einstein.

3.g-studieplan for klasse: 3f_. Studieretning: Samfund og erhverv. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt.

AT-eksamen 3.g Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2016

Vejledning i projektskrivelse ved faget Salgsteknik

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Intro til Design to Improve Life

Fremtidig!positionering!af! Rema!1000!

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

Resumé. Abstract. Side 1 af 81

Historie Eksamen Stx Problemformulering

Rammeprogram for fagenes samspil

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!!

Grundskoler og ungdomsuddannelser

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

På tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM

- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter

AT-eksamen 3.g (AT8) Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2019

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

Innovation -viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Eksamensprojekt for HF Enkeltfag

Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser

Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Evaluering!og!dokumentation!af!telesundhed! i!kommunal!hjemmepleje/7sygepleje!

AT-eksamen 3.g Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2014

AT-eksamen 3.g Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2015

AT-eksamen 3.g (AT8) Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2017

Hvad er et eksamensprojekt?

AT-eksamen 3.g (AT8) Vejledningspjece Christianshavns Gymnasium 2018

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Undervisningsbeskrivelse

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

Studieområde 3: Det internationale område

Vejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

Velkommen. Innovation de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Charlotte Straby Tranberg

Projekt Almendannelse

Videregående uddannelser og eliteidræt. Fleksible vilkår for eliteidrætsudøvere på de videregående uddannelser i Esbjerg Kommune

Københavns åbne Gymnasium

Studieretningsprojektet 2015

Problemformulering. Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål)

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

OPGAVE TIL NÆSTE MØDE: ( ) Læsning af lovgivning. Søgning omkring metodesammenligning, andre projekter som ligner. Sammenligningsgrundlag.

I FOLKEKSKOLEN KREATIVITET I FOLKESKOLEN Læring og Forandringsprocesser

EKSAMENSPROJEKT. Problemformulering, synopsis og synopsiseksamen

Studieretningsprojektet 2012

Innovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2016 J.nr.

BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.)

Transkript:

INNOVATION - I SAMFUNDSFAGET Af Ann Pi Felthaus 2015 Vejledere: Karsten Hammer og Jan Schmidt Hansen Zahles Seminarium, UCC

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 Forforståelse:+Indledning+...+3 1.+Formål+...+3 1.1Problembaggrund...3 1.2Problemstilling...4 1.3Problemformulering...5 1.3.1Afgrænsning...5 1.3.2Begrebsafklaring...6 2.+Videnskabsteori+og+metode+...+6 2.1Videnskabeligemetoderogparadigmevalg...6 2.1.1Hermeneutik...6 2.1.1.1Ontologi...7 2.1.1.2Epistemologi...7 2.2Metode...7 2.2.1Forforståelse...8 2.2.2Forståelse...8 2.2.3Efterforståelse...9 2.3Vurderingskriterier...9 3.+Forforståelse+...+10 3.1Densamfundsmæssigeudvikling...10 3.1.1Danmarksomvidenssamfund...10 3.1.2Forestillingerominnovation...12 3.1.3Innovationienskolesammenhæng...13 3.1.4Kreativitet,innovationogentreprænørskabpådagsordenen...14 3.4Enteoretiskdiskussioninnovationiskolenogsamfundsfaget...14 3.4.1.Innovationsforståelseriskolen...14 3.4.2Innovationensberettigelseisamfundsfaget...17 3.4.3Innovationogdannelse...20 3.5Forforståendeteori...21 3.5.1Innovationsdidaktikisamfundsfaget...21 3.5.2GlobaleKompetencer...22 3.5.3KIEmodellen...23 Forståelse+...+24 5.+Analyse+...+24 5.1Lærerneominnovation...24 5.1.1Sammenfatning...27 5.2Samfundsfagsundervisning,innovationoginnovationskompetence...28 5.2.1Generelleovervejelser...28 Side1af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 5.2.2Udviklingenafinnovativekompetencerisamfundsfaget...29 5.2.3KIEXmodellenisamfundsfagsundervisningen...31 5.2.3.1Eteksempelpåetundervisningsforløb...32 5.2.4Sammenfatning...33 Efterforståelse+...+34 7.+Konklusion+...+34 8.+Vurdering+...+35 9.+Perspektivering+...+37 Kildefortegnelse+...+38 Bilagsoversigt+...+40 Bilag+1+...+40 Bilag+2+...+40 Bilag+3+...+40 Side2af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 Forforståelse:Indledning 1.Formål Formålsafsnittetsøgeratredegøreogskabeforståelseforprojektetsrelevans, indholdogambition.medafsætidethermeneutiskeparadigmevilprojektet bliveudarbejdetudfrafølgendeambitionsniveauer;forforståelse,forståelseog efterforståelse.denneopbygningervalgtdadenunderstøtterdetvidenskabelige paradigmederdannerrammeforopgaven,ydermereerdetdenprocesprojektet vilbliveudarbejdetudfra(heldbjerg:2006).tilforforståelsesfasenerder foretagetindledendedialogermedmedstuderendeogpraktiklærereomemnet, samtlæsningafrelevantlitteratur.dissedannergrundlagetforden nedenståendeindledningtilprojektetsamtproblemformuleringen. Afsnittetrummerenuddybendeproblembaggrund,somskalskabeetindbliki denforforståelse,dereksistereindenprojektetsfuldepåbegyndelse. Herudoverrummerafsnittet;problemstilling,problemformuleringsamt afgrænsningogpræcisering,detønskesherigennematklargørespecificereog forklareprojektetsformålogintention. 1.1Problembaggrund Imintidpålærerseminariet,imitjobsomlærervikarogimintidsompraktikant påforskelligedanskefolkeskolerogiudlandetharminerfaringværetat undervisningiinnovation,kreativitetogentreprenørskabernogetviharpåden politiskeogpædagogiskedagsorden,menogsånogetsomikkepåsammemåde ertilstedeidendagligeskolesammenhæng.fraskoleåret15/16erskolerne forpligtedetilatopfyldekravenefrafolkeskolereformen.idenindgårdetat innovationogentreprenørskabskalværeettværgåendeemneialleskolensfag. Menhvaderinnovation?IfølgeLasseSkånstrømdefinereinnovationsåledes; Innovation(handler(om(at(tænke(nyt(og(få(nye(ideer (Skånstrøm:2012)menser vilængeretilbageogtagerfatijosephschumpeter,somansessomværendeen afdeteoretikerederførstdefineredeinnovationsomteoretiskbegreb,såmener hanatinnovationer en(nyskabelse,(der(tilvejebringer(økonomisk(værdi (Hammershøj:2012).Disseerblottoforskelligemåderatforholdesigtil Side3af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 innovationpåogalleredederserjegenproblemstillingdadetikkeertydeligt hvilkendefinitionvisomlærereskalforholdeostilogdermedikketydeligthvad måleter. Determinoverbevisningatsamfundsfagersærligtegnettilatarbejde innovativtiundervisningendasamfundsfagetsdidaktik,ifølgelæreplanernefra undervisningsministeriet,erat eleverne(skal(kunne(anvende(og(kombinere(viden( fra(faets(discipliner(til(at(undersøge(aktuelle(samfundsmæssige(problemstillinger( og(løsninger(derpå ((UVM,Samfundsfag).DettefalderindunderSkånstrøms nogetbrededefinitionafhvadinnovationer,mengrundlæggendekandetsiges atdethandleromattænkenyt.detledermigtilbagetildenundrenjegharmødt omkringinnovationiskolenogrejserspørgsmålsomhvordangriberman konkretopgavenbedstan?oghvilkethøjereformåltjenerdetegentligt? 1.2Problemstilling Interessenforinnovationhareksisteretiflereårogeridenforstandikkenoget nyt.detbunderiatderforekommeretgenereltønskeomatfremme problemorienteret,kritisknytænkningietalmentdannendeperspektivsamten søgeneftermuligesvarpå,hvadviidetdanskesamfundsskalleveafifremtiden. Menhvadvedviegentligomfremtiden?Oghvilkeforholdisamfundethargjort atvimeddennyeskolereformsætterinnovationifokus?enafårsagernemå findesiønsketellermåskebehovetomatformeenskolederbyggerpådet fleksiblevidenssamfundspræmisser.dettelydermeresomenøkonomiskenden pædagogiskdagsorden.ifølgelarshammershøjskaldetdogikkestillesopså sortoghvidt.innovationerikkenødvendigviskunenøkonomisk,menogsåen dannelsesmæssig,problematik(hammershøj:2012).hammershøjsætter innovationiforbindelsemedkompetencepåbaggrundafatinnovationikke handleromatudføreenbestemttypehandlingerellerløseenpåforhånd defineretopgave,menomathåndtereenudfordringsomikkeladersig bestemmepåforhånd,menafhængerafdenaktuellekontekst (Hammershøj:2012).LotteDarsøserinnovationskompetencesomfremtidens kernekompetencemeddetbelægatdederkanskabeinnovation,ogsåkanskabe enbedreverden(darsø:2012).spørgsmåletersåhvordanvisomlærerekan Side4af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 anvendeeninnovationspædagogikderudviklerelevernes innovationskompetenceoghvordandennekanbidragetilelevernesalmene dannelse.påbaggrundafhammershøjogdarsøerjegsomkommendelæreri tvivlomudviklingenafelevernesinnovationskompetence,skalsessomendelaf elevernealmenedannelseellersomenkompetencesomsærligttilgodeser erhvervslivetogsamfundsøkonomien,dadetformigatsetjenerforskellige formål.ellerskaldetsomhammershøjerindepåikkestillesopsåsortoghvidt? 1.3Problemformulering Udarbejdelsenafproblemformuleringenharværetenløbendeproces.Deførste indledendedialogermedvejlederogmedstuderenderejstefølgende problemformulering: Hvad(betyder(det(at(skolen(i(dag(skal(fremme(eleverne(til(at(blive(innovative(for(at( agere(i(samfundet?( Ovenståendeproblemformuleringrejsteefterfølgendespørgsmålomkringhvilke forholdisamfundetderhargjortatviserdenneændring.samtovervejelser omkringhvaddetersamfundsfagsundervisningenkaniforholdtilinnovation. Hermedfandtesgrundlagforatsuppleremedspørgsmålderbesvarerdette,og ledtemigfremtilfølgendeendeligeproblemformulering: Hvorfor(er(behovet(for(at(arbejde(med(innovation(og(entreprenørskab(i(skolen( opstået?(hvordan(kan(innovation(samt(udviklingen(af(innovationskompetence(i( samfundsfagsundervisningen(forståes(i(praksis(og(hvilket(dannelsesideal(taler(det( til?( 1.3.1$Afgrænsning$ Projekteterafgrænsettilprimærtatfokusereerpålærerenogforholdersig derforikkedybdegåendetilskoleledelsenogelevensomaktører.resultatetaf analysenkanikkemedsikkerhedoverførestilandrelærere.projektetsforholder sigtilatderfindesfolkeskolerderhararbejdetintensivtmedatudvikle Side5af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 innovativekompetencersomforsøg,mendadetteikkekansigesatafspejleet overordnetbillede,erdetteforholdikkemedregnetiprojektet. 1.3.2$Begrebsafklaring$ Projektetarbejdermedinnovationsbegrebetsomoftekædessammenmed kreativitet.iprojektetforståsdissetosomnogetadskiltderkanarbejde sammen.kreativitetskaldermedforståssometsammenspilafsanseligkræfter, derikkeerbundettilpersonen,menbringerderimodpersonenogdennes forholdtilverdenispilvedatbrydemedeksisterendetænkningikreative processer.innovationskalderimodforståsenkompetencedainnovationikke handleromatudføreenbestemttypehandlingerellerløseenpåforhåndstillet opgave,menderimodomathåndtereenudfordringsomikkeladersig bestemmepåforhånd(hammershøj,2012). 2.Videnskabsteoriogmetode Detteafsnitbeskriverdenvidenskabsteoretisketilgangtilprojektetsamtvalgaf paradigme.ydermereredegøresderformetodologienoghvorledes indsamlingenafempiriskdatavilfindestedioverensstemmelsemeddetvalgte paradigme,herundervildetbliveforklarethvorledesdetvalgteparadigme påvirkerprojektetsudformning. 2.1Videnskabeligemetoderogparadigmevalg DetteprojekterudarbejdetudfraThorstenThurensparadigmeinddeling. Thurenarbejdermedde3paradigmer;positivisme,funktionalismeog hermeneutik(thuren,2008).mådenhvorpåparadigmerneadskillersigfra hinanden,ermådenhvorpådebesvarerde3spørgsmålomhandlendeontologi, epistemologiogmetodologi. 2.1.1$Hermeneutik$ Dethermeneutiskeparadigmedannerrammenfordenneopgave.Idetfølgende vilderbliveredegjortfor,hvorledeshermeneutikkensøgeratbesvaredet Side6af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 ontologiskeogepistemologiskespørgsmål.dervilbliveredegjortfor metodikkenseparatiafsnit2.2. 2.1.1.1$Ontologi$ Hermeneutikkenbetyderfortolkningslæren,hvorformåletbliveratopnå forståelse.idethermeneutiskeparadigmeansesvirkelighedensomværende subjektiv,detteskyldesatdenvirkeligheddererkendes,erpåvirketaf fortolkerensvurderingogforforståelse,samtdenkontekstdetundersøgteog fortolkerenbefindersigi(thuren,2008).dethermeneutiskeparadigmelæner sigopadaktørtankegangenhvoretgrundlæggendeelementerden virkelighedsopfattelse,derlænersigopadsocialkonstruktivismen,hvor virkelighedennetopfortolkessubjektivt. 2.1.1.2$Epistemologi$$ Idethermeneutiskeparadigmeerkendesvirkelighedensubjektivt(Thuren, 2008).Meddettemenesatundersøger/fortolkerogundersøger/fortolkers forforståelsealtidvilhaveenpåvirkningpådetundersøgte.iaktørtankegangen udarbejdesdetakademiskearbejdeudfradenforforståelseundersøgerharog igennemdataoparbejdningopnåsforståelseogtilslutopnåserefterforståelse igennemkonklusionogperspektivering.denneefterforståelsedannergrundlag forennyforforståelse(heldbjerg:2007).etafkerneelementerneiden aktørbaseredetankegangeratdertagesafsætiskolensaktører,hermed inddragesdialogermedaktørerfraskolenidenforforståendefase. Idethermeneutiskeparadigmegribesforståelseafetproblemellerenkonflikt dialektiskan.kommunikationenmedkerneaktørerskaberrammen/muligheden forforståelse,igennemfortolkningafkommunikationopnåsenforståelse (Heldbjerg:2007). 2.2Metode Metodeafsnitteterforklaretudfrade3ambitionsniveauerprojekteter udarbejdetfra;forforståelse,forståelseogefterforståelse.underhvert Side7af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 ambitionsniveauredegøresderidetfølgendefor,hvorledesempirierindsamlet oghvilkeovervejelserderidenneforbindelseergjortafundersøger.i Bilagsoversigtenfindesenoversigtstabeloverdataindsamlingsprocesseninddelt efterambitionsniveauerne(sebilag1). Idetfølgendevilderbliveredegjortfordeuddybendemetodiskeovervejelser dererblevetgjortvedprojektetsudarbejdelse. 2.2.1$Forforståelse$ Tilforforståelsesfasenerderforetagetdialogermedmedstuderendeog færdiguddannedelærereforatopnåenforståelseogerkendelseforde virkelighedsopfattelserderalleredeeksistererforpådenbaggrundatkunne formulereenproblemstilling. Derudovererderforetagetinterviewsmedtrelærerefratreforskellige folkeskoleudfraensemixstruktureretinterviewform.demetodiskeovervejelser iforbindelsemeddettevaratstilleåbnespørgsmåldergavanledningtilat informanternekunneforklareogbeskrivederesfortolkning. Dererdesudenindsamletsekundærdataiformafakademiskeartiklersamt bøger,udvalgtudfraderesegenskabertilatbesvareproblemformuleringen. 2.2.2$Forståelse$ Iforståelsesfasenbringesdesubjektivevirkelighedsopfattelsersomerblevet erkendt,menikkebearbejdet,iforforståelsesfasenispilmedprojektets teoretiskesynsvinkel.forståelsesfasensøgerigennemenanalytiskproces,at skabeenforståelseafdenproblemformuleringfremstilletidenforforstående fase.udoverdedata,dereranvendttildenteoretiskeforståelse,erderforetaget interviewstilforståelsesfasen.informanterneerblevetvalgtpåbaggrundaf forholdsomtilgængelighedogspredningiforholdtilderesfagligebaggrund.i udarbejdelsenafdisseinterviewblevdetrelevantatundersøgenogleaf spørgsmålenepåenbredereplatformogdetblevderforbesluttetatlaveen spørgeskemaundersøgelseforatstøtteopomdeudsagndetreaktørerfrade foretagetinterviewsudlagde.detteersamtidiggjortfordideteri overensstemmelsemedprojektetsudformningudfradethermeneutiske Side8af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 paradigme.derudovervilderbliveinddragetobservationerdeerforetageti forbindelsemeddataoparbejdningsprocessen. 2.2.3$Efterforståelse$ Tildenefterforståendefasebringesderikkenogetnytmaterialeellerdataindi projektet.idennefasesøgesdetatvurdere,omdetermuligtattaleomen overordnetkonsensusopfattelseafdetformuleredeproblem.hermedkan efterforståelsenbetragtessomnyforforståelse(heldbjerg,2012).dennye forforståelsevilblivebelystietperspektiveringsafsnit.derudovervil efterforståelsesfasenforholdesigtilatvurderedenindsamlededata. 2.3Vurderingskriterier Projektetshermeneutiskeafsætgiveranledningtil,atdertagesudgangspunkti humanistiskevurderingskriteriertilvurderingafdenindsamledeempiri.de kvalitativedatavurderesderfraudfrahirschmansvurderingskriterier; credibilitet,transferabilitet,denpendabilitetsamtconfirmabilitet(hirschman, 1986). Credibilitet(betydertroværdighed.Vurderingenomfatterher,hvorvidtden empiriskedataiundersøgelsenkanberegnessomværendetroværdig,idetder tageshøjdeforatvirkelighedenerkonstrueretogpåvirketafbåde deltageraktørensamtforskeraktørenssubjektivevirkelighedsopfattelser. Transferabilitet(omhandlerprojektetsoverførbarhed,dvs.Hvorvidtdeter muligtatenmanifestationiénkontekstkanoverførestilenandenkontekst. Dependabilitet(ellerafhængighedomhandlerforskeraktørensrolleiforholdtil oparbejdningen,bearbejdningenogfortolkningenafdeindsamlededata.det bliverforskeraktørensopgaveatskabeenforståelsesmæssigkonsensusblandt aktørerne.dettesikresvedattydeliggørelseafgennemsigtighednår genstandsfeltetundersøgesogtolkes. Confirmabilitet(ellerbekræftelseafdækkerhvordanviundgårenskævvridning Side9af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 ellerbiasesiforholdtilprojektetsresultater.dethandlerheromattydeliggøre forskeraktørensforforståelseogværdigrundlagindenfortolkningenpåbegyndes, hermedbliverforståelsenafmåden,hvorpåforskerenerkender,tydeligtfor læseren Deovenforbeskrevnevurderingskriteriervilfremståsometafsnitiden efterforståendefasehvordenindsamledeempirifortolkes. 3.Forforståelse Detteafsnitforsøgeratbelyseogskabeforståelsefordesamfundsmæssige udviklingstendenserderliggertilgrundforudformningenafprojektetoghartil formålatsvarepådenførstedelafproblemformuleringen.derudover indeholderafsnittetenteoretiskdiskussioniforholdtilinnovationens berettigelseisamfundsfagetudfrafagetsmål,samtinnovationiet dannelsesperspektiv.afsnittetvildesudenbelysedenteoridersenerei projektetvilbliveanalyseret. 3.1Densamfundsmæssigeudvikling Afsnittetvilinddrageforskelligeforholdderharhaftindflydelsepåhvorforvii dagharinnovationpådenpædagogiskedagsorden.indledningsvistblevder nævntatinnovationidagfremstårsombådeenøkonomiskogpædagogisk dagsorden,somdetteafsnitvilforsøgeatbelysenærmere.derudovervil afsnittetskitseresamtidensdominerendediskurserominnovation. 3.1.1$Danmark$som$videnssamfund$ Idesidste200årharviisamfundetsetenenormteknologiskudviklingfinde sted.heltfradentidligeindustrielleudviklinghvordanmarklevedeafat producereogsælgevarersommenneskeriandrelandehavdebrugfor,til globaliseringensindtogderforalvorsattedendanskekonkurrenceevneunder pres.dejobsdertidligerefandtesiindustrienerblevetfærreogdetdanskerne Side10af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 nuskalkunneeratværegodetilatfåidéertilnyeprodukter.danmarkerblevet etvidenssamfundienstadigforegåendeproces(kvan,2012). Regeringenfra2005fremsattedengangetmålomatDanmarkskullebliveetaf verdensmestidérigeoghøjteknologiskesamfundbaseretpåatviskulleblive bedretilatomsættenyvidenognyeideertilproduktionognyearbejdspladser (Regeringen,2005).Overordnetsetbetyderdet,atviskalkunnekonkurrere medudlandetmedsærligtfokuspå,athavedenmestkvalificeredearbejdskraft. Etvigtigtpunktatfremhæve,erovergangenfraarbejdsmarkedspolitiktil beskæftigelsespolitik.arbejdsmarkedsforsker,madsklintudtalerom beskæftigelsespolitikat Den(klassiske(velfærdsstat(skulle(tidligere(tage(sig(af(de( syge(og(gamle,(men(hvis(man(kigger(på,(hvordan(det(ser(ud(i(dag,(så(er(der(vist(ikke( noget(socialpolitik(tilbage.(det(hele(er(beskæftigelsespolitik.(i(konkurrencestaten( gælder(det(om,(at(folk(skal(have(et(incitament(for(at(tage(på(arbejde.(fokus(er(på,( at(alle(skal(være(i(beskæftigelse. (Ræson,2013) I90 ernetalteviomarbejdsmarkedspolitikoghavdeetarbejdsministeriumhvor detprimæreansvarsområdevararbejdsmarkedetogarbejdsmarkedspolitikken. I2001skiftedeviregeringogarbejdsministerietskiftedenavntil beskæftigelsesministerietogministerietsansvarsområderblevudvidet.dette kansessomendirektepåvirkningafbeskæftigelsesbegrebetsindtogieui slutningenaf90 ernemedamsterdamxtraktaten(madsen,2003).udvidelsen medbeskæftigelsespolitikkenindebaratandrepolitikområdersom uddannelsesx,erhvervsx,skattex,socialxogligestillingspolitiknuinddragesi arbejdsmarkedspolitikken.derudovermenesdetatinddragelsenafflere ansvarsområdermedførteennyoverordnetmålsætningfor beskæftigelsesministerietmedfokuspåatstøtteerhvervslivetog virksomhedernesåderopstodtilstrækkeligarbejdskraftforatundgåmangel derpå,meddertilhørendelønpresogpåsigtinflation(madsen,2012).pådenne mådeerdendanskeuddannelsespolitikblevetenvæsentligdelaf beskæftigelsespolitikken.måletomatdanmarkskalværebedretilatfånye ideerogvidenforatholdetritmeddetglobaleinnovationspres,sammenlignet medklintsudmeldingomatmåleteratalleskalværeiarbejde,bliverdermed selvsagtetforholdskolenskalforholdesigtil. Side11af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 3.1.2$Forestillinger$om$innovation$ DenfranskesociologGabrielTardeerdenførstetilattematisereetmoderne innovationsbegreb,derindeholderforskellenmelleminventionoginnovation, mendetermedjospehschumpeteroghansværktheorie(der(wirtsschaftlichen( Entwicklingfra1911,atinnovationsbegrebetbliversatindienøkonomiskog vækstteoretisksammenhæng.hanbeskriverkapitalismensomenevolutionær økonomiibestandigforandringienproces,hankalderfor kreativdestruktion, hvoreksisterendeogproduktionsformerløbendenedbrydesogreorganiseresi formafinnovationer(kristensen,2012).schumpetererhermeddenførstetilat levereteorienomteknologiskinnovation,derharværetdominerendesiden 80 ernemeddenøgedeglobalisering,ogercentreretomkringinnovationsom nogetvækstdrivendederkankommercialiseresogviseværdipåmarkedet.jens ErikKristensenbeskriverfølgendeproblemveddenteknologiskeforståelseaf innovation: at(en(ide,(et(forskningsresultat(eller(en(opfindelse(kan(være( civilisatorisk(værdifuld(for(kultur(og(samfund(eller(have(værdi(i(sig(selv(som(bidrag( til(en(tilvækst(i(viden,(indsigt(og(oplysning(gør(dem(således(ikke(til(innovationer. (Kristensen,2012). Selvomdenneforståelseharværetdominerendeerdenaltsåbegrænset,men afgørendeforatforståennutidiginnovationsdebat. Idetsenesteårtierinnovationblevetforbundetmedkreativitetoghardannet ennyforståelseafinnovation.detteeretresultatafetsamfund,hvorfortsat innovationeretøkonomiskkonkurrencevilkår,ogdermedopstårbehovetfor kreativemiljøerforatopretholdeenvisinnovationskraftoginnovationharpå dennemådenødvendiggjortkreativitetsbegrebet.denstoreforskelliggeriat innovationenskalsessomnogetobjektivtogkreativitetensubjektivt.årsagentil detteeratkreativitetskalvendesindadogbliverpådennemådeihøjeregrad kompetencerderskaludvikles.indenfordenneforståelseafinnovationbliver detsåledesdenenkelte,virksomheder,organisationerogprofessionerderhar pligttilatudviklederesinnovativeogkreativekompetencersomderesbidragtil sikringaffremtidensvelfærdpåglobalekonkurrencebetingelser(kristensen, 2012). Side12af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 Denkreativeinnovationsforståelsebegrænsesafatdererenfarforatviljentil innovationvilkommeikonfliktmeddenmenneskeligekreativitetstrang.derfor opstårderetnytbehovforatforståkreativitetoginnovationsomsociale processer,derbliverdetsenestebudpåetmoderneinnovationsbegrebogkan beskrivessåledes: Sociale(innovationer(defineres(som(praktisk(og(samfundsmæssigt(konsekvensrige( regulative(aktiviteter,(fremgagsmåder(og(adfærdsmåder,(der(afviger(fra(vante( skemaer(og(fremgangsmåder.(de(kan(derfor(foregå(på(alle(niveauer(i(samfundet.( Det(sociale(innovationsparadigme(forstår(dog(primært(sig(selv(som(svar(på(de( sociale(og(velfærdspolitiske(udfordringer. (Kristensen,2012) Dennesocialeinnovationsforståelseåbnerderforinnovationsdebattenmod samfundetshelhed,hvordenenkelteborgerihøjeregradbliveraktørerne (Darsø,2012). 3.1.3$Innovation$i$en$skolesammenhæng$ Dendanskefolkeskolesvirkeogformålharaltidværetpåvirketafsamfundets idealer.detteerikkenogetnyt.i2005udtryktedendaværenderegering behovetforathaveenskoleiverdensklassemedordene: Vi(gør(Danmark(til(et( førende(videnssamfund(og(vi(skal(uddanne(til(beskæftigelse,(ikke(til(ledighed.( Uddannelserne(skal(passe(til(arbejdsmarkedets(behov. (Skånstrøm,2012) Ikonkurrencestatensfolkeskolebliveretafskolensformålatuddanneeleverne tilfærdighederogkompetencersomdannerdemtilkommendearbejdeog arbejdsliv.dendanskeuddannelsespolitikforbindesdermeddirektemed arbejdsxogbeskæftigelsespolitikkenogskolenbliverihøjregradunderordnet densamfundsøkonomiskepolitikoggørestilredskabforatøgedendanske økonomiskekonkurrence(pedersen,2011).etbevispådetteindenforden pædagogiskeverdenerkompetencebegrebetsvoksenderolle,meddet udgangspunktatmanskalopdragemedhenblikpåatselvstændiggøre(gleerup, 2005).Pådenmådekandetsigesatkompetencebegrebetunderstøtterdet senmodernesamfundsindividualiseringmedforudsætningeromatdeter individetogindividetskompetencerderericentrum.kompetencerermereend bareviden,menogsåfærdighederogkunneniforholdtilhvaddereren Side13af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 efterspurgtvareisamfundet(gleerup,2005).itrådmeddetteblevderpå konferencenthe(education(projecti2010,udtaltafførende uddannelsesøkonomerogpolitikereatfolkeskolenervidenssamfundet vækstmotor(skånstrøm,2012). 3.1.4$Kreativitet,$innovation$og$entreprænørskab$på$dagsordenen$ I2005pointerededendaværenderegeringmedderesoplægVerdens(bedste( folkeskole((vision(og(strategi,at Folkeskolen(skal(sikre(børnene(og(de(unge(stærke( faglige(færdigheder.(men(eleverne(skal(også(lære(at(være(nyskabende,(bryde(med( vanetænkning(og(se(nye(muligheder.(i(forbindelse(med(den(kommende(reform(af( læreruddannelsen(skal(de(relevante(indholdsbeskrivelser(af(fagene(ændres,(så(de( omfatter(pædagogiske(metoder(og(teknikker,(der(kan(stimulere(og(udvikle( elevernes(innovative(kompetencer.( (Globaliseringsrådet,2005).Påbaggrundaf dettekandetudledesatennydiskursiuddannelsespolitikken,erudviklingener flerekompetencer,herunderinnovationskompetencer.detterejserspørgsmål omhvordanudviklingenafelevernesinnovationskompetencerpasserind skolensoverordnedeopgaveogformålsamthvordandetteskalforståsi samfundsfaget.dettevildetfølgendeforsøgeatbesvare. 3.4Enteoretiskdiskussioninnovationiskolenogsamfundsfaget Detteafsnitvilforsøgeatbelysedeinnovationsforståelsersomprojektet alleredeharværetindepå,ienskolesammenhængogundersøgehvordan innovationkanforståsisamfundsfagetoghvilkendannelsesmæssighensigt innovationisamfundsfagetbidragertil. 3.4.1.$Innovationsforståelser$i$skolen$ InnovationensdialektikerifølgeMichaelPaulsen,fremkomstenellerskabelsen afnogetnyttildetbedrehvoriskabelsenafdetnyebidragertil,atdettenyefår denselvsammepositionsomdet,deraffødteinnovationenselv,ogheriopstår innovationensdialektik(paulsen,2012). Paulsenarbejdermedtreidealtypiskeopfattelserafinnovation.Hansætterdem indienskolesammenhængogbelyserdermedhvilkenfagligheddestimulerer. Side14af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 Side15af40 Skemaetnedforviserdetreinnovationsforståelsersatoverforrelevante spørgsmålderviserhvordandekanindgåienskolesammenhæng. Teknokapitalistiske innovationsforståelse Frigørende innovationsforståelse Faglig innovationsforståelse Hvadskal innovation iskolenhandleom? Innovationsom middeltilatforbedre produkter,løsninger ellerservicesmed henblikpåatskabe konkretværdipået marked.fokuspåat læreatfindepånye ideertilnogetder kansælgesellerer bedreendhvad andrealleredehar fundetpå. Innovationsomet ønskeatbrydemed nogetallerede eksisterendeforpå denmådeatfrigøre ogskabeetbedreliv foralle,irelationtil epokale nøgleproblemermed emnersommiljø, demokratiog integration.også kaldetsocial innovation. Innovationsom noget forskningsorienteret hvorfokuserbaseret påattænkenyti forholdtilfaglige problemstillingerog dermedihøjeregrad handleromfagene. Hvorforerdet relevantatarbejde medinnovationien skolesammenhæng? Behovetfor arbejdskraftderkan konkurrerepået internationalt marked,hvorder konstantfordrestil nytænkning.denne innovationsforståelse byggerdermedpået markedsorienteret, erhvervsforberedend efokus. Denne innovationsforståelse henvisertilelevernes almenedannelseiog medatfokuser centreretomkring skabeenbedre verdenudfrahensyn dereralmene. Dereret eksisterendebehov formenneskerder harendynamisk fagforståelseog dermedkantænke anderledesog innovativt.fokuspå atskabelysttil videreuddannelse.

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 Hvordankanman Derarbejdes Derarbejdes Derarbejdesmed arbejdemed indenfordetkendte problemorienteret fagligeemnermed innovationiskolen? vedatfokuserepå indenfordeepokale opfordringtilfaglig videreudviklingog nøgleproblemermed nytænkning. skabenyværdi. almengyldige Derforerdenne problemstillinger. innovationsforståelse målorienteret Kilde:EgentilvirkningudfraPaulsen,2012 IforenklingenafFællesmålfra2013kanmanfindesvaretpåhvilken innovationsforståelseundervisningsministerietforholdersigtil.somtidligere nævnterinnovationogentreprenørskabindførtsomnogettværfagligt.målet medinnovationogentreprenørskabsesinedenståendeuddrag: Der(er(fokus(på(elevernes(kompetencer(til(at(skabe,(udvikle(og(handle. (EMU) Eleverne(skal(tilegne(sig(viden,(innovation,(entreprenørskab(og(kreativitet,(der(gør( dem(i(stand(til(og(giver(dem(forståelse(for(at(omsætte(viden(til(produkter(af(værdi( for(andre. (UVM,FællesMål) Disseudsagnliggersigprimærtopafdenteknokapitalistiske innovationsforståelsefordihensigtenogmåleteratskabeprodukterafværdiog byggerpåeterhvervsforberedendefokus: Dette(kan(medføre,(at(en(større(gruppe(unge(ser(muligheder,(som(måske(føre(til,(at( de(får(lyst(til(at(etablere(egen(erhvervsvirksomhed (UVM,FællesMål). Foratvendetilbagetilskolensoverordnedeopgaveogformålkanetuddragaf folkeskolensformålsparagrafbelysehvordandenneforbindesmedovenstående innovationsforståelser. Folkeskolen(skal(( )(forbereder(dem(til(videre(uddannelse(og(giver(dem(lyst(til(at( lære(mere(( )(fremme(den(enkelte(elevs(alsidige(udvikling.(( )(Folkeskolen(skal( Side16af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 forberede(eleverne(til(deltagelse,(medansvar(rettigheder(og(pligter(i(et(samfund( ( ). Hervægtenselevensalmenedannelseogbidragelsetildetomkringliggende samfundsamtvidereuddannelse.nogetsomaltsåliggertætopafdenfrigørende innovationsforståelseogfagligeinnovationsforståelse. Udfradettekandetudledesatalletreinnovationsforståelsererispili folkeskolensformål.derformåvisomlærerealtsåforholdeostilalletreog forstådemiensammenhængmeddetomkringliggendesamfundogskolen.når folkeskolensoverordnetformålskalbidragetilelevensalmenedannelsebliver detogsårelevantatundersøgehvordaninnovationogudviklingenaf innovationskompetencekanbidragetildetteisamfundsfagsundervisningen. Dettevilprojektetsenereforsøgeatafklare. 3.4.2$Innovationens$berettigelse$i$samfundsfaget$ Detoverordnedemålforsamfundsfagsundervisningeneratbidragetilelevernes almeneogdemokratiskedannelse.dettebetyderateleverneskal: X Opnåvidenomsamfundet X Kunnesesigselvsomendelafsamfundet,somdepåvirkesafogkan påvirke X Tagestillingtilsamfundsmæssigespørgsmålogværebevidstomderes egenplaceringisamfundet,sådekandeltagekvalificeretogengagereti samfundsudviklingen (jf.formålforsamfundsfag,fagligemål,fællesmål) Somprojektettidligereharslåetfasthandlerinnovationomatskabenogetnyt ogfånyeideerderevt.kantilvejebringeøkonomiskværdi(jf.afsnit1.2).dette projektargumentereforatsamfundsfaget,påbaggrundafovenståendeformål, primærtmåforholdesigtildenfrigørendeinnovationsforståelsehvor innovationsidestillesmedatskabenogetderarbejderforenbedreverden. Innovationenforudsætterdermedenutilfredshedmeddenallerede eksisterendeverden,hvilketforbinderdenneinnovationsforståelsemed forståelsenomatsamfundsfagetskalværemedtilatbidragetilelevernes Side17af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 kritiskesansogstillingtagenogdermedkanpåvirkedetomkringliggende samfund. IforholdtilLeonDalgas samfundsfagsdidaktik,omhandlendeudviklingenaf historisksociologiskrefleksivitet,kaninnovationforståssomværendenogetder skalbeskæftigesigmedkritisksans,vidensrefleksivitetog problemløsningskompetence(dalgas,2004).dalgasmeneratdetskalvære centraltforsamfundsfagsundervisningen,atdenskalværeproblemorienteret, dadetteerenforudsætningforenfortolkningsdiskussionafsamfundsmæssige nøgleproblemerhvorielevernekansesigselvsomendelafetsamfunddekan påvirkeogpåvirkesafforigenatrefereretilbagetilformålforsamfundsfag (Dalgas,2004).Dalgas didaktikomatarbejdeproblemorientereterendnuet argumentforatsamfundsfagetsinnovativeperspektivskalbevægesigindenfor denfrigørendeinnovationsforståelsehvoriogsåklafkisepokalenøgleproblemer kannævnesirelationtilelevernesalmenedannelsesomprojektetsenerevil uddybe. Derudovererdetendelafsamfundsfagetsdidaktik,ifølgelæreplanerne,atder skaltagesudgangspunktikonkreteproblemstillingeroginddragerelevante teorier,begreberogmodellerienundersøgelse.netopdetmedatdetskalvære konkreteproblemstillingerharensærligfordeliforholdtilatarbejdeinnovativt daderaltidvilfindelokaleogautentiskeproblemertilstedehvorelevernekanfå mulighedforatundersøgeogkommemedbudpåløsningertiletproblem, hvilketeritrådmedfølgendesamfundsfagligemål: Eleverne(skal(kunne(anvende( og(kombinere(viden(fra(fagets(discipliner(til(at(underøge(aktuelle(samfundsmæssige( problemstillinger(og(løsninger(herpå (Samfundsfag,fagligemål)somnormaltvil opfattessomatundersøgeandresløsninger,menindenfordenfrigørende innovationsforståelsevildetbetydeatdettemålskalindeholde,atelevenselv underøgerogudarbejderetløsningsforslagpåbagrundafdenundersøgelse.i forholdtildefagligemålatelevenskalkunne(undersøge(konkrete(økonomiske( prioriteringsproblemer(nationalt,(regionalt(og(globalt(og(diskutere(løsningersamt atundersøge(konkrete(økonomiske(prioriteringsproblemer(i(danmark(og(euog diskutereløsningervilindenfordenfrigørendeinnovationsforståelsealtså betydeatundervisningenskalindeholdeendiskussionafegneforslagtil løsningerherpå. Side18af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 Forholdetomattageudgangspunktilokale,globaleogautentiske problemstillingerviludvikleelevernessocialeintegrationisamfundets fællesskaber,hvilket,somprojektettidligereharværetindepå,erafgørendeiet samfundprægetafkonkurrence,globaliseringogindividualisering.dettesesi nedenståendecitatafveronicaboixxmansillas: The(growing(global(interdependence(that(characterizes(our(time(calls(for( a(generation(of(individuals(who(can(engage(in(effective(global(problem(solving(and( participate(simultaneously(in(local,(national,(and(global(civic(life.(put(simply,( preparing(our(students(to(participate(fully(in(today s(and(tomorrow s(world( demands(that(we(nurture(their(global(competence. ((Mansillas,2011) Citatethersidestillerinnovationskompetenceoghandlekompetenceridetder nævnesatudoveratkunneengageresigiglobalproblemløsningskaleleverne ogsåforberedestilatdeltageoghandlemedstyrkelsenafglobalekompetencer. Detkanudfraovenståendekonkluderesatdeterirelationentilelevernes almenedannelse,udviklingenafkritisksans,udviklingenafhandlekompetencer oghistorisksociologiskrefleksivitetatinnovationslæringenfårsinberettigelsei samfundsfaget. Somdetsesiovenståendemålindeholdersamfundsfagetsdidaktiket sammenspilmellemteoriogempiri,hvilketiforholdtil innovationsundervisningenbetyderatallefagetsområder,fagetskernestof,kan anvendesogbidragetiludviklingenafelevernesinnovationskompetence.med kernestofmenesderdetresøjlersamfundsfageterbyggetpå;politikog demokrati,økonomiogsocialeogkulturelleforhold(uvm,slutmål).nedenforvil detbliveforsøgtatkommemedforslagtilhvordanhversøjlekanindgåi innovationsundervisningen. Underpolitik(og(demokratiindgårdetatelevernebl.a.skallæreomemnerne magt,beslutningsprocesserogmedier.ieninnovativundervisningkaneleverne medfordelanvendederesfagligevidentilatudvikleideeromhandlemuligheder forinstitutioner,organisationer,virksomhederellerandreaktørerderharet ønskeomatpåvirkeenbeslutningellervilføreenvalgkamp. Økonomiundervisningenskalbl.a.handleomvelfærdsprincipperog velfærdsstater. Side19af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 3.4.3$Innovation$og$dannelse$ Måletidenfrigørendeinnovationsforståelse,eratuddanneelever,derkan tænkeoghandlenytoganderledesmedhenblikpåativærksættealmene forbedringeriforholdtilepokalenøgleproblemermiljø,sundhed,kulturmøder, fattigdomsbekæmpelse,fredogdemokratiskdeltagelse,somifølgeklafkiskal værekernenialmendannelsen. Herfortolkesinnovationirelationtilalmendannelse,udfradenforståelseatdet atopnåviden,indsigtoghandlekompetenceiforholdtilproblemstillinger,der vedrørerallemenneskerisamfundet,bådelokaltogglobalt,ogsomafkræveren almenogetiskrefleksiondergårlængereendindividetsegen behovstilfredsstillelse,samtatopnådenindsigt,atalleermedansvarligefor sådanneproblemstillinger,ogatopnåenvillighedtilatmedvirketildisse problemersløsning,eralmentdannendeogdannelseafdethelemenneske (Klafki,2001). Dadettebehovudspringerafenerkendelseafglobaleproblemstillinger,dergår udoverdeenkeltelandeslandegrænserneogatløsningernederforogsåmå findesienbetragtningafdethelebillede,kandetargumenteres,atden frigørendeinnovationsforståelseplacerersigindenforenverdensborgerdiskurs, hvordetpædagogiskenormativeidealer,atdanneelevernetilverdensborgere ommedborgere,dersersigselvsomværendeforpligtigetoverfordenfælles verdenvileveri,fremforforpligtetoverfornationalstaten(kemp,2005).peter Kempdefinerebegrebetverdensborgeren, Bestemmelse(af(verdensborgeren,(kan( man(sige(( at(det(er(det(menneske,(som(forstår(sig(selv(som(borger(i(to(samfund:(det(nationale,( som(det(er(født(ind(i(eller(er(optaget(i(u(og(det(universelle,(som(det(tilhører(blot(i( kraft(af(at(tilhører(menneskeheden. (Kemp,2005).Dettekanforbindesmed WrightMillsbegrebsociologisk(fantasi,dererevnentilatsesinegenbiografiien historiskogsamfundsmæssigkontekst,derfårindividettilatomdanne personligebekymringertilalmenespørgsmålogalmenespørgsmåltilde sammenhænge,hvordefårmenneskeligbetydningforenmangfoldighedaf individer(pedersen,2006).udviklingenafsociologiskfantasi,ietglobalt videnssamfund,kangøreelevernerefleksiveogsættedemistandtilatforstå deresegetlivoghverdagudfraoverordnedesamfundsmæssigeogglobale Side20af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 strukturer(pedersen,2006).pådennemådevilevnentilsociologiskfantasihave indflydelsepåelevernesdannelsetilmedborgersamtverdensborger. Hvissamfundsfagsundervisningenskalbidragetilatudvikleelevernes innovativekompetencerudfraenalmentdannendehensigtmåundervisningeni detteperspektivindeholdealmentdannendeinnovativeforløbmedfrigørende problemindhold.påbaggrundafdettevilprojektetargumentereforat dannelsensindholdblivertildidaktikkensemne.detvilsenereblivebelyst hvordanovenstående,konkretkanpåvirkedenpædagogiskepraksis. 3.5Forforståendeteori Hertilharprojektet,ihøjeregrad,væretfokuseretomhvorforviskalarbejde medinnovationiskolenogsamfundsfaget.detteafsnitvilforsøgeatbeskæftige sigmeddetpædagogiskeogdidaktiskespørgsmål;hvordan? 3.5.1$Innovationsdidaktik$i$samfundsfaget$ Somdetblevslåetfastiforegåendeafsnitegnersamfundsundervisningensig særligttilatarbejdemeddenfrigørendeinnovationsforståelse(jf.afsnit3.3.1) PåbaggrundafdettevilprojektetbelyseVeronicaBoixXMansillas modelom GlobaleKompetencerderbeskæftigersigmedglobaleproblemstillingeroggiver etbudpåhvilkevidensformer,deforskelligeprocesseriinnovationslæringen, kræverogudvikler.dennemodelbrugesaltsåtilatbelysehvilkekompetencer eleverneskaludvikle,hvilketkananvendestilatopstillelæringsmålforandre undervisningsforløbogaktiviteteriundervisningenudover innovationsundervisningen. IfølgeLotteDarsødrejerinnovationspædagogiksigomattilrettelæggeet undervisningsforløb,dergiverelevernemulighedforatudvikle innovationskompetence(darsø,2012).derforinddragerdetteafsnit,somden andenmodel,ogsåebbekromannxandersenkiemodelderarbejdermed hvordaninnovationslæringenkanstilladseres.deterprojektetsformålmed dissetomodelleratfindefremtilnogetderkanoperationaliseresiforholdtil konkretundervisningspraksis. Side21af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 3.5.2$Globale$Kompetencer$ VeronicaBoixXMansillasbetegnerglobalkompetencesom: Global(competence(is( the(capacity(and(disposition(to(understand(and(act(on(issues(of(global(significance. SelvomMansillaprimærtforbinderglobalkompetencemedhandlekompetencei etpædagogiskperspektiv,kandetargumenteresatmodellenogsåkanbrugesi forholdtiludviklingafelevernesinnovationskompetencedadennetopdækker overforholdetmellematarbejdeudfrasamfundsmæssigeproblemstillinger, udviklingenafevnernetilathandleogfindeløsningersomdetalleredeerslået fast,erendelafdenfrigørendeinnovationsforståelse.deterdetforhold,atden erløsningsorienteretdergørdenegnetatbrugeiforholdtiludviklingaf elevernesinnovationskompetence. Hundefinerer4grundlægendeglobalekompetenceromeleverneskalopnå, disseudfoldesienglobalcompetencematrixsomsesher: Side22af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 Investigate(the(worlderetkompetencemålderbyggerpåateleverneskal undersøgeverden/samfundetudenforderesumiddelbareomgivelserog identificereproblemeridenneverden. Recognize(perspectivebetyderateleverneskalopnåkompetencertilatkunne genkendederesegenogandresperspektiverogidentificeredekulturelle, sociale,økonomiske,politiskeoghistoriskederpåvirkerdetteperpektiv. Communicate(ideaserkompetencedersættereleverneistandtilatkunne kommunikerederesidéereffektivtvedatanerkendehvordanforskellige målgrupperkanfortolkeoganvendesammeoplysninger. Take(actionskalopbyggeeleverneskompetencetilatkunneomsættederesidéer ogresultaterforatforbedrevilkåreneidenforderesproblem. Projektetvilidenforståendefasebevægesigindpåhvordanmankanarbejde medudviklingenafdissekompetenceripraksis. 3.5.3$KIE$modellen$ EbbeKromannAndersenharudvikletKIEXmodellen,somhankalderet pædagogisk,didaktisklæringskonceptdergørdetnemmereforlærereat tilrettelæggeinnovativeundervisningsforløb(andersen,2012).modellener byggetopomkringtreforskelligelæringsrum;detinnovative,detkreativeogdet entreprenante.formåletvedopdelingeneratfåstyrpårammerneforden innovativelæringvedatarbejdemedklarereglerogformålforhvert læringsrum(andersen,2012). Det(kreative(læringsrumerfasenhvoreleverneskalskabeetvældafidéer. Rammerneskalværefokuseretpåateleverneikkemåforholdesigkritisktilsine idéersådefårudvikletderesintuitiveogimpulsiveevner.andersennævnerat f.eks.arbejdetmedstimulikort,medtilsyneladendetilfældigeord,kanhjælpe denkreativeprocesigang,sometfunktioneltlæremiddelderhardeltagernes læreprocessommål(hansen,2010ogandersen,2012). Det(innovative(læringsrumerfasenhvoridéerneskalsystematiseres, kategoriseresogbearbejdesforderefteratudvælgepådennebaggrund,hvilke Side23af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 idéerderskalarbejdesvideremed.andersenpegeridennefasepå,atderskal findesetredskabhvorpåelevernekvalificeretkanvurderederesidéer,vedfor eksempelatopstilleparametresomoriginalitet,implementerbarhedogværdi. Pådennemådebliverderfaciliteretetværktøjderkanhjælpeelevernemed foretagedenkvalificeredevurdering. Det(entreprenante(læringsrumerfasenhvorideenskalføresudilivet.Andersen kalderdetdoingukompetence.læringenskalfindestedgennemhandlingen. Kravenetileleverneeridennefaseberorsærligtpåderesorganisatoriskeevner foratdekanenrealisationafderesidé. Forståelse 5.Analyse Ianalyseafsnittetvildenindsamledeempiriblivesammenlignetogdiskuteretud frateorienfremsatidetforegåendeafsnit,denforforståendefase.delsvildetud fraempirienbliveanalyserethvordanlærerneforholdersigtil problemformuleringenshvorfor,menogsåhvordandeforholdersigtil innovationenshvordanideresundervisning.påbaggrundafdettevilprojektet ledesigfremimodatetkonkretundervisningsforløbpåbaggrundafden forforståendeteorisamtdenanalyseredeempiri. 5.1Lærerneominnovation Idataoparbejdningsfasenblevdetigennemobservationertydeligtatdervaren manglendevidenomkringinnovation.flereadspurgtehavdeikkelysttilat deltageiundersøgelsenfordideikkeføltesigkompetenteiforholdtilemnetog derforikkeføltedehavdenogetatbidragemed.detteforholdhavdeindflydelse påprojektetdaantalletafaktører,deroprindeligtvarønskettilundersøgelsen, blevnedsattiltre.udenatværeklaroverdehardeadspurgtedogværetmedtil atbidragetildata,dadetforholdatdeikkeønskedeatdeltagegiveretindbliki atdermanglerkompetencerindenforemnetinnovation. Side24af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 Ingenafdetreaktørerkangiveetklartja,dadebliverspurgtomdehar kendskabtilatinnovationogentreprenørskabskalindgåsomettværfagligt emneialleskolensfag(sebilag2).dettebevidneratderermangelpå kommunikation,mendetersværtatpegepåhvemderharansvaretforatdenne formidlingskulleværenåetudtillærerne.foratundersøgeogfordidet stemmeroverensmedprojektetsmetodisketilgang,blevdetrelevantatforetage enbrederespørgeskemaundersøgelse,derskulleentenafxellerbekræftede adspurgteaktørerskendskabforatskabevaliditetomkringdenindsamlede empiri.detsesispørgeskemaundersøgelsen(bilag3)atudafca.20adspurgte svarernæstenalleentennejellerdelvistnejtilatdeharkendskabtilat innovationskalindgåsomettværfagligtemneialleskolensfag.dette underbyggeraltsåaktørernessvarogdetkankonkluderesatsvaretkanbruges foratskabeengenerelforståelse. Ibearbejdelsenafempirienblevdettydeligt,atdererenkonsensusiforholdtil hvordandeadspurgteaktørerforholdersigtilhvorforinnovationerbleveten delafskolensformål.detoverordnedebillededertegneser,atdesætterdeti relationtildensamfundsmæssigeudviklingogsærligtkonkurrencestaten,som detfremgårafnedenståendecitater: at(elevere(skal(performe(og(skabe(noget(værdi(for(samfundet(og(dermed(mener(jeg( sådan(økonomisk(værdi og Jeg(tror(man(kan(kalde(det(et(politisk(projekt(i(forhold( til(konkurrence(og(dygtighed. Deadspurgteaktørerforholdersigtilinnovationindenfordenteknologiskeog økonomiskeinnovationsforståelseogderessynpåinnovationkanderfor argumenteresikkeatværenuanceretiforholdtilinnovationsdebatten(jf.afsnit 3.1.1)ogbliverderforbegrænsetsetilysetafatinnovationikkekanogskal forståsudfraensådanentydigopfattelseafinnovationsomnogetderskalskabe økonomiskværdi. Denneopfattelsemodsigesseneredaaktørerneskalbeskrivehvordande forholdersigtilinnovationideresundervisning.idennekontekstlænerdesigi højeregradopadenforståelseafinnovationsomkreativitet.debeskriver innovationienskolesammenhængsom: Innovation(er(noget(med(at(skabe,( noget(med(at(nytænke(og(være(kreativ ogbetegnerdettilmedogsåsom(en(del(af( Side25af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 de(mere(kreative(fag(som(f.eks.(billedkunst((sebilag2).dettebekræfteratdehar enmegetsmalforståelseafinnovationsbegrebet,menmodsigeraltsåderes indledendeargumentforhvorfordeterrelevantattaleominnovationiskolen, dadehermeneratundervisningenihøjgradskalfokuseresomenkreativ innovationsforståelse.dettestøttesderopomispørgeskemaundersøgelsenhvor detkansesatmangeinddragerordetkreativitetideresbeskrivelseafhvad innovationienskolesammenhænger. Aktørernesforståelseafinnovationisamfundsfagetgiveranledningtilendnuen modsigelse.hermenerdeatdetfaktumatdearbejderproblemorienteretermed tilatbidragetiludviklingenafelevernesinnovationskompetencer.deforholder sigdermedtilatinnovationogsåkanværenogetmedatarbejdemed problemstillingerogkommerderfortætterepådenfrigørende innovationsforståelse,somprojektettidligereharslåetfasterherinnovation findersinberettigelseisamfundsfaget.dogmisforstårdeatdetatarbejdemed problemstillingerikkeisigselveratarbejdeinnovativt.derskalogsåarbejdes løsningsorienteretsomprojektettidligereharslåetfast.dertilkommer problematikkeniataktørerneikkeforholdersigtilinnovationsomet gennemtænktelementisamfundsfagsundervisningen.deterihøjeregradnoget deirefleksionsyntesatderesundervisningbidragertilatudvikle,menaltsåikke nogetderblivermålsatiundervisningen. Detteliggersigopadetandettydeligtbillededertegnersig.Aktørerneefterlyser håndgribeligmetodertilhvordandeskalarbejdemedinnovationideres undervisning.detnævnesihøjeregradsometprincip,somendelaf undervisningenfremforenkompetenceeleverneskalopnåsomendelafderes dannelse.ingenafaktørerneharnogletydeligemetodertilhvordandedidaktisk kanarbejdemedinnovation,menalligevelmenerdeatdegørdetpåeneller andenmådeideresundervisning.derkansættesspørgsmålstegnvedomderes undervisningkanbetegnessometprincipnårdeikkearbejdermålbevidsteller metodiskbevidstmedinnovationisamfundsfaget. Denneproblematikimødekommeraktørerneideresbevidsthedomatde manglervidenomhvordandekangennemføreenundervisninghvor udviklingenafelevernesinnovativekompetenceroginnovationerifokus.de efterspørgernogethåndgribeligtogogsåatderfraskolensledelseerstørre Side26af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 fokuspådet.enafaktørenebeskriverdetsåledes: Jeg(mangler(noget(helt( konkret(til(hvordan(en(sådan(undervisning(skal(faciliteres.(jeg(ville(slet(ikke(vide( hvor(jeg(skulle(starte. Dettebekræftesigenafspørgeskemaundersøgelsenhvor størstedelenafdeadspurgteogsåmeneratdemanglerkompetencernetilat kunnearbejdemedinnovationideresundervisning.detkanaltsåkonkluderes atlærerneerudfordreretafmanglendevidenogdettekansesilysetaffølgende svarfraenafaktørerne: Jeg(er(hverken(blevet(introduceret(til(det(på( læreruddannelsen(eller(på(min(arbejdsplads..dettehenviserdirektetilhvorde forventerdennevidenskalkommefra;deresuddannelseellerledelsen. Aktørernevurdereatinnovationisamfundsfagetudfordrerderesforståelseaf hvilkendannelsefagetskalbidragetil.deantyderatdeharproblemermed udelukkendeatdanneelevernetilviderearbejdsliv,hvilketbekræfterderes manglendeforståelseafinnovationsbegrebet.enafaktørernebetegnerdetsom noget(der(kan(arbejde(sammen,(men(også(modarbejde(hinanden,hvisdetbliverfor konkurrenceorienteret.detertydeligtataktørerneikkeharenfagligvidender sætterdemistandtilatforetageenkvalificeretvurderingafhvadinnovationen kanogikkekanbidragetil. 5.1.1$Sammenfatning$ Enafdeproblematikkeranalysenopstillererataktørerneikkeharenbevidst forståelseafinnovationsbegrebet.detertydeligtatdeforstårinnovation forskelligtiforholdtilomdetersamfundet,skoleneller samfundsfagsundervisningendererifokus.problematikkenopstårnårdeikke vekslermellemdisseforståelserpåenfagligmåde.deharikkeenfagligviden dergørdemistandtilatskelneogskabesammenhængmellemdisseforståelser ogdettegøratdeikkeeristandtilatforholdesigtilhvilkekompetencerdehver isærfordrer. Derudovergørderesmanglendevidenpåområdet,atdeikkeeristandtilat dragekonklusioneromhvadinnovationenkanbrugestilisamfundsfaget.det sestydeligtiforholdtilhvordandetserpåforholdetmelleminnovationog dannelsehvordegårtilbageogigenforholdersigtilinnovationudfraen Side27af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 teknologiskøkonomiskforståelse.selvomdebevægersigindenforflere innovationsforståelsererdealtsåikkeistandtilatanvendedisseienfaglig sammenhæng. Dialogernemedaktørernerejserdesudenspørgsmålomkringhvordenneviden skalkommefra.aktørernepegerpåderesledelseogsågarderesuddannelse, sommåsigesalleredeatværeforældet,meningenafdempegerpåatdesom lærerselvharetansvar. 5.2Samfundsfagsundervisning,innovationoginnovationskompetence Detertydeligtfraovenståendeatlærernemanglerkonkreteredskabertil hvordandekangøresamfundsfagsundervisningeninnovativogudvikle elevernesinnovationskompetence.detteafsnitvilpåbaggrundafden forforståendeteoriforsøgeatopstillegenerelleovervejelser samfundsfagslærerenkanbrugeiplanlægningenafundervisningsforløbder udviklerelevernesinnovativekompetencer.måleterikkeatkommemedetbud påetkonkretundervisningsforløb,dadettevurderesatindsnævre brugsmulighederne,menihøjeregradatanalyseresigfremtilhvilke innovationskompetencersamfundsfagsundervisningenkanbidragetilatudvikle oghvordan,samtmedafsætikiexmodellenatopstilleenmetodetilhvordan mankanarbejdeinnovativtiundervisningen.dennetilganghartilhensigtat åbnemulighederneforhvordanlærernekanarbejdemedinnovationipraksis. 5.2.1$Generelle$overvejelser$ Somdettidligereerslåetfastfinderinnovationsinberettigelseisamfundsfaget indenfordenfrigørendeinnovationsforståelse.overvejelserneomkring undervisningsforløbeterderforbyggetpåatundervisningenskalvære orienteretomcentraleproblemstillingerdereralmengyldige.derforbliveren delafdeovervejelserlærerenskalgøresig,påhvilkemulighederdererforat dannepartnerskaber Side28af40

AnnPiFelthaus,ZahlesSeminarium2015,Z110352 5.2.2$Udviklingen$af$innovative$kompetencer$i$samfundsfaget$ PåbaggrundafhenholdsvisMansillasGlobalekompetenceMatrixogKIEX modellenvilfølgendeforsøgeatopstillekonkreteinnovativekompetencersom målsætningerforsamfundsfaget.eleverneskaludviklekompetencerdergør demistandtilat: X Identificere X Perspektivorientering X Mulighedsskabe X Risikere Disseeropstilletforatarbejdemedenkonkretmålsætningforatarbejdemed innovationisamfundsfagsundervisningen.kompetencernekanudviklesenaf gangenellermankanarbejdebevidstmeddemalleoggørebrugafkiexmodellen derkanrammesætteinnovativundervisningdertilgodeserudviklingenafalle4 kompetencer. Kompetencertilatidentificere,somerdetMansillaskalderInvestigate(the(world,( kanisamfundsfagetudviklesvedatarbejdemedstimulikort,derbestårafsmå kortmedtilfældigeord.isamfundsfagetkandettegøresvedattage udgangspunktienaktuelogsandfærdigproblemstilling,derkanfindesif.eks. nyhedernesomdenneoverskrift: Unge(glemmer(at(gå(til(tandlægen.Eleverne fårhvertildeltenrollesomf.eks.tandlægeogjournalist.journalistentrækkeret korthvorderstårcykelpåogspørgerså: Hvad(har(cyklen(at(gøre(med(at(unge( glemmer(at(gå(til(tandlæge?.denneøvelsefårelevernetilathurtigeforklaringer ogfårdemvækfradenkonvergentetankegang.elevernetvingespådennemåde tilattænkedivergent,dererkendetegnetvedfantasi,visioner,muligheder alternativerogpåhitsomhed(andersen,2012).øvelsenkanbrugespåalle klassetrinogkanindgåsomendelafinnovationsundervisningenisamfundsfag ellerbrugessomenkeltståenderedskabtilatudvikledennekompetence. Mansillaarbejderogsåmedatdennekompetenceskalbyggepåelevernesevne tilatundersøgedenomkringliggendeverden(jf.afsnit3.5.2).dettekangøres vedatforetageforskelligekvalitativeellerkvantitativeundersøgelserifagetom forskelligeproblemstillingerisamfundsfaget.dettekanindgåsomendelafalle emneområderisamfundsfag.deterdogvæsentligtatundersøgelsen,som eleverneskalforetage,måforatværeioverensstemmelsemeddenfrigørende Side29af40