Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen

Relaterede dokumenter
Dansklærernes dag et læringsperspektiv

Fagbeskrivelse for Krea

Tutorials vha. MovieCut (skoletube/pc), overbygningen

Læseplan for valgfaget medier

Fælles mål Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Læringsperspektivet i Fælles Mål

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier

FOLKESKOLEREFORMEN.

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Filmkonkurrence i udskolingen

Skolereform har tre overordnede formål:

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Årsplan, dansk 5. klasse 2015/2016

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Bedømmelseskriterier

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Projektarbejde og videoproduktion elev til elev-formidling

Danish Entrepreneurship Award

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Den målstyrede folkeskole

Læseplan for faget samfundsfag

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

Kompetencemålstyring

Filmkonkurrence i udskolingen

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

IT og digitalisering i folkeskolen

Bevægelsesfabrikken Lærervejledning

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Understøttende undervisning som en del af den motiverende og varierede skoledag.

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Center for Undervisning

Læseplan for valgfaget billedkunst

Understøttende undervisning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Første del: indsatsen

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Billedkunst (valgfag) Fælles Mål

Årsplan, dansk 6. klasse 2018/2019

Folkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Opdateret maj Læseplan for valgfaget filmkundskab

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på klasse.

Valgfagskatalog Grundforløb 2 SU Grundforløb 2 PA

ARABISK. Valgfagsundervisning

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Håndværk og design Fælles Mål

It i folkeskolens matematikundervisning

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Strategi og vision bag brugerportalsinitiativet

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Årsplan for idræt 8. klasse

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Læseplan for faget samfundsfag

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Matematik i marts. nu i april

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Læseplan for faget håndværk og design

Håndværk og design KiU modul 2

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Udvikling af multimodal praksis i skolen

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Princip for undervisningens organisering

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Læseplan for faget billedkunst

Læseplan for emnet færdselslære

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Transkript:

Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen

Hvad er en skolefilmfestival og hvorfor prioriterer en sådan? Flere klasser/skoler deltager fra samme kommune Dyster om at vinde priser ved en afsluttende filmfestival filmgalla - Kulturbegivenhed Kommunen profilerer sig ved at bedste film gå videre til en national filmkonkurrence: TheNextFilmFestival Filmfestivalen lever op til fælles mål for medieundervisning og filmproduktion Fagligheden spiller sammen med eventdelen skaber motivation. Filmfestivalen lever op til krav om Den åbne skole

Skolefilmfestival og læring? Tre nationale mål er vedtaget for folkeskolens udvikling. De nationale mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Den åbne skole Ved at rykke undervisningen ud af skolens vante rammer og invitere aktører udenfor skolen ind i undervisningen får eleverne mulighed for at lære på nye måder og i nye læringsrum. Teore;sk viden omsæ<es straks ;l praksis og i samarbejde udvikler aktørerne nye kompetencer.

Forenklede fælles mål Under kompetenceområdet fremstilling skal eleverne lære at anvende it som et redskab til idéudvikling, produktion, revision, deling, kommunikation om og præsentation af multimodale tekster.

Læseplanen Eleverne skal kunne fremstille større multimodale tekster, og de skal kunne begrunde deres fortolkninger med udgangspunkt i teksters udsagn. Målet er, at eleverne skal udvikle en analytisk, fortolkende og kritisk bevidsthed over for tekster. It og medier It spiller en væsentlig rolle i danskfaget både som indhold og som redskab. It- og mediekompetencer kan udskilles i fire elevpositioner, som i praksis vil have store overlap og sammenfald. Eleven som kritisk undersøger Eleven som analyserende modtager Eleven som målrettet og kreativ producent Eleven som ansvarlig deltager

Eleven som målrettet producent Eleven skal tilegne sig kompetencer i digital produktion, der kan være kommunikativ eller anvendelsesorienteret. Eleven skal kunne arbejde vidensbaseret og på den baggrund skabe kreative løsninger med bevidste valg og fravalg af digitale værktøjer. Eleven skal kunne afpasse budskab og formål med en produktion i forhold til en målgruppe og bevidst kunne vælge udtryksformer billedmæssigt, lydmæssigt og sprogligt.

Understøttende undervisning og filmproduktion Hensigten med understøttende undervisning er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen og at give eleverne lejlighed til at lære på flere forskellige måder. Det skal bl.a. ske ved at styrke koblingen mellem teori og praksis i undervisning. Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve, træne og repetere færdigheder og kompetencer, som de tilegner sig i undervisningen i fagene. Den understøttende undervisning skal bidrage til at skabe variation i skoledagen med god tid til, at alle elever kan udfordres fagligt og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den enkelte elev.

Elevens mediefaglige kompetencer Det er i dag, mere end nogensinde vigtigt, at elever arbejder med levende billeder. Færdigheder inden for kvalificerede medieproduktioner er af stor betydning, idet kommunikation med levende billeder via for eksempel hjemmesider er en ligeså vigtig del af den almene kommunikation som det skrevne ord. Det centrale mål med undervisning i medier er at gøre eleverne til bevidste mediebrugere.

Elevens mediefaglige kompetencer Når eleverne selv fremstiller en medieproduktion vælger, fravælger og bearbejder de selv det materiale, der skal vises i deres filmiske udtryk. Denne proces i egenproduktionen skaber en bevidsthed om, at det, der ses på skærmen, er en udvalgt og bearbejdet del af virkeligheden. Tilegnelsen af konkret viden om teknik og æstetik, som den finder sted i arbejdet med medieproduktion, er i samspil med verbaliseringen af denne viden, som den finder sted i analysen, nøglen til indsigt i de levende billeders sprog og deres muligheder og begrænsninger. (Tufte, 2007)

Elevens mediefaglige kompetencer

Drejebog til en skolefilmfestival