Maj 2012. Jobcentrenes anvendelse af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

Maj 2012 Jobcentrenes anvendelse af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 10 1.1. Baggrund 10 1.2. Formål 11 1.3. Tilgang og metode 11 2. Kortlægning af omfang af FVU og OBU 13 2.1. FVU og OBU lovgivning og finansiering 13 2.2. Anvendelsen af FVU og OBU 15 2.3. Anvendelse på tværs af kommuner 16 2.4. Karakteristika ved jobcentrenes deltagere i FVU/OBU 17 2.5. Samlet vurdering vedrørende kortlægning af FVU og OBU 19 3. Screening og test 21 3.1. Hvordan testes behovet for FVU/OBU? 21 3.2. Hvornår anvendes VLV-testen i jobcentrene? 22 3.3. Omfang og resultater af VLV-test i jobcentrene 23 3.4. Samlet vurdering vedrørende screening og test 23 4. Tilrettelæggelse af FVU/OBU 25 4.1. Ret og pligt 25 4.2. Opfølgning på fremmøde og resultater 26 4.3. FVU-/OBU-forløb 26 4.4. Omfang og varighed 27 4.5. Prøver 29 4.6. Progression 30 4.7. Samlet vurdering vedrørende tilrettelæggelsen af FVU/OBU 31 5. Vurdering af effekter af FVU og OBU 32 5.1. Vurdering af potentialet for øget anvendelse 32 5.2. Effektvurderinger af FVU og OBU 33 5.3. Samlet vurdering vedrørende effekter af FVU og OBU 35

Resume Loven om forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) trådte i kraft 1. januar 2001. I lovgivningen fastslås, at hensigten med FVU er 1) at forbedre og supplere voksnes grundlæggende færdigheder i læsning/skrivning og matematik med henblik på videre uddannelse og 2) at styrke forudsætningerne for aktiv deltagelse i samfundslivet. Ordblindeundervisningen har til formål at afhjælpe eller begrænse vanskelighederne som følge af ordblindhed. I en række politiske aftaler fra 2009 til 2011 har der været fokus på at styrke jobcentrenes indsats i forhold til voksne med læse-/skrivevanskeligheder. Det er med disse aftaler gjort obligatorisk, at jobcentrene i forbindelse med den første samtale skal vurdere, om der er behov for at gennemføre den obligatoriske landsdækkende Vejledende Læsetest for Voksne (VLV-testen). Endvidere er der afsat en række puljer til fuld finansiering af jobcentrenes anvendelse af FVU. Analysen kortlægger jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU, samt hvordan og til hvilke målgrupper redskaberne anvendes. Endvidere analyseres, i hvilket omfang jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU medvirker til at opfylde de ovenfor beskrevne formål, samt om forløbene bidrager til bedre resultater af den aktive indsats i jobcentrene. Analysen er baseret på registerdata, survey blandt alle jobcentre samt kvalitative interview med jobcentre, udbydere af FVU/OBU og kursister. Resultater af analysen Antal påbegyndte per år, som jobcentrene vurderer har behov for FVU/OBU Antal gennemførte VLVtest i jobcentrene i 2011 Antal personer i FVU/OBU i jobcentrene i 2011 Antal personer med bestået trinprøve i FVU FVU forberedende voksenundervisning Jobcentrene vurderer i surveyen, at der blandt de personer, der årligt påbegynder et a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb, er 72.000 med behov for OBU ordblindeundervisning 72.000 36.000 22.500 4.600 3.000 1.150 FVU og 36.000 med behov for OBU. Der kan være overlap mellem de to grupper, men det svarer til, at mellem hver fjerde og hver femte, der påbegynder et a- dagpenge- eller kontanthjælpsforløb, har behov for FVU og/eller OBU. Selvom jobcentrene ved det første møde har pligt til at vurdere, om borgeren har læse-/skrivevanskeligheder, og ved behov igangsætte en obligatorisk test, er det på årsbasis kun 22.500 borgere i jobcentrene, der gennemfører VLV-testen. 3 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

Efter at have taget VLV-testen fører den faktisk blot til igangsætning af FVU eller OBU for en tredjedel af borgerne (4.600 borgere i FVU og 3.000 borgere i OBU). Det betyder, at mindre end 10 procent af den samlede målgruppe for FVU/OBU i jobcentrene i dag modtager et FVU-/OBU-tilbud i jobcentrene. Der er således betydeligt potentiale for at øge anvendelsen af FVU/OBU. Hertil kommer, at det blot er 25 procent af jobcentrenes deltagere i FVU, der afslutter et FVU-forløb med en bestået trinprøve. Dette svarer til, at mindre end 2 procent (1.150 personer årligt) af den samlede potentielle målgruppe for FVU gennemfører et forløb med en afsluttende prøve på det indplacerede FVU-trin og dermed dokumenteret har opnået de faglige færdigheder på det pågældende trin. Det faglige udbytte af forløbene, der afsluttes ved frafald eller uden prøve i øvrigt, kan ikke umiddelbart vurderes ud fra registerdata. Ud over prøveaflæggelse er en anden indikation af det faglige udbytte, hvor mange kursister der har en progression fra ét FVU-trin til det næste. Analysen indikerer også på denne parameter, at det faglige udbytte i form af løft i læse-/skrivekompetencerne er begrænset. Blandt jobcenterkursisterne i 2010 har næsten to ud af tre alene modtaget FVU på det trin, de i første omgang er indplaceret på. Jobcentrenes tilrettelæggelse af brugen af FVU/OBU Adgangen til FVU foregår ved, at borgerens læse- og skrivefærdigheder testes via den landsdækkende test, Vejledende Læsetest for Voksne (VLVtesten). I to tredjedele af jobcentrene varetages VLV-testen ofte eller altid af VUC eller andre udbydere af FVU. Medarbejderne i jobcentrene eller beskæftigelsestilbuddene varetager kun i begrænset omfang selv VLV-testen. Det er i vidt omfang den enkelte jobcentermedarbejders ansvar at afgøre, om en borger skal VLV-testes. Enkelte jobcentre har dog besluttet at teste alle borgere under 30 år. Registeranalysen viser, at FVU-/OBU-forløbene i mere end halvdelen af tilfældene ikke indgår i jobplanen som ret og pligt-tilbud. Jobcentrene anser oftest de øvrige aktiviteter i jobplanen (vejledning/opkvalificering, praktik eller løntilskud) som de centrale i forhold til opnåelse af jobplanens beskæftigelses- og/eller uddannelsesmål. FVU/OBU anses mere som en yderligere støtteaktivitet, der kan tilbydes, hvis borgeren ønsker det. Blandt andet som følge heraf er jobcentrenes opfølgning på FVU/OBU begrænset. De kvalitative interview indikerer, at dette gælder opfølgning på såvel det faglige udbytte af indsatsen som den enkelte borgers fremmøde til undervisningen. Ifølge udbyderne af FVU har dette den konsekvens, at en del af jobcentrenes deltagere er mindre mødestabile. Deltagere i FVU og OBU Mere end halvdelen af jobcentrenes deltagere i såvel FVU som OBU er a- dagpenge-modtagere. Cirka en tredjedel af deltagerne er ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, mens FVU/OBU kun i meget begrænset omfang anvendes til de jobklare kontanthjælpsmodtagere. 4 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

Størstedelen af FVU-kursisterne deltager i FVU-læsning på trin 1 (33 procent) eller trin 2 (28 procent), svarende til læse-/skrivefærdigheder på henholdsvis 6. klasses og 7. klasses niveau. Deltagerne påbegynder således FVU på et forholdsvis lavt niveau. I forlængelse heraf har størstedelen af kursisterne i FVU og OBU også grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Ses på alderssammensætningen for jobcenterdeltagerne i FVU/OBU kan det konstateres, at FVU generelt ikke anvendes som et unge-redskab. For a- dagpenge-modtagere er 4 ud af 5 deltagere i FVU og OBU over 30 år. For kontanthjælpsmodtagere er deltagerne i FVU ligeligt fordelt mellem over og under 30-årige, mens der for kontanthjælpsmodtagere, der har deltaget i OBU, er en lille overvægt af under 30-årige. I forhold til fordelingen på herkomst blandt FVU-deltagerne bliver redskabet også anvendt til en blandet målgruppe. På landsplan har cirka halvdelen af jobcentrenes deltagere i FVU en ikke-vestlig baggrund. OBU anvendes derimod primært til borgere med dansk herkomst. Dette blandede deltagerbillede forstærkes yderligere, når der ses på tværs af kommunerne. Således anvender nogle kommuner FVU bredt for alle aldersgrupper, nogle kommuner anvender primært FVU til de unge, og nogle kommuner anvender oftest FVU til de over 30-årige. Den samme variation gør sig gældende for OBU. Tilsvarende variation findes, når der ses på FVU-deltagernes herkomst. Det kan således konstateres, at der ikke på tværs af jobcentrene er en fælles tilgang til deltagere og målgrupper for FVU/OBU. Jobcentrenes vurdering af effekterne Den begrænsede og usystematiske anvendelse af FVU/OBU vanskeliggør en vurdering af effekter og udbytte af undervisningen for jobcentrenes målgrupper. Det kan dog som beskrevet ovenfor konstateres, at der med den nuværende anvendelse kun i begrænset omfang kan dokumenteres faglige løft via beståede trinprøver eller progression til højere trin end starttrinnet. Jobcentrene vurderer selv, at den største effekt af FVU og OBU vedrører understøttelse af effekten af andre aktive tilbud. Dette skal ses i sammenhæng med, at det overvejende er andre aktive tilbud, som jobcentrene anser som de primære og bærende i forhold til opnåelse af målene i borgerens jobplan. Jobcentrene kan ikke umiddelbart pege på, hvordan FVU/OBU mest effektivt understøtter øvrige tilbud. Jobcentrenes forventninger til resultaterne af FVU/OBU er spredte i forhold til såvel det uddannelsesrettede som det arbejdsmarkedsrettede. Fælles for forventningerne til effekter på tværs af jobcentrene er, at de primært er knyttet til personlige kompetencer og motivation, mens der i begrænset omfang er fokus på, hvordan FVU og OBU på kort eller mellemlang sigt bidrager til selvforsørgelse, herunder overgang til ordinær uddannelse. 5 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

Samlet vurdering af jobcentrenes anvendelse af FVU/OBU På baggrund af analysen vurderer Deloitte samlet set, at jobcentrene i dag anvender FVU/OBU spredt i forhold til mange forskellige målgrupper og generelt uden et klart formål med anvendelsen. Jobcentrene er meget usikre på, hvilke konkrete effekter der kan forventes af et FVU- eller OBU-forløb, og FVU-/OBU-forløbene indgår ofte ikke i jobplanen. Med denne anvendelse er det Deloittes vurdering, at det er forventeligt, at jobcentrene generelt har begrænsede forventninger til effekterne af FVU og OBU. Vurderingen af, hvorvidt jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU opfylder formålene med lovgivningen og de udmeldte puljer, vil derfor i vid udstrækning skulle baseres på en vurdering af omfanget af anvendelsen i forhold til den samlede målgruppe med behov for FVU eller OBU. Som nævnt har deltagelse i FVU to overordnede formål: 1. At forbedre og supplere voksnes grundlæggende færdigheder i læsning/skrivning og matematik med henblik på videre uddannelse. 2. At styrke forudsætningerne for aktiv deltagelse i samfundslivet. Ordblindeundervisningen har til formål: 1. At afhjælpe eller begrænse vanskelighederne som følge af ordblindhed. Deloitte vurderer, at jobcentrenes nuværende anvendelse af FVU kun i meget begrænset omfang medvirker til at opfylde formålet om at forbedre og supplere voksnes faglige færdigheder, da blot 6 procent af den samlede gruppe, som jobcentrene vurderer kan have behov for FVU, deltager i FVU. Ydermere gennemfører mindre end 2 procent et FVU-forløb med et dokumenteret løft i de faglige kompetencer i form af en bestået prøve. Deloitte vurderer endvidere i forhold til formålet om at styrke forudsætningerne for aktiv deltagelse i samfundslivet, at jobcentrenes anvendelse af FVU også kun i begrænset omfang opfylder dette formål. Jobcentrene vurderer overvejende, at FVU-forløbene har væsentlig mere afgrænsede effekter, hvad angår en positiv læringsoplevelse og motivation i forhold til videre uddannelse og jobsøgning. Under hensyntagen til det lave deltagerantal i forhold til målgruppens størrelse, det meget begrænsede antal beståede trinprøver og den lave progression vurderer Deloitte dog, at også disse effekter er meget begrænsede henset til den samlede målgruppes størrelse. I forhold til formålet med OBU om, at voksne med basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget kan modtage undervisning, der afhjælper eller begrænser vanskelighederne, så dette ikke bliver en barriere for uddannelse eller beskæftigelse, er det samlet set Deloittes vurdering, at jobcentrenes anvendelse af OBU kun i begrænset omfang understøtter dette, da færre end hver tiende i den samlede estimerede målgruppe for OBU i jobcentrene faktisk deltager i OBU. 6 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

Deloittes forslag til en styrket anvendelse af FVU og OBU i jobcentrene Visionen for opdragsgiver er, at jobcentrene skal understøtte, at alle i arbejdsstyrken kan læse og skrive på et niveau, der som minimum svarer til 9. klasse. Tiltagene på området skal således understøtte, at a-dagpenge-modtagere og kontanthjælpsmodtagere, der i dag ikke kan læse og skrive på 9. klasses niveau, kontinuerligt udvikler deres formelle faglige kompetencer i forhold til læsning og stavning i de perioder, hvor de ikke er i beskæftigelse. Endvidere skal det sikres, at udvikling af læse- og skrivefærdigheder til 9. klasses niveau finder sted, uanset at det på kort sigt kan forlænge ledighedsperioden, da udviklingen af læse- og skrivefærdigheder på lang sigt vil give en bedre kvalificeret arbejdsstyrke, blandt andet ved at flere unge tager en uddannelse. Dermed vil forøgelse af arbejdsstyrkens læse- og skrivefærdigheder på lang sigt medføre lavere ledighed og færre uden for arbejdsmarkedet. For at understøtte indfrielse af denne vision foreslår Deloitte, at der iværksættes tiltag med fokus på anvendelse, udbredelse og kontinuitet. Forslagene præsenteres kort i nedenstående. Forslag vedrørende styrket systematik i og målretning af anvendelsen af uddannelse i læse- og skrivefærdigheder, herunder styrket fokus på gennemførelse og dokumentation af fagligt løft: 1. Klare mål i jobplanen. Der skal altid opstilles et klart formål og klare mål for den enkeltes deltagelse i FVU eller OBU. Derfor skal det altid indgå i jobplanen, når den enkelte deltager i FVU eller OBU. FVU og OBU skal således indgå i jobplanen som et ret og pligt-tilbud på lige fod med øvrige tilbud. 2. Opfølgning på deltagelse og resultater. Jobcentret skal forpligtes til at følge op på resultaterne af indsatsen. Jobcentret skal således dels følge op på det faktiske fremmøde ved FVU og OBU, og dels følge op på de faglige resultater i forhold til de mål, der er opstillet i jobplanen for den enkeltes deltagelse. 3. Øget viden om effekter. Jobcentret skal sikres øget viden om effekterne af FVU og OBU, samt hvorfor der skal igangsættes undervisning. Herunder skal der i højere grad udvikles modeller for bedste praksis for kombinationer af aktive beskæftigelsestilbud (uddannelsesafklaring, vejledning/ opkvalificering, praktik og løntilskud), der kan fastholde selvforsørgelsesperspektivet parallelt med undervisningen. 4. Mere praksisnær FVU. FVU gøres praksisnær og relateres til de indsatser, som den ledige i øvrigt deltager i. Herunder kan FVU i højere grad 7 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

kombineres med eksempelvis undervisning i it. En stor del af den FVU, der foregår for beskæftigede, er tilrettelagt som virksomhedsforlagt undervisning, hvor undervisningen tager afsæt i den praksis og de behov, der er for medarbejderne i forhold til den enkelte arbejdsplads. 5. Dokumentation af faglige resultater. Udbyderne skal sikre, at de faglige resultater dokumenteres gennem prøve eller en faglig udtalelse. Udbydere og deltagere bør i højere grad motiveres til at gennemføre de formelle trinprøver. I det omfang der ikke gennemføres trinprøve, bør udbyder for den enkelte deltager udarbejde en faglig udtalelse. Udtalelsen bør kort beskrive de kompetencer, den enkelte har opnået, og de eventuelle fremadrettede faglige udviklingspunkter. 6. Dokumentation af fremtidigt støttebehov. Resultatet af et OBU-forløb skal dokumenteres med beskrivelse af det individuelle støttebehov for gennemførelse af uddannelse eller beskæftigelse. Ved et OBU-forløb afklares borgerens konkrete behov for hjælpemidler eller støtte, og borgeren lærer at anvende eventuelle hjælpemidler. Denne viden om borgerens støttebehov og gavn af specifikke hjælpemidler skal beskrives, således at kontinuiteten i den lediges udvikling understøttes. For eksempel dokumenteres det, hvis den ledige har haft behov for og gavn af en it-rygsæk, således at jobcentret, hvis den ledige skal overgå til uddannelse, kan informere uddannelsesinstitutionen i rette tid. Dokumenteret viden fra OBU-forløb kan dermed bidrage til en bedre overgang, således at kontinuiteten i borgerens forløb understøttes. Forslag vedrørende udbredelse af brugen ved at en større andel af målgruppen for FVU og OBU skal identificeres og deltage i undervisning: 7. Styrket identifikation af målgruppen via øget brug af test. Det foreslås, at der udvikles et simpelt, digitalt screeningværktøj til identifikation af borgere, der skal gennemføre VLV-test, så denne indledende vurdering yderligere understøttes, idet der foretages en mere systematisk og ensartet vurdering af behovet. I forlængelse heraf foreslås det, at anvendelse af screeningværktøjet gøres obligatorisk for borgere med grundskoleniveau som højest fuldførte uddannelsesniveau. Herudover kan det overvejes at gøre værktøjet obligatorisk for ledige med erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (der fylder meget i den nuværende deltagersammensætning) og eventuelt også gymnasiale uddannelser som højest fuldførte uddannelse. For alle borgere, hvor screeningen viser behov, skal det være obligatorisk, at de gennemfører en VLV-test. Forslag vedrørende sikring af kontinuerligt og vedholdende fokus på læse-/skrivefærdigheder: 8. Geniværksættelse af FVU. Ved gentagne ledighedsforløb geniværksættes FVU, indtil den ledige har dokumenterede læse- og skrivefærdigheder på 9. klasses niveau. Det skal sikres, at ledige med afbrudte forløb på arbejdsmarkedet over tid opnår et løft i læse- og skrivefærdigheder i 8 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

de perioder, hvor de er ledige. FVU skal således anvendes som et kontinuerligt forløb, hvor den ledige genoptager FVU på det niveau, hvor de stoppede. 9. Besked til uddannelsesinstitutioner. Ved overgang til ordinær uddannelse skal jobcentrene give uddannelsesinstitutionen besked om mangelfulde læse-/skrivefærdigheder eller ordblindhed samt resultaterne af den gennemførte FVU/OBU. I forlængelse heraf skal jobcentrene sikre sig, at der efter behov igangsættes nødvendige støtteinitiativer under uddannelsen, herunder eventuelt fortsat læse-/skriveundervisning, ansøgning om hjælpemidler og lignende. 9 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

1. Indledning Loven om forberedende voksenundervisning (FVU) trådte i kraft 1. januar 2001. FVU er en mulighed for voksne til at forbedre deres grundlæggende færdigheder i dansk og matematik. Ordblindeundervisning (OBU) for voksne har siden 1. januar 2007 været et selvstændigt tilbud inden for FVUlovgivningen. Formålet med Deloittes evaluering er at kortlægge jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU og analysere effekterne af FVU og OBU som redskaber. 1.1. Baggrund Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne Formål med FVU og OBU for voksne 1. Formålet med forberedende voksenundervisning er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber med henblik på videre uddannelse samt at styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet. 1 a. Formålet med ordblindeundervisning for voksne er, at voksne med basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget kan modtage undervisning, der afhjælper eller begrænser vanskelighederne, og som ikke ydes i henhold til anden lovgivning. Loven om FVU trådte i kraft 1. januar 2001. FVU er en mulighed for voksne til at forbedre deres grundlæggende færdigheder i dansk og matematik. I lovgivningen fastslås, at hensigten med FVU er at forbedre og supplere voksnes grundlæggende færdigheder med henblik på videre uddannelse og at styrke forudsætningerne for aktiv deltagelse i samfundslivet, jf. boksen til venstre. I en række politiske aftaler fra 2009 til 2011 har der været fokus på at styrke jobcentrenes indsats i forhold til voksne med læse-/skrivevanskeligheder. Det er med disse aftaler gjort obligatorisk, at jobcentrene i forbindelse med den første samtale skal vurdere, om der er behov for at gennemføre en læse- /skrivetest. Endvidere er der afsat en række puljer til fuld finansiering af kommunernes anvendelse af FVU. De politiske aftaler omfatter såvel de unge under 30 år som de ældre målgrupper i jobcentret. Baggrunden for aftalen er, at ledige uden basale kvalifikationer i dansk og matematik kan have vanskeligt ved at varetage et job eller komme i gang med en uddannelse. Formålet med de ekstraordinære bevillinger til FVU-forløb er derfor gennem gode rammer for kommunernes køb af FVU-forløb til ledige at sikre bedre resultater af den aktive indsats, så flere ledige med manglende basale kvalifikationer kommer i job og uddannelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan dog konstatere, at midlerne kun anvendes i begrænset omfang. Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker derfor en kortlægning og analyse af jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU samt en vurdering af resultaterne af undervisningen. 10 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

1.2. Formål Evalueringens formål er at kortlægge jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU og at analysere effekterne af redskabet. Evalueringens hovedspørgsmål er: I hvilket omfang anvender jobcentrene FVU og OBU? Og til hvilke grupper anvender jobcentrene FVU og OBU? Hvor mange af jobcentrets målgrupper har behov for FVU og OBU? Hvordan fordeler målgrupperne sig i forhold til dem, der faktisk får FVU/OBU som følge af henholdsvis selvhenvendelse eller som en del af et ret og pligt-tilbud? Hvordan og i hvilke situationer bruger jobcentrene FVU og OBU? Hvad kommer der ud af FVU og OBU? Og bidrager forløbene til bedre resultater af den aktive indsats i jobcentrene? 1.3. Tilgang og metode Deloitte har valgt en metodisk tilgang, der kombinerer kvantitative og kvalitative metoder til at kortlægge jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU og til at analysere effekterne af redskaberne. Datagrundlaget for evalueringen består af tre dele, henholdsvis en registeranalyse, en survey blandt jobcentre samt en række kvalitative interview med jobcentre og VUC m.fl. Disse tre dele giver tilsammen et solidt grundlag for at kortlægge jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU og analysere effekterne af redskaberne. Registeranalysen muliggør en samlet kortlægning af jobcentrenes faktiske anvendelse af FVU og OBU. Surveyen giver en kvantitativ afdækning af jobcentrenes overvejelser i forbindelse med anvendelsen af redskaberne FVU og OBU og en kvantitativ afdækning af jobcentrenes vurdering af effekterne. Med de kvalitative interview gives en dybere forståelse af jobcentrenes overvejelser i forbindelse med anvendelsen af redskaberne FVU og OBU samt jobcentrenes vurdering af effekterne. Registeranalysen er gennemført med forskeradgang til Danmarks Statistik og består i en samkørsel af data fra DREAM og en række relevante registre fra Danmarks Statistik med blandt andet kursistoplysninger. Deloitte har taget udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger, der er til og med 2010. Populationen i undersøgelsen er dannet på baggrund af DREAM og består af samtlige modtagere af overførselsindkomster i perioden 2001-2010, der i samme periode har deltaget i et FVU- eller OBU-forløb. Til populationen er tilført oplysninger om bopælskommune, etnicitet, højest fuldførte uddannelse samt FVU- og OBU-forløb. Analysen af jobcentrenes anvendelse af FVU og 11 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

OBU er afgrænset til at omfattet a-dagpenge-modtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere. Surveyen er udsendt til samtlige jobcentre i februar 2012. Der er modtaget 59 besvarelser, svarende til en svarprocent på 63,4. Der er gennemført kvalitative interview med 6 jobcentre (Assens, Gentofte, Horsens, Randers, Svendborg og Aalborg), 4 udbydere af FVU og OBU (VUC Frederiksberg, VUC København, VUC Sønderjylland og Hovedstadens Ordblindeskole) samt 1 fokusgruppe med kursister. Jobcentrene er udvalgt på baggrund af deres anvendelse af FVU og OBU i 2010. Fire af jobcentrene har i 2010 haft en relativt høj grad af anvendelse af FVU og OBU i forhold til antallet af ledige, og to af jobcentrene har haft en relativt lav grad af anvendelse af FVU og OBU. 12 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

2. Kortlægning af omfang af FVU og OBU I dette kapitel beskrives indledningsvis det lovgivnings- og finansieringsmæssige grundlag for FVU og OBU. Dernæst belyses omfanget af jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU såvel samlet set som på tværs af kommuner. Endvidere gives en karakteristik af jobcentrenes målgrupper, der deltager i FVU, i forhold til alder, ydelse, uddannelsesniveau m.v. 2.1. FVU og OBU lovgivning og finansiering Indtil 2007 havde amterne ansvaret for at udbyde FVU. I forbindelse med kommunalreformen er ansvaret for at udbyde FVU overgået til VUC erne. Andre institutioner kan indgå aftale med VUC om at udbyde FVU på vegne af VUC. VUC kan gennemføre FVU via almindeligt kursusudbud eller som forlagt undervisning hos eksempelvis virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner, beskæftigelsestilbud m.v. OBU for voksne har siden 1. januar 2007 været et selvstændigt tilbud inden for FVU-lovgivningen. Indtil 1. januar 2007 havde voksne med ordblindevanskeligheder modtaget undervisning i henhold til lov om specialundervisning for voksne, som amterne havde ansvaret for at udbyde. Med kommunalreformen blev tilbud om OBU for voksne overflyttet fra lov om specialundervisning til voksne til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. OBU udbydes på samme måde af VUC, men kan også gennemføres af eksempelvis selvstændige ordblindeskoler, andre uddannelsesinstitutioner eller kursusudbydere med driftsoverenskomst med VUC. I henhold til FVU-loven har alle borgere ret til gratis FVU og OBU, hvis den pågældende er fyldt 18 år og har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, hvilket i praksis vil sige, at den Vejledende Læsetest for Voksne (VLV-testen) viser, at de kan have gavn af undervisningen. Men for jobcentrets målgrupper fastlægger lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at det er kommunen, der skal tilmelde ledige til FVU og finansiere uddannelsen. Jobcentret skal således finansiere udgifterne til egne målgrupper, 13 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

der modtager FVU, ligesom når jobcentret i øvrigt igangsætter undervisning i en uddannelsesinstitution, der modtager tilskud eller bevilling fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Derimod skal jobcentret ikke finansiere igangsatte OBU-forløb, da OBU karakteriseres som handicapkompenserende og er undtaget i betalingsloven. Ministeriet for Børn og Undervisning afholder udgifterne til OBU. Politiske aftaler om jobcentrenes anvendelse og finansiering af FVU Uddrag fra aftalen om En styrket beskæftigelsesindsats for unge under 30 år, november 2009 Læse- og skriveproblemer må ikke være en barriere for job og uddannelse. Jobcentret kan i dag give læse-, skriveog regnekurser, men gør det kun i begrænset omfang. Derfor er der enighed om, at alle unge under 30 år, der henvender sig i jobcentret, og som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læseog skrivetestes, hvis de har behov for det. I den politiske aftale fra 2009 om En styrket beskæftigelsesindsats for unge under 30 år blev det aftalt, at det var obligatorisk for jobcentrene at sørge for at der blev gennemført læse-/skrivetest for unge under 30 år uden ungdomsuddannelse, hvis jobcentret vurderede, at der var behov for det. Aftalen er implementeret med ikrafttræden 1. maj 2010, jf. lov om aktiv socialpolitik 13, stk. 3. Kravet om obligatorisk test er ligeledes indført parallelt for unge a- dagpenge-modtagere, jf. 30 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Vurderingen af, om borgeren skal læse-/skrivetestes skal foretages i jobcentret i forbindelse med den første samtale. Fra januar 2011 er aldersgrænsen på 30 år afskaffet, så behovsvurderingen nu skal foretages for alle nyhenvendelser om a-dagpenge og kontanthjælp i jobcentrene. Kommunerne fik i den forbindelse forhøjet bloktilskuddet til finansiering af test med i alt 12,3 mio. kr. årligt. Jobcentrenes anvendelse af FVU er endvidere søgt styrket gennem en række politiske aftaler, hvor der er afsat midler til en fuld finansiering af kommunernes anvendelse af FVU: Flere unge i uddannelse og job fra november 2009, 25 mio. kr. årligt til under 30-årige. En styrket indsats over for unge ledige fra juli 2011, 15 mio. kr. årligt til under 30-årige. Bekæmpelse af langtidsledighed fra maj 2010, 25 mio. kr. årligt til over 30-årige. Anvendelse af puljerne til FVU Pulje Forbrug Andel af puljen 2010 33,8 13,7 41 % 2011 54,2 42,9 79 % 2012 65,5 - - I 2010 blev puljerne uddelt efter ansøgning fra kommunerne efter først til mølle-princippet. Fra 2011 er puljerne uddelt på baggrund af kommunernes objektive andel af ledige i målgruppen. I 2010 blev mindre end halvdelen af puljen til FVU forbrugt. Surveydata viser, at anvendelse af puljemidlerne i 2011 er steget kraftigt. For både a-dagpenge-modtagere og kontanthjælpsmodtagere gælder det, at kommunerne er berettiget til den høje refusion af forsørgelsesydelsen i de perioder, hvor borgeren deltager i FVU. Det er dog generelt en betingelse, at tilbuddet udgør minimum 25 timer om ugen, inklusive forberedelse. For borgere, der deltager i OBU, kan kommunerne derimod kun hjemtage den almindelige refusionssats. 14 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

Indhold og omfang af FVU og OBU FVU omfatter to fag: Læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-læsning). Talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVU-matematik). FVU-læsning findes på fire trin, og FVU-matematik findes på to trin. Hvert trin har et omfang på 30-60 timer (40-80 lektioner). Niveaumæssigt svarer FVU trin 4 til læse-, stave- og skrivefærdigheder på 9. klasses niveau, mens trin 1-3 modsvarer færdigheder på henholdsvis 6., 7. og 8. klasses niveau. FVU-matematik findes på to forskellige trin, hvor trin 2 ligeledes svarer til færdigheder på 9. klasses niveau. FVU er alene karakteriseret som forberedende undervisning og er dermed ikke selvstændigt kompetencegivende. Efter hvert FVU-trin kan kursisten aflægge en skriftlig prøve med bedømmelsen bestået eller ikke bestået. Prøven er frivillig for kursisterne, ligesom det ikke er et krav at have bestået en prøve for at fortsætte på et højere FVU-trin. Ved en bestået prøve udstedes et prøvebevis. For kursister, der ikke går til prøven eller ikke består, kan der i stedet udstedes et deltagerbevis. OBU er karakteriseret som forberedende undervisning, men skal ses som handicapkompenserende. Undervisningen er i højere grad individuelt tilrettelagt i forhold til mål og omfang og har til formål at afhjælpe eller begrænse den enkeltes vanskeligheder som følge af ordblindheden. OBU kan ikke indplaceres niveaumæssigt på samme måde som FVU. OBU er heller ikke selvstændigt kompetencegivende, ligesom det ikke er muligt at afslutte et OBUforløb med en prøve. 2.2. Anvendelsen af FVU og OBU I 2010 deltog samlet set 2.801 a-dagpenge-modtagere og kontanthjælpsmodtagere i FVU og 1.843 i OBU. Dette svarer til, at for hvert tusinde påbegyndt a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb fik 7,3 personer et FVU-tilbud og 4,8 personer et OBU-tilbud. Samlet deltog således cirka 1,2 procent af alle påbegyndte på a-dagpenge eller kontanthjælp i et FVU- eller OBU-tilbud i 2010. 15 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

Antal personer i jobcentret, der har deltaget i FVU eller OBU Tabel 1. Antal personer fra jobcentret, der har deltaget i FVU eller OBU i 2010 Antal personer i FVU i 2010 Antal personer i OBU i 2010 A-dagpenge-modtagere 1.408 1.016 Kontanthjælp arbejdsmarkedsparate Kontanthjælp ikke-arbejdsmarkedsparate 350 179 1.043 648 I alt 2.801 1.843 I absolutte tal deltog lige mange a-dagpenge-modtagere og kontanthjælpsmodtagere i et FVU-tilbud i 2010. For OBU var antallet af a-dagpengemodtagere en anelse højere end antallet af kontanthjælpsmodtagere. Blandt kontanthjælpsmodtagerne anvendes FVU og OBU i absolutte tal helt overvejende til de ikke-arbejdsmarkedsparate. Ses på tværs af ydelser udgør de ikke-arbejdsmarkedsparate 37 procent af det samlede antal deltagere. Udviklingen i antal personer i jobcentret, der har deltaget i FVU eller OBU fra 2002-2010 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 FVU OBU 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Antallet af jobcentrenes deltagere i FVU har været faldende siden 2004 bortset fra 2008-2009, hvor der var en mindre stigning. Antallet af jobcentrenes deltagere i OBU har været stigende fra 2007, hvor OBU lovgivningsmæssigt blev flyttet. Fra 2009-2010 har antallet af deltagere i OBU dog stort set været uændret. På baggrund af jobcentrenes surveybesvarelser samt forbruget af puljerne til FVU vurderes en stigning i antallet af FVU- og OBU-forløb fra 2010 til 2011. I 2011 kan på denne baggrund estimeres et deltagerantal fra jobcentrene på cirka 4.600 i FVU og cirka 3.000 i OBU. 2.3. Anvendelse på tværs af kommuner Ses på variationerne i antallet af jobcentrenes deltagere i FVU og OBU på tværs af kommunerne, ses en betydelig variation. I de kommuner, der anvender FVU og OBU mest, udgør antallet af deltagere per tusinde påbegyndte mere end 20 personer og op til lige over 35 personer. I den nedre ende anvendes FVU/OBU til færre end 5 personer per tusinde påbegyndte. 16 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

Kontanthjælp ikkearbejdsmarkedsparate A-dagpengemodtagere Kontanthjælp arbejdsmarkedsparate Kontanthjælp ikkearbejdsmarkedsparate I alt A-dagpengemodtagere Kontanthjælp arbejdsmarkedsparate I alt Antal deltagere fra jobcentrene på OBU og FVU pr. 1.000 påbegyndte forsørgelsesforløb 40 35 30 25 20 15 10 5 Variation i anvendelse af OBU og FVU på tværs af kommuner i 2010 Antal OBU pr. 1000 påbegyndte Antal FVU pr. 1000 påbegyndte Der er ingen sammenhæng mellem anvendelsesgraden af henholdsvis FVU og OBU i den enkelte kommune. Det er således ikke sådan, at kommuner, der i høj grad anvender FVU, også i høj grad anvender OBU eller omvendt. Endvidere kan der heller ikke konstateres sammenhænge mellem kommunestørrelse og anvendelsesgrad, der kan medvirke til at forklare variationen. 0 I forhold til kommunernes anvendelse af FVU til henholdsvis a-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate/ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er billedet ligeledes meget forskelligt. I nogle kommuner anvendes FVU overvejende til en eller to af grupperne, mens FVU i andre kommuner anvendes jævnt på tværs af de tre grupper. Hvilken af de tre grupper, der fylder mest, varierer fra kommune til kommune. Der kan dog konstateres den sammenhæng, at de kommuner, der har koncentreret deres anvendelse om en bestemt målgruppe, også har en højere samlet anvendelse. Denne sammenhæng er stærkest i kommuner, der primært anvender FVU til ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere eller til a- dagpenge-modtagere. I kommuner med en høj andel af deltagere fra en af de to grupper blandt FVU-deltagerne i kommunen, ses også en generelt højere anvendelse af FVU. Kommuner 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Deltagere fra jobcentrene i FVU i 2010 fordelt på alder 2.4. Karakteristika ved jobcentrenes deltagere i FVU/OBU 30 år og op 25-29 år 18-24 år I det følgende beskrives de ledige, der deltager i FVU og OBU på landsplan, for så vidt angår fordeling på alder, trinindplacering, herkomst og uddannelsesniveau. Deltagernes fordeling på alder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Deltagere fra jobcentrene i OBU i 2010 fordelt på alder 30 år og op 25-29 år 18-24 år For a-dagpenge-modtagere er 4 ud af 5 deltagere i FVU og OBU over 30 år. For kontanthjælpsmodtagere er deltagerne i FVU ligeligt fordelt mellem over og under 30-årige, mens der for kontanthjælpsmodtagere, der har deltaget i OBU, er en lille overvægt af under 30-årige. Blandt kommunerne er der dog stor spredning i anvendelsen af FVU i forhold til alder og målgrupper. Således findes der kommuner, der anvender FVU bredt for alle aldersgrupper, kommuner, der primært anvender FVU til de unge, og kommuner, der oftest anvender FVU til de over 30-årige. Det samme billede gør sig gældende for OBU. 17 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

Fordeling på fag og trin Deltagere i FVU fra jobcentrene i 2010 fordelt på fag og trin 17% 22% Matematik 1 og 2 Dansk 1 Størstedelen af FVU-kursisterne deltog i 2010 i FVU-læsning på trin 1 eller 2, det vil sige undervisning svarende til læse-/skrivefærdigheder på 6. og 7. klasses niveau. Cirka hver femte deltager i FVU-læsning deltog på trin 3 og 4, svarende til 8. eller 9. klasses niveau. 28% 33% Dansk 2 Dansk 3 og 4 Anvendelse af FVU-matematik er generelt begrænset. Færre end hver femte af jobcentrenes deltagere i FVU deltog i matematik i 2010. Det betyder også, at FVU-matematik ikke bliver anvendt i mange kommuner. Fordeling på herkomst Deltagere i FVU fra jobcentrene i 2010 fordelt på herkomst 49% 46% Dansk Vestlig Ikke-vestlig 5% Deltagere i OBU fra jobcentrene i 2010 fordelt på herkomst 1% 11% Dansk Der er markant forskel på deltagernes herkomst på henholdsvis FVU og OBU. På landsplan havde cirka halvdelen af jobcentrenes deltagere i FVU i 2010 en ikke-vestlig baggrund. I det omfang FVU anvendes, er det således i mange tilfælde personer med anden etnisk herkomst end dansk, der deltager. Dette dækker dog over store forskelle mellem kommunerne. For eksempel havde over 80 procent af FVU-deltagerne fra Københavns Kommune i 2010 anden etnisk herkomst end dansk, hvorimod 80 procent af FVU-deltagerne i Aalborg i 2010 havde etnisk dansk herkomst. Det kan ikke på baggrund af de indhentede data konkluderes, hvorvidt denne forskel er udtryk for en bevidst strategi i hver af de to kommuner. De øvrige kommuner fordeler sig jævnt inden for disse to yderpunkter. 88% Vestlig Ikke-vestlig I OBU havde langt størstedelen af deltagerne på landsplan i 2010 etnisk dansk herkomst, og kun 1 ud af 10 deltagere havde ikkevestlig herkomst. Fordeling på uddannelsesniveau 55 procent af jobcentrenes deltagere i FVU havde i 2010 ikke uddannelse ud over grundskoleniveau. Dette er særlig markant for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor 7 ud af 10 deltagere ikke havde uddannelse ud over grundskoleniveau. Til gengæld havde hver femte af jobcentrenes deltagere en erhvervsfaglig uddannelse, mens 1 ud af 10 deltagere havde en videregående uddannelse (kort, mellemlang eller lang). 18 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

Tabel 2. FVU-kursisternes højest fuldførte uddannelse, 2010 Borgere med grundskole Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Ingen oplysninger om uddannelse I alt N A-dagpenge-modtagere 43 % 7 % 31 % 13 % 6 % 100 % 1.408 Kontanthjælp arbejdsmarkedsparate Kontanthjælp ikke-arbejdsmarkedsparate 63 % 7 % 13 % 7 % 10 % 100 % 350 69 % 7 % 9 % 6 % 8 % 100 % 1.043 I alt 55 % 7 % 21 % 10 % 7 % 100 % 2.801 Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og DREAM. Uddannelsesniveau for borgere med grundskole som højest fuldførte uddannelse, 2010, FVU 69% 4% 8% 19% 1.-6.klasse 7.-8. klasse 9.-10.klasse Ingen uddannelse For den del af deltagerne, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, har størstedelen 9. eller 10. klasse. Knap en tredjedel har højst fuldført 8. klasse. Blandt gruppen af deltagere med ingen uddannelse eller 6. klasse som højest fuldførte er der en markant overvægt af deltagere med ikke-vestlig herkomst. For kursisterne i OBU har 68 procent højst en uddannelse på grundskoleniveau. Ligesom for FVU har også en betydelig andel af deltagerne en erhvervsfaglig grunduddannelse. Tabel 3. OBU-kursisternes højest fuldførte uddannelse, 2010 Borgere med grundskole Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Ingen oplysninger om uddannelse I alt N A-dagpenge-modtagere 55 % 1 % 36 % 4 % 4 % 100 % 1.016 Kontanthjælp arbejdsmarkedsparate Kontanthjælp ikke-arbejdsmarkedsparate 85 % 0 % 11 % 0 % 5 % 100 % 175 83 % 2 % 7 % 1 % 7 % 100 % 648 I alt 68 % 1 % 24 % 3 % 5 % 100 % 1.839 Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og DREAM samt jobindsats.dk. Uddannelsesniveau for borgere med grundskole som højest fuldførte uddannelse, 2010, OBU 78% 1% 2% 19% 1.-6.klasse 7.-8. klasse 9.-10.klasse Ingen uddannelse For den del af kursisterne i OBU, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, har 4 ud af 5 gennemført 9. eller 10. klasse. Endvidere er det kun ganske få, hvis uddannelsesniveau er på 6. klasses niveau eller derunder. 2.5. Samlet vurdering vedrørende kortlægning af FVU og OBU På baggrund af kortlægningen kan det konkluderes: I 2010 deltog samlet set 2.801 a-dagpenge-modtagere og kontanthjælpsmodtagere i FVU og 1.843 i OBU. Dette svarer til, at for hvert tusinde påbegyndte a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb fik 7,3 personer et FVUtilbud og 4,8 personer et OBU-tilbud. Samlet fik således cirka 19 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

1,2 procent af alle påbegyndte på a-dagpenge eller kontanthjælp et FVUeller OBU-tilbud i 2010. På baggrund af jobcentrenes surveybesvarelser samt forbruget af puljerne til FVU vurderes en stigning i antallet af FVU- og OBU-forløb fra 2010 til 2011. I 2011 kan på denne baggrund estimeres et deltagerantal fra jobcentrene på cirka 4.600 i FVU og cirka 3.000 i OBU. Mere end halvdelen af jobcentrenes deltagere i FVU er a-dagpengemodtagere, mens cirka en tredjedel er ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. FVU anvendes kun i meget begrænset omfang til jobklare kontanthjælpsmodtagere. Der er betydelig variation i andelen af jobcentrenes deltagere i FVU og OBU på tværs af kommunerne. I de kommuner, der anvender FVU og OBU mest, udgør antallet af deltagere per tusinde påbegyndte fra 20 op til lige over 35 personer. I den nedre ende anvendes FVU/OBU til færre end 5 personer per tusinde påbegyndte. Størstedelen af FVU-kursisterne deltog i 2010 i FVU-læsning på trin 1 eller 2, det vil sige undervisning svarende til læse-/skrivefærdigheder på 6. og 7. klasses niveau. Anvendelse af FVU-matematik er generelt begrænset. Færre end hver femte af jobcentrenes deltagere i FVU deltog i matematik i 2010. Blandt kommunerne er der stor spredning i anvendelsen af FVU i forhold til alder. Således findes der kommuner, der anvender FVU bredt for alle aldersgrupper, kommuner, der primært anvender FVU til de unge, og kommuner, der oftest anvender FVU til de over 30-årige. Det samme billede gør sig gældende for OBU, hvor andelen af unge dog generelt er en anelse større end for FVU. På landsplan havde cirka halvdelen af jobcentrenes deltagere i FVU i 2010 en ikke-vestlig baggrund. Dette dækker dog over store forskelle mellem kommunerne. I OBU havde langt størstedelen af deltagerne på landsplan i 2010 etnisk dansk herkomst, og kun 1 ud af 10 deltagere havde ikke-vestlig herkomst. 55 procent af jobcentrenes deltagere i FVU havde i 2010 ikke uddannelse ud over grundskoleniveau. Til gengæld havde hver femte af jobcentrenes deltagere en erhvervsfaglig uddannelse, mens 1 ud af 10 deltagere havde en videregående uddannelse (kort, mellemlang eller lang). For den del af deltagerne, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, har størstedelen gennemført 9. eller 10. klasse. Knap en tredjedel har højst fuldført 8. klasse. For kursisterne i OBU har 68 procent højst en uddannelse på grundskoleniveau. Ligesom for FVU har også en betydelig andel af deltagerne en erhvervsfaglig grunduddannelse. For den del af kursisterne i OBU, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, har 4 ud af 5 gennemført 9. eller 10. klasse. 20 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

3. Screening og test Adgangen til FVU foregår ved, at borgerens læse- og skrivefærdigheder testes. Til dette formål er udviklet en landsdækkende test Vejledende Læsetest for Voksne (VLVtesten). I nedenstående analyseres, hvordan og i hvilket omfang VLV-testen anvendes i jobcentrene, og i hvilket omfang VLV-test fører til igangsætning af FVU/OBU. VLV-testen består af følgende tre deltest: 1. Tekstlæsning: Hvilket ord passer bedst? Testen afdækker deltagerens færdigheder i at finde og forstå betydningsmæssige sammenhænge mellem tekstdele. I teksterne er der indsat kantede parenteser. I hver parentes skal deltageren vælge det ord, der passer bedst i sammenhængen. 2. Ordforråd: Hvilket billede passer til ordet? Testen afdækker deltagerens impressive ordforråd. Deltageren hører et ord og skal udpege det rigtige af fire billeder. 3. Ordlæsning: Hvilket ord lyder som et rigtigt ord? Testen afdækker deltagerens færdighed i at læse nye ord ved hjælp af en lydligt baseret læsestrategi. Opgaven går ud på at vælge det af fire ord, der lyder som et rigtigt ord, når man udtaler det (fx syb/san/læl/syf, hvor san lyder som ordet sand og dermed er det rigtige svar). 3.1. Hvordan testes behovet for FVU/OBU? Adgangen til FVU foregår ved, at borgerens læse- og skrivefærdigheder testes. Til dette formål er udviklet en landsdækkende test Vejledende Læsetest for Voksne (VLV-testen). Testen er udviklet af Ministeriet for Børn og Undervisning. I den tilhørende vejledning beskriver Ministeriet for Børn og Undervisning, at sigtet med VLV-testen er at afdække aspekter af voksnes læseog sprogfærdigheder med henblik på at bidrage til besvarelse af følgende spørgsmål: Kan det anbefales, at den voksne deltager i et læseundervisningstilbud? Kan det anbefales, at den voksne i stedet henvises til et generelt sprogundervisningstilbud? Kan det anbefales, at den voksne henvises til test for ordblindhed? VLV-testen er udviklet i henholdsvis en papirversion og en webbaseret version, der er frit tilgængelig. Testen kan varetages af alle aktører omkring borgeren, hvis blot testlederen har fået en instruktion i testens gennemførelse, herunder hvordan testresultaterne skal tolkes, og især hvordan borgeren kan vejledes på baggrund af testresultaterne. I denne forbindelse lægger Ministeriet for Børn og Undervisning i vejledningen til VLV-testen vægt på, at testen ikke viser, om den voksne selv oplever et behov for at forbedre sine færdigheder i læsning, stavning og/eller skriftlig fremstilling og eventuelt er motiveret for at deltage i et særligt undervisningstilbud. Derfor kan resultaterne af Vejledende Læsetest for Voksne ikke alene danne grundlag for vejledningen af en voksen, men må ses i sammenhæng med dennes baggrund, behov og ønsker. Dette understreger behovet for en grundig vejledning af borgeren på baggrund af testen, hvis borgeren skal motiveres til, at testen fører til et konkret 21 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Jobcentermedarbejdere Individuelt fra borger til borger; 18,2 % Hvor ofte varetager følgende gennemførelse af VLV-testen? Kommunale beskæftigelsestilbud Aldrig Sjældent Nogle gange Ofte Altid Ved ikke VUC Hvornår i forsørgelsesforløbet anvendes VLV-testen typisk? Anvendes ikke for målgruppen; 0,8 % Senere end 13 uger; 9,7 % Ved ikke; 12,7 % Inden for 5-13 uger; 17,8 % Andre aktører FVU-forløb. Jobcentrene har også peget på dette behov i forbindelse med de kvalitative interview. Surveyen viser, at det kun i få jobcentre er jobcentermedarbejderne selv, der varetager testen. I to tredjedele af jobcentrene varetages testen ofte eller altid af VUC eller andre udbydere af FVU. Testen foregår således overvejende i et professionelt miljø i forhold til arbejdet med borgerens læse- og skrivefærdigheder. 3.2. Hvornår anvendes VLV-testen i jobcentrene? Inden for 4 uger; 40,7 % VLV-test af borgerne i jobcentret foretages typisk tidligt i ledighedsforløbet. Knap halvdelen af jobcentrene angiver, at test foretages inden for de første fire uger, og yderligere knap 20 procent angiver, at test foretages inden for tre måneder. I praksis foregår det typisk ved, at jobcentret i forbindelse med den første samtale (de første samtaler) med den ledige screener for eventuelle læse- og skriveudfordringer. Screeningen gennemføres i forbindelse med jobcentrenes vurdering af, om der er behov for en læse- og skrivetest. Screeningen antager meget forskellig former i jobcentrene. Screeningen kan for eksempel foretages: Via faste screeningspørgsmål (fx om borgeren har haft svært ved at læse i skolen eller har modtaget specialundervisning/ekstra undervisning). På baggrund af jobcentermedarbejdernes vurdering af det skriftlige niveau i det udarbejdede cv. Ved at spørge borgeren direkte, om vedkommende selv vurderer at have behov for at få udviklet sine læse- og skrivefærdigheder. I hvilket omfang er der faste procedurer for screening og test? Det er den enkelte medarbejders ansvar at afgøre, om borger skal VLV-testes Vi anvender altid faste screeningspørgsmål, der afdækker, om borgerne skal VLV-testes Vi har faste procedurer for, hvornår i ledighedsforløbet en VLV-test gennemføres Vi har faste procedurer for, hvilke af vores målgrupper der skal gennemføre en VLV-test 5,5 6,0 6,6 6,5 Survey med jobcentrene viser, at det generelle billede er, at det i vidt omfang er den enkelte jobcentermedarbejders ansvar at afgøre, om den enkelte borger skal VLV-testes, mens anvendelse af faste procedurer og retningslinjer for, hvilke målgrupper der skal testes, anvendes i mere varierende omfang. Jobcentrene lægger i de kvalitative interview også vægt på denne individuelle tilgang til, hvornår der testes, da medarbejderne vurderer, at det kun er relevant at teste, 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Helt enig Helt uenig 22 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU

hvis borgeren selv er indstillet på og motiveret for dette. I enkelte jobcentre er der truffet en ledelsesmæssig beslutning om, at alle borgere under 30 år skal VLV-testes. I disse jobcentre anvendes således ikke en indledende screening af de under 30-årige. 3.3. Omfang og resultater af VLV-test i jobcentrene Samlet set viser surveydata, at jobcentrene i 2011 gennemførte cirka 22.500 VLV-test, svarende til cirka 6 procent af alle borgere, der i kalenderåret påbegyndte et a-dagpenge-forløb eller et kontanthjælpsforløb. Der gennemføres generelt lidt flere VLV-test for kontanthjælpsmodtagere end for a-dagpenge-modtagere. For a-dagpenge-modtagerne er der ingen forskel i procedurerne for anvendelse af VLV-testen på tværs af aldersgrupperne, mens der for kontanthjælpsmodtagerne er en svag overvægt i anvendelsen for de unge. Jobcentrene estimerer, at langt størstedelen (cirka 75 procent) af de gennemførte test viser et behov for enten FVU eller OBU. Den høje andel skal ses i sammenhæng med, at de fleste jobcentre som nævnt screener borgerne, inden der iværksættes en test. Når der igangsættes en test, har jobcentrene i vidt omfang på forhånd vurderet, at FVU eller OBU kan være et relevant redskab i indsatsen for den pågældende. Andelen af borgere, der får dokumenteret et behov for FVU/OBU via testen, kan således ikke overføres til den samlede målgruppe i jobcentret. Selvom de gennemførte test i vidt omfang viser et behov for FVU eller OBU, førte kun cirka en tredjedel af testene til konkret igangsætning af et FVUeller OBU-forløb i 2011. Det vil sige, at 2 ud af 3 borgere, der via test får konstateret et behov for FVU eller OBU, ikke kommer i gang med et forløb. Jobcentrene vurderer generelt, at en lidt større del af de gennemførte test fører til et FVU-/OBU-forløb, end det faktisk viser sig er tilfældet. Årsagerne hertil er nærmere belyst i det følgende kapitel, der indeholder en analyse af den faktiske anvendelse i jobcentrene. 3.4. Samlet vurdering vedrørende screening og test På baggrund af ovenstående kortlægning og analyse vurderer Deloitte i forhold til anvendelse af screening og test: I to tredjedele af jobcentrene varetages VLV-testen ofte eller altid af VUC eller andre udbydere af FVU. Medarbejderne i jobcentrene eller beskæftigelsestilbuddene varetager kun i begrænset omfang VLV-testen. VLV-test af borgerne foretages typisk tidligt i ledighedsforløbet. Knap halvdelen af jobcentrene angiver, at test foretages inden for de første fire 23 Jobcentrenes anvendelse af FVU og OBU