MAJ 2017 REGION NORDJYLLAND VÆKST 2.0 SLUTEVALUERING

MAJ 2017 REGION NORDJYLLAND VÆKST 2.0 SLUTEVALUERING

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ 2017 ÅR REGION NORDJYLLAND VÆKST 2.0 SLUTEVALUERING PROJEKTNR. A072630 DOKUMENTNR. 029.S VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 10.05.2017 UDARBEJDET MOBR KONTROLLERET MAWL GODKENDT MOBR

VÆKST 2.0 5 INDHOLD 1 Resumé: Vækst 2.0 1 2 Fakta om projektet 2 2.1 Projektets effektkæde 3 3 Overordnet status 3 4 Projektets implementering 4 5 Fremdrift og målopnåelse 7 5.1 Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle 7 5.2 Målopnåelse i forhold til output 8 6 Effektvurdering 9 6.1 Forudsætninger for effektskabelse 9 6.2 Forventninger til effekter 10 6.3 Projektets effektmål 11 7 Anbefalinger og læring 12

VÆKST 2.0 1 1 Resumé: Vækst 2.0 Projektets implementering Gennemsnitlig score for implementering (skala: 0-5) 3,7 Organisering og samarbejde Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Forankring af output 5 4 3 2 1 0 Målgruppens oplevelse af kvalitet Monitorering og opfølgning Målgruppens oplevelse af relevans Projektet er forankret hos Væksthus Nordjylland og gennemført i et velfungerende samarbejde med de lokale erhvervskontorer. I screeningsfasen er der lagt vægt på vækstperspektiverne i virksomhederne, hvilket har givet en logisk sammenhæng mellem projektets aktiviteter og målet om vækst. Målgruppen oplever projektets aktiviteter som relevante og værdiskabende dog med enkelte undtagelser. Deltagerne vurderer, at de via projektet har fået redskaber, de kan bruge fremadrettet, men efterspørger generelt en mere systematisk opfølgning på forløbene. Væksthuset har været tæt involveret i projektets aktiviteter, hvilket dels har ansporet til intern læring i projektet, og dels til formidling af erfaringer til projektet 'Vilje til Vækst', der i et større setup bygger videre på projektets aktiviteter. Målopnåelse Fremdrift (aktiviteter) Målopnåelse ift. output Budgetforbrug Tidsforbrug 94% 93% 96% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Projektet har overordnet set gennemført en tilfredsstillende del af de planlagte aktiviteter. Det har dog været nødvendigt at forlænge projektperioden fra omring et til to år. Lidt færre virksomheder end ventet har modtaget individuel rådgivning, mens der til gengæld er afholdt en camp mere end oprindeligt tiltænkt. Virksomhedernes forventninger til jobvækst og øget omsætning ligger betydeligt over det ventede niveau. Projektledelsen forventer, at ca. 21 virksomheder udvikler sig til vækstvirksomheder, hvilket er under målet på 32. Effektvurdering Deltagervirksomhedernes samlede udbytte af projektet på evalueringstidspunktet (N=50) Stigning i årlig omsætning (kr.) Stigning i årlig eksport (kr.) Stigning i antal ansatte 256 mio. 44 mio. 260 Det er i vid udstrækning lykkedes projektet at målrette aktiviteterne til de enkelte deltagervirksomheder. Herunder vurderer 70 %, at den udarbejde vækstplan kan implementeres direkte i virksomheden. 79 % af virksomhederne vurderer, at de har øget deres vækstambitioner efter deltagelsen i projektet. Virksomhedernes forventninger til effektskabelse målt på stigning i årlig omsætning og nominel jobvækst overstiger forventningerne. Det vil dog formentlig kun lykkes at skabe 16-21 nye vækstvirksomheder, hvilket er under målet på 32. 29 % af virksomhederne forventer at have jobvækst på mere end 10 % over en treårig periode. Derudover er forventningerne målt på øget omsætning og jobvækst betydeligt over den forventede niveau

2 VÆKST 2.0 2 Fakta om projektet Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets rationale (effektkæde). Overordnet projektbeskrivelse Formålet med Vækst 2.0 er at skabe vækst i nordjyske SMV'er med afsæt i strategi- og udviklingsarbejde, gennem kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, samt ved at fastholde eksisterende og tiltrække nye medarbejdere baseret på et gennemarbejdet strategisk beslutningsgrundlag. Vækst 2.0 tjener samtidig som metodeudviklingsprojekt/pilotprojekt hvor læringen implementeres og forankres, så den danner grundlag for fremtidige udviklingsprojekter. Ved at udvikle de rette metoder for gennemførelse, og sideløbende opsamle på resultaterne, skabes en projektmodel, der sikrer optimale vækstbetingelser for virksomhederne, samt at de ønskede effektmål nås. De virksomhedsrettede aktiviteter tager udgangspunkt i hovedaktiviteterne Forretnings-, Ledelses-, Eksport-, Proces-, Produkt- og Salgsudvikling Vækst via Rådgivning - bruges når virksomheden står over for forandringer, der kræver en særlig indsats, for at vækstpotentialet udforskes og udnyttes. Vækst via Camps - baseres på synergien, der opstår, når egen virksomhed spejles i andres. Derved opnår ny læring og best practice fra ligesindede. For at skabe størst mulig vækst, ønskes nye metodikker i tilgangen til vækstvirksomhederne afprøvet. Figur 1 Kort info om projektet FAKTA-BOKS > Tilskudsmodtager: Væksthus Nordjylland > Vækstforum: Region Nordjylland > Sagsbehandler: Lone Johansen > Finansieringskilde: Regionalfonden (ERDF) > Indsatsområde: Flere Vækstvirksomheder (ERDF-3) > Samlet budget: DKK 15,4 mio. > Projektperiode: 01.10.2014-30.04.2017

VÆKST 2.0 3 2.1 Projektets effektkæde I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare output, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse output på længere sigt forventes at medføre. Figur 2 Projektets rationale illustreret via en effektkæde Hovedaktiviteter Output Effekter Rådgivningsforløb* med eksterne konsulenter Camps* Virksomhedernes vækstpotentiale afklaret Individuelle vækstplaner for virksomhederne Ny viden og 'best practices' delt mellem ligesindede virksomheder (camps). Handlingsplan m. milepæle for eksekvering efter end projektforløb. Øget vidensniveau om det eller de tema(er) virksomhedens individuelle forløb vil omhandle Øget omsætning blandt deltagere Flere vækstvirksomheder Jobskabelse NB: Hovedaktiviteter markeret med en * betragtes af evaluator som projektet primære 'virkemiddel'/virkemidler. 3 Overordnet status Projektet er tænkt som et pilotprojekt, blandt andet med det formål at kvalificere det efterfølgende projekt 'Vilje til Vækst', som Væksthuset også er operatør på. Projektperioden for Vækst 2.0 er forlænget, så der reelt er et betydeligt tidsmæssigt overlap mellem de to projekter. Overlappet er utilsigtet, men har dog ikke haft negative konsekvenser for dette projekt. Det vurderes ikke inden for rammerne af denne evaluering, hvilke konsekvenser overlappet har fået for Vilje til Vækst.

4 VÆKST 2.0 4 Projektets implementering I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets implementering ud fra seks faste evalueringsparametre. Figuren nedenfor giver et overblik over evalueringens konklusioner i forhold til de seks parametre. Figur 3 Evaluators vurdering af projektet på seks faste evalueringsparametre Organisering og samarbejde Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Forankring af output 5 4 3 2 1 0 Målgruppens oplevelse af kvalitet Monitorering og opfølgning Målgruppens oplevelse af relevans Organisering og samarbejde Samarbejdet mellem projektets aktører har været vefungerende, men formidlig af forventning til vækst og projektets formelle rammer via de lokale erhvervskontorer har været vanskelig. Projektet er forankret hos Væksthus Nordjylland, og er gennemført i et samarbejde med de lokale erhvervskontorer i Nordjylland. Det er vores vurdering, at samarbejdet overordnet har fungeret hensigtsmæssigt. Rekruttering af virksomheder med tilstrækkeligt udviklingspotentiale har været afgørende for at indfri projektets mål om at skabe nye vækstvirksomheder. Det har gjort den første screeningsrunde og en tidlig forventningsafstemning med potentielle deltagere central for projektet. I den sammenhæng har det i en vis udstrækning været en udfordring for projektet at få virksomhederne til at forpligte sig til effektforventningerne, der stiller krav om procentvis vækst i antal ansatte. Herudover har det også til en hvis grad været vanskeligt at formidle, hvilke aktiviteter i virksomhederne, der har kunne gennemføres i regi af projektet. Det er dog vores vurdering, at projektet trods vanskeligheder er lykkedes med denne opgave. Efter den indledende screening og vurdering af vækstpotentiale har projektets kernegruppe foretaget en mere dybdegående vurdering af perspektiverne for vækst i den enkelte virksomhed. Det er vores vurdering, at samarbejdet i kernegruppen har været velfungerende, og navnlig inddragelsen af aktører uden tilknytning til de lokale erhvervskontorer har bidraget til en objektiv vurdering af hver virksomhed.

VÆKST 2.0 5 Sammenhæng mellem aktiviteter og mål Kvalitet, målgruppens oplevelse Relevans, målgruppens oplevelse Handlingsplaner og individuel tilpasning af vækstplanerne styrker afsættet for implementering, men målet om flere vækstvirksomheder understøttes kun delvist. Den indledende screening har afklaret virksomhedernes vækstpotentiale og bidraget til at definere de individuelle udviklingsprojekter, der har været udgangspunkt for virksomhedens deltagelse i projektet. Det er lykkedes projektet at indfri ambitionen om at rekruttere virksomheder med et reelt vækstpotentiale, og med motivation og vilje til at allokere ressourcer til at indfri potentialet. Virkemidlerne i de to hovedaktiviteter har været forskellige, men det er i begge tilfælde lykkedes projektet at give deltagervirksomhederne et konkret afsæt for deres videre udvikling. Herunder er det vores vurdering, at de eksterne konsulenter og oplægsholder med få undtagelser har bidraget med relevante kompetencer og viden til deltagerne. Implementeringen af de udarbejde vækstplaner er per definition et svagt led i effektkæden, fordi den ikke er støtteberettiget. Vi vurderer dog, at den individuelle tilpasning af vækstplanerne og udarbejdelsen af handlingsplaner har været med til at kompenserer for denne svaghed og har givet virksomhederne et solidt afsæt for implementering af vækstplanerne. Kun en mindre del af deltagervirksomheder forventer en effektskabelse, der honorer definitionen på en vækstvirksomhed, hvilket afspejler, at projektets aktiviteter kun i mindre omfang understøtter dette mål. Derimod kommer projektets samlede effektskabelse til udtryk som styrket konkurrenceevne, øget omsætning, øget eksport og øget nominel jobvækst, der falder uden for definitionen af vækstvirksomheder, der er projektets primære målsætning. Deltagerne oplever gennemgående kvaliteten som tilfredsstillende, men i enkelte tilfælde har aktiviteterne ikke levet op til deltagernes forventninger. Væksthuset har benyttet projektet som pilotprojekt og som anledning til at teste nye aktiviteter og anvendelse af virkemidler. Generelt har deltagerne oplevet dette som positivt og vurderer, at kvaliteten i aktiviteterne gennemgående har været tilfredsstillende. Blandt andet oplever de det to-dags internat, som den første del af projektets camps, som positivt. De interviewede deltagere beskriver, at internatet skaber intensitet i samarbejdet mellem virksomhederne, og fokus på gensidig sparring og ideudveksling. De peger dog også på, at holdsammensætningen ikke i alle tilfælde har været hensigtsmæssig. Eksempelvis har deltagelsen af to eller flere konkurrerende virksomheder været uhensigtsmæssig. Oplægsholderne på de forskellige camps har ifølge deltagerne i de fleste tilfælde skabt værdi i form af ny viden og inspiration enkelte har dog ifølge deltagerne været for overfladiske og ikke givet udbytte. Deltagerne i de individuelle rådgivningsforløb oplever gennemgående forløbene som værdiskabende. Styrken ligger ifølge deltagerne i, at den enkelte virksomhedsudviklingsprojekt er klart defineret fra start, og at rådgivningen og den færdige vækstplan er tilpasset virksomheden. Som eksempel herpå fremhæver en deltager, at milepælene i vækstplanen er tilpasset virksomhedens halvårlige udviklingsmål. Både kollektive og individuelle aktiviteter opleves som relevante, men mere fokus på opfølgning i de kollektive aktiviteter kunne styrke udbyttet for deltagerne. Ifølge deltagerne har relevansen for den enkelte virksomhed været størst, når der er taget afsæt i et klart defineret udviklingsprojekt, og en tydelig forventningsafstemning om projektets indhold. Et gennemgående udsagn fra de interviewede virksomheder er, at de lokale erhvervskontorer og Væksthusets konsulenter i mange tilfælde er lykkedes med dette ved at udnytte deres forhåndskendskab til virksomhederne. Selvom det ofte er vanskeligt at sikre relevans for alle deltagere

6 VÆKST 2.0 i kollektive aktiviteter, er det gennemgående udsagn blandt de interviewede deltagere, at de fire temaer for projektets camps har været velvalgte og en relevant overlægger for de udviklingsprojekter, virksomhederne arbejder med. Forankring af output Monitorering og opfølgning Der er skabt varig værdi i hovedparten af virksomhederne, men deltagerne efterspørger individuel opfølgning. Deltagerne oplever gennemgående, at de via projektet har tilegnet sig konkrete nye redskaber, der vil skabe værdi for virksomheden fremadrettet. I flere tilfælde er virksomheden også via deres deltagelse hjulpet igennem en kritisk udviklingsfase eksempelvis udvikling af ny salgsorganisation, etablering på et nyt marked, etablering af ny systematik for opfølgning af strategiske målsætninger mm. Der er dog ikke fulgt systematisk op på de enkelte virksomheder efter projektet, men aktiviteterne i de enkelte virksomheder dokumenteres i Væksthusets CRM-system og virksomhederne indgår fortsat i Væksthusets konsulenters løbende virksomhedskontakt. Flere deltagere efterspørger dog konkrete muligheder for opfølgning på den udarbejdede vækstplan, og oplever til en vis grad usikkerhed om de fremadrettede muligheder for vejledning via Væksthuset. Deltagerne oplever også i et vist omfang, at udbyttet af de enkelte camps taber relevans, fordi formatet ikke rummer mulighed for opfølgning på baggrund af den enkelte virksomheds erfaringer. På projektniveau har Vækst 2.0 været en forløber for projektet 'Vilje til Vækst', og der er dermed sikret finansiering og et organisatorisk ophæng for en videreførelse og udvikling af tilbuddet til virksomheder med vækstpotentiale. Væksthuset har monitoreret projektets aktiviteter tæt og har løbende tilpasset projektets aktiviteter. Vi vurderer, at Væksthusets monitorering af projektets aktiviteter har været grundig, og understøttet dels intern læring i projektet, dels formidling af erfaringer til Vilje til Vækst. Eksempelvis identificerede projektholdet på baggrund af tilbagemeldingerne fra virksomhederne en efterspørgsel efter viden om det tyske marked. På den baggrund valgte projektet at udbyde en fjerde camp med fokus på penetrering af det tyske marked. Hver af de gennemførte camps er afsluttet med en session med virksomhedernes kvalitative feedback på camp'en. En mulighed, som ikke mindst virksomheder ser som en oplagt anledning til at give tilbagemeldinger til Væksthuset. Herudover har Væksthuset monitoreret centrale risici for projektet. I denne forbindelse har man eksempelvis identificeret en reel risiko for, at markedet for vækstplaner i Nordjylland bliver mættet. Derfor foretager Væksthuset løbende en afvejning af behovet for rådgivning af nye potentielle virksomheder, og etablerede virksomheder med nye udviklingsbehov.

VÆKST 2.0 7 5 Fremdrift og målopnåelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af status for projektets fremdrift i forhold til henholdsvis aktiviteter/milepæle og outputmål på evalueringstidspunktet. Nedenstående figur præsenterer den overordnede status på projektets fremdrift via fire overordnede indikatorer: fremdrift ift. aktiviteter, tid og budgetforbrug (afsnit 5.1), samt målopnåelse ift. outputmål (afsnit 0). Figur 4 Overordnet overblik over projektets fremdrift Fremdrift (aktiviteter) Målopnåelse ift. output Budgetforbrug Tidsforbrug 94% 93% 96% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 5.1 Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle Afsnittet beskriver kort projektets overordnede fremdrift i forhold til de aktiviteter og/eller milepæle, som er opsat for projektet. Projektet har på evalueringstidspunktet nået 94 % af sine aktivitetsmål, beregnet som et simpelt gennemsnit. Status på opnåelsen af aktivitetsmålene fremgår af tabellen nedenfor. Figur 5 Projektets status ift. de opstillede aktivitetsmål på evalueringstidspunktet Aktivitetsmål Mål i projektperioden Status Mål-opnåelse i procent Rådgivningsforløb 60 53 88 % Antal virksomheder på camps 36 42 +100 % Samlet set har projektet nået hovedparten af de opstillede aktivitetsmål. Den interne fordeling af virksomheder mellem de to hovedaktiviteter afspejler, at der er gennemført rådgivningsforløb med lidt færre virksomheder end ventet. Til gengæld er der gennemført en ekstra camp, der har givet rum for deltagelse af flere virksomheder end ventet på denne aktivitet. Samlet set er der gennemført aktiviteter for det ønskede antal virksomheder.

8 VÆKST 2.0 Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet. Figur 6 Projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet Total Forbrug d.d. Procentvist forbrug Budgetforbrug (mio. DKK) 15,4 14,8 96 % Tidsforbrug (måneder) 30 30 100 % Projektperioden er forlænget fra den oprindelige periode på lidt mere end et år med yderligere et år. 5.2 Målopnåelse i forhold til output Afsnittet beskriver kort status i forhold til de outputmål, som er opsat for projektet. Status på evalueringstidspunktet er, at projektet har nået 93 % af de opstillede outputmål, beregnet som et simpelt gennemsnit. Status for de enkelte målsætninger er gengivet i tabellen nedenfor. Figur 7 Projektets status ift. de opstillede outputmål på evalueringstidspunktet Målopnåelse for programindikatorer Projektets målsætning Status på evalueringstidspunktet Procentvis målopnåelse Antal virksomheder der modtager støtte 96 95 99 % Private investeringer som matcher offentlig støtte til virksomhederne (kr.) 7,7 mio. 10,2 mio. +100 % Anslået antal nye vækstvirksomheder 32 21 66 % Anslået jobskabelse 240 301 +100 % Anslået skabt omsætning (kr.) 120 mio. 280 mio. +100 % Note: Væksthus Nordjylland har opgjort outputmålene pba. den gennemførte survey. Væksthuset har udarbejdet et selvstændigt metodenotat, der beskriver opgørelsesmetoden. Projektet har opnået en tilfredsstillende målopnåelse ift. de opstillede outputindikatorer. Det trækker ned i den gennemsnitlige målopnåelse, at forventningerne til antallet af nye vækstvirksomheder er et stykke fra målet på 32. Dog er det en væsentlig pointe, at den anslåede jobskabelse og anslåede meromsætning ligger betydeligt over projektets målsætninger. Projektledelsens opgørelse af måltallene bygger på et konservativt skøn på baggrund virksomhedernes forventninger, og afspejler, at det i høj grad er lykkedes at løfte virksomhedernes ambitionsniveau.

VÆKST 2.0 9 6 Effektvurdering I dette afsnit præsenterer vi evaluators samlede vurdering af projektets muligheder for at skabe de ønskede effekter eller for at nå specifikke effektmål. Det primære grundlag for evaluators vurdering er spørgeskemadata, men i den samlede vurdering indgår også evaluators vurdering af projektholders arbejde med i forbindelse med projektets implementering at sikre den størst mulige realisering af projektets effektpotentiale. Om spørgeskemaet I forbindelse med evalueringen har Væksthuset udsendt et elektronisk spørgeskema til projektets deltagere. Besvarelserne af spørgeskemaet giver et indblik i såvel de forventede som allerede opnåede effekter blandt deltagerne i projektet, og er udformet, så det på bedst mulig vis adresserer de indmeldte målsætninger om output og effekter fra ansøgningsfasen. Undersøgelsen er sendt ud til 95 deltagere, hvoraf 81 respondenter har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 85 %. Således udgør data fra spørgeskemaundersøgelsen ikke en præcis beskrivelse af projektets effektskabelse, men giver en god indikation af projektets forventede effektskabelse. 6.1 Forudsætninger for effektskabelse Projektets potentiale for effekter Det er ikke muligt på evalueringstidspunktet præcist at opgøre de effekter, som projektet vil skabe efter projektperioden. For alligevel at give et billede af projektets potentiale for effektskabelse, som er mere retvisende og præcist end outputindikatorerne alene kan vise, præsenterer vi i dette afsnit, hvordan projektet konkret har bidraget for at styrke deltagernes forudsætninger for at omsætte deltagelsen i projektet til de ønskede effekter. Nedenstående tabel viser, i hvilket omfang deltagerne har fået styrket deres forudsætninger for at skabe øget omsætning. Figur 8 Projektets bidrag til at skabe styrkede forudsætninger for de ønskede effekter Hvordan og i hvilket omfang har projektet skabt et udbytte for deltagerne, der styrker deres forudsætninger for at skabe effekter? Andel af virksomhederne, der angiver at Andel virksomheder Den udarbejdede vækstplan kan implementeres direkte i virksomheden 1 70 % Deltagelsen i projektet har øget virksomhedens vækstambitioner 2 79 % Note 1: N= 47. Note 2: N= 47. Ovenstående figur viser, at det ifølge virksomhederne i vid udstrækning er lykkedes at indfri ambitionen om implementerbare vækstplaner, idet 70 % af respondenterne svarer, at vækstplanerne i 'høj grad' eller 'meget høj grad' kan implementeres direkte i virksomheden. Herudover er det i 79 % af virksomhederne lykkedes at hæve virksomhedernes vækstambitioner som følge af deltagelsen i projektet. Indfrielsen af denne forudsætning spejles formentlig i virksomhedernes forventninger til effektskabelse, der ligger markant over det forventede niveau.

10 VÆKST 2.0 Forventning til effekter 6.2 Forventninger til effekter Deltagere har generelt positive forventninger til projektets positive effekter. Herunder forventer 70 % en positiv udvikling i den årlige omsætning som følge af deres deltagelse i projektet. Figur 9 Deltagernes overordnede positive forventninger til effekter Andel af virksomheder med positive forventninger til positive effekter i virksomheden som følge af deltagelse i projektet (N=50) Virksomheder med positiv forventning Årlig omsætning 70 % Årlig eksport 42 % Antal ansatte 66 % Virksomhederne forventer primært, at væksten kommer til udtryk gennem stigende omsætning omend næsten samme andel af virksomheder forventer jobvækst. Dette afspejler, at forventning til jobvækst har været et centralt screeningskriterium i forbindelse med rekruttering af deltagervirksomheder. Som det fremgår nedenfor, forventer virksomhederne således i gennemsnit en årlig vækst i antallet af ansatte på 5 og en tilsvarende årlig vækst i omsætning på 6,4 mio. kr. Figur 10 Deltagernes gennemsnitlige effektforventninger (kvantitativt) Deltagernes gennemsnitlige forventninger til effekter af projektet (N=50) Gennemsnitlig forventning Stigning i årlig omsætning (mio. kr.) 6,4 Stigning i årlig eksport (mio. kr.) 2,3 Antal nyansatte 5 Samlede effekter Af de forventede fremtidige effekter, der er nævnt ovenfor, er nogle allerede opnået, mens andre først vil indtræffe senere. Figuren herunder giver et overblik over det forventede tidspunkt for virksomhedernes samlede udbytte af deltagelse.

VÆKST 2.0 11 Figur 11 Survey-baseret estimat for projektets samlede effektskabelse Estimeret interval for projektets samlede effektskabelse for alle projektets deltagere Opnået d.d. Forventet fremadrettet I ALT Årlig omsætningsstigning Antal nyansatte Maksimum 1 256 356 612 Minimum 2 194 271 464 Maksimum 1 160 323 483 Minimum 2 122 245 367 Årlig eksportstigning Maksimum 1 44 175 220 Minimum 2 34 133 167 Note: Estimaterne i ovenstående tabel er baseret på de gennemsnitlige forventninger hos surveyrespondenterne opjusteret til hele den kendte/forventede population af deltagere. 1) Maks-estimatet antager, at ikke-respondenterne har samme gennemsnitlige forventninger som respondenterne, mens 2) Min.estimatet antager, at ikke-respondenternes forventninger svarer til 50 % af gennemsnittet for de rapporterede svar. (N=50) Tidshorisont for effekter Virksomheders forventninger til effektskabelse ligger primært i perioden 2-5 efter projektets afslutning, hvilket afspejler, at implementeringen af vækstplanen udestår som en forudsætning for effektskabelse. Figur 12 Overblik over deltagernes forventninger til timing af projektets effektskabelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dags dato <2 år Forventet 2-5 år efter projektforløbet Forventet senere end 5 år efter projektforløbet Årlig omsætning (mio. kr.) Eksport Antal nyansatte Note: Estimaterne i ovenstående figur er baseret på deltagernes forventninger angivet via survey. 6.3 Projektets effektmål Tabellen nedenfor viser projektets fremdrift mod projektholdets effektmål. Figur 13 Projektets status ift. de opstillede effektmål på evalueringstidspunktet Målsætning i projektperioden efter projektperioden Status Målopnåelse Antal nye vækstvirksomheder 0 32 16-21 50-66 % Note: - angiver, at projektholdet endnu ikke er begyndt at samle data ind på denne indikator.

12 VÆKST 2.0 11 respondenter ud af 95 angiver i den udsendt survey, angiver at de forventer mindst 20 % vækst i antal medarbejdere tre år i træk, hvorved de honorerer definitionen på en vækstvirksomhed. Antages niveauet blandt respondenterne at være repræsentativt for den samlede gruppe af deltagervirksomheder, kan projektet forventes at nå 21 nye vækstvirksomheder, hvilket er under målet på 32. Erfaringsmæssigt ved vi dog, at de virksomheder der ikke besvarer surveyen typisk også har lavere forventninger til vækst end de, der gør. Derfor udgør den nedre del af intervallet for den estimerede målopnåelse en justeret effektvurdering med de manglende survey-svar med 50 % af gennemsnittet for de rapporterede svar. Under denne forudsætning kan projektet forventes at skabe cirka 16 ny vækstvirksomheder. Omend metoden er forbundet med usikkerhed vurderer vi, at det ikke er realistisk, at projektet når målet om 32 nye vækstvirksomheder. Foruden de virksomheder, der forventer at blive vækstvirksomheder, forventer op mod 29 % af virksomhederne at have jobvækst på mere end 10 % over en treårig periode. 7 Anbefalinger og læring Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger 1 og læringspunkter, som evaluator vil pege på med baggrund i evalueringen. Punkterne er ikke i prioriteret rækkefølge. Læringspunkt 1 Metodefrihed i vækstplanerne styrker afsættet for implementering. Projektet har arbejdet med en vis metodefrihed i udarbejdelsen af vækstplaner for den enkelte virksomhed. Dette har givet vide rammer for den individuelle tilpasning af vækstplanerne, hvilket deltagerne har oplevet som positivt. Den generelle læring er, at forudgående indsigt i virksomhedens udviklingsproces kan omsættes til en målrettet handlingsplan for implementeringen af vækstplanen. Eksempelvis kan en handlingsplan direkte forholde sig til den kadence, som virksomheden følger op på sine strategiske målsætninger med. Dette giver mulighed for, at opfølgningen på handlingsplanens milepæle integreres som en integreret del af den almindelige opfølgning. En andet eksempel er, vækstplanerne indeholder et generisk redskab eksempelvis en procesmodel der kan anvendes til at håndtere bestemte udfordringer eller potentiale, der løbende opstår i projektet. 1 Anbefalinger formidles kun i forbindelse med midtvejsevalueringer.

VÆKST 2.0 13 Læringspunkt 2 Potentiale for at skabe mere værdi for virksomheder, der sorteres fra i screeningen. Et fokuspunkt for læring i projektet har været, hvordan projektet også kan skabe værdi for de virksomheder, der sorteres fra i screeningsprocessen. Det er ikke i forbindelse med evalueringen sandsynliggjort, at der i den form, projektet er gennemført i, er skabt nogen betydelig værdi for de få virksomheder, der ikke bliver optaget på camps eller får tildelt en ekstern rådgiver efter de er vurderet af kernegruppen. Erfaringerne fra evalueringerne af en række andre projekter, herunder 'Program for eksport og internationalisering' og 'Fremtidens industrielle forretningsmodeller II' viser, at et pitch for et ekspertpanel skaber værdi for deltagerne også selvom de vælges fra efterfølgende. I hovedtræk er konceptet, at den aspirerende deltager skal forbedrede et 5-7 minutters pitch af sit udviklingsprojektet. Projektet pitches for et panel bestående af en række eksperter og nøglepersoner på det relevante område. Sessionen bidrager både til at definere virksomhedens udviklingsprojekt, og til at vurdere potentialet i virksomhederne i forhold til det videre forløb. Læringspunkt 3 Virksomhedens adgang til kvalificeret arbejdskraft kan med fordel tænkes ind i screeningen. Mangel på kvalificeret arbejdskraft har udviklet sig til en strukturel udfordring, der inden for en række fagområder og i dele af regionen formentlig vil tage til de kommende år. De interviewede virksomhedsrepræsentanter begynder i større eller mindre at opleve denne udfordring, hvilket også gør dem forbeholdne overfor at opsøge nye vækstmuligheder. Flere giver i forlængelse heraf udtryk for, at de i stigende grad er tilbageholdende med at opsøge nye udviklingsmuligheder af frygt for ikke at kunne levere på nye ordrer. Læringen er, at potentialet for rekruttering af nødvendig arbejdskraft med fordel kan indgå som en fast del af screeningsprocessen. Eksempelvis kunne dette omfatte en vurdering af muligheden for at opkvalificere nuværende medarbejdere og potentialet for at rekruttere nye medarbejdere. Herudover er der også grundlag for at skabe større samspil mellem vækstrettede projekter som dette, og kompetenceudviklings- og rekrutteringsinitiativer. Konkret kunne dette ske ved systematisk at lave exitplaner for alle deltagere, hvor overgang til kompetenceudviklings- eller rekrutteringsprojekter konsekvent indgår som en mulighed, hvor der er behov for det.

3. Effektvurdering (afsnit 6) 2. Målopnåelse (afsnit 5) 1. Implementering (afsnit 4) OVERORDNET 14 VÆKST 2.0 Bilag A Sådan scorer vi Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og deltagere samt evt. spørgeskemadata og statusrapporter m.v. I tilfælde med større usikkerhed i datagrundlaget foretager vi typisk et konservativt skøn. Projektets implementering vurderes på seks vurderingsparametre med en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i et 'spiderweb' i rapportens afsnit 4.1. Den samlede implementeringsscore er baseret på gennemsnittet af de individuelle scorer for de seks parametre. Samlet Tildeling af scorer for hvert af de seks vurderingsparametre implementeringsscore Score Betydning Gennemsnit Trafiklys 5 Implementeringen er nyskabende og en inspiration for andre. 4 Implementeringen er meget tilfredsstillende. Få forbedringspotentialer. 3,5-5,0 [GRØN] 3 Implementeringen er tilfredsstillende. Visse forbedringspotentialer. 2,6-3,4 [GUL] 2 Implementeringen er utilfredsstillende. Store forbedringspotentialer. 1 Implementeringen er meget kritisabel. 1,0-2,5 [RØD] Vurderingen af projektets målopnåelse er primært baseret på fremdrift ift. outputmål og sekundært fremdrift ift. aktivitetsmål. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets målopnåelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative målopnåelse på evalueringstidspunktet. Nedenstående tabel over sammenhæng mellem målopnåelse og trafiklysscore er vejledende. Trafiklys Betydning Slutevaluering Midtvejseval. [GRØN] Målopnåelsen er som ønsket eller bedre 95 % + 45 % + [GRØN] Målopnåelsen er lidt under det ønskede niveau 81 90 % 35-44 % [GUL] Målopnåelsen er noget under det ønskede niveau 65 80 % 25-34 % [RØD] Målopnåelsen er meget under det ønskede niveau 20 64 % 15-24 % [RØD] Målopnåelsen er ikkeeksisterende eller tæt på 0 0 19 % 0 14 % På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af muligheden for at realisere det forventede effektpotentiale. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektet vil kunne realisere de forventede effekter. Det er ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at projektet når sine effektmål. Evaluator vurderer dog, at projektet vil realisere mindst halvdelen af de forventede effekter Projektet vurderes ikke at realisere en tilfredsstillende andel af de forventede effekter Effektvurderingen bygger på a) en vurdering af effektfokus i projektets implementering; b) survey-baseret data om projektets succes med at skabe forudsætningerne for effekter; og c) deltagernes kvantitative effektforventninger indsamlet via survey. Deltagernes forventninger omregner vi til et estimeret interval for effektskabelse, som sammenholdes med eventuelle effektmål.