Folkeskolens afsluttende prøver Engelsk 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring
De skriftlige prøver i engelsk Engelsk skriftlig fremstilling I alt gennemførte 591 folkeskoleelever prøven i skriftlig fremstilling. Heraf var der 272 drenge og 319 piger. skarakteren på landsplan for folkeskoleelever, der aflagde prøve i skriftlig fremstilling, er ifølge 7-trinsskalaen 3,09. skarakteren 3,09 ligger på GGS-skalaen mellem karaktererne E og D, dog tættest på D. skarakteren varierer ikke markant fra tidligere år. Karakterfordeling skriftlig fremstilling 2015: 12,9 % af eleverne får karaktererne B og A, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 25,5 % af eleverne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 23,2 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 38,4 % af eleverne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. I lighed med tidligere år er Fx stadig den hyppigste karakter, den næst hyppigste karakter er ligeledes fortsat E. Det bemærkes at hele 38,4 % af eleverne opnår karaktererne F og Fx og dermed ikke opfylder læringsmålene for faget. Andelen af meget svage elever, der opnår karaktererne F og Fx er steget fra 34,9 % i 2014 til 38,4 % i 2015 det en markant stigning, som er stærkt bekymrende. Årsagerne til den store andel af svage elever, kan være mange, men konkret er der tale om at alt for mange elevers grundfaglighed inden for skriftlig fremstilling er utilstrækkelig, selv efter syv års obligatorisk undervisning i faget eleverne har ikke et aktivt ordforråd på sproget, har ikke kendskab til engelsk sprogbrug og kan ikke anvende basal grammatik og dermed er de ikke i stand til at udtrykke sig selvstændig i forhold til en given opgave. og det er en alt for stor andel af eleverne på en årgang, der afslutter folkeskolen med karakterer i faget, som ikke er adgangsgivende til ungdomsuddannelser. Evalueringsrapport Engelsk 2015, side 1
Knapt en fjerdedel af eleverne karakteren E (23,2 %), disse elever viser en minimal acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Den stigende andel af svage og meget svage elever viser, at man ikke er på vej til at løfte resultaterne i engelskundervisningen. Det er til gengæld en positiv tendens, at andelen af stærke elever der opnår karaktererne B og A stiger fra 10,8 % i 2014 til 12,9 % i 2015. De elever, der opnår karakterne B og A udviser en stor grundlæggende viden inden for sproget, samt skriver længere sammenhængende tekster, hvor de klart giver udtryk for fx erfaringer, viden, holdninger, følelser, og fantasi. Eleverne er i stand til at disponere stoffet og udtrykker sig præcist og nuanceret i et sprog uden væsentlige fejl og med grammatisk sikkerhed. En af forudsætningerne for, at eleverne kan udtrykke sig på engelsk på et rimeligt niveau er, at man har øvet sig. Man lærer at skrive ved at skrive. Det skriftlige arbejde skal gå hånd i hånd med det mundtlige lige fra engelskundervisningens begyndelse på mellemtrinnet det er ikke noget man kan lære i løbet af 9. og 10. klasse. I skriftlig fremstilling er der elever, der er i stand til at udtrykke sig på et flot og nuanceret engelsk men der er alt for mange elever, der ikke er nået langt i deres sproglige udvikling i engelsk og reelt stilles de ved afgangsprøven i skriftlig fremstilling overfor en umulig opgave, idet de ikke tilnærmelsesvis har sproglige forudsætninger for at besvare opgaven. Karakterfordeling 2011 2015 (opgjort i %): Af tabellen herover fremgår det, at andelen af meget svage elever (F og Fx) er stabilt stort og er steget markant fra 2014 til 2015, der ses ligeledes en stigning i andelen af svage elever (E) fra 2014 til 2015 det er til gengæld positivt, at andelen af stærke elever, der opnår karaktererne B og A stiger fra 2014 til 2015. Stigningen i andelen af såvel svage og stærke elever er sket på bekostning af andelen af gode elever (D og C), hvor der ses et markant fald fra 2014 til 2015. I tabellen herunder fremgår det, at der i årene 2010 2014 har været en tendens til at pigerne klarer sig bedre ved engelsk skriftlig fremstilling end drengene, denne tendens er ikke tilnærmelsesvis lige så tydelig i 2015 hvor andelen af hhv. piger og drenge, der opnår karakterer i såvel den højeste og laveste ende af karakterskalaen, er nogenlunde udlignet i 2015 er der altså mindre forskel på drenge og pigers præstation i engelsk skriftlig fremstilling end der har været de foregående år. Drenge og pigers resultater 2010 2015 (opgjort i %): Evalueringsrapport Engelsk 2015, side 2
Det bemærkes, at der ved skriftlig fremstilling er store regionale forskelle på elevernes resultater herunder at der er store forskelle fra kommune til kommune herunder også og fra by til by der er ligeledes store forskelle på elevernes resultater inden for samme klasse. De konkrete tal kan findes på Inerisaaviks karakterdatabase. Kommunevis resultater 2015 (opgjort i %): Årets prøvesæt Prøvesættet til årets skriftlige fremstilling har det overordnede emne Time. Opgavesættet indeholder tre opgaver, hvoraf eleverne skulle vælge én. Censorerne beretter, at der er en bredde og dybde i opgaverne, som giver gode muligheder for både drenge og piger, by- og bygdeelever samt fagligt dygtige og svage elever. Opgaverne er varierede, både mht. opgavekrav, indhold og billedoplæg. Opgaverne tager udgangspunkt i områder, der er relevante og aktuelle i elevernes dagligdag. Der er mulighed for at skrive om personlige oplevelser, erfaringer og viden, give udtryk for sine holdninger og meninger eller bruge sin fantasi og fabulere. Opgavesættet er i sin helhed dækkende for læringsmålene for engelsk på ældstetrinnet. Der er fokus på den kommunikative formidling i opgaverne. Som tidligere år er den engelske opgaveinstruktion oversat til både grønlandsk og dansk, dette gør det muligt for eleverne udelukkende at fokusere på kommunikationen i deres skriftlige besvarelse og ikke på, om forståelsen af det engelske opgaveoplæg er fuldt forstået. Denne vinkel er vigtig, da det netop er elevernes kompetence inden for skriftlig kommunikation, der skal vurderes ved prøven i skriftlig fremstilling. Censorerne finder, at årets prøvesæt er godt og spændende med et relevant og vedkommende tema og ditto delemner. De giver udtryk for, at der stilles tre meget forskellige opgaver, der henvender sig Evalueringsrapport Engelsk 2015, side 3
til eleverne og som kan løses på den enkelte elevs eget niveau. Illustrationerne er gode, de understøtter opgaverne og kan give input hvis de vel og mærke bruges af eleverne. Emnevalg skriftlig fremstilling, fordelt på drenge/piger: 1. Time Machintime 2. Time Line 3. Summer- 4. Ubestemt I alt emne Drenge 118 92 121 28 359 Piger 61 177 169 19 426 I alt 179 269 290 47 785 Kilde: Inerisaavik forcensur, 2015 Tallene omfatter samtlige elever, der gik til afgangsprøve således også Piareersarfik og efterskoler Anvendelse af computer ved skriftlig fremstilling 393 elever har anvendt computer ved årets skriftlige fremstilling i engelsk. Det er positivt, at antallet af elever, der anvender computer stiger støt år for år. På sigt vil det være ønskeligt, at alle elever anvender computer ved prøven i skriftlig fremstilling, da det nemmer skriveprocessen. Det forventes, at eleverne er fortrolige med at skrive deres besvarelse på computer og anvende de elektroniske hjælpemidler de har til rådighed, eftersom IT i henhold til læreplaner og forordning skal indgå som en del af alle fag fra 1. klasse. For mange elever virker brugen af tekstbehandling i sig selv motiverende, den øgede motivation fører til en større koncentration og bevidsthed om tekstproduktionen, og der er en tendens til at eleverne skriver mere end de ville have skrevet i hånden. Teksten er betydeligt nemmere og hurtigere at redigere og den er ofte mere læsbar. Lærerne bør gøre elever der skriver i hånden opmærksomme på, at det kan få betydning for karakteren, hvis det er svært/ikke er muligt at læse, hvad de har skrevet. Når der anvendes computer, skal eleverne kunne beherske de mest elementære færdigheder inden for tekstbehandling, herunder skal de også være fortrolige med brugen af stave- og grammatikkontrol. Anvendelse af computer ved engelsk skriftlig fremstilling: År Antal Antal elever i procent, der anvendte computer 2011 193 20 % 2012 214 23 % 2013 357 39 % 2014 398 46 % 2015 393 51 % Kilde: Inerisaavik, forcensur 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 Tallene omfatter samtlige elever, der gik til afgangsprøve således også Piareersarfik og efterskoler Evalueringsrapport Engelsk 2015, side 4
Engelsk færdighedsprøve I alt gennemførte 601 folkeskoleelever prøven i færdighedsprøve. Heraf var 279 drenge og 322 piger. skarakteren på landsplan for folkeskoleelever, der aflagde prøve i færdighedsprøve er i følge 7-trinsskalaen 4,44. skarakteren 4,44 ligger på GGS-skalaen mellem karaktererne D og C, dog tættest på D. Karakterfordeling færdighedsprøve 2015: 17,6 % af eleverne får karaktererne B og A, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 41,1 % af eleverne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 19,1 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 22,1 % af eleverne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Som det fremgår, er karaktergennemsnittet højere for færdighedsprøven end for skriftlig fremstilling og har været det gennem en årrække. Én af årsagerne til, at eleverne klarer sig bedre ved færdighedsprøven end ved skriftlig fremstilling kan være, at færdighedsprøven har karakter af netop den slags individuelle, strukturerede og lukkede opgaver uden kontekst men med fokus på sprogets form og sproglig korrekthed samt sprogforståelse, som mange elever laver mange af i den daglige undervisning. Man kan derfor antage at færdighedsprøven afspejler opgaver (såvel opgaveformer som indhold), som eleverne i høj grad er fortrolige med fra den daglige undervisning, og som de præcis ved hvordan de skal gribe an i modsætning til skriftlig fremstilling. Karakterforskellene ved færdighedsprøve og skriftlig fremstilling kan tyde på, at selvom lærerne kender til kommunikativ undervisning og fremmedsprogspædagogik, er det formodentlig ikke den undervisning der reelt udføres i praksis hos mange klasser. Ligesom i skriftlig fremstilling viser også færdighedsprøven i engelsk både negative og positive forhold. Evalueringsrapport Engelsk 2015, side 5
Andelen af meget svage elever (F og Fx) steget fra 2014 til 2015, men samtidig er andelen af stærke elever (B og A) steget i samme periode. Karakterfordeling færdighedsprøve 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015: 2011 5,89 (723 elever) 2012 5,95 (714 elever) 2013 5,26 (706 elever) 2014 4,46 (668 elever) 2015 4,44 (601 elever) A B 27,1 % 19,2 % 23,2 % 14,4 % 17,6 % C D 49,5 % 64,4 % 45,4 % 47,3 % 41,1 % E 14,8 % 13,2 % 16,3 % 21,7 % 19,1 % Fx F 8,6 % 3,2 % 15,0 % 16,6 % 22,1 % Opgavesættet til færdighedsprøven består af et opgavesæt med i alt 50 opgaver fordelt på 10 individuelle og forskelligartede kategorier, der har fokus på forskellige områder indenfor engelsk grammatik og sprogforståelse. Årets kategorier i færdighedsprøven er: 1. Questions 2. Nouns 3. Verbs 4. Adjectives 5. Personal Pronouns 6. Prepositions 7. Antonyms 8. Articles 9. Syntax 10. Reading Comprehension Censorerne finder, at årets prøvesæt er godt og dækkende, der testes i relevante områder, som omfatter kategorier inden for kommunikation og systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse. Sværhedsgraden i færdighedsprøven er strammet en anelse, og opgavesættet skønnes at dække læringsmålene for engelsk på ældstetrinnet. Overordnet set er svarprocenten høj i færdighedsprøven, dvs. der er en positiv tendens til at eleverne forsøger at løse så mange opgaver som muligt fremfor at springe opgaver over. Se figuren herunder. Evalueringsrapport Engelsk 2015, side 6
Svarprocent, færdighedsprøve 2015: Kilde: Inerisaavik, forcensur 2015 Tallene omfatter samtlige elever, der gik til afgangsprøve således også Piareersarfik og efterskoler Færdighedsprøven er den prøvedisciplin i engelsk hvor der er mindst regionale forskelle i karakterniveauet. Kommunevis resultater 2015 (opgjort i %): Mundtlig prøve I alt 217 elever aflagde mundtlig prøve i engelsk. Der afholdtes mundtlig prøve på 15 skoler. 10 af skolerne var udtrukket fra centralt hold, herudover gik 8 elever fra 5 forskellige skoler til selvvalgt mundtlige prøve i engelsk. Ud af de 217 elever var der 96 drenge og 121 piger. skarakteren på landsplan for folkeskoleelever, der aflagde mundtlig prøve er i følge 7-trinsskalaen 3,68, der på GGS-skalaen ligger mellem karaktererne E og D, dog tættest på D. skarakteren for 2015 ligger meget tæt op ad gennemsnitskarakteren for 2014. Den mundtlige prøve i engelsk udtrækkes år for år og foregår derfor ikke på de samme skoler hvert år, hvilket gør, at resultaterne ikke er sammenlignelige fra år til år, men der kan tegnes nogle tendenser. Det er således heller ikke alle elever på landsplan, der går til mundtlig prøve i engelsk. De mundtlige prøver er meget lokalt forankret forstået på den måde, at de præges stærkt af den enkelte elevs/klasses engelskfaglige forløb fra 4. til 10. klasse i samspil med den enkelte skoles traditioner, lærerens forberedelser til prøven, lærerens udførelse og planlægning af undervisningen og ikke mindst elevernes motivation og engagement. Karakterfordeling mundtlig prøve 2015: Evalueringsrapport Engelsk 2015, side 7
18,4 % af eleverne får karaktererne B og A, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 29 % af eleverne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 16,1 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 36,4 % af eleverne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Karakterfordeling mundtlig prøve 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015: 2011 3,27 (290 elever) 2012 4,36 (311 elever) 2013 5,06 (255 elever) 2014 3,64 (256 elever) 2015 3,68 (217 elever) A B 17,6 % 20,6 % 31,0 % 18,8 % 18,4 % C D 24,1 % 33,1 % 27,5 % 26,2 % 29,0 % E 17,6 % 20,3 % 14,5 % 21,1 % 16,1 % Fx F 40,7 % 26,0 % 27,1 % 34,0 % 36,4 % I 2015 viser den mundtlige prøve både negative og positive forhold. Andelen af svage elever (E) er faldet i 2015 i forhold til 2014, til gengæld er der flere elever der opnår karaktererne D og C, disse elever beskrives som gode men der er også flere elever der opnår F og Fx, disse elever beskrives som meget svage. Andelen af stærke elever i 2015 (B og A) svarer nogenlunde til 2014. Ligesom ved skriftlig fremstilling bemærkes det, at der også ved mundtlig prøve er store regionale forskelle på elevernes resultater herunder er der store forskelle fra kommune til kommune herunder også og fra by til by der er ligeledes store forskelle på elevernes resultater inden for samme klasse. De konkrete tal kan findes på Inerisaaviks karakterdatabase. Evalueringsrapport Engelsk 2015, side 8
Kommunevis resultater 2015 (opgjort i %): I forhold til afviklingen af mundtlig prøve, har censorerne haft forskellige oplevelser på skolerne og med de lærere, som de har været censorer for: Forløbet frem mod den mundtlige prøve og selve afviklingen af den mundtlige prøve har nogle steder fungeret rigtig godt (ift. tekstopgivelser, prøveoplæg, tilrettelæggelse og afvikling af prøveforløbet mm.), lærerne har været engagerede og velforberedte og har gjort et stort arbejde ift. at sammensætte en spændende og varieret tekstopgivelse og udarbejde gode og varierede prøveoplæg andre steder har censorerne haft stik modsatte oplevelser, kommunikationen har været træg, materialer er modtaget for sent, tekstopgivelser og prøveoplæg har været mangelfulde og ikke dækkende, og det har gentagne gange været nødvendigt at bede om ændringer og rettelser, i disse tilfælde har lærerne typisk ikke været tilstrækkeligt bekendt med eller sat sig ordentligt ind i kravene til faget. Alt i alt har censorerne oplevet forskellige mundtlige prøveforløb, både ift. lærerroller og elevernes præstationer, herunder elevernes faglige niveau, interesse for faget, engagement mm. Det skal bemærkes, at censorerne har været virket på forskellige skoler og dermed har oplevet forskelligt. Tekstopgivelser Der opgives 50 60 normalsider til den mundtlige prøve i engelsk det indskærpes, at der ikke opgives hverken mere eller mindre end det angivne normalsidetal. Normalsidetallet er fastsat til 50 60 normalsider for at stille alle elever lige forud for den mundtlige prøve. Opgivelserne skal være af passende sværhedsgrad. Det er et krav, at tekstopgivelsen skal omfatte: Skønlitteratur og sagprosa. Der skal være stof fra flere engelsktalende lande repræsenteret i opgivelserne (samtlige tekster skal naturligvis være på engelsk). Der skal opgives andre udtryksformer (ikke-skrevne materialer) som fx billeder, konkrete genstande, lyd, dvd (mange undlader stadig at opgive andre udtryksformer). Hvis der opgives film, skal det sproglige udtryk i filmen være engelsk dermed kan det ikke være fx en tysksproget film med engelske undertekster. En normalside er altid 1300 bogstaver for skønlitteratur/sagprosa og 30 verselinjer for poesi. (Optælling af normalsider skal ikke ske ved øjemål, men ved sammentælling. Kontakt fagkonsulenten, hvis du er i tvivl om hvordan normalsider tælles op). Evalueringsrapport Engelsk 2015, side 9
Tekstopgivelserne er vigtige, fordi de danner baggrund for den mundtlige prøve, og det er vigtigt, at eleverne er med til at udvælge de tekster, der interesserer dem mest det skal understreges, at tekst-opgivelserne er et udvalg af de tekster der er læst i løbet af 10. klasse, der kan ikke medtages tekster som er læst i 8. og 9. klasse. Heller ikke i 2015 har ingen benyttet muligheden for at udarbejde individuelle tekstopgivelser, samtlige opgivelser er fælles for hele klassen/holdet. I nogle tekstopgivelser opgives et alsidigt sammensat udvalg af tekster, som omfatter alle de påkrævede områder. Teksterne i disse opgivelser stammer fra flere forskellige kilder og er opdelt i relevante og spændende emner/temaer. Der er typisk arbejdet med 3 5 større emner i løbet af tiende klasse. Det er tydeligt at her har lærerne gjort en stor indsats for at sammensætte en varieret og kreativ tekstopgivelse, og der er gjort en stor indsats for at udvælge passende emner/temaer og finde spændende tekster samt supplerende materialer og andre udtryksformer. Generelt må årets tekstopgivelser i engelsk dog siges at være jævne det er de færreste, som har tænkt ud af boksen eller kreativt. Flertallet er nogenlunde dækkende mht. påkrævede områder og formalia, men der er ikke noget specielt opsigtsvækkende eller spændende ved de flestes valg af emner/temaer eller anvendte materialer (herunder tekster og andre udtryksformer). Opsummering: Niveauet ved de afgangsprøverne i engelsk i 10. klasse har ikke ændret sig væsentligt. Man kan på baggrund af sommerens skriftlige og mundtlige prøver spørge hvordan, billedet generelt er for engelsk i Grønland. Svaret vil blive todelt. En pæn andel af eleverne opnår gode, tilfredsstillende og adgangsgivende resultater, men der forbliver at være en alt for stor gruppe af elever, som ikke passerer prøven eller som kun netop opnår tilstrækkelige resultater og dermed opfylder læringsmålene for faget der tegner sig endda et billede af at andelen af elever, der ikke opfylder fagets mål bliver større. Der er sandsynligvis mange årsager til det billede vi ser. Faget prioriteres med forskelligt timetal på skoler rundt i landet det har naturligvis betydning for hvor meget der kan nås. En anden årsag skal søges i hvordan undervisningen tilrettelægges og hvilket indhold læreren lægger i faget, herunder tilgange omkring hvordan der arbejdes med områder og kategorier inden for faget. Endelig må det nævnes, at der også er andre forhold og rammer uden for skolen, der har stor betydning for elevernes skolegang og udbytte af undervisningen. Hvis der er usikkerhed om de afsluttende prøver i engelsk (fx mht. formalia, indhold og afvikling) eller den daglige undervisning, er det vigtigt, at man søger råd og vejledning herom, det kan bl.a. ske gennem løbende dialog og sparring med den lokale fagvejleder og/eller med Inerisaaviks fagkonsulent for engelsk. Evalueringsrapport Engelsk 2015, side 10