Dagens program 9:00-10:00 Ankomst, registrering og kaffe 10:00-11:20 Velkomst ed V. Projektleder Henrik Nee, rektor ed Skie Handelsgymnasium. Oplæg med resultater fra -projektet,. forskerteamet: Lea Lund og Mette A. K. Boie, AU. 11:30-12:30 Oplæg om det interpersonelle klasserum,. dr. Tim Maindhard, Utrecht Uniersitet. 12:30-13:30 Frokost 13:30-14:30 Workshops med praktiske erfaringer og inspiration fra projektet. -lærerne Skie (HHX) og Randers (STX). 14:30-15:00 Kaffepause 15:00-15:45 Oplæg om spørgeskemaet QTI som forskningsplatform til brug i praksis,. forskerteamet: Rolf L. Lund og Lea Lund 15:45-15:55 Afrunding på dagen,. Lea Lund. 15:55-16:00 Og had så? V. Projektleder Henrik Nee, rektor ed Skie Handelsgymnasium. ERFARINGER FRA Forskningsleder Lea Lund Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 1
TV-indslag TV-Midt Vest FAG: KLASSERUMSLEDELSE: I forandring eller forfald? Små tiltag med stor effekt REFORMEN: Stor plads til fortolkning KAN BRUGES I PRAKSIS FORSKNING I DE GYMNAS UDDANN IALE ELSER MAGASIN OG DATABASE Det, der har gjort størst indtryk på mig, er lærernes erkendelse af, at de i højere grad skal behandle og anskue eleerne som indiiduelle mennesker for at forbedre relationen. Lea Lund Er det irkelig TEMA: skole eleer på ores PÅ SPORET AF i ores klasser? DIGITAL DANNELSE "Man kan helt sikkert bruge det til at reflektere oer sin underisning, og hordan man il gribe det an fremad GF11_210x297_H.indd 1 JESPER DAHLGAARD, LÆRER, SKIVE HANDELSGYMNASIUM Lærere fra Randers Statsskole og Handelsgymnasiet Skie har i tre NR. 11 SEPTEMBER 2017 år arbejdet med klasserumsledelse, der fokuserer på relationen mellem lærer og eleer. Aktionsforskningsprojektet hedder Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet og har blandt andet giet lærerne et stort indblik i, hordan eleerne opfatter læreren og underisningen. Det indblik kom bag på mange, men er bleet brugt til at udikle relationen og underisningen. 11/09/2017 11.08 S Af Mikkel Kamp http://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtest/eleer-uddeler-karakterer-skal-styrke-laererens-lederener e eleerne som de usikre unge mennesker, de til tider er. Husk at hyggesnakke med eleer, du synes er pisseirriterende. Sådan lyder to let omskrene citater fra lærere på Randers Statsskole og Handelsgymnasiet Skie, der sætter ord på en lille del af den indsigt, de har fået ed i knap tre år at deltage i aktionsforskningsprojektet Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet (). Sammen med forskere fra Center for Underisningsudikling og Digitale Medier (CUDIM) på Aarhus Uniersitet har de fået ny iden og afprøet en række pædagogiske eksperimenter, der tager udgangspunkt i, at klasserumsledelse i høj grad 26 handler om relationen mellem lærer og eleer. Netop eleernes opleelse af relationen har gjort indtryk. Jeg tror, den største forskel er, at jeg er bleet beidst om, at de eleer, i kalder umotierede og done, at det kunne ære man skulle prøe at snakke lidt med dem. At den har irkelig ramt mig. At de eleer, hor man tænker, ej, det kan sgu også ære lige meget. De gider jo ikke. Måske er det faktisk fordi, jeg får glemt at snakke med ham eller hende. Så i den der med min adfærd og relation, der er jeg bleet meget mere beidst om, at de igtigste eleer, det kan faktisk nogen gange ære dem, man har det særest med, siger en af STX-lærerne i en rapport, der opsamler erfaringer fra projektet. Også Lea Lund, som er forskningsleder af projektet, har bidt mærke i netop den effekt. Det, der har gjort størst indtryk på mig, er lærernes erkendelse af, at de i højere grad skal behandle og anskue eleerne som indiiduelle mennesker for at forbedre relationen. De har ændret deres opmærksomhed. Før fokuserede de mere på eksempelis at sikre ro og orden og en faglig struktur. Nu fokuserer de i højere grad på eleen som menneske, siger Lea Lund, der er adjunkt på CUDIM. Eleer urderer relationen til lærerne begyndte i september 2014 og har kørt indtil foråret 2017. I løbet af projektet har forskerne blandt andet afholdt fem workshops, der fokuserede på idendeling og sparring samt at gie lærerne gode ideer til at eksperimentere i deres underisning. Dette aktionsforskningsprojekt skiller sig ud ed, at forskerne ikke på forhånd har bestemt, had lærerne skal arbejde med. Lærerne har skreet såkaldte motiationsbree. Her har de beskreet, had de interesserer sig for, had de kæmper med, og had de il blie bedre til. I motiationsbreene har de beskreet, at de ønskede at styrke deres professionelle udikling rent pædagogisk. De ønskede at forbedre deres relationelle kompetencer og deres klasseledelse, og de ønskede at få gode ideer til underisningen. Formålet har æret at sikre, at lærerne udikler en ene til at reflektere didaktisk oer deres underisning, og her har projektet giet dem nogle nye greb. Lærerne opleer at hae fået et nyt blik på deres underisning. De har fået et skarpere blik på, om metoder irker med den specifikke gruppe eleer, de arbejder med, siger Lea Lund. Underejs er lærerne bleet præsenteret for både teori og praktiske redskaber, der bygger på den hollandske professor Theo Wubbels forskning (læs Gymnasieforskning nr. 4 og på gymnasieforskning.dk). Sammen med kolleger har han udiklet en metode til at måle, hordan eleerne opleer læreren i underisningen. Metoden tager udgangspunkt i et spørgeskema Questionnaire on teacher interaction (QTI) som besares af eleerne. Som nanet antyder, handler spørgsmålene om lærerens adfærd og interaktion med eleerne. Ud fra sarene kan læreren placeres i den såkaldte MITB-model (The model for Interpersonal Teacher Behaior), der kort fortalt iser, om læreren er i god kontakt med eleerne eller har en mindre god relation, samt om læreren i sin underisning er meget styrende eller det modsatte. Små tiltag med stor effekt I forhold til styring ble lærerne præsenteret for elementer af klasseledelse, der har særlig betydning. Det er: En god timestart, hor læreren sætter den faglige dagsorden fra begyndelsen, fastholdelse af opmærksomhed og forebyggelse af uro samt styring af eleers computerbrug. Derefter definerede de deres egne afprøninger. Et STX-lærerteam arbejdede med den gode timestart i henholdsis en 1.g og en 3.g.-klasse ed at indføre en konsekent struktur på timestarten og forsøge at øge kontakten mellem lærer og ele. Timen begynder med, at al elektronik slukkes, horefter eleerne gennemfører en let tilgængelig opstartsøelse de første fem til ti minutter. Mens eleerne arbejder med øelsen, skrier læreren dagens program på talen, fører fraær og sørger for at skabe øjenkontakt med alle eleer. Her uge reflekterede lærerne skriftligt oer deres aktion. Dette team skre blandt andet: Gennem den konsekente timestartsstruktur ble det efterhånden praksis, at timen skulle startes uden elektronik og tasker på bordene. Diskussionerne, som man af og til kan tage med eleerne om rimeligheden i dette, ar oerflødige, fordi konsekensen i reglerne betød, at det, for såel lærere som eleer, ble ren rutine at slukke for elektronikken, indtil den skulle bruges. Desuden har i æret konsekente i at skrie dagens program på talen, så alle ed, had i skal, og hor langt i er i det. Dette har også æret med til at skabe den ro og gennemsigtige ramme om underisningen, som i har efterstræbt. I arbejdet med denne aktion har det oerrasket os, hor stor en effekt disse små forandringer i underisningen har haft. Forskellen på, om man har øjenkontakt eller ej, når man fører elefraær, eller på, om man laer en øelse i starten af timen eller senere i timen iser sig faktisk at gøre en større forskel, end i først hade troet. Vores opleelse er helt oerordnet, at disse enkle aktioner har gjort, at man kommer godt i gang med timen, hilket fører > KL AS SELEDELSE KL AS SELEDELSE GF11_210x297_H.indd 26-27 27 11/09/2017 11.08 https://systimes.systime.dk/index.php?id=217 Afrapportering BAGGRUNDSRAPPORT SEPTEMBER 2017 Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE Spændende cafe-workshop I eftermiddag hor lærerne og lederne deler ud af deres erfaringer og man kan tale sammen og stille spørgsmål Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 2
De specifikke aktionsforskningsspørgsmål: - Opleer lærerne at hae tilegnet sig kompetencer og strategier, som gør dem bedre i stand til at understøtte og fremme eleernes aktie deltagelse i underisningen? Og i fald ja, horledes? Herunder dokumentations- og operationaliseringspunkter: 1. Hordan opleer lærerne, at de har udiklet ny didaktisk tænkning og underisningspraksis og tilgange? 2. Hordan tænker lærerne anderledes oer deres klasseledelse og relationspædagogiske tilgang i dag? 3. Hordan handler de anderledes i dag? 4. Hordan opleer de at tackle klasserummet på en anderledes måde i dag? 5. Hilken ærdi har projektet haft i kollegial i teamsammenhæng? Motiationspointer Et ønske om at styrke egen professionelle udikling pædagogisk set. Og dette udtrykker lærerne, at de ønsker skal ske på følgende måde: dels ia den kollegiale samarbejdsproces. dels ed at få gode ideer og nye ærktøjer. dels ed at skabe et godt læringsmiljø. ds. at øge opmærksomheden på, hordan man kan skabe et godt læringsrum gennem inestering i relationen til eleerne udmøntet i en nytænkt klasseledelsesstil. Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 3
Eksempel fra Motiationsbree Fx skrier en HHX-lærer således: [selom jeg opleer at underisningen oftest glider godt, så] støder jeg ofte på, at eleerne ikke gider lae opgaer og såfremt de skal læse mere end tre linjer, så gier de op og lader helt ære med at løse opgaen. Hordan sikrer jeg dem den bedste læring uden der går Anders And i den med dierse lege hele tiden? Hordan sætter jeg rammen skarpt nok op uden dog det blier autoritært, som ikke skaber motiation for eleen (L16). Eksempel fra Motiationsbree Fx skrie en STX-lærer således: jeg har ikke opleet tiden før computere og mobiltelefoner i timerne. Jeg synes ofte, at det kan ære et stort problem, at eleerne gemmer sig bag computeren og laer andre ting, end de skal. Jeg synes dog sel, at jeg er bleet bedre til at tage styringen, men det er stadig en daglig kamp at få eleerne til at fokusere på det, de skal. Jeg håber, at projektet kan gie mig nogle ærktøjer til, at jeg undgår det oenstående (L06) Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 4
Projektets samlede datasæt DATAKILDE PERIODE ANTAL PERSONER/KILDER Lærernes indledende motiationsbree 2014 N=14 Lærernes ugentlige skriftlige refleksioner oer deres 1. og 2. aktion i klasserne 2014/2015 N=32 Fokusgruppeinteriew midtejsealuering STX-skole E2015 8 Fokusgruppeinteriew midtejsealuering HHX-skole E2015 8 Feltnoter obserationer af klasserumsunderisning F2016 N=16 Lærernes aktionsplaner i form af skriftligt udfyldte aktionsskabeloner E2015 / F2016 N=32 Afsluttende semistrukturerede interiew med her enkelt lærer F2016 N=16 Lærernes kapitler i projektets lærererfaringsbog (Lund & Boie, 2017). E2016 N=14 kapitler Eleernes skriftlige leede erfaringsbeskrielser (elestemmer) F2015 N=84 Semistruktureredeinteriews med eleer fradedeltagendelæreres klasser F2015 N=12 Projektets elementer på skolerne AKTIONER, WORKSHOPS, PÆDAGOGISKE DAGE Periode TEMAER Efterår 2014 - At arbejde med lærerens egen forståelse af egen læreradfærd i forhold til MITB-modellen og QTI - At etablere et godt læringsrum ia møblernes placering i rummet det fysiske klasserum Efterår 2015 - At lede rummet særligt i forholdt tilstyringsaksen struktur og start på timen Efterår 2015 - Erfaringsopsamling ogdialog omprocessen Efterår 2015 - Indsigt i den interpersonelle læreradfærdsmodel (MITB). Oplæg. professor Theo Wubbels Vinter 2015 - Fokusgruppeinteriew med alle lærere foregik som sparring og erfaringsdeling på tærs af skoler og med henblik på idere forløb Vinter 2015 - Erfaringsopsummering med info om midtejsealueringen samt dialog om idere proces - Øelser i obserationstilgange Videoanalyser af andres klasserumsoptagelser Vinter 2016 - At lytte til eleernes stemmer særligt i forhold til nærhedsaksen obseration af klasserum Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 5
Aktionslæringens cirkulære faser i -projektet FORMÅL AKTIVITETER AKTIONSUDBYTTE At kalificere gymnasielærernes underisningspraksis gennem almendidaktisk refleksion og analyse af egen underisning Specifikt Aktioner Workshops Pædagogiske dage 1. Ændring i handling 2. Ændring i tænkning 3. Kollegial ærdi At sætte læreren i stand til at identificere opmærksomhedsområder, problematikker og/eller dilemmaer og forbinde disse til en styrkelse af egen klasseledelses- og relationspædagogiske kompetence Teoretisk forståelses ramme Relationskompetence Klasseledelse Elestemmer Didaktisk refleksion Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 6
Projektets pædagogiske forståelsesramme Teoretisk forståelses ramme Relationskompetence Klasseledelse Elestemmer Didaktisk refleksion Relationskompetence og Klasseledelse MITB: Tim Mainhard QTI: Rolf L. Lund Elestemmer: Mette Boie Didaktisk refleksion: Lea Lund Projektets pædagogiske forståelsesramme Didaktisk refleksion Lærerprofessionens tre kompetencenieauer Tredje kompetencenieau K3 - Meta-refleksioner oer skole og underisning. - Fokus på at kommunikere om teori og empiri om underisning og sel udikle didaktisk teori. - Udføre kritiske analyser af læreplanens mål, indhold, metode og dens konsistens, dens forankring i irkeligheden og dens mulighed for at blie realiseret. Andet kompetencenieau K2 - Underisningens planlægning. - Fokus på at konstruere underisningsprogrammer. Læreren arbejder med at realisere læreplanens muligheder i praksis - Det il sige på et nieau uden for klasserummet. Første kompetencenieau - K1 - Underisningens aktiitet. - Fokus på at gennemføre underisning. - Her er lærerens situation præget af handlingstang. Figur 3 L. Lunds illustration af E.L. Dales tre kompetencenieauer (Dale 1999; 1998) Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 7
FORMÅL AKTIVITETER AKTIONSUDBYTTE At kalificere gymnasielærernes underisningspraksis gennem almendidaktisk refleksion og analyse af egen underisning Aktioner Workshops Pædagogiske dage RESULTATER Ændring i handling 1. Ændring i handling Ændring i tænkning 2. Ændring i tænkning Kollegial ærdi 3. Kollegial ærdi Specifikt At sætte læreren i stand til at identificere opmærksomhedsområder, problematikker og/eller dilemmaer og forbinde disse til en styrkelse af egen klasseledelses- og relationspædagogiske kompetence At etablere et godt læringsrum ia møblernes placering i rummet det fysiske klasserum - At fokusere systematisk på rummets indretning og eleernes placeringer og grupperinger for at styre eleernes opmærksomhed hen mod underisningen det fysiske rums muligheder. At lede rummet i forhold til styringsaksen struktur og start på timen - At etablere klasseregler og rammer for underisningsrummets start, fx timens start, faste ritualer, rammer for PC-brug, small-talk og øjenkontakt Rutiner og regler i rummet for at sikre et fagligt koncentreret fokus. - At fokusere på rummets indretning og eleernes placeringer og grupperinger for at styre eleernes opmærksomhed hen mod underisningen det fysiske rums muligheder. - At undgå at skælde ud men dyrke dialogen styring på en human facon. - At fremme myndighed gennem medbestemmelse et pædagogisk dilemma. - At sætte klare rammer for timens start underisningsfokusering. - At sætte tydelige rammer for had der er tilladt og ikke tilladt regelsætning. Resultater Ændring i handling 1 At lytte til eleernes stemmer særligt i forhold til nærhedsaksen obseration af klasserum - At hae øjenkontakt og ise at man gerne il eleen imødekommenhed. - At lytte opmærksomt og ægte på eleen autencitet og anerkendelse. - At small-talke om ikke-faglige emner med alle eleer personlig relation. - At lae sjo og joke med eleerne hyggelig atmosfære. - At hae indgående kendskab til eleerne det hele menneske. - At ære sig sel og gie noget af sig sel som lærer det personlige element. - At skabe et trygt klassemiljø ia fokus på eleerne gennem aktioner og obserationer - eleæren og elerelationer. Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 8
STX-lærer01: Jeg tror, jeg er bleet mere pædagogisk, forhåbentligt Int: Pædagogisk hordan? Resultater Ændring i handling 1 Jeg har æret skrappere. Nu har jeg nok fået et mere rummeligt blik på, horfor eleer ikke altid bare gør, som man siger eller ikke bare er stille. Jeg har jo fået en pædagogisk og didaktisk indsigt i, hordan det er, at mennesker de tænker. Og altså at det kan ære nogle forklaringer på. Jeg er stadigæk lige konsekent, men mindre skrap. Jeg tæller lige til ti, og jeg tænker oer, det kan jo faktisk godt ære, han larmer af en årsag. I stedet for bare at sige: Ti stille med det samme. Jeg synes, jeg har fået en dybere forståelse for eleers adfærd, de unges adfærd, og der kan ære en forklaring på det, som man lige skal tænke ind, inden man blæser sig op (L01). Baggrundsrapporten s. 83 Nyt praksisperspekti På deres eleer og på deres egen praksis, deres styringsgrad og nærhedsfokus i underisningen. Beidsthed ia obseration Når lærere udsættes for at skulle obserere og at blie obsereret dels af kollegaer og dels af forsker, så opnår de en ny beidsthed (K3) om underisningsnieauet dels deres egen praksis og i særdeleshed deres blik på eleerne. Resultater Ændring i tænkning 2 Nyt perspekti på eleerne Får øje for eleernes beho og forudsætninger, ed aktit at lytte til hem eleerne er. Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 9
HHX-lærer16: jeg tænker man skal styre klassen. Jeg er irkeligt i et dilemma lige nu med at ære den loose guy, som de har det godt med og kommer og fortæller ting kontra at styre klassen med hård hånd og sådan noget, hornår skal jeg styre hårdt? Altså, der går jeg stadig i et dilemma omkring, hordan er det egentligt jeg tackler de forskellige situationer. Resultater Ændring i tænkning 2 Int: Er det et genkendeligt dilemma, som du også har haft tidligere eller er det bleet anderledes? det er noget jeg altid har tænkt oer, men altså jeg er nok bleet endnu mere opmærksom på, hordan det er, jeg fremstår i forhold til eleerne. Og jeg beæger mig mere og mere oer i faktisk kan jeg mærke på mig sel at jeg ikke gider skælde ud i min klasse. Jeg gider simpelthen ikke ære sur og skælde særligt meget ud. Og den retning beæger jeg mig i samtidig med, at jeg er meget opmærksom på, at jeg skal passe på ikke at miste kontrollen, styringen i klassen (L16). Baggrundsrapporten s. 83 At lære sammen Det kollegiale nieau udgør et underliggende element i form af hele aktionslæringstilgangen, hor lærerteamet igangsætter aktioner fælles i fælles klasser. Værdifuldt at se andres praksis Den kollegiale dimension i at obserere sin kollega og at blie obsereret, gier lærerne et indblik i andres praksis og gier en refleksion på K3-nieauet om underisning generelt. Systematik, rammer og tid Skal prioriteres og når det er på plads, er der rum for refleksion og udikling på K3. Resultater Kollegial ærdi 3 Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 10
noget af det jeg synes har æret udbytterigt. Vi kommer til at reflektere oer, had det egentlig er, i gør. Vi har måske også fået et didaktisk og pædagogisk sprog for had det er, i gør Fokusgruppeinteriew no. 2015 det jeg har fået mest ud af, er samarbejdet med min teammakker og med eleerne om, hordan i gør i underisningen. Det har synliggjort de strømninger, der er mellem eleerne; had sker der egentlig i timen og efter timen og før timen. Og der er det meget bedre med to sæt øjne end et sæt øjne, fordi i jo ar tunget til at skulle finde på de her aktioner, på den måde er ores teamarbejde som klassens teamlærere, bleet meget mere fokuseret og godt. Jeg kender denne her klasse meget bedre end nogle andre klasser, jeg har æret teamlærer for, fordi i har æret så fokuseret på; hem er de, og had er det, de skal hae for, at i kan skabe en eller anden effekt Fokusgruppeinteriew no. 2015 midtejsealuering - STX Resultater Kollegial ærdi Jeg synes egentligt, at jeg får mere ud af, at sidde bagerst i klassen end at hae en til at obserere mig, fordi så ser jeg tingene fra den anden side og der kan jeg sidde og se, okay, min kollega gør sådan og sådan. Hilken effekt har det på eleerne? Og altså forskellige måder han [kollega] prøer at gøre tingene på, så kan jeg sidde og se, at det fungerer og det fungerer knap så godt og det der, det kunne jeg egentligt godt kopiere, fordi det ar egentligt smart, det han gjorde der os. Så jeg ble inspireret, il jeg sige, af at ære inde og se mine kollegaers underisning, og så kan man godt gie hinanden konstrukti feedback (L16) 3 Anbefalinger Glæd jer til dagens oplæg. Samt det sidste afrundende oplæg, hor i kommer med anbefalinger fra projektet. Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 11
Paris summe øelse Når I lytter til eleerne. Had lytter I så efter? His du ikke er lærer så beskri, had du mener, en lærer bør lytte efter. Fx: Jeg lytter efter had Jakob ed. Jeg lytter efter hem Jakob er. Jeg lytter efter had Jakob kan. Tal med din sidemand/sidekinde. Rejs jer gerne op mens I samtaler. 26 Er det irkelig eleer på ores skole i ores klasser? Lærere fra Randers Statsskole og Handelsgymnasiet Skie har i tre år arbejdet med klasserumsledelse, der fokuserer på relationen mellem lærer og eleer. Aktionsforskningsprojektet hedder Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet og har blandt andet giet lærerne et stort indblik i, hordan eleerne opfatter læreren og underisningen. Det indblik kom bag på mange, men er bleet brugt til at udikle relationen og underisningen. KLASSELEDELSE Af Mikkel Kamp Se eleerne som de usikre unge mennesker, de til tider er. Husk at hyggesnakke med eleer, du synes er pisseirriterende. Sådan lyder to let omskrene citater fra lærere på Randers Statsskole og Handelsgymnasiet Skie, der sætter ord på en lille del af den indsigt, de har fået ed i knap tre år at deltage i aktionsforskningsprojektet Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet (). Sammen med forskere fra Center for Underisningsudikling og Digitale Medier (CUDIM) på Aarhus Uniersitet har de fået ny iden og afprøet en række pædagogiske eksperimenter, der tager udgangspunkt i, at klasserumsledelse i høj grad handler om relationen mellem lærer og eleer. Netop eleernes opleelse af relationen har gjort indtryk. Jeg tror, den største forskel er, at jeg er bleet beidst om, at de eleer, i kalder umotierede og done, at det kunne ære man skulle prøe at snakke lidt med dem. At den har irkelig ramt mig. At de eleer, hor man tænker, ej, det kan sgu også ære lige meget. De gider jo ikke. Måske er det faktisk fordi, jeg får glemt at snakke med ham eller hende. Så i den der med min adfærd og relation, der er jeg bleet meget mere beidst om, at de igtigste eleer, det kan faktisk nogen gange ære dem, man har det særest med, siger en af STX-lærerne i en rapport, der opsamler erfaringer fra projektet. h m st De cer ide at l oe dem nyt b blik p elee Un både t hollan Gymna Samme at måle, ningen. Questi besares spørgsmå GF11_210x297_H.indd 26-27 eleerne. såkaldte M Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 12