Generalforsamling i Spar Nord Kreds onsdag den 19. marts kl. 10 på Scandic Aalborg

Beretningsblad for spar nord kreds / EN virksomhedskreds I FINANSFORBUNDET / marts 2014 Generalforsamling i Spar Nord Kreds onsdag den 19. marts kl. 10 på Scandic Aalborg

2 Beretning Af Ole Skov, kredsformand Skarpt fokus på omkostninger trods flotte resultater Spar Nord har igen i 2013 præsteret et rigtig flot regnskab efter en succesfuld fusion med Sparbank og en rekordhøj kundevækst. Men ledelsen har fortsat et meget højt fokus på omkostningssiden, og det er bekymrende

Beretning 3 2013 blev år 1 efter fusionen med Sparbank, og de økonomiske synergier ved fusionen med Sparbank er realiseret med i alt cirka 130 millioner kroner. Så fusionen kan på den økonomiske side betegnes som meget succesfuld, og bankens aktionærer har i 2013 oplevet en kursstigning på næsten 90 procent! I forhold til sammensmeltningen af medarbejdere fra de to banker er mange tiltag lykkedes. Men der har også været en del udfordringer undervejs. At smelte to organisationer sammen til én tager tid, og det er en proces, der forudsætter højt ledelsesmæssigt fokus. Nogle afdelinger har oplevet, at flere tidligere Sparbank-medarbejdere har opsagt deres stilling og fået ansættelse i et konkurrerende institut. Og der sidder sikkert nogle tidligere Sparbank-ansatte rundt omkring i banken, som i dag har svært ved at genkende udmeldingen fra 2012 om, at fusionen skete mellem to ligeværdige parter, og hvor Spar Nord skulle drives videre med det bedste fra de to fusionsbanker. Og det kan man ikke fortænke dem i. Virkeligheden har vist, at det overvejende er Spar Nords organisering og arbejdsprocesser, der er gældende i det fortsættende pengeinstitut. Jeg har dog også kendskab til rigtig mange tidligere Sparbank-ansatte, som er meget glade for fusionen og trives i det arbejdsliv, de har i dag. Kommunikationen omkring fusionen i 2012 om, at der var tale om to sunde banker, som ikke var i nød, og at man ville tage det bedste fra de to verdener, kunne næppe have været anderledes på det tidspunkt. Men den interne kommunikation fortjener ikke at blive nomineret til nogen priser! Flotte resultater Til gengæld kunne Spar Nord godt gøre sig fortjent til en pris for de økonomiske resultater, der er opnået i 2013. Det er tydeligt, at banken er godt på vej ud af krisen. Resultatet for 2013 er det 3. største i bankens historie, kun overgået af 2006 og 2007. Ganske vist opleves et faldende udlån, men basisindtægterne, blandt andet gebyrindtægterne og nettorenteindtægterne, stiger med 15 procent. Og måske vigtigst af alt, så var der ingen negative overraskelser på nedskrivningerne i 2013. Det vidner om, at banken har godt styr på kreditbogen. Da Finanstilsynet var på sin ordinære inspektion i banken i efteråret, blev der da heller ikke fundet behov for yderligere nedskrivninger af bankens aktiver. Det er flot, og det er der ikke mange andre pengeinstitutter, der oplever efter en inspektion af Finanstilsynet. Med hensyn til kundevækst har den aldrig været større i bankens historie. I 2013 fik vi over 12.000 nye kunder. Udelukkende ved organisk vækst. Så stor tilgang har vi aldrig tidligere haft i et kalenderår. Væksten kommer ikke af sig selv. Der bliver ydet en kæmpe indsats af medarbejderne overalt i banken. I 2013 var der over 1.000 kundeaktiviteter, hvilket også er markant flere end tidligere. Afskedigelser På trods af de flotte resultater har vi i 2013 ikke været forskånet for afske-

4 Beretning digelser. Der har heldigvis ikke været tale om masseafskedigelser, men i forbindelse med filialsammenlægninger, nedlæggelse af pengeforsyning og bortfald af arbejdsopgaver har banken afskediget et antal medarbejdere. Det er både beklageligt og uforståeligt, i betragtning af at der er tale om et beskedent antal afskedigelser. Det kan vi selvfølgelig glæde os over. Men set i forhold til vores størrelse mener vi, at banken, hvis den ville det, godt kunne have undgået afskedigelser. For det høje aktivitetsniveau har betydet, at også merarbejdet har været stigende. Endnu mere uforståeligt bliver det, når flere af de afskedigede efter kort tid bliver genansat i nye stillinger eller i vikariater andre steder i banken! Det viser, at ledelsen efter Kredsens opfattelse ikke altid har gennemtænkt konsekvenserne af de beslutninger, den træffer. Og for medarbejderne i banken er signalet mildest talt forvirrende, og det er med til at skabe utryghed. Fra Spar Nord Kreds side kan vi ikke gøre meget andet end at udtrykke kritik af beslutningen om at afskedige dygtige medarbejdere og prøve at beskrive konsekvenserne for ledelsen. Og det gør vi. Som bekendt måtte vi også i slutningen af 2012 sige farvel til mange gode kolleger i kølvandet på fusionen og i forbindelse med bankens skærpelse af strategien. Det har betydet, at der på medarbejdersiden er skåret helt ind til benet i hovedsædet. Og det på en måde, så jeg kan være bekymret for, om der er muskler nok tilbage til at understøtte banken og de udviklingstiltag, der er nødvendige for at sikre indtjeningskraften i de lokale banker og opfylde de ambitiøse indtjeningsmål, der er sat op for 2014. Ensidigt fokus på egenkapitalforrentning I sektoren oplever vi i øjeblikket udmeldinger om mål på egenkapitalforrentninger, der bringer tankerne tilbage til før finanskrisen, hvor vi så, at bankerne konkurrerede på at opnå den højeste egenkapitalforrentning. Det betød, at ledelserne påtog sig alt for store risici og en vanvittig udlånsgearing og samtidig arbejdede med kapitaloptimering med det formål at opnå en så høj egenkapitalforrentning som mulig. Resultatet kender vi alt for godt mange banker er desværre faldet og med tab af rigtig mange arbejdspladser til følge. Nu er vi heldigvis på vej ud af krisen, der startede i 2008, og vi ser rigtig mange flotte regnskaber for 2013. Så nu skal historien ikke gentage sig! Derfor er der brug for, at sektoren kigger mere langsigtet på værdiskabelse. Spar Nord har en målsætning om en egenkapitalforrentning på 10 procent efter skat ved udgangen af 2015. Det virker højt og ambitiøst, når vi kigger på det rekordlave renteniveau, vi ser netop nu. For at nå målet skal banken med det nuværende indtjenings-/omkostningsforhold tjene yderligere 210 millioner kroner eller skære omkostningerne med 115 millioner kroner! Det virker meget ambitiøst!

Beretning 5 Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Spar Nord Kreds er optaget af, at banken skal være en konkurrencedygtig og bæredygtig forretning, også på lang sigt. Vi skal se på indtjening og omkostninger i en sammenhæng for derigennem at skabe resultater, der opfylder bankens vision om at skabe den mest attraktive bank for kunder, medarbejdere og aktionærer. I øjeblikket ser det ud til, at det først og fremmest er storaktionærernes interesser, som sektorens ledelser er optaget af at gøre tilpas. Og der er et konstant fokus på at holde omkostningerne fuldstændigt i ro. Det er bekymrende, for det kan afskære banken muligheden for at foretage investeringer, der på længere sigt kan øge og sikre den fremtidige indtjening. Samarbejde med banken På mange områder har Kredsen og bankens ledelse et godt samarbejde. Vi er vældigt tilfredse med, at banken ønsker at bevare tillidsmandsstrukturen med en tillidsmand pr. direktør og fastholder afdelingsudvalgene, der understøtter lokalstrategien. For mig at se er der ingen tvivl om, at den tætte dialog mellem tillidsmanden og den lokale direktør er med til at forebygge større uenigheder på arbejdspladsen og er med til at sikre et godt arbejdsklima. Det betyder ikke, at vi altid er enige med ledelsen, og vi oplever da også, at samarbejdet indimellem bliver meget formelt, eksempelvis når vi drøfter afskedigelser som konsekvens af blandt andet filiallukninger. Performancekultur og trivsel Over 1.000 medarbejdere deltog i medarbejderkonferencen i Odense den 14. september, hvor den nye strategi En enkel bank, som løber frem til 2015, blev præsenteret. Strategien er en forlængelse af den tidligere strategi Tid til kunder, dog med en yderligere skærpelse af målsætningerne. Jeg tænker især på 5-3-1-modellen, hvor rådgiverne hver fredag skal have planlagt fem kundemøder i den efterfølgende uge, tre møder i uge nummer to og et i uge nummer tre. Det skal føre til, at der i 2014 skal gennemføres mere end 130.000 kundemøder og med en systematisk opfølgning på den enkelte rådgiver. Der er nogle medarbejdere, som synes, det er fedt at have de mål at køre efter. Men der er også nogle, som føler sig presset og får ondt i maven af de skærpede krav. Jeg synes, at ledelsen skal holde sig for øje, at bankdrift også handler om mennesker af kød og blod både kunder og medarbejdere og ikke kun om tal og økonomi. De ting, der rulles ud nu, handler foruroligende meget om tal og økonomi, og medarbejdervinklen er tonet meget ned. Det er vigtigt hele tiden at have for øje, at en høj medarbejdertrivsel og et højt engagement er en kritisk succesfaktor i forhold til at nå de ambitiøse økonomiske målsætninger.

6 Beretning En måling er et øjebliksbillede Når der bliver løbet stærkt i hverdagen, er det vigtigt at have ekstra fokus på trivslen. Derfor er det glædeligt, at vi i arbejdspladsvurderingen får målt det psykiske arbejdsmiljø og ad den vej får et fingerpeg om, hvordan trivslen har det i banken. I Kredsen følger vi nøje med i resultaterne af målingerne, ligesom vores arbejde med trivsel i hverdagen er højt prioriteret og kræver en løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere. Som en af mine kolleger sagde for nylig: Man skal jo huske på, at en måling blot er et øjebliksbillede af noget. Derfor er den løbende dialog om at sikre en god trivsel helt afgørende. Ligesom banken har en strategi for 2014 og 2015, er vi i kredsbestyrelsen også i gang med at udarbejde en strategi for, hvilke mål vi som kreds skal forfølge i de kommende to år. På dialogmøderne, der er afholdt rundt om i hele landet siden efteråret 2013, har vi fået en masse input fra medarbejderne. Vi har også fået mange gode input til strategien fra tillidsmændene, og vi har spurgt bankens ledelse og Finansforbundets formandskab om, hvordan de opfatter Spar Nord Kreds og fået værdifulde svar, som vi bruger i vores strategiarbejde. OK 2014 I skrivende stund er overenskomstforhandlingerne i fuld gang. Kravene fra jer medlemmer er tydelige og markante. De seneste 3 år har vi gennem løntilbageholdenhed vist ansvarlighed for sektorens situation under finanskrisen. På trods heraf har sektoren afskediget mange medarbejdere, og det ser desværre ud til, at vi også fremover vil se jobtab i sektoren. Men krisen ebber ud, og vi ser igen flotte regnskaber fra mange banker. Derfor er det naturligt, at der også skal ske en honorering af den store indsats, medarbejderne har ydet, gennem lønstigninger, som kan sikre en reallønsfremgang. Derudover er der også stillet en række andre krav, blandt andet i forhold til medarbejdernes kompetenceudvikling og de vilkår, der skal være gældende ved afskedigelser. Forhåbentlig har vi en god overenskomst på plads, når vi afholder vores generalforsamling den 19. marts, og overenskomstforhandlingerne vil derfor naturligt fylde en del i de mundtlige beretninger og den efterfølgende debat. Generalforsamling Vi håber, du med generalforsamlingsavisen får et godt indblik i Kredsens arbejde i 2013. På generalforsamlingen den 19. marts glæder vi os til at fortælle mere om arbejdet i Kredsen og håber på en livlig debat om de udfordringer, der ligger foran os. Hvis du ikke selv har mulighed for at deltage i generalforsamlingen, så tag fat i din tillidsmand eller de delegerede, og klæd dem godt på, så de kan fremføre dine synspunkter. Vel mødt!

Af Lene Aaen, kredsbestyrelsen Beretning 7 Hvad laver I egentlig derinde på Kredskontoret? Sådan lyder spørgsmålet nogle gange fra kolleger i banken. Her følger svaret Helt overordnet handler Spar Nord Kreds arbejde om at varetage medlemmernes interesser. Spar Nord Kreds er en virksomhedskreds. Det betyder, at vi kan koncentrere os om vores egen bank og vores egne medlemmer. For eksempel er vi involveret ved strukturtilpasninger/bortfald af opgaver, genforhandling af medarbejderhåndbogen efter hver overenskomstfornyelse, forhandling af lokalaftaler og overenskomst. Vi inddrages i eller initierer opstart af projekter og tiltag, som har betydning for den enkeltes hverdag. Og vi tager indflydelse og ansvar, når det handler om at påvirke beslutninger som har betydning for medlemmernes daglige arbejde i banken. På Kredskontoret tager vi os også af enkeltmedlemmer. Det kan være, at vi får en direkte henvendelse fra et medlem eller henvendelsen kan komme via den lokale tillidsmand. Vi yder rådgivning og sparring overfor såvel medlemmerne som tillidsmændene. Det kan handle om spørgsmål omkring kunde- og konkurrenceklausuler, uddannelse, trivsel, samarbejdsproblemer, fratrædelsesaftaler og meget mere. Eller det kan være et medlem, som mistrives eller står overfor at miste sit job. Arbejdet med at finde en løsning, så medlemmet igen kan trives i jobbet eller eventuelt at medvirke til at hjælpe vedkommende videre til et job udenfor banken ja de opgaver findes også. Man hører bare ikke så meget om dem, da det er de færreste, der har lyst til at reklamere med, at de er blevet sat i et handlingsforløb, har fået en advarsel eller er blevet sat ned i løn, blot for at nævne nogle eksempler. Bliver vi på kredskontoret inddraget i sådanne opgaver, vil vi altid anbefale, at den lokale tillidsmand inddrages. Det er langt nemmere at hjælpe, når tillidsmanden er tæt på medlemmet. Dialog med tillidsmænd og medlemmer En anden vigtig opgave er at sikre, at kredsens tillidsmænd er klædt godt på til opgaven. Og vi stiller store krav til tillidsmændene. Vi forventer således, at de tager ansvar og søger indflydelse, og at de har modet til at udfordre det eksisterende, når og hvis det bliver nødvendigt. Derfor skal nye tillidsmænd deltage i Finansforbundets grunduddannelse, ligesom vi opfordrer til, at de fortsætter deres udvikling blandt andet ved at deltage i Finansforbundets tilbud om videreuddannelse for tillidsvalgte. På kredskontoret har vi til opgave at holde tillidsmændene ajour med alt det nye, der sker, og sikre at de mødes og får mulighed for at udveksle erfaringer med andre tillidsmænd. Derudover tilrettelægger kredsen tillidsmandsmøder med faglig udvikling og tillidsmandsseminarer med personlig udvikling på dagsordenen. Kredsens eksistensgrundlag er medlemmerne. Det er derfor vigtigt for os at være i dialog med kredsens medlemmer. I perioden november 2013 til februar 2014 har vi derfor været rundt i alle områder og afholdt dialogmøder. Mange har grebet muligheden for at komme og få en snak med os. Vi har fortalt om de ting, der rør sig lige nu men hovedformålet er naturligvis at sikre, at kredsens indsatser er i takt med medlemmernes ønsker og udfordringer. Vi har fået meget inspiration og kæmpe opbakning. Vi har oplevet et enormt engagement alle vegne og en vilje til at arbejde loyalt og benhårdt for, at banken får succes samtidig med, at trivslen er i top. Tak for opbakningen - det er vi rigtig glade for. Kommende aktiviteter: Den 19. marts er der generalforsamling i Spar Nord Kreds. Generalforsamlingen afholdes på Scandic Aalborg. Delegerede og gæster kan tilmelde sig på kredsens hjemmeside Sparnordkreds.dk. Og så er vi i fuld gang med at planlægge Medlemsmøder i efteråret 2014. Vi vil snart løfte sløret for indholdet og vi glæder os til at se jer.

8 Generalforsamling Spar Nord holder ordinær generalforsamling onsdag den 19. marts 2014 kl. 10.00 på Scandic Aalborg, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø. Der vil blive serveret kaffe og rundstykker fra klokken 9.00. Efter generalforsamlingen er Spar Nord Kreds vært ved en frokostbuffet. Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Godkendelse af regnskab med decharge 5. Indkomne forslag: a. Fra medlemmerne b. Fra bestyrelsen 6. Valg til bestyrelsen af: a. Formand b. Et bestyrelsesmedlem Valgperioden for begge er to år. 7. Valg af en revisor og en revisorsuppleant for et år 8. Eventuelt Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med taleret. Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse, det vil sige senest onsdag den 5. marts 2014 kl. 08.00. Forslag skal fremsendes skriftligt. Venlig hilsen Spar Nord Kreds Kandidater til kredsbestyrelsen: I forbindelse med generalforsamlingen skal der gennemføres valg til bestyrelsen, og efter opstillingsperioden er udløbet den 19. februar 2014, er der kommet følgende kandidater: Ole Skov Formand Kredskontoret Valgt ved fredsvalg Gitte Holmgaard Sørensen Bestyrelsesmedlem Kredskontoret Valgt ved fredsvalg

Af journalist Carsten Jørgensen Kompetenceudvikling - fremtidens tryghed i arbejdslivet Beretning 9 Det er vigtigt at udvikle sine kompetencer og at have en alternativ plan for, hvad du vil beskæftige dig med, hvis det nuværende job forsvinder Forandringerne i finanssektoren sker i højt tempo. Krisen har blandt andet ført til lukning af banker, kundeadfærden ændrer sig, og den digitale udvikling gør en række job overflødige. De tider, hvor man som bankansat kunne regne med at beholde sit job, til man på grund af alder skulle forlade arbejdsmarkedet, er forbi. Tværtimod er det nødvendigt hele tiden at udvikle sine kompetencer for at være en attraktiv medarbejder i sit nuværende job og for at kunne kvalificere sig til andre job. Kompetenceudvikling er uhyre vigtigt. Det er et af de emner, vi fokuserer meget på i kredsen, og det vil vi fortsætte med i fremtiden, indtil alle medlemmer er bevidste om, at de skal pleje og udvikle deres kompetencer siger Gitte Holmgaard Sørensen fra kredsbestyrelsen. Kredsen har også sat kompetenceafklaring på dagsordenen i kompetencerådet og SU, og vi er glade for at også bankens ledelse er positive overfor både kompetenceudvikling og kompetenceafklaring, siger Gitte Holmgaard Sørensen. Spar Nord Kreds opfordrer medlemmerne til at være bevidste om, hvor vigtigt det er at have en Plan B et alternativ til deres nuværende job fordi den vil være meget værdifuld at have, hvis man pludselig skulle miste sit arbejde. Men også fordi den kan give tryghed i arbejdslivet. En undersøgelse blandt 1.386 medlemmer af Finansforbundets webpanel sidste år viste, at kun 27 procent har en Plan B. Gitte Holmgaard Sørensen tvivler på, at tallet er meget større blandt medarbejdere i Spar Nord. Jeg tror ikke, folk er så bevidste om at have en Plan B. Vi har for nylig haft emnet med på dialogmøderne, som vi har holdt rundt omkring i landet. Vi opfordrer her til, at man sørger for at få referatført, hvilke ting man kan i år, som man ikke kunne sidste år, og hvilke ting man så skal kunne næste år på den årlige MUS-samtale. I bankens måling af det psykiske arbejdsmiljø viser det sig, at kun 69 procent har haft en MUS samtale indenfor de seneste 12 måneder, og kun 60 procent har en udviklingsplan. Det er bestemt ikke godt nok, siger hun. God søgning til Uddannelsespuljen I forbindelse med fusionen og strukturtilpasningerne sidst i 2012, hvor 160 stillinger blev nedlagt, indbetalte banken et beløb til en uddannelsespulje, som Kredsen administrerer. Målet med puljen var, at afskedigede kunne søge midler til at komme videre i deres arbejdsliv. Og målt på den foreløbige interesse har puljen været en succes, fortæller Rikke Henriksen fra kredsbestyrelsen. Der har været en god søgning til Uddannelsespuljen. Omkring 60 procent af de berørte personer fra afskedigelsesrunden har søgt midler fra den til at videreuddanne sig. Alle, der har søgt tilskud til erhvervsrettede uddannelser, har fået tilskud, men heldigvis er der stadig nogen tilbage, siger hun. Eksempelvis har en tidligere stabsansat fået støtte til at tage den nye kommunom-uddannelse, der kvalificerer til sagsbehandlerjob i kommuner, mens andre har fået finansieret et sprogkursus. Jeg kender også til en tidligere kollega, som fik tilskud til at tage et kursus i dødsbobehandling, og som siden har fået job som advokatsekretær. Så man må konstatere, at Uddannelsespuljen har gjort gavn, siger Rikke Henriksen.

10 Beretning Af Jannie Skovsen, næstformand Det faglige arbejde i Spar Nord Bank Hvis man bogstaveligt talt kunne tage temperaturen på, hvordan det faglige arbejde i banken fungerer, ville termometeret vise et anseligt antal plusgrader I Spar Nord Bank differentierer vi os fra konkurrenter også når det gælder involvering af medarbejderne. Det betyder, at vi gør nogle ting meget anderledes, end man gør det andre steder. Vidste du for eksempel, at vi i banken har unikke aftaler omkring: Antallet af tillidsmænd Afdelingsudvalgene (AU) Tillidsmandens ansvar I banken har vi en særlig aftale, når det kommer til antallet af tillidsmænd. Vi har valgt at indgå en aftale med banken om en struktur, som afviger fra overenskomsten. Overenskomsten giver mulighed for en tillidsmand i enheder med 10 personer. Vi har i stedet valgt en løsning, hvor vi har langt færre tillidsmænd, idet der i stedet er en tillidsmand for hver direktør i banken. Dette hænger tæt sammen med en anden unik aftale nemlig aftalen om, at ledelsen har inviteret tillidsmændene ind i ledergrupperne. Baggrunden er, at tillidsmanden gives en mulighed for at påvirke beslutninger, og ledelsen får en mulighed for i fortrolighed at sparre med tillidsmanden inden en beslutning træffes. Det handler ikke om, at ledelsen sælger ud af ledelsesretten. Den er der naturligvis, men det handler om at tage dialogen inden beslutninger træffes. Der er derfor enighed i organisationen om, at strukturen giver god mening. AU fungerer rigtig godt En anden unik institution er afdelingsudvalgene. Hvert bank- og forretningsområde har sit eget AU. Afdelingsudvalgenes eksistens hænger tæt sammen med bankens unikke lokalstrategi. Lokalstrategien betyder nemlig, at en række beslutninger træffes af direktøren for området, og AU fungerer som en lokal udgave af Samarbejdsudvalget (SU). Dagsordenen har en række punkter, som er fastsat på forhånd, ligesom der er rig mulighed for den enkelte for at sætte emner på dagsordenen. Og så bruger SU de lokale AU til at implementere nye tiltag for eksempel den nye arbejdsmiljøundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. AU får rollen som lokal tovholder og skal afrapportere tilbage til SU. Tanken er, at man lokalt gennem dialog fremmer trivslen og engagementet, samtidig med at organisationens enheder kan inspirere hinanden. Generelt er det kredsbestyrelsens vurdering, at afdelingsudvalgene i områderne fungerer rigtig godt. Vi har netop aftalt en ny struktur for AU, som tager højde for, hvor mange man er i et bankområde og på hvor mange adresser. Det betyder, at vi som noget helt nyt har AU, som fremover alene består af direktør og tillidsmand. Det er naturligvis en mærkbar ændring mange steder, og det stiller større krav til forberedelse til mødet. På vores tur rundt i banken i forbindelse med de netop afholdte dialogmøder har vi også talt om dette, og det er heldigvis vores oplevelse, at man alle vegne er frisk på opgaven.

Af journalist Carsten Jørgensen Trivsel stadig vigtig for Spar Nord Kreds Beretning 11 Selv om godt 90 procent i bankens måling af det psykiske arbejdsmiljø svarer ja til, at de trives med deres job, er der stadig grund til at fokusere på trivslen. For der er fortsat medarbejdere, der er hårdt pressede i hverdagen, fortæller Gitte Holmgaard Sørensen fra kredsbestyrelsen Den gode nyhed om trivsel er, at ni ud af ti medarbejdere i Spar Nord trives med deres job i banken. Det viser den seneste måling af det psykiske arbejdsmiljø, som indgår i den elektroniske arbejdspladsvurdering (APV), der gennemføres en gang om året. Det er positivt, at der lokalt i AU erne er sat en proces i gang, så der lokalt arbejdes med trivselsmålingerne gennem dialog, mener Spar Nord Kreds. Det er vigtigt at fastholde et stærkt fokus på trivsel. Mange løber stærkt i hverdagen for at nå alle deres opgaver, og med den nye strategi i banken med 5-3-1 møder for rådgiverne, kan vi risikere, at flere kolleger kommer under pres, siger Gitte Holmgaard Sørensen. Den nye strategi er endnu et skridt mod mere performancekultur og mindre familiekultur. Derfor opfordrer vi til, at man fortsat husker holdånden og hjælper hinanden med at opnå de gode resultater, tilføjer hun. Træk grænsen Kredsen er glad for, at bankens ledelse vil debattere trivsel i SU og AU erne. Dialogværktøjet Træk Grænsen, som Finansforbundet udviklede i 2012, er et værktøj som bliver brugt i dagligdagen og som er blevet anvendt, hvilket kan ses ud af AU referaterne. Træk Grænsen er 55 kort med ord som stress, vaner, forventninger, hjemmearbejde og andre begreber fra arbejds-livet har vist sig at være godt til at sætte gang i en debat om det moderne arbejdsliv, trivsel og pres i dagligdagen. Selv om medarbejderne i undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø i høj grad udtrykker tilfredshed med trivslen på deres job, er der dog ting, der kan forbedres. Ser man de områder, der scores lavest på, er det spørgsmålene min leder giver mig klar besked om, hvad der forventes af mig og mit arbejde bliver påskønnet og anderkendt, hvilket indikerer, at der efterlyses mere ledelsesopmærksomhed, førend trivslen er helt i top, påpeger Gitte Holmgaard Sørensen. Hvad er Social kapital? Virksomheders sociale kapital bliver defineret på lidt forskellige måder. En af de tilgange, der er blevet mest udbredt i Danmark, er at vurdere den sociale kapital ud fra følgende tre elementer: Tillid dvs. at man kan regne med hinanden, herunder at medarbejderne har tillid til det, kolleger og ledelse siger, og at ledelse har tillid til, at de ansatte af sig selv udfører et godt stykke arbejde. Retfærdighed dvs. at alle parter i virksomheden oplever, at de bliver fair behandlet. Det handler ikke kun om, at goderne bliver retfærdigt fordelt, men mindst lige så meget om, at tingene går ordentligt for sig. Samarbejde om kerneopgaven dvs. at medarbejdere og ledelse formår at arbejde effektivt sammen om den opgave, virksomheden er sat i verden for at løse. Social kapital på dagsordenen Spar Nord Kreds vil i sin reviderede strategi sætte Social Kapital på dagsordenen i efteråret 2014. Begrebet Social Kapital er interessant, fordi det kobler systematiseret viden om trivsel og godt arbejdsmiljø med bundlinje og god performance. Det er noget, der er forsket i, og der er dokumentation for sammenhænge. Arbejdsmarkedsforskerne har specifikt isoleret tre størrelser ud af de mange fænomener, de undersøger, når de kortlægger trivslen. Det er tillid, retfærdighed og samarbejde. Det er dem, man kalder den sociale kapital, og det er dem, der har en helt særlig indflydelse på produktiviteten. Finansforbundet har for nylig udgivet pjecen Social kapital en fælles sag, som beskriver begreberne i social kapital, og hvordan man kan arbejde med at udvikle den. Pjecen beskriver også vigtigheden af relationerne på arbejdspladsen mellem medarbejderne indbyrdes og mellem medarbejdere og ledelsen. På hjemmesiden Finansforbundet.dk/ socialkapital kan du læse mere om emnet og downloade pjecen.

12 Beretning Af Jannie Skovsen, næstformand Sektoren skal reguleres fair Finansforbundet arbejder hårdt for at præge politikdannelsen både herhjemme og i udlandet Størsteparten af den lovgivning, der rammer de danske pengeinstitutter, stammer fra EU. For at sikre vores medlemmer de bedste vilkår for fremtiden arbejder Finansforbundet benhårdt på at præge politikdannelsen både herhjemme og i udlandet. Især ligger det os lige nu meget på sinde, at drøftelserne om bankunion og overenskomstforhold, som er væsentlige for os, sker i de rigtige fora. Sektorens imageproblem som de onde banker kan påvirke beslutninger negativt - derfor blander Finansforbundet sig i debatten og søger indflydelse, så reguleringsindsatsen overfor finanssektoren tager udgangspunkt i de ansatte. I hovedtræk sker det politiske arbejde under tre temaer: Ansvarlig og fair regulering Finanskrisen har udløst et behov for strammere regulering af den finansielle sektor. Men overregulering kan bremse udviklingen i sektoren og medføre et pres på omkostningsminimering og afskedigelser. For Finansforbundet er det derfor afgørende, at reguleringen er ansvarlig og fair, at der skabes rammer for en bæredygtig og konkurrencedygtig finansiel sektor, og at reguleringen koordineres internationalt, så konkurrenceforholdene ikke skævvrides både i forhold til udenlandske banker og indenlandske skyggebanker(*). Fx søger Finansforbundet indflydelse på beslutningerne omkring en bankunion, som skal sikre ensartet tilsyn og regulering af finansielle virksomheder i EU. EU-landene indgår aftaler om, hvordan man skal håndtere lukning af banker, der er for svage til at klare sig. I Finansforbundet er vi bekymrede for, at de danske banker kommer til at betale dyrt for at redde svage udenlandske banker. Lige nu har Danmark en stærk finansiel sektor som selv har betalt regningen for finanskrisen. Derfor arbejder vi på at sikre, at de danske pengeinstitutter ikke skal betale regningen én gang til for at rydde op i udenlandske banker. Sektorens ansvar og image Omdømmet er fortsat i bund. Det er alvorligt, da sektorens image er væsentlig for sektorens forretningsmuligheder og dermed medlemmernes arbejdsmiljø og vilkår. Finansforbundet arbejder derfor på at nuancere omverdenens syn på den finansielle sektor. Fakta er, at den finansielle sektor på mange måder bidrager markant og positivt til udviklingen af det danske samfund. Det glider desværre oftest i baggrunden i forhold til negative historier med fokus på uansvarlighed og inkompetence. Det ligger Finansforbundet stærkt på sinde, at man som medarbejder i den finansielle sektor skal opleve en grundlæggende stolthed ved sit job. Sektorens udvikling og rolle i samfundet Den finansielle sektor er i hastig udvikling og tendenserne har direkte eller indirekte indflydelse på vores medlemmers dagligdag, fx: digitalisering outsourcing & offshoring filiallukninger fusioner og konkurser it-centralernes rolle og sammensætning retail vs. investeringsbanking realkreditinstitutternes fremtid tendenserne indenfor forsikring og pensions sektorerne små banker vs. store banker udenlandske aktørers indtog i Danmark danske virksomheders ekspansion internationalt Sektoren er midt i en brydningstid på mange niveauer. Det betyder, at behovet for nytænkning er endnu større end tidligere. En evig jagt på effektiviseringer skaber ingen udvikling i sektoren, hvis ikke de ledsages af nytænkning og nye forretningsområder. Derfor appellerer vi til bankernes ledelser om at se muligheder investere i fremtiden og ikke ensidigt fokusere på egenkapitalforrentning og omkostningsprocenter. Udvikling frem for afvikling - det handler om hele sektoren, om den enkelte virksomhed og om det enkelte job. (*) EU definerer skyggebankvirksomhed som et system for kreditformidling, der involverer aktører og handlinger, der befinder sig uden for det almindelige banksystem og derfor ikke er reguleret på samme måde som bankerne.

Som medlem af Finansforbundet har du adgang til billige forsikringer og feriehuse. Og du kan få klækkelige rabatter på indkøb i 4.500 butikker via Forbrugsforeningen og på benzin og fyringsolie. Læs mere på Finansforbundet.dk/sparpenge

14 Regnskab for Spar Nord Kreds 2013 Resultatopgørelse Balance Indtægter Medlemskontingent Rejserefusioner Renter 2013 843.427 517.897 4.846 2012 747.763 430.352 9.478 Aktiver: Indestående i Spar Nord Indestående på Udd. pulje Diverse tilgodehavender Tilgodehavende rejserefusion 2013 2.007.706 1.962.690 160.620 2012 1.907.787 38.108 90.597 Indtægter I alt 1.366.170 1.187.593 Aktiver i alt 4.131.016 2.036.492 Udgifter Tillidsmænd Medlemmer Generalforsamling Kredsbestyrelsen Finansforbundet Samarbejde m/andre organisationer Administration 639.600 18.799 113.128 325.930 19.332 5.012 127.863 421.757 173.963 96.005 299.290 6.429 820 84.779 Passiver: Gæld Skyldige omkostninger Skyldig A-skat m.v. Forudbetalt kontingent og gruppeliv Gæld i alt Egenkapital: Egenkapital primo Indskud Kreds Nord (Sparbank) Årets resultat 1.962.690 5.311 16.677 905 1.985.583 2.028.927 116.506 7.565 7.565 1.752.729 171.648 104.550 Udgifter i alt 1.249.664 1.083.043 Egenkapital i alt 2.145.433 2.028.927 Resultat 116.506 104.550 Passiver i alt 4.131.016 2.036.492 Udgiver: Spar Nord Kreds Skelagervej 15 9100 Aalborg Telefon 9634 4341 dkr@sparnord.dk Redaktion: Ole Skov (ansv.) Lene Aaen Kommunikation Design: Hans Munk, Finansforbundet Tryk: Datagraf A/S Udgives af Spar Nord Kreds en virksomhedskreds i Finansforbundet Oplag: 1.700

15 Kredsbestyrelsen Ole Skov Formand, Kredskontoret osk@sparnord.dk 96344340 / 44340 Jannie Skovsen Næstformand, Kredskontoret jas@sparnord.dk 96342906 / 42906 Gitte Holmgaard Sørensen Fuldtidsbestyrelsesmedlem, Kredskontoret gsr@sparnord.dk 96342904 / 42904 Rikke Henriksen Fuldtidsbestyrelsesmedlem, Kredskontoret rvh@sparnord.dk 96342905 / 42905 Lene Aaen Fuldtidsbestyrelsesmedlem, Kredskontoret lee@sparnord.dk 96342903 / 42903 Mette Haugaard Andersen Deltidsbestyrelsesmedlem, Spar Nord, Hjørring mea@sparnord.dk 96230658 / 46658 Michael Jensen Deltidsbestyrelsesmedlem, Handelsområdet mje@sparnord.dk 96344333 / 44333 Ulla Mølgaard Sørensen Deltidsbestyrelsesmedlem, Juridisk afdeling ums@sparnord.dk 96341092 / 41092 Vakant Deltidsbestyrelsesmedlem Kontaktoplysninger: På kredskontoret møder du vores kredssekretær Dorthe Kræmmergaard dkr@sparnord.dk 96344341 / 44341 Kredsens hjemmeside: www.sparnordkreds.dk Postadresse: Spar Nord Kreds, Skelagervej 15, Postboks 162, 9100 Aalborg

16 Har du læst dit blad? Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare. Spørgsmål: 1. Hvor mange kredsbestyrelsesmedlemmer arbejder på fuld tid i bestyrelsen? a. 0 b. 5 c. 9 2. Hvor stor en kursstigning har bankens aktionærer oplevet i 2013? a. næsten 50 procent b. næsten 70 procent c. næsten 90 procent 3. Hvad er betegnelsen for det nye begreb om trivsel, som kredsen vil sætte på dagsordenen? a. Social kapital b. Menneskelig kapital c. Mindfulness 4. Cirka hvor mange kundemøder skal der efter planen gennemføres i 2014? a. 100.000 b. 130.000 c. 160.000 5. Hvor mange områder i banken mangler p.t. en tillidsmand? a. 0 b. 1 c. 2 Løsningen sendes til: Spar Nord Kreds Skelagervej 15 9000 Aalborg eller pr. mail til dkr@sparnord.dk Svarfristen er tirsdag den 1. april 2014. Vi trækker lod om 5 stk. Bellevue Boxe med Champagne brunch for 2. Vinderne får direkte besked.