Faglige overgange - Hvordan kan man styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser? Slutkonference, Høje Taastrup Gymnasium, 9. januar 2015
Program 10.00 10.10 Velkomst ved Undervisningsministeriet 10.10 10.50 Indledende oplæg: Erfaringer og hovedpointer fra projektet 10.50 11.10 Pause 11.10 12.30 1. runde paneldebatter. 1A: Samarbejder mellem folkeskoler og gymnasier: Fagkrav, elevkendskab og arbejdsformer 1B: Engelsk kommunikativt eller litterært fag? 12.30 13.30 Frokost 13.30 14.40 2. runde paneldebatter. 2A: Overgangens didaktiske designs: Master Class, Ung-til-ung, og andre greb. Hvad virker det på? 2B: Matematik: Hvordan kan man løfte elever i det fag, hvor alt er svært? 2C: Dansk: Det samme bare anderledes 14.40 15.00 Pause kaffe, te og kage 15.00 15.30 Afsluttende oplæg
Erfaringer og hovedpointer fra projektet Aase Bitsch Ebbensgaard Jens Christian Jacobsen Lars Ulriksen Dorte Christiansen Elmeskov Britta Eyrich Jessen Lone Svarstad (AU)
Projektets baggrund
Projektets opbygning Otte skoleprojekter: Brøndby Gymnasium Egaa Gymnasium Næstved Gymnasium og HF Randers HF og VUC Rybners Gymnasium og HF Silkeborg Gymnasium Sorø Akademis Skole Tørring Gymnasium Tre hovedspørgsmål: 1. Hvordan er de tre fag forskellige i henholdsvis grundskolen og de gymnasiale uddannelser? 2. Hvordan opfatter lærerne fagenes forskelligheder og problemerne i disse på grundskole og gymnasium? Hvordan kommer forskellene til udtryk? 3. Hvad oplever elever som svært, let og anderledes i fagene i overgangen mellem gymnasium og grundskole og hvordan svarer det til lærernes vurderinger?
Empirigrundlag Rapporter fra hver af de otte skoleprojekter Spørgeskemaundersøgelser: De 374 lærere som underviste i dansk, engelsk eller matematik på de otte skoler. 198 svarede (DA=72; EN=57; MA=77) 48 % 216 elever en klasse på hver skole (to i Sorø) Interview 13 grundskolelærere 24 gymnasielærere 10 gymnasieledere 11 grundskoleelever 33 gymnasieelever Selvregulerede interview Observationer af ni undervisningsseancer Analyse af styringsdokumenter Møde med fagkonsulenter
Hvad er anderledes hvad er svært Selvstændighed og ansvar - Men hvad har man indflydelse på [Lærerne] har en idé om at rigtigt meget på gymnasiet, det er vores eget ansvar at lave lektier, med afleveringer, alt muligt. Men så snart vi laver noget, vi ikke må i timerne, så er det ikke vores eget ansvar. Så skal de blande sig. Jeg kan godt mærke, hvis jeg sidder og laver noget i en time, så kan jeg udmærket mærke, så har jeg ikke lært det, jeg skulle, og så sidder jeg med den. [ ] Hvorfor slår de så ikke ned, når folk kommer og ikke har lavet deres lektier. Der er de egentlig ligeglade, så kan du bare ikke følge med i timen, så får du dårligere karakterer. Det er bare synd. Med sådan nogen ting, så slår de ned. Det synes jeg er underligt (Stx-elev)
Hvad er anderledes hvad er svært Selvstændighed og ansvar Faglige udfordringer og fagligt niveau Større faglige udfordringer og det synes mange elever er godt Højere fagligt niveau og det synes eleverne er naturligt Nogle gange svært ved at forstå kriterier og forklaringer Det er svært at finde ud af hvordan forskellige genrer og stile skal opbygges for at få gode karakterer. Kravene og den feedback, man får, er ikke altid så nem at forstå Højere tempo som er svært Man skal være rigtig god til at følge med i undervisningen, da stoffet bliver gennemgået relativt hurtigt og misser man det, så er man lidt på bar bund.
Hvad er anderledes hvad er svært Selvstændighed og ansvar Faglige udfordringer og fagligt niveau De sociale relationer mellem lærere og elever Nogle elever som efterlyser større tæthed (at læreren genkender, smiler, er opmærksom) Grundskolelærer som er usikker på, om hendes elever vil blive væk Men også lærere og elever, som tænker, at det er meningen, der skal ske en ændring i relationerne
Hvad er anderledes hvad er svært Selvstændighed og ansvar Faglige udfordringer og fagligt niveau De sociale relationer mellem lærere og elever Mængden af og betydningen af lektier At man skal huske at lave sine opgaver eller lektier for ellers så kan man ikke altid være med i timerne. Man kunne godt lade være med det i folkeskolen Der er større krav til en, men man er også lidt på egen hånd, med hensyn til at møde til timerne, lave lektier, og aflevere opgaver.
Hvad oplever lærerne som udfordrende To hovedpunkter som generel udfordring: Den faglige spredning At lære eleverne hvad gymnasiet går ud på (det er både fagligt og måder at deltage i undervisningen og det faglige arbejde på)
Erfaring: Kontakt mellem skoleformerne Flere skoler har arrangeret gensidig observation Nogle skoler har holdt fælles møder En skole har holdt internat, hvor man bl.a. arbejdede med at udvikle undervisningsmaterialer En skole har kunnet gennemføre gensidig censurering Udbytte: For grundskolelærere at få indblik i, hvad eleverne skal kunne For gymnasielærerne at få indblik i spredningen i en grundskoleklasse, i prøveformer og i måder der arbejdes med tekster At få en fornemmelse af niveauet (især censorsamarbejdet, som ikke alle kan gennemøre)
Hvad er forskelle og vanskeligheder i dansk En stor del af eleverne oplever at dansk ikke adskiller synderligt, bortset fra at der er højere niveau Men en del mener også dansk er mere tekstnært og grundigt. Lærerne opdagede forskelle i genrerne en forskel de ikke havde været opmærksomme på før Forskel i tekstarbejdet mellem Synsninger og argumenter Vægtning af det kreative og praktisk orienterede Analysen retter mod forholdet mellem læser og tekst (GS) eller til teksten alene (GY) men noget handler måske også om tradition: i GY indgår også formuleringer om demokratisk samfund, lyst og det sansede?
Hvad er forskelle og vanskeligheder i engelsk Mange elever synes ikke det er meget anderledes eller sværere Nogle elever (også i selvregulerede interview) peger på mere analyse og faget bliver ligesom dansk Lærere: faget er et analysefag og ikke et snakkefag Metasprog: I stedet for at skrive en artikel skal eleverne nu analysere i deres tekst, hvad der kendetegner en artikel En GS-lærer undrer sig: Oplever ikke GS-eleverne kan slippe afsted med en masse synsninger, men der bliver givet udtryk for fra gymnasielærernes side, at det virker som om, det er det eneste de kan. Mærkeligt! Tydeligt skift fra GS til GY men uklart hvor bevidste lærerne og eleverne er om det Engelsk i GS: Alle GS-eleverne skal kunne kommunikere med andre på engelsk, men ikke alle skal i gymnasiet
Hvad er forskelle og vanskeligheder i matematik Eleverne oplever faget som helt anderledes Både undervisningsform og indhold ændrer sig Tre elementer: Det hele er svært Jeg har altid haft svært ved matematik Læreren er ikke særligt god til at forklare Lærerne mener eleverne mangler grundlæggende matematik- og regnefærdigheder I selvreguleret interview: Grundskole: Uformelt; konkret; praksis Gymnasium: Formelt; abstrakt; teori Styringsdokumenterne rummer forskelle men traditioner spiller formentlig også ind
Didaktiske design Særlige tilrettelæggelser, for eksempel - Valgfag - Master class - Ung-til-ung-undervisning Retter sig især mod grundskoleelever
Et par pointer at slutte på Det er ikke i alle tilfælde mangel på sammenhæng i den forstand at alting er nyt og anderledes Men noget er anderledes, og der er ikke altid fokus på at begynde dér, hvor det ligner Der er ikke altid en opmærksomhed på det, som er fælles Noget af forskellen er ikke at indholdet er anderledes, men at måden man gør på er anderledes I nogle tilfælde er det anderledes (fx litteraturanalyse i engelsk), men lærerne lader (groft sagt) som om det ikke er det Der kan ikke være en sømløs overgang for det er forskellige institutioner og grundskolen skal rette sig mod flere ting
Pause og derefter workshops 1A: Samarbejder mellem folkeskoler og gymnasier: Fagkrav, elevkendskab og arbejdsformer Lokale: Plenum (her) 1B: Engelsk kommunikativt eller litterært fag? Lokale: B 112 (ud af døren og til venstre) 2A: Overgangens didaktiske designs: Master Class, Ungtil-ung, og andre greb. Hvad virker det på? Lokale: Plenum (her) 2B: Matematik: Hvordan kan man løfte elever i det fag, hvor alt er svært? Lokale: B 112 2C: Dansk: Det samme bare anderledes skrivegenrer, tekstlæsning og fagsprog i grundskolen og gymnasiet Lokale B 110
Afslutning tanker til weekenden og videre frem
Projektet har vist at Der er et behov for viden om hinandens uddannelsestrin Overgangsproblemerne vedrører både form og indhold Men også: Der er et behov for at anerkende at der er nødt til at være et vist spring, fordi grundskolen er mere end en gymnasieforskole Og et behov for fagdidaktisk arbejde, fx: Hvad betyder det at noget er abstrakt Er læringsmålet meningsfyldt? Hvorfor skal vi have to danskfag? Er det et begrundelsesproblem: Hvorfor skal man lære dansk på A-niveau?
Hvad er der af handlemuligheder? Samarbejder fx om bedømmelser Oversættelsesopgaver af grundskoleopgaver til gymnasiesprog Ændrede opgaveformer Ændrede rækkefølger Øget koordinering på flere niveauer Inden for skolerne Mellem lærere på skoleformerne På styrelsesniveau Didaktiske design
Lærernes indstilling og kompetencer Hvad er den største udfordring for dig som underviser, når du skal undervise elever, lige efter de er begyndt på gymnasiet? At bruge det, de har lært og vise respekt for det. At få dem til at tale og tænke med, tro på deres indfald og ideer Opbygge selvtillid
Lærernes indstilling og kompetencer 2 Hvad er den største udfordring for dig som underviser, når du skal undervise elever, lige efter de er begyndt på gymnasiet? At de skal forstå, at der skal arbejdes og at videnstilegnelse kræver tid, engagement og fordybelse. De er ikke vant til at lave lektier og læser tekster på måske 4 sider max. De er vant til at blive håndholdt og kan ikke forstå, hvis ikke vi giver dem fokusområder til tekster (mht. på at de selv skal kunne sortere skidt fra kanel) og guider dem igennem lektielæsninger. SÅ er der noget med ansvar - de skal forstå, at de selv har valgt at være på gymnasiet, at de sådan set bare kan forlade steder, hvis de møder frem uforberedte etc. Nogle skal lære at alle tekstfortolkninger ikke er lige gode - og lære, at det ikke er nok at sige: "Fordi jeg syns' det".
Lærernes indstilling og kompetencer 3 Hvad er den største udfordring for dig som underviser, når du skal undervise elever, lige efter de er begyndt på gymnasiet? Den største udfordring er at få eleverne til at forstå at de faglige emner ikke behøver at være noget de kan forholde sig til INDEN eller IMENS forløbet er i gang. At de ikke behøver at have et nært forhold til sagalæsning, fx, men at det har en betydning ift. et mere overordnet mål, nemlig at blive klogere på verden, historien, kulturen. Man kan sige at udfordringen er at slukke lidt for deres "hvad synes jeg egentlig selv om det vi laver lige nu"-knap.
Lærernes indstilling og kompetencer 4 Hvad er den største udfordring for dig som underviser, når du skal undervise elever, lige efter de er begyndt på gymnasiet? At gøre undervisningen relevant og vedkommende Ved anvendt matematik og eksempler at illustrere matematik i sin udfoldelse og nødvendighed i et moderne samfund. Kort sagt perspektivering. Men også at opbygge god arbejdsdisciplin At bygge bro mellem skole og gymnasiet
Tak for i dag og god vind dagen gryr