Tovshøjskolen
INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT
KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Tovshøjskolen 305 Elever 23,5% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 44 Elever i modtagelsesklasser 99,7% Af skolens elever har dansk som andetsprog Tovshøjskolen Janesvej 2 8220 Brabrand Tlf.: 87139050 Skoleleder: Aase Nielsen E-mail: aasen@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT
SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Tovshøjskolen er en heldagsskole i bydelen Gellerup, som er en forstad til Aarhus. Gellerup udgøres primært af to store boligkomplekser, Gellerupparken og Toveshøj. Begge opført sidst i 1960erne. Skoledistriktet omfatter Brabrand Boligforenings afdelinger Gellerupparken og Toveshøj, samt parcelhuskvarterer. Lokalområdet er kendetegnet ved en høj grad af sproglig og kulturel mangfoldighed samt en høj andel af børn og unge. Mere end halvdelen af beboerne i Gellerup og Toveshøj er under 20 år. Vores skole er stor og rummelig og ligger på en 81.000 m2 grund. Bygningerne udgør ca. 19.000 m2. er opdelt i seks huse med klasselokaler. Endvidere har vi en fagfløj, bibliotek, en stor kantine, administrationsafdeling, tand- og lægeklinik, svømmehal, idrætshal, diverse idrætslokaler, to skolegårde og multibaner. har gennem de seneste år gennemgået en omfattende renovering af de fysiske rammer. Mere end 40 millioner er brugt på at forbedre indeklima, toiletforhold, kantinekøkken m.m. Elevforudsætninger I normalklasserækken er antallet af elever med dansk som andetsprog 100 pct. Vores afgangselever får også 12-taller! Faktisk klarer en del af vores elever sig rigtig godt socialt, personligt og fagligt på trods af deres til tider vanskelige opvækstbetingelse. En del er imidlertid udfordret i forhold til fundamentale sociale og personlige færdigheder, elementær omverdensforståelse og begrebsdannelse samt basale sproglige og faglige færdigheder. Det er afgørende, at alle børn bliver udfordret uanset deres færdigheder. Vi skal derfor i tæt samarbejde med forældrene både løfte den fagligt udfordrede elevgruppe samt udfordre den fagligt stærke. Heldagsskole Tovshøjskolen er en heldagsskole. Det betyder, at vores elever går i skolen fra kl. 8.15 til kl. 15.45. Målet med heldagsskolen er at styrke eleverne socialt, kulturelt, sprogligt og fagligt via dannelsen af et spændende læringsmiljø, hvor eleverne får flere undervisningstimer i folkeskolens fag end almindeligvis. Heldagsskolen er en god kombination af undervisning og undervisningsrelaterede aktiviteter fordelt på hele skoledagen. SFO en er nedlagt, og det pædagogiske personale indgår i heldagsskoletilbuddet. Vi tilbyder pasning i ydertimerne og skoleferier. 4 KVALITETSRAPPORT
Se yderlige information i skolens vision og grundlag på kommunens og skolens hjemmeside. OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE Ledelse og medarbejdere Skoleledelsen på Tovshøjskolen består af skoleleder Aase Nielsen, pædagogisk og viceskoleleder Christian UDVIKLING Trøning, pædagogisk leder er vakant Professionsløftskole samt administrativ med leder særlig Preben indsats Tolstrup. i udskolingen. Bedre udnyttelse af digitale Ved vores sidste læremidler ift. tosprogede. kvalitetssamtale Det pædagogiske personale udgøres Program af 54 engagerede for styrkelse og af tosprogede dygtige medarbejdere elevers faglighed. (7 pædagoger og 47 lærere). aftalte Hertil vi er følgende 6 ansat i tekniske servicefunktioner, og yderligere 5 er ansatte i kantinen. udviklingspunkter: Skolebestyrelse Vores engagerede skolebestyrelse består af formand Ibtihaj Hassan El-Khodr og næstformand Hiam Bawady, Hala El Awad, Huda Awad. OPFØLGNING Som opfølgning på deltager i et udviklingsprogram under undervisningsministeriet, hvor fokus er på sproget i vores aftaler har vi..: undervisningen. Der drejer som om et 3-årigt forløb. Der er tre spor i projektet, og skolen laver handslingsplan for alle tre spor hvert år. De tre spor er: Implementering af fokus på sproget i al skolens undervisning. Særlig indsats målrettet dansk og matematik på nuværende 8. årgang. (dette sker via digitale læringsmidler) Indsatser til sikring af forankring, projektstyring og medejerskab. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Sidste evaluering viste en positiv bevægelse i sproget i alle fag. 5 KVALITETSRAPPORT
FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Vores forældresamarbejde er først og fremmest værdibårent. De bærende værdier er tillid og repsekt. Vi prøver at finde balancen mellem at stille tydelige krav til forældrene samtidig med, at vi er nødt til at stilladsere om mange af vores forældre, for at de kan leve op til kravene. Den samme balance søger vi at finde mellem det, at vi som dansk folkeskole holder fast i grundlæggende danske værdier, samtidig med at vi udviser respekt for den kulturelle forskellighed. Konkret har vi ansat en skole/hjemvejleder, der arbejder ud fra ovenstående i et samarbejde med det pædagogiske personale og ledelse. Som resultat ser vi, at... Vi oplever, at forældrenes opbakning til skolen er i udvikling. Bl.a. er der stort fremmøde til vores MusikUnik koncerter ligesom vores skolefest tiltrak mange forældre. Vi kan også konstatere, at vi har fået godt gang i bestyrelsesarbejdet. s evaluering af skole/hjemsamarbejdet er positiv ud fra vores virkelighed. Vi ved godt, at det er en mindre del af forældrene, der besvarer evalueringen, men en større del end tidligere. 6 KVALITETSRAPPORT
FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2009...samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 70,1% 77,2% 86,6% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2009...kontakten til personalet i skolen 63,2% 67,6% 75,8% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad... 2009...har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 51,2% 58,1% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2009...deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 69,3% 84,6% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2009...skolen samlet set 62,9% 67,1% 63,6% 79,7%...SFO samlet set - - - - Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT
LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Grundlaget for læring er trivsel og den personlige udvikling, derfor er det en særlig indsats hos os. (beskrives senere) For at nå de faglige mål arbejder vi med: DSA i alle fag. Læringsmål frem for mål for undervisningen. Cooperative Learning En tur/kultur kanon Fodboldskole MusikUnik Som resultat ser vi, at... Med så mange tiltag er det svært at sige, hvad der er en konsekvens af hvad, men samlet set har skolen pt. 60% af vores elever i uddannelse 15 mdr. efter uddannelsen er begyndt. I forhold til landsgennemsnittet for sårbare børn, som en stor del af vores børn tilhører, ser det ud som om, at skolens indsatser virker. (På landsplan får 37 % af sårbare børn en uddannelse (der kan være tale om børn og unge med særlige sociale problemer, herunder børn, hvor forældrene ikke eller kun vanskeligt kan leve op til deres forældreansvar, ligesom det gælder indsatsen over for børn og unge med nedsat funktionsevne, herunder f.eks. udviklingshæmmede, børn med autisme, døve og døvblinde, blinde, børn med fysisk handicap.) 9 KVALITETSRAPPORT
KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 4,2 4,8 4,5 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 4,3 6,0 5,1 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 4,3 4,1 3,6 6,6 Dansk skriftlig orden 5,5 7,0 - Dansk mundtlig 4,5 6,9 4,8 7,9 Matematik færdigheder 2,7 5,7 4,7 7,4 Matematik problemløsning 1,6 3,3 4,0 6,5 Engelsk mundtlig 3,6 7,2 4,3 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 4,9 5,6 4,5 6,7 10 KVALITETSRAPPORT
Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig 4,2 - - 7,7 Tysk mundtlig - - 4,2 6,2 Fransk mundtlig - - - 7,3 Historie mundtlig - 4,5 4,9 7,5 Samfundsfag mundtlig - - - 7,3 Kristendomskundskab mundtlig - - - 7,8 Biologi skriftlig 4,4 - - 7,2 Geografi skriftlig - 3,1 4,7 7,5 Mundtlig matematik - - 7,2 Tysk skriftlig - - 8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 4,0 5,3 4,5 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 4,0 5,4 4,5 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 1,8 2,7 1,9 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 7,8 8,0 7,9 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT
Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 30,0 22,5 I pct. 15,0 7,5 0,0-3 0 2 4 7 10 12... Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT
TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct. 120 90 60 30 Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe 7 0 2008 2010 Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 %. 100 75 A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct. 50 25 D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker 0 2009 13 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 100 75 50 25 Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater 0 2008 2010 14 KVALITETSRAPPORT
LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 120 90 60 30 Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater 0 2008 2010 LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) 120 90 Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 60 30 Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater 0 2008 2010 15 KVALITETSRAPPORT
PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2009...skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 58,0% 63,8% 72,3% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 88,1% 96,7% 78,9% 92,5% 1. klassetrin 95,3% 92,9% 100,0% 91,1% 2. klassetrin 100,0% 97,1% 91,7% 93,0% 3. klassetrin 85,7% 100,0% 93,5% 94,5% 4. klassetrin 100,0% 86,4% 84,6% 92,7% 5. klassetrin 85,2% 94,7% 90,5% 91,9% 6. klassetrin 100,0% 88,0% 93,8% 90,8% 7. klassetrin 69,2% 100,0% 82,1% 88,4% 8. klassetrin 73,3% 91,7% 95,8% 87,5% 9. klassetrin 90,9% 76,5% 80,0% 87,2% 10. klassetrin - - - 87,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT
OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren 2015. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 35,3% 31,0% 21,9% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 55,9% 62,1% 68,8% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 40,5% 53,6% 59,3% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter - - - 72,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... 2010-årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter - - - 78,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2009...skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 62,8% 52,2% 68,8% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT
TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Mange af vores børn kommer fra familier med store udfordringer. har derfor en særlig rolle i børnenes liv. I vores værdigrundlag er relationen mellem børn og voksne pointeret, som værende meget vigtig. Arbejdet med børnenes personlige og sociale udvikling tager meget tid i det daglige, men det er vigtigt at vi bruger denne tid. s samarbejde med musikskolen om MusikUnik giver mange af vores børn en oplevelse af at lykkes, hvilket vi betragter som en grundlæggende følelse for både trivsel og læring. I den understøttende undervisning er kroppen i centrum sammen med musik og IT. s kantine sælger sund og nærende mad. Sukkerholdige produkter er frasorteret. Som resultat ser vi, at... Vi har mange børn, der er glade for skolen, hvilket må være udtryk for, at de kan lide at være her. Aktiviter med meget kropslig udfoldelse er populærer. 19 KVALITETSRAPPORT
ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2009...Barnets trivsel i skolen - 69,3% 79,8% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 100,0% 96,8% 80,0% 97,1% 1. klassetrin 95,3% 92,9% 96,7% 96,6% 2. klassetrin 92,9% 100,0% 88,9% 97,5% 3. klassetrin 96,4% 100,0% 96,8% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT
Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 100,0% 72,7% 92,0% 98,1% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 95,2% 98,3% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 93,8% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 89,7% 98,2% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,3% 9. klassetrin 100,0% 91,2% 100,0% 98,0% 10. klassetrin - - - 97,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 88,9% 63,6% 79,2% 94,0% 5. klassetrin 81,5% 89,5% 76,2% 92,9% 6. klassetrin 84,2% 96,2% 75,0% 93,8% 7. klassetrin 61,5% 100,0% 82,8% 93,1% 8. klassetrin 60,0% 83,3% 95,8% 91,4% 9. klassetrin 90,6% 79,4% 96,7% 91,6% 10. klassetrin - - - 93,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT
Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 100,0% 77,3% 92,3% 93,6% 5. klassetrin 96,3% 100,0% 95,2% 93,3% 6. klassetrin 89,5% 96,2% 81,3% 94,2% 7. klassetrin 92,3% 90,0% 75,9% 92,8% 8. klassetrin 86,7% 100,0% 100,0% 93,9% 9. klassetrin 87,5% 88,2% 90,0% 92,8% 10. klassetrin - - - 88,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 1,9 1,6 1,8 3,3 8,5 9,9 11,4 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,3 5,5 5,5 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 16,9 17,0 18,6 11,3 22 KVALITETSRAPPORT
Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 8,4% 8,5% 9,3% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 58% 58% 57% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 46,0% 45,3% 41,2% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT
ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 66,7% 64,5% 72,2% 82,2% 1. klassetrin 76,2% 78,6% 86,7% 80,8% 2. klassetrin 60,7% 73,5% 88,9% 85,7% 3. klassetrin 67,9% 62,5% 96,8% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 61,1% 18,2% 15,4% 40,2% 5. klassetrin 96,2% 26,3% 33,3% 46,6% 6. klassetrin 94,7% 23,1% 33,3% 57,4% 7. klassetrin 92,3% 45,0% 34,5% 54,7% 8. klassetrin 73,3% 41,7% 37,5% 53,9% 9. klassetrin 84,4% 24,2% 36,7% 54,3% 10. klassetrin - - - 37,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 14,7 25,5 22,9 11,7 6. klassetrin 55,6 31,6 50,0 17,2 9. klassetrin 39,4 31,7 0,0 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 0,0% 0,0% 10,3% 0,7% 8. klassetrin 0,0% 16,7% 4,2% 1,9% 9. klassetrin 9,4% 5,9% 3,3% 3,6% 10. klassetrin - - - 18,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT
Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 0,0% 0,0% 10,3% 0,4% 8. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 1,6% 9. klassetrin 3,1% 2,9% 6,7% 10,2% 10. klassetrin - - - 19,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 41,0% 18,8% 34,4% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 16,4% 20,0% 25,0% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT
RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... På Tovshøskolen har vi brede grænser. Vores børn er meget forskellige og med meget forskellig baggrund, det gør, at rummeligheden er et vilkår for alle. Vi er meget italesættende om, at det er de menneskelige værdier der er afgørende. Ikke nationalitet, religion, køn eller social status. Den største udfordring for eleverne er den megen frustration og for nogles vedkoemmende vrede, som de indeholder. Hvis følelserne tager overhånd, riskerer vi, at barnet msiet selvkontrollen og bliver voldelig overfor andre. Vores pædagoggruppe arbejder derfor med metalisering sammen med pædagogerne i FU. Som resultat ser vi, at... Flere af børnene bruger mentaliseringen i deres hverdag. Det er anerkendt af mane af børnene, at vi taler om deres vrede og henviser dem til en af pædagogerne for at få hjælp. 27 KVALITETSRAPPORT
FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 100,0% 96,8% 84,2% 97,7% 1. klassetrin 100,0% 92,9% 93,3% 97,7% 2. klassetrin 100,0% 97,1% 97,2% 98,4% 3. klassetrin 92,9% 100,0% 93,5% 98,8% 4. klassetrin 100,0% 95,5% 92,3% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 94,7% 100,0% 98,5% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 93,8% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,8% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,1% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 93,3% 98,0% 10. klassetrin - - - 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT
Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at... 2009...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 63,6% 51,5% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at 2009...skolen fremmer lige muligheder for alle - 55,1% 53,8% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT
Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 55,6% 81,8% 73,1% 73,1% 5. klassetrin 92,6% 68,4% 71,4% 70,9% 6. klassetrin 78,9% 84,6% 68,8% 71,2% 7. klassetrin 76,9% 85,0% 79,3% 69,3% 8. klassetrin 66,7% 75,0% 91,7% 71,9% 9. klassetrin 87,9% 50,0% 80,0% 72,0% 10. klassetrin - - - 66,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 95,3% 96,7% 78,9% 96,5% 1. klassetrin 93,0% 95,2% 96,7% 95,0% 2. klassetrin 100,0% 97,1% 86,1% 96,4% 3. klassetrin 82,1% 96,8% 90,3% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT
Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 88,9% 57,1% 57,7% 88,1% 5. klassetrin 59,3% 89,5% 52,4% 91,2% 6. klassetrin 100,0% 80,8% 87,5% 94,8% 7. klassetrin 92,3% 100,0% 89,7% 95,7% 8. klassetrin 80,0% 100,0% 100,0% 96,6% 9. klassetrin 87,9% 78,8% 96,7% 97,0% 10. klassetrin - - - 96,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2009...skolens indsats for at begrænse mobning 66,4% 58,1% 53,7% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at... 2009...der foregår mobning i barnets klasse - 19,4% 37,1% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT
SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE I bestyrelsen sætter vi pris på, at Tovshøjskolen er en heldagsskole. Det er godt for vores børn, at de får ekstra tid og støtte til undervisningen. Vi håber, at legepladsen kan gøres bedre, for børnene har meget brug for at bevæge sig, og de kan godt lide det. Vi er glade for de gode faciliteter til idræt og svømning. Det er et stort ønske, at vi får renoveret omklædningsrummene, så vi får kabiner til badesituationen både i hal og svømmehal. Som forældre er vi glade for fodboldskolen. Den giver vores børn mulighed for at spille kampe uden fir Aarhus. Fodbo9ldskolen er også med til at lære børnene foreningslivet at kende. s samarbejde med musikskolen om MusikUnik giver børnene gode kultureloplevelser. Det tætte samarbejde med uddannelsesinstitutionerne giver vores børn et godt grundlag for at vælge uddannelse. Tidligere var vi med i Sejlerskolen. Hvis det er muligt, vil vi meget gerne have Sejlerskolen tilbage. Det var godt for børnene at opleve at skulle klare sig selv på vandet. 32 KVALITETSRAPPORT