Edb-registrering Generelt om IT-anvendelse i økonomi styringen. Alle virksomheder anvender en eller anden form for økonomistyring. Denne styring kan i princippet være manuel, d.v.s. helt uden anvendelse af IT, således som det har været indtil for 20-30 år siden. I dag er det nødvendigt at anvende en Edb-baseret økonomistyring dels fordi systemerne er blevet billigere, nogle er endda gratis, dels fordi den arbejdskraft, som skal anvendes til økonomistyring er blevet dyrere. I de små virksomheder er det den rene økonomistyring med moduler i finans, debitor, kreditor og evt. lager som anvendes. Der findes en række billige og brugervenlige produkter som selv de mindste virksomheder anvender i stort omfang. Større og mere komplicerede virksomheder anvender i dag integrerede systemer, som omfatter stort set alle dele af virksomhedens aktiviteter ERP systemer. ERP står for Entreprise ressource planning og er betegnelsen for en form for integreret virksomhedssoftware, der håndterer størstedelen af virksomhedens funktionelle områder. Denne software omfatter som udgangspunkt alle dele af virksomhedens aktiviteter f. eks. ordrebehandling, produktionsstyring, Human Relations (HR), Customer Relationship Management (CRM) for blot at nævne nogle områder, som man tidligere ikke betragtede som en del af økonomistyringen. De fleste ERP systemer sælges i en standardudførelse, som så skal tilpasses de enkelte virksomheders forhold, således at de kan indgå som en naturlig del af virksomhedens aktiviteter. Denne tilpasning kan være særdeles omfattende og for nogle af de helt store systemer være noget som tager år og koster millioner af kroner. Disse systemer anvender en avanceret database hvor alle transaktioner lagres og bruges til alle former for styring. SAP og Oracle udbyder systemer til meget store virksomheder. Microsoft udbyder til alle typer virksomheder fra de helt små til meget store virksomheder. Udover disse findes der en lang række udbydere som enten er i direkte konkurrence med de store udbydere eller udbyder specialtilpassede brancheløsninger til specielle kundegrupper f. eks. tandlæger, hoteller, rejsebureauer m.v. Systemerne er alle bygget op omkring en avanceret database, som er grundlag for alle de funktioner som styres via forskellige applikationer eller moduler. I det følgende vil vi koncentrere os om de centrale moduler i de systemer som anvendes af alle virksomheder næsten uanset størrelse og type. Det drejer sig om moduler til finans-, debitor-, kreditorog lagerstyring. 1
Finansmodulet. Dette modul er bygget op omkring kontoplanen, som omfatter de konti virksomheden har valgt at registrere sine transaktioner i. Modulopbygningen muliggør en enklere opbygning af kontoplanen, da man kan nøjes med en kontor til alle kundetilgodehavenderne (debitorer), leverandørgæld (kreditorer) eller lagerbeholdningen pr. varenummer (lager) selv om man har tusindvis af kunder, leverandører og varenumre. Finansmoduler er udgangspunkt for opstilling af det interne og eksterne regnskab, idet man fra dette enten laver en direkte udskrift eller trækker beløbene over i et andet program f. eks. et regneark inden færdiggørelsen. Finans bruges også hyppigt til budgetlægning, idet man her samler de økonomiske konsekvenser for de planer man har lagt for det kommende år. Når man således har registreret det planlagte forbrug på konti kan man efterfølgende bruge dette til budgetkontrol, dvs. sammenligning mellem planlagte og realiserede tal. Før man når så vidt skal man først have bygget sin kontoplan op således at den dels kan bruges i den økonomiske styring dels således, at den er et egnet system til registrering af de økonomiske transaktioner. Denne opbygning er en særdeles omfattende proces, idet man først skal tage stilling til hvilke konti man ønsker at bruge. Når dette er gjort skal hver enkelt konto tilpasses og indstilles til netop det som man ønsker den skal gøre. Dette sker ved at der lægges en række automatiske funktioner ind i kontoen, f. eks. kan man sørge for at moms automatisk afløftes og konteres på en bestemt konto. Der kan lægges mange funktioner ind i disse indstillinger, dette sker ved at der laves en tabel med beskrivelse af alt det man ønsker foretaget ved en transaktion på denne konto. Denne indstilling skal ske for hver enkelt konto og det er et særdeles omfattende arbejde. Når alle indstillinger for den enkelte konto er foretaget skal man gruppere konti i grupper, som gør arbejdet med økonomistyringen lettere. Man kan gruppere salgskonti og lave totaler for grupper af konti, f. eks. salg af produktgrupper eller markeder. På samme måde kan omkostningerne også grupperes i større eller mindre grupper. Det er desuden meget normalt at man ser subtotaler, som bliver adderet til totaler i flere trin. Overskriftskonti og sum konti, d.v.s. konti som kun giver information om en eller flere grupper er også vigtige at få lavet, således at en udskrift bliver læsevenlig for alle brugere. Debitorer Debitormodulet holder regnskab med tilgodehavendet hos samtlige kunder og summen af disse tilgodehavender ender på en konto i finansbogholderiet. Hvis der er flere grupper kunder har man en konto i finansbogholderiet for hver gruppe kunder. 2
Hver konto i debitorbogholderiet har en lang række oplysninger om den enkelte kunde, bl. a. kundenummer, debitorgruppe, navn, adresse, kontaktperson, betalingsbetingelser, valuta, kreditvurdering og maksimum mv. Hvert enkelt køb er desuden beskrevet med produktbeskrivelse, betalingsbetingelse hvis den er forskellig fra den sædvanlige, rabatter, særlige oplysninger samt oplysning om hvornår købet skal betales. Disse og oplysninger om kundens købsadfærd kan anvendes til at sikre en bedre betjening af kunden og indgår i CRM modulet. I økonomistyringen er det primært betalingsstyring og kreditstyring som er de vigtigste opgaver. Kreditorer Kreditormodulet holder regnskab med virksomhedens gæld til samtlige leverandørerne og summen af disse tilgodehavender ender som en konto i finansbogholderiet. Hvis der er flere grupper leverandører har man en konto i finansbogholderiet for hver. Hver konto i kreditormodulet har en lang række oplysninger om den enkelte leverandør, bl. a. leverandørnummer, leverandørgruppe, navn, adresse, kontaktperson, betalingsbetingelser, valuta, kreditmaksimum, leveringstid mv. Ud over disse har indkøbsafdelingen en lang række andre oplysninger om leverandøren, dennes produktprogram, salgsbetingelser mv. I økonomistyringen er det primært betalings- og rabatstyringen, som er de vigtigste opgaver. Lager Lagermodulet holder regnskab med virksomhedens varebeholdninger pr. varenummer og summen af disse beholdninger ender på en konto i finansbogholderiet. Hvis der er flere lagertyper f.eks. råvare-, halvfabrikata- og færdigvarelager har man en konto i finansbogholderiet for hver. Hver konto i lagermodulet kaldes også for et varenummer og har en lang række oplysninger om den pågældende vare. Hvis der er tale om en råvare som skal indkøbes er der kostpris, minimumsbeholdning, værdisætningsmetode (FIFO, LIFO, gennemsnit) mv. Ud over disse har produktions- og indkøbsafdelingen en lang række andre oplysninger om varen som skal bruges i de respektive afdelinger. I økonomistyringen er det primært beholdningens størrelse og ændringer, som har interesse af hensyn til likviditets- og finansieringsplanlægningen. 3
Axapta Her vil vi anvende ERP-systemet Axapta. Axapta er et af de mest udbredte større ERP-systemer i Danmark. Systemet markedsføres af Microsoft og leveres typisk, som en standardløsning bestående af få moduler, men med mulighed for at tilkøbe flere efter behov. De fleste virksomheder vælger desuden at tilrette et eller flere moduler så de præcist passer til den enkelte virksomheds behov. Opstart af Axapta Opstart af Axapta sker som ved alle andre programmer ved at klikke på programsymbolet i Start menuen på din PC. I forbindelse med opstarten kopieres casen over i dit arbejdsområde. Det sker således: Indtast SYSB3 som brugernavn og ikke nogen adgangskode. Herefter åbnes en ny dialogboks hvor du skal vælge dit navn på en liste og indtaste din adgangkode. Se nedenfor: 4
Herefter kopieres casen HandyMan til dit arbejdsområde. Når dette er sket logger du af og logger på med dit brugernavn og adgangskode. Brugernavn og adgangskode har du fået af lærer eller systemadministrator på din uddannelsesinstitution. Det er kun første gang du skal indlæse SYSB3, herefter logger du blot på med brugernavn og adgangskode. Herefter får du følgende skærmbillede og vi er klar til at starte. Skærmbilledet viser øverst programnavn og hvilken kunde, som har købt rettigheden til at bruge det. Endvidere vises et vindue med Hovedmenu. Her er de moduler som vi har rettigheder til anvist. Det vil sige Økonomi, Debitor, Kreditor, Lager samt Basis. Inden vi starter skal vi have ændret systemdatoen og have åbnet de perioder vi skal arbejde i fremover. Hvis du afbryder arbejdet og starter op senere skal du huske at ændresystemdatoen igen 5
Når du starter programmet op vælger det automatisk den dato som din PC arbejder med, men vi skal ændre den dato vi skal arbejde med af hensyn til de posteringer, som allerede findes i systemet. Vi vælger desuden at foretage alle posteringer på én dag nemlig den 30. december 2000. Dette gøres således: Værktøjer Systemdato og skrive 30-12-00 i feltet. Vi skal herefter åbne december 2000 således at vi kan arbejde i den. Du kan se hvordan det gøres på bilag A1 Først skal vi orientere os om hvilke oplysninger som allerede er registreret i dit firma og dette gør vi ved at udskrive de vigtigste oplysninger så du har dem liggende i papirform. Dette giver et godt overblik når du ikke er vandt til at arbejde med Axapta. Vi udskriver: Kontoplan Saldobalance år til dato Kundeoversigt Leverandøroversigt Stamdata varer Gør således for udskrivning: Kontoplan: Saldobalance år til dato: Kundeoversigt: Leverandøroversigt: Stamdata varer: Økonomi Rapporter Stamdata - Kontoplan Økonomi Rapporter - Posteringer Periodisk - Balance Debitorer Raporter Stamdata - Kunde Kreditorer Rapporter Stamdata - Leverandører Lager Rapporter Stamdata Stamdata Se bilag A2 for udskrift af disse rapporter. Nu har vi en oversigt på papir over de konti, som findes i økonomi -, debitor-, kreditor- og lagermodulet. Det er ikke nødvendigt at udskrive disse oplysninger da de nemt skaffes i forbindelse med selve konteringsarbejdet, idet der er en lang række søgemuligheder når man f. eks. skal finde en konto. Vi skal nu oprette en konto, en kunde, en leverandør og en vare. Se evt. bilag A3. Oprettelse af konto: Vi skal nu oprette en konto som vi ved vi skal bruge for at foretage de følgende posteringer. Vi skal oprette konto nr: 4300 AM-bidrag Vælg: Økonomi Kontoplan. Når kontoplanen er åben trykkes Ctrl-n, hvorved en blank linie åbnes foroven i skærmbilledet. 6
Herefter indtastes nummer og navn på den nye konto som vist på bilag. Når du har lukket skærmbilledet ved at trykke på krydset i hjørnet kan du åbne de igen og se at den nye konto nu er placeret korrekt i kontoplanen. Oprettelse af kunde. Vi skal nu oprette en kunde med følgende oplysninger: Når du skal oprette en kunde gør du følgende: Debitorer kunder, herefter ser du en oversigt over eksisterende kunde. Tryk Ctrl+n herefter oprettes en blank linie øverst som du bruger til at oprette kunden i. Se skærmbilledet bilag. Øverst i skærmbilledet er der en række faneblade hvor man kan registrere en række faste oplysninger. Du skal kun bruge følgedende faneblade i denne øvelse: Opsætning hvor du angiver momsgruppe, Adresse hvor adressen indtastes og Betaling hvor betalingsbetingelsen registreres Kundenr. 75421111 Navn: Hansen & Søn ApS Adresse: Storegade 47 Postnr./By: 6000 Kolding Telefonnummer: 75421111 Debitorgruppe: Debitorgruppe. Moms: Moms 25% Betaling: Løbende måned Oprettelse af en ny leverandør. Når du skal oprette en ny leverandør klikker du på: Kreditor Leverandører. Herefter ser du en oversigt over eksisterende leverandører. Tryk Ctrl+n herefter oprettes en blank linie øverst, som du bruger til at oprette leverandøren i. Se skærmbilledet bilag. Øverst i skærmbilledet er der en række faneblade hvor man kan registrere en række faste oplysninger. Du skal kun bruge følgende faneblade i denne øvelse: Opsætning hvor du angiver momsgruppe, Adresse hvor adressen indtastes og Betaling hvor betalingsbetingelsen registreres Kreditorkonto: 43112233 Navn: Importlageret A/S Adresse: Lillegade 47 Postnr./By: 4220 Korsør Telefonnummer: 43112233 Kreditorgruppe: Kreditorgruppe Momsgruppe: Moms 25% Betalinsbetingelse: Løbende måned 7
Oprettelse af vare. Når du skal oprette en ny vare klikker du på: Lager Varer. Herefter ser du en oversigt over eksisterende varer. Tryk Ctrl+n herefter oprettes en blank linie øverst, som du bruger til at oprette varen i. Se skærmbilledet bilag. Øverst i skærmbilledet er der en række faneblade hvor man kan registrere en række faste oplysninger. Du skal kun bruge følgende faneblade i denne øvelse: Pris/Rabat Købspris, Kostpris og Salgspris. De øvrige oplysninger bruges som foreslået af systemet. Varenummer: 1333 Varenavn: Grensaks Varetype: Vare Varegruppe: std.grp. Pris: Indkøb 200,- Kost 200,- Salg 400,- Nu skal vi foretage indkøb og salg af varer. Se evt. bilag A4 Registrering af køb. Vi vil nu foretage køb af varer til vores virksomhed. Vi vil købe følgende varer: Varenummer Varenavn Antal 1331 Græsslåmaskine 100 1431 Parasol 200 1632 Sav 500 Varerne købes hos vores leverandør: 62112233 Black & Dækker. Vi skal nu have oprettet et køb som viser hvad vi har købt, herefter modtager vi varerne og en faktura. Når vi har registreret varemodtagelsen og fakturaen ligger de indkøbte varer på vores lager og er klar til salg. Vi opretter første et indkøb. Klik på Kreditor Indkøb. Herefter åbne et vindue som skal bruges til at registrere indkøbet på. Du klikker på pilen ved Kreditorkonto og vælger Black & Dækker fra den oversigt over leverandører som nu fremkommer. Du gør det samme for feltet Fakturakonto lige nedenunder. 8
Herefter har vi registreret vores leverandør. Nu skal vi have registreret vores indkøb. Dette gøres ved at vælge Opret linier i øverste venstre side af skærmbilledet. Vælg vare og antal der skal købes og tryk Anvend nederst i skærmbilledet. Fortsæt med de øvrige varer. Hvis der står en linie i forvejen sletter du den ved at klikke på linien og herefter trykke på Alt+F9 og bekræfte sletningen. Når hele købet er registreret skal indkøbet opdateres. Dette gøres ved at klikke på Opdatering Faktura i skærmbilledes øverste venstre hjørne. Nu modtager vi varerne og bogfører fakturaen på det næste skærmbillede. Her angives under Antal: Alt d.v.s. at vi modtager hele varekøbet på vores lager. Vi skal sætte flueben i Opdatering og Udskrivning af faktura, desuden skal fakturanummeret angives på linien i det nederste område i skærmbilledet. Vi vælger, at give fakturaen nummer 8 som vores indkøb da vi mangler den fysiske faktura fra leverandøren. Bekræft herefter ved at klikke på OK hvorefter fakturaen ses på skærmen. Du skal nu selv foretage følgende indkøb: Varenummer Varenavn Antal 1332 Havesaks 400 1432 Havebord 150 1531 Udendørsmaling, 2l 800 1632 Sav 250 Varerne købes hos vores leverandør: 75553355 Simson A/S. Registrering af et salg. Vi skal nu fakturere et salg til en af vore kunder Nybo i Odense. Han har kundenummer: 97563256 og køber følgende varer: Varenummer Varenavn Antal 1331 Græsslåmaskine 75 1431 Parasol 100 1632 Sav 325 Klikk på Debitorer Ordre. Herefter dukker et skærmbillede frem som minder meget om det skærmbillede vi brugte til at registrere købet med. Vi vælger Debitorkonto og Fakturakonto. 9
Klik på opret linier i øverste venstre hjørne. Herefter skifter Status til Åben ordre. Hvis der allerede er oprettet varelinier i den nederste del af skærmbilledet kan de fjernes linie for linie ved at klikke på en linie og herefter trykke Alt+F9 og derefter bekræfte sletningen. Vi registrerer nu salget linie for linie (se bilag9 og når alle linier er registreret klikker vi på opdater faktura i sskærmbilledets øverste venster hjørne. Nu kommer et skærmbillede frem hvor du skal angive at alt skal faktureres og at faktura skal udskrives løbende. Se bilag Husk at markere med flueben i de 2 felter der angiver opdatering og udskrivning af faktura. Du vælger at bekræfte med OK og en advarsel om at der udskrives til skærm bekræfter du også. Du skal nu selv fakturere et salg til en af vore kunder MF-boliger. Han har kundenummer: 75456789 og køber følgende varer: Varenummer Varenavn Antal 1332 Havesaks 270 1432 Havebord 120 1531 Udendørsmaling, 2l 600 1632 Sav 350 Hertil ------------------------------------------------------------ Bilag til bogføring i finanskladde. De nedenfor nævnte bilag er de sidste daglige posteringer vi skal have gennemført i dette regnskabsår og de skal alle bogføres den 30. december 2000. Alle registreringer sker typisk i en kladde, som er udformet til de forskellige typer bilag, som typisk bliver registreret dagligt i bogholderiet. Vi vil se på forskellige typer bilag. I første omgang vil vi se på forskellige typer omkostningsbilag. Disse registreres i en finanskladde. Finanskladden åbnes ved at klikke på: Økonomi Kladder Finanskladde. Klik på linier. Herved åbnes det skærmbillede vi skal bruge til at registrere omkostningsbilag i. Vi skal som nævnt registrere en række bilag og hvert bilag skal have et særskilt bilagsnummer. Dette bilagsnummer tildeler systemet automatisk hvert bilag, i den nummerserie som vi har bestemt at denne type registreringer skal have. 10
Bemærk: Nogle omkostninger er uden moms, det gælder f.eks. frimærker. Her er det vigtigt at slette momskoden på skærmbilledet. Nedenstående bilag er nummereret fra nr. 4 og fremefter, men systemet giver dem det rigtige bilagsnummer. Bilagsnr. Bilag 4 Kvitteret (betalt) faktura fra Reklamebureauet for udarbejdelse af brochurer. 12.000 kr. inkl. moms. Fakturaen er ikke bogført og er betalt ved check fra kassekreditten. 5 Kvittering fra posthuset for kontant køb af frimærker. 750 kr. Der er ikke moms på frimærker. 6 Vægtafgift på firmabil kr. 1.134. Beløbet er betalt med check fra kassekreditten. Der er ikke moms på vægtafgift. 7 Reparation af inventar kr. 1.256 inkl. moms betalt fra girokonto. 8 Renter på girokonto (renteindtægt) kr. 1.455. 9 Renter på foliokonto (renteindtægt) kr. 2.454. 10 Renter på kassekredit (renteudgift) kr. 6.774. 11 Annonce i forbindelse med ansættelse af medarbejder, betalt kontant med kr. 300 inkl. moms. 12 Husleje betalt med check på kassekreditten kr. 24.500. 13 Abonnement på avis betalt kontant med kr. 459. Der er ikke moms på aviser. 14 Benzin til firmabil på gule plader betalt via giro med kr. 1.786 inkl. moms. Momsen er fradragsberettiget. 15 Telefonregning betalt via foliokonto med kr. 2.845 inkl. moms. 16 Hævet privat kr. 1.000 fra kassen. 17 Afskrivning på inventar kr. 35.700. Når alle posteringer er registreret skal de kontrolleres. Dette gøres ved at klikke på knappen kontroller øverst til venstre i skærmbilledet og herefter på kontroller. Hvis du kun vil kontrollere ét bilag trykker du i stedet på kontroller kun ét bilag lige neden under. 11
Når der ikke er fejl i kladden skal den bogføres. Dette gøres ved at klikke på knappen Bogfør og herefter Bogfør. Hvis du i stedet markerer Bogfør og overførsel, vil fejlfrie bilag blive bogført og fejlbehæftede vil blive overført til en ny kladde. Udskriv herefter posteringsoversigt. Indbetalinger fra kunder. Registrering af indbetalinger fra kunder sker på en kladde som hedder Betalingskladde. Her registrer vi betalingerne og sammenholder dem med de fakturaer vi har sendt til kunden og udligner fakturaerne efterhånden som de bliver betalt. Dette medfører at vi kan se hvilke fakturaer som kunden endnu skylder os penge for og som så kan rykke for efterhånden som de forfalder til betaling. Dette kaldes åben post systemet og er det mest anvendte i dag. Fordelen er at vi kan betale fakturaerne efterhånden, som de bliver godkendt af indkøberen og betalingsfristen udløber. Først skal vi oprette en betalingskladde: Vælg Debitor Kladder Betalinger Betalingskladde. Vælg herefter Linjer og indtast: Konto (kundens kontonummer), Posteringstekst og modkonto. For disse betalinger vælger vi konto:14210 Kassekredit. Når dette er gjort skal vi registrer hvilke fakturaer som bliver betalt. Dette gøres ved vælge Funktioner Udligning i skærmbilledets øverste venstre hjørne. Nu markeres med et flueben i kolonnen M ud for den faktura som indbetalingen dækker. Luk dialogboksen og gå videre til næste indbetaling ved at trykke pil-ned eller Ctrl+N. Når alle indbetalinger er registreret vælges Bogfør Bogfør i skærmbilledets øverste venstre hjørne. Debitorkonto: 62343178 Ørsted Biler, Faktura nr. 5, kr. 2.075,00 Debitorkonto: 75344335 Sygehuset, Faktura 1, kr. 21.906,25 Debitorkonto: 75346378 Børnehuset, Faktura 2, kr. 7.843,75 Udbetaling til leverandører. Registrering af udbetalinger til leverandører sker på en kladde som hedder Betalingskladde. Der findes en mere automatiseret måde at foretage betalinger på, men den er i princippet den samme som den manuelle metode vi anvender. 12
Vi registrer de betalingerne vi har besluttet af foretage og betaler hver faktura for sig (åben post system) og udligner fakturaerne efterhånden, som de bliver betalt. Dette medfører at vi kan se hvilke fakturaer, som vi endnu ikke har betalt til vores leverandører. Først skal vi oprette en betalingskladde: Vælg Kreditor Kladder Betalinger Betalingskladde. Vælg herefter Linjer og indtast: Konto (leverandørens kontonummer), Posteringstekst og modkonto. For disse betalinger vælger vi at tage pengene fra konto:14210 Kassekredit. Når dette er gjort skal vi registrer hvilke fakturaer som vi betaler. Dette gøres ved vælge Funktioner Udligning i skærmbilledets øverste venstre hjørne. Nu markeres med et flueben i kolonnen M ud for den faktura som indbetalingen dækker. Luk dialogboksen og gå videre til næste betaling ved at trykke pil-ned eller Ctrl+N. Når alle udbetalinger er registreret vælges Bogfør Bogfør i skærmbilledets øverste venstre hjørne. Kreditorkonto: 97139825 Byens Kontoforsyning, Faktura nr. 1, kr. 8.648,00 Kreditorkonto: 97557799 King Edward, Faktura 5623, kr. 16.500,00 Kreditorkonto: 97662244 Bossanova, Faktura 8569, kr. 12.500,00 Udskrifter Vi har nu ikke flere bilag til registrering i denne måned og kan så foretage udskrift af en række standard udskrifter. Antal af udskrifter vil typisk være forskellig fra virksomhed tilo virksomhed, men vi har valgt nedenstående som et eksempel på typiske udskrifter. Økonomi Debitorer Kreditorer Lager Udskriv balance Økonomi Rapporter Posteringer Periodisk - Balance Udskriv debitorsaldoliste med kreditmaksimum Debitorer Rapporter Status Debitorsaldoliste med kreditmaks Udskriv kreditorsaldoliste med kreditmaksimum Kreditorer Rapporter Status Kreditorsaldoliste med kreditmaks. Udskriv oversigt over lagerværdi pr. varegruppe Lager Rapporter Status Lagerværdi Lagerværdi pr. varegruppe Årsafslutning 13
I forbindelse med årsafslutning skal man periodisere en række poster som enten er forudbetalt eller som man skal betale, men endnu ikke har modtaget faktura fra. Vi skal desuden have beregnet og afskrevet på vores anlægsaktiver hvis dette ikke er sket i den løbende bogføring. I dette tilfælde er der ingen periodiseringer så der skal ikke foretages yderligere. Nu er der blot tilbage at udskrive den endelige balance for året som i dette tilfælde er den samme som december måneds balance. Det endelige regnskab har en anden udformning på grund af de krav som Årsregnskabsloven stiller, men det vil vi ikke komme nærmere ind på her. 14