Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev i 212 forbedret efter flere år med stigende skadesudgifter. Årets resultat endte på 1 mia. kr. efter en forbedring af forsikringsresultatet på 2,9 mia. kr. ift. 211. Egenkapitalforrentningen endte i gennemsnit på 13,5 pct., som er en forbedring på 4,4 pct.-point ift. 211. Den gennemsnitlige årlige egenkapitalforretning er dog stadig lavere end for andre markedsmæssige byerhverv i Danmark. Det forbedrede regnskabsmæssige resultat skyldes i høj grad et forbedret forsikringsresultat, idet erstatningerne faldt kraftigt fra 211 til 212. Erstatningerne i 211 var ekstraordinært høje pga. store erstatninger efter skybruddet den 2. juli. De samlede bruttopræmieindtægter for forsikringer solgt direkte til danske kunder endte på 5,4 mia. kr., en stigning på,9 mia. kr. ift. 211. Kraftigt fald i bruttoerstatningsprocenten Bruttoerstatningsprocenten var med 72,3 pct. 8,4 pct.-point lavere end i 211 og er nu på det laveste niveau siden 27, jf. figur 1. Samtidig var der et mindre fald i omkostningsprocenten fra 211 til 212, hvilket sammen med faldet i erstatningsprocenten reducerede combined ratio til 9,1 pct. Faldet i erstatningsprocent i 212 følger efter en årrække med stigende erstatningsprocenter. Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-212 Pct. 125 1 75 5 25 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 Bruttoerstatningsprocent Combined ratio 23 24 25 Anm.: Tallene for 212 er baseret på indberetninger til Forsikring & Pension, der dækker 93,4 pct. af markedet. Den meget lave erstatningsprocent i 26 skyldes ekstraordinær frigivelse af reserver i ét selskab. og Finanstilsynet. Faldet i erstatningsprocenten skyldes navnlig lavere erstatningsprocent på erhvervs- og privatforsikring Af figur 2 fremgår det, at bruttoerstatningsprocenterne i faldt kraftigt for både privat- og erhvervsforsikring fra 211 til 212. På motorforsikringsområdet er 26 27 28 29 21 211 212 Bruttoomkostningsprocent 1-pct.
Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 bruttoerstatningsprocenten faldet siden 21, mens bruttoerstatningsprocenten for personulykkesforsikring har ligget på et nogenlunde stabilt niveau siden 29. Figur 2 Bruttoerstatningsprocenter efter forsikringsområde, 1998-212 Erstatningsprocent 15 125 1 75 5 1998 1999 2 Anm.: Tallene for 212 er baseret på indberetninger til Forsikring & Pension, der dækker 93,4 pct. af markedet. Den meget lave erstatningsprocent i 26 skyldes ekstraordinær frigivelse af reserver i ét selskab. Stort fald i antal skader fra 211 til 212 på bygnings- og løsøreforsikring Det store fald i erstatningsprocenten for erhvervs-og privatforsikring fra 211 til 212 skyldes primært at der i modsætning til 211 ikke var voldsomme uvejr i 212. Figur 3 Antal skader for bygnings- og løsøreforsikring (privat og erhverv), 26-212 Antal (1.) 4 35 3 25 2 15 1 5 21 22 Erhvervsforsikring 23 Personulykkesforsikring 24 25 26 27 28 29 Privatforsikring 21 211 Motorkøretøjsforsikring 26 27 28 29 21 211 212 Stormskader (venstre akse) Brandskader (venstre akse) Vandskader (venstre akse) 16 14 12 1 Samlede erstatninger (højre akse) 8 6 4 2 212 Skybruddet d. 2. juli 211 ramte hovedstadsområdet meget hårdt, og førte til et ekstraordinært stort antal vandskader. De samlede erstatninger til vandskader (skybrud + andre vandskader) endte på 6,7 mia. kr. i 211, hvilket var betydeligt højere end i de foregående år, jf. figur 3. I 211 steg antallet af vandskader med 64 pct. ift. 21, mens erstatningerne til vandskader steg 16 pct. ift. 21. 2
Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Udover skybrud var der også væsentligt flere stormskader i 211 end 21 og 212, mens antallet af brandskader har ligget nogenlunde stabilt i seneste tre år. En undersøgelse af erstatningsudgifterne viser samme tendens. Fortsat faldende antal motorskader Mens antallet af bygnings- og løsøreskader blev kraftigt påvirket af skybruddet i 211, har der på motorforsikringsområdet været et faldende antal skader fra 21-12, jf. figur 4 og figur 5. Dette er også årsagen til faldet i erstatningsprocenten på motorforsikringsområdet, jf. figur 2. På motoransvarsforsikring har der været et kraftigt fald i antallet skader fra 21, mens erstatningsudgifterne er steget med knap 3 pct. om året. Dermed er de gennemsnitlige erstatninger til motoransvarsskader steget, og ligger nu på ca. 22. kr. pr. skade. Figur 4 Antal skete skader og erstatningsudgifter på motoransvarsforsikring, 21-212 Antal skader (1.) 2 4, 3,5 15 3, 2,5 1 2, 1,5 5 1,,5 21 211 212 Antal skete skader (venstre akse) Erstatningsudgifter (højre akse), På motorkaskoforsikring har der ligeledes været et fald i antallet af skader, jf. Figur 5, hvor antallet af skader i 212 var 461., et fald på 8 pct. fra 211. På kaskoforsikring har faldet i antal skader været fulgt af et fald i erstatningerne. Dermed har den gennemsnitlige erstatning pr. kaskoforsikringsskader været holdt på et stabilt niveau omkring 1. kr. pr. skade i de sidste tre år. 3
Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Figur 5 Antal skete skader og erstatningsudgifter på motorkaskoforsikring, 21-212 Antal skader (1.) 6 5 4 3 2 1 21 211 212 Antal anmeldte skader (venstre akse) Erstatningsudgifter (højre akse) 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Rekord i indbrud- og tyveriskader Antallet af anmeldte indbrud- og tyveriskader faldt moderat i 212, men ligger stadig højt i historisk kontekst. Fra 26 og frem er det årlige antal anmeldte tyveriskader steget kraftigt, og ligger nu omkring 22. anmeldte tyveriskader, en stigning på 12 pct. siden 26 jf. Figur 6. De samlede erstatningsudgifter til tyveri ligger på 2,3 mia. kr. en stigning på over 5 pct. fra 26. Dermed er både antallet af tyverier og den gennemsnitlige erstatning pr. tyveri steget siden 26. Den gennemsnitlige erstatning pr. tyveri er nu på ca. 1.4 kr. en stigning på 5 pct. om året fra 26, og dermed en stigning der ligger væsentligt højere end inflationen i Danmark. Figur 6 Antal anmeldte tyveriskader og erstatningsudgifter, 24-212 Antal skader (1.) 3 25 2 15 1 5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 24 25 26 27 28 29 21 211 212 Antal anmeldte skader (venstre akse) Erstatningsudgifter (højre akse), Internationale statistikker understreger, at antallet af indbrud er højt i Danmark. I 21 var Danmark det land i EU-27, der havde den højeste indbrudshyppighed med 89 indbrud pr. 1. indbyggere. Dette er næsten tre gange som gennemsnittet i EU-27. I Sverige er indbrudshyppigheden under gennemsnittet med 212 indbrud pr. 1. indbyggere. 4
Danmark Grækenland Belgien Holland Irland UK Cypern Bulgarien Luxembourg EU-27 Frankrig Italien Portugal Spanien Estland Sverige Hungarn Østrig Letland Malta Tyskland Litauen Slovenien Finland Polen Tjekkiet Romænien Slovakiet Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Figur 7 Indbrudshyppighed i EU-27, 21 Indbrud pr. 1. indbyggere 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Samlet set skyldes en væsentlig del af forbedringen i forsikringsresultatet fra 211 til 212 ekstraordinære høje erstatninger i 211 pga. uvejr, særligt skybruddet 2. juli. Derudover bidrager faldet i antal motorskader også til det forbedrede resultat. Lave markedsandele til de største selskaber, samt lav egenkapitalforrentning indikerer god konkurrence på det danske marked Det danske forsikringsmarked har i mange år været præget af høj konkurrence. For eksempel har danske forsikringsselskaber har været i stand til at reducere omkostningsprocenten markant gennem de seneste 2 år, hvilket indikerer et højt konkurrencepres, jf. figur 1. Derudover står de fire største forsikringsselskaber for under 6 pct. af markedet i Danmark, mod hhv. 79,6 pct. i Sverige og 75,5 pct. i Norge. Det bør bemærkes, at markedsandelene for de fire største selskaber er faldet i Norge over de seneste år, hvilket indikerer et øget markedspres. I Danmark og Sverige har markedsandelene for de fire største selskaber derimod ligget stabilt. 5
Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Figur 8 Markedsandelen for de fire største forsikringsselskaber i Danmark, Norge og Sverige, 21-12 Pct. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 21 211 212 Sverige Norge Danmark Anm.: Da Danmark af konkurrencemæssige årsager først offentliggør markedsandele på selskabsniveau med en forsinkelse på ét år, er tallene for 212 for Danmark taget fra 1. halvår. Der har ikke i tidligere år været store udsving i markedsandelene fra kvartal til kvartal. Kilde: Finansnæringens Hovedorganisation, Försäkringsforbundet og Forsikring & Pension En anden indikation af velfungerende konkurrence på det danske forsikringsmarked er egenkapitalforrentningen. Er konkurrencen på et marked dårlig, vil virksomhederne opnå en høj profit, hvilket vil give udslag i en høj egenkapitalforrentning. Det modsatte er imidlertid tilfældet på det danske skadesforsikringsmarked. Godt nok opnåede danske skadesforsikringsselskaber i 212 en høj egenkapitalforretning sammenlignet med året før, men historisk set ligger egenkapitalforretningen p.a. gennemsnitligt 5 pct.-point lavere i den danske forsikringsbranche end i markedsmæssige byerhverv generelt, jf. figur 8. Figur 9 Egenkapitalens forrentning i forsikringsbranchen og markedsmæssige byerhverv 1999-212 Pct. 25 2 15 1 5-5 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 Egenkapitalforrentning skadesforsikring Egenkapitalforrentning markedsmæssig byerhverv Anm.: Tallene for 212 er baseret på indberetninger til Forsikring & Pension, der dækker 93,4 pct. af markedet. Der foreligger endnu ikke tal for markedsmæssige byerhverv for 212., Finanstilsynet og Danmarks Statistik. 29 21 211 212 Gns. 1999-211 6
Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Vibeke Borchsenius/Jonathan Kahlke 7