HOLSTEBRO KOMMUNE SØSTJERNEN I MOGENSTRUP PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet
Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Indledning 3 1.2 Dagtilbuddets værdier 4 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 5 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse 6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 8 2.1 Overordnede læringsmål 8 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov 8 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov 9 2.4 Sprogindsatsen 9 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng 10 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng 11 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 12 3.1 Fakta om institutionen 12 3.2 Beskrivelse 12 3.3 Evaluering 12 3.4 Refleksion 12 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 14 4.1 Læringsmål for alsidig personlig udvikling 14 4.2 Læringsmål for sociale kompetencer 15 4.3 Læringsmål for sproglig udvikling 16 4.4 Læringsmål for krop og bevægelse 17 4.5 Læringsmål for natur og naturfænomener 18 4.6 Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier 19 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 21 5.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø 21 5.2 Refleksion 21 6 AFSLUTNING 22 2
1 Indledning 1.1 Indledning Kommunens fastsatte indledning Du sidder nu med Holstebro kommunes pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor dagtilbuddene sammen med forældrebestyrelsen beskriver mål og indsatser for den kommende periode. Byrådet i Holstebro kommune har fastlagt rammerne for den pædagogiske læreplan. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Holstebro kommunes Dagtilbudspolitik. Dagtilbudspolitikken bygger på: - Dagtilbudsloven - Byrådets vision - Holstebro kommunes Børne- og Ungepolitik For fortsat at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene i Holstebro kommune, har byrådet valgt at sætte fokus på fire temaer i de kommende år (2015-2018): - Inkluderende lege- og læringsfællesskaber - Trivsel og sundhed - Helhed og sammenhænge - Engagerede og kompetente medarbejdere Den pædagogiske læreplan er fundamentet for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Et vigtigt arbejdsredskab for det pædagogiske personale, der omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet, samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i praksis. Børne- og Ungepolitikken samt Dagtilbudspolitikken omfatter alle børn og unge i Holstebro kommune samt deres forældre og familier. Politikkerne vil herigennem sikre sammenhængen mellem det almene og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med særlige behov. Vidensbaserede indsatser. 3
Holstebro kommune ønsker at arbejde med indsatser med dokumenteret virkning, herunder evidensbaserede (forsknings- og vidensbaserede) metoder. En del af Holstebro kommunes daginstitutioner har eller er i gang med at implementere De Utrolige År (DUÅ) Dagtilbud. Et evidensbaseret program der har fokus på den positive adfærd og relationer, samt fokus på at inkludere børn i de almene udviklings- og læringsfællesskaber. I dagplejen er Holstebro kommune ved at udvikle DUÅ-Dagpleje. Holstebro kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro kommunes samlede inklusionsindsats udgør er en indsats på tværs af hele Børn og Unge området. Formålet med den samlede indsats er, at flere børn og unge skal inkluderes i såvel sociale som faglige fællesskaber med henblik på øget trivsel. Dagtilbuddene har udarbejdet en handleplan for inklusionsindsatsen. Der er udbudt forskellige tilbud om kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere. Som tidligere nævnt er et af fokusområderne i Dagtilbudspolitikken Inkluderende lege- og læringsfællesskaber. Dagtilbuddene skal når de beskriver Tiltag i den pædagogiske læreplan indarbejde de mål de har beskrevet i handleplanen for inklusionsindsatsen sådan at der skabes en sammenhæng mellem fokusområde, læringsmål og handleplan. God læselyst! Dagtilbuddets indledning Dette er Søstjernens pædagogiske læreplan for de 0-2 årige. Den pædagogiske læreplan er der, hvor vi sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive, hvordan vi opfylder målene, samt hvordan vi undervejs vil sikre, at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder, vi vil anvende i arbejdet. God læselyst. 1.2 Dagtilbuddets værdier Kommunens fastsatte værdier Hjørnestenen i Holstebro kommunes Børne- og Unge politik er en anerkendende tilgang, som bygger på positive fællesskaber, medborgerskab og de ressourcer enhver besidder. Vores fælles anerkendende børnesyn: 4
I dagtilbuddene ser vi børn som unikke og selvstændige personer, som udvikler sig i et samspil med andre mennesker. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider i barnets udvikling ses som tæt forbundne. Derfor tager den pædagogiske praksis afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Værdier i arbejdet med børn og unge: - At skabe muligheder for sunde liv i udfordrende og udviklende miljøer - At børn og unge bekræftes i at have betydning for andre - At børn og unges bidrag gør en forskel for fællesskabet og vækker andres respekt og tillid - At der er dråber af kultur i alt Troværdighed og gensidig respekt ser vi som helt grundlæggende for, at vi kan lykkes som pædagogisk personale i samværet med børnene, i samarbejdet med forældrene og i personalegruppen. Engagement ser vi som den drivkraft, der sikrer, at vi hver dag kan møde barnet, forældrene og hinanden med empati og faglig nysgerrighed. Vi mener, at disse værdier vil være at finde som en rød tråd gennem denne pædagogiske læreplan. Dagtilbuddets værdier Nogle af de grundlæggende værdier i Søstjernen er tryghed, trivsel og udvikling -Vi prioriterer modtagelse af det enkelte barn meget højt Barnet skal føle sig tryg og velkommen hver dag og have mulighed for deltage aktivt i udfordrende og udviklende miljøer i samspil med andre børn og støttet af engageret personale - Vi tilgodeser både små og store børns behov - Vi bruger naturen omkring os og ser de muligheder, der findes i vores dejlige omgivelser - Vi arbejder på at skabe en god overgang til børnehavealderen - Vi lægger vægt på en åben og positiv dialog med forældrene 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip (Kommune): Dagtilbuddene vil arbejde med at skabe en klar struktur der på den ene side giver mulighed for tryghed gennem ro og forudsigelighed, og på den anden side rummer kompleksitet og foranderlighed 1. Princip (Dagtilbud): Dagsrytmen for vuggestuebørnene er forudsigelig, men der er stadig plads til spontane ændringer i strukturen. Ændringer kan fx fremkomme, hvis et eller flere børn viser træthedstegn, og derfor spiser og puttes før de andre børn. Det kan også være planlagte aktiviteter, der flyttes rundt på eller gennemføres udendørs, hvis fx vejret er for godt til en planlagt indendørs aktivitet. 5
2. Princip (Kommune): Barnet oplever sig selv som betydningsfuld og medskabende i fællesskaber 2. Princip (Dagtilbud): Barnet skal mødes af nærværende og engagerede voksne, som udviser empati og har fornemmelse for og interesse for hvilke ting, der har betydning for barnet. 3. Princip (Kommune): Barnet indgår i forpligtende fællesskaber, hvor indlevelse, tolerence, respekt og anerkendelse er fundamentet 3. Princip (Dagtilbud): Barnet støttes i deltagelse i fællesskab og udvikling af relationer. Barnet lærer om dialog, turtagning, tålmodighed, respekt og ordentlig behandling af andre 4. Princip (Kommune): Barnet tilegner sig og udvikler et alsidigt sprog 4. Princip (Dagtilbud): Personalet er engageret og opmærksomme på ansvaret som nogle vigtige rollemodeller i forhold til barnets tilegnelse af udvikling af alsidigt sprog - Dette understøttes fx ved at sætte ord på hverdagens aktiviteter, have uger med sprogstimulering, bruge bøger og synge ofte. 5. Princip (Kommune): Styrke barnets udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelse 5. Princip (Dagtilbud): Der er motorik og leg på som fast indhold i ugeplanen. Derudover færdes vi meget med børnene på legepladsen, på gåture og i skoven i kuperet terræn, hvorved de motoriske færdigheder udfordres og udvikles. Motorisk udvikling er afhængig af barnets gåpåmod og udholdenhed, samt af voksne der kan støtte og inspirere barnet til deltage og finde glæde ved fysisk aktivitet 6. Princip (Kommune): Der skal være mulighed for at deltage i aktiviteter der styrker sundhed, trivsel og livskvalitet 6. Princip (Dagtilbud): Vi sørger for, at børnene kan udfolde sig fysisk aktivt - mest muligt ude i frisk luft. Børnene får hver dag frugt og grøntsager og opfordres til at smage forskellige slags. Trivsel og livskvalitet er af afgørende vigtighed for barnets udvikling, og personalet er opmærksomme på at se styrkesiderne hos barnet og hjælpe det med at indgå i positive samspil med andre 7. Princip (Kommune): Barnet får kendskab til egen og andres kulturelle baggrund 7. Princip (Dagtilbud): Vi har aktiviteter hen over året, som giver et begyndende kendskab til højtider og traditioner. Børnene kommer fra forskellige kulturelle baggrunde, og der bliver ind i mellem talt andre sprog end dansk. 8. Princip (Kommune): Barnet udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen 8. Princip (Dagtilbud): Vi færdes meget i naturen, og vi støtter op om børnenes interesse for ting omkring dem. Der skal være tid til at stoppe op og undre over fx orme og snegle på vejen, mælkebøttens forvandling, fugle i luften. Børnene lærer at respektere og behandle naturen godt. De voksne skal selv som gode rollemodeller udvise interesse og glæde ved at være i naturen 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Kommunens fastsatte læringsforståelse I dagtilbuddet sker børns læring gennem en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter og egne spontane oplevelser og leg. Børnene indgår i fællesskaber der understøtter udvikling, læring og trivsel. De voksne er rollemodeller for børn og voksne, og børn er rollemodeller for hinanden. De voksne bruger deres faglige viden og erfaring til at målsætte, planlægge og igangsætte målrettede aktiviteter samtidig med at de følger og inddrager børnenes kreativitet og læringslyst. På denne måde er der samspil mellem voksen- og børneperspektivet. 6
Dagtilbuddets læringsforståelse Børns læring sker som en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter og egne spontane oplevelser og leg. Vi tager udgangspunkt i børnenes udviklingsniveau og i det, der optager børnene i dagligdagen og tilrettelægger oftest aktiviteterne efter det. Det er samtidig vores opfattelse, at det er vigtigt med engagerede voksne, der er gode rollemodeller og inspirerer børnene. På denne måde er der samspil mellem voksen- og barneperspektiv. De voksne kan bruge deres faglighed og kendskab til børnene i forhold til planlægning og tilretning af aktiviteter, så de giver mulighed for passende udfordringer og læring. Illustration 1 7
2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Kommunens fastsatte overordnede læringsmål 1. Arbejde med inkluderende lege- og læringsfællesskaber for at skabe trivsel, læring og udvikling for det enkelte barn 2. Målrette det pædagogiske arbejde så alle børn har mulighed for at deltage ud fra forskellige læringsstile, vilkår og baggrund. 3. Gennem en anerkendende tilgang vil vi skabe det bedste grundlag for børnenes udvikling. 4. De fysiske, psykiske og æstetiske rammer skal give mulighed for børns leg i små og store fællesskaber. 5. Iværksætte aktiviteter der er udfordrende, varierende og giver børnene succesoplevelser. 6. Give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati gennem vore aktiviteter og den pædagogiske praksis 7. Arbejde på at integrere fysisk aktivitet som en del af børnenes hverdag, og at børnene udfordres motorisk. 8. At forældre deltager og tager medansvar i udviklingen af inkluderende lege- og læringsfællesskaber, samt understøtter en anerkendende omgangstone Dagtilbuddets overordnede læringsmål Vi er fokuserede på vigtigheden af, at barnet får en tryg opstart i Søstjernen og vægter en nærværende og anerkendende tilgang i forhold til både barnet og barnets forældre. Vi understreger vigtigheden af tryghed, forudsigelighed, gentagelser samt omsorgsfulde og anerkendende voksne. Børn, der mødes på en anerkendende måde får skabt et grundlag for trivsel og dermed mod til at indgå i læreprocesser i samspil med andre. Læring og udvikling fremmes i et trygt miljø med oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter med mulighed for at udforske, erfare og fordybe sig. Gruppeinddelinger ved forskellige aktiviteter giver mulighed for at tage hensyn til børnenes udviklingsniveau og interesser samt at præsentere børnene for nye ting i kombination af det allerede kendte. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang. Det betyder, at vi respekterer hinandens forskelligheder og tilstræber at både børn og voksne føler sig set, hørt og forstået, og oplever en følelse af tryghed, støtte og opmuntring. At blive mødt med anerkendelse skaber energi, lyst og overskud til at indgå i hverdagens sociale sammenhænge, hvor man kan lære og udvikles. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Kommunens fastsatte læringsmål for børn med særlige behov 8
Vi vil arbejde på at skabe lege- og læringsfællesskaber, hvor alle børn oplever sig selv som anerkendte og aktive deltagere. Som udgangspunkt tilrettelægger vi vore aktiviteter så der dels ydes en sundhedsfremmende og forebyggende indsats og dels en individuel indsats for de børn, der har et særligt behov. Personalet skal sætte fokus på, hvilke metoder og aktiviteter med videre der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov. Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov Udgangspunktet er, at børn med særlige behov kan rummes i Søstjernen, hvor det fælles mål at arbejde bevidst med en anerkendende tilgang med fokus på børnenes stærke sider og potentialer, kan være med til at sikre optimal støtte til børn med særlige behov. Forældres inddrages, hvis der opstår bekymring i forhold til et barn. Hvis det viser sig nødvendigt med særlig indsats overfor et barn, kan det være nødvendigt og hensigtsmæssigt at trække på faglig sparring og støtte fra andre faggrupper. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Se forrige afsnit vedr. børn med særlige behov. Der vurderes fra barn til barn, på hvilken måde det enkelte barn bedst deltager i aktiviteter, der knytter sig til læreplanstemaerne. 2.4 Sprogindsatsen Kommunens fastsatte sprogindsats Målet med sprogstimuleringen af de 3-6 årige er, at de gennem leg og samvær med andre - både børn og voksne - udvikler et sprog, der fungerer godt og svarer til deres alder. Desuden skal børnene tidligt stimuleres til at eksperimentere med at læse og skrive. Den sprogstimulerende indsats: - Støtter barnets lyst til og glæde ved at bruge sproget i dagligdagen. - Giver en intensiv og fokuseret støtte til børn med særlige behov. - Skaber sammenhæng for den sproglige udvikling ved overgange mellem institutionerne, fx mellem dagtilbud og skole. 9
Indenfor 0-3 års området har Holstebro kommune udviklet en "Minisprogpakke" som dagplejere og vuggestuer arbejder med. Der er ansat to sprogvejledere i Holstebro kommune, som udarbejder sprogvurderinger og giver vejledning i forbindelse med tosprogede børn. Holstebro kommune har i de sidste par år deltaget i nogle forskellige sprogprojekter bla. SPELL projektet, som er et systematisk målrettet program der understøtter børns sprog og læseforudsætninger (3-6 år). I 2015 deltager en del af institutionerne i projektet "Sprog i samspil". Dagtilbuddets sprogindsats - Engagerede og lyttende voksne - at vise børnene måder, hvorpå sproget kan udfordres - Støtte og opmuntre børnene i deres nysgerrighed overfor sproget - Skabe rum og tid til leg - Sætte ord på ting og handlinger i hverdagen - Tilbyde aktiviteter, som har fokus på sprogstimulation - Tilbyde udfordrende, inspirerende og alsidige rammer, der giver rig mulighed for leg (udvikling af dialog og aktiv lytning). - Skabe rammer, der naturligt giver plads til sang, rim, remser, spil, leg med ord, nysgerrighed, gentagelser, lytning m.m. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Kommunens fastsatte arbejde med overgange og sæmmenhæng - Overgange tilrettelægges, så der hos det modtagende tilbud er et kendskab til barnet og dets ressourcer. - Der samarbejde tværgående for at sikre gode overgange. - Overgange tilrettelægges, så forældre informeres og inddrages. - Samarbejdet mellem forældre og fagpersoner er gensidigt forpligtende. Dagtilbuddets arbejde med overgange og sæmmenhæng D. 1. august 2015 blev Søstjernen ændret fra vuggestue til integreret 0-6 års institution. Derfor sker overdragelse fra vuggestue til børnehave for de fleste børn indenfor samme institution, hvor personale og børn allerede har kendskab til hinanden. Vi anvender dels "Hjernen og Hjertet" i forhold til forældresamarbejdet om det enkelte barn og dels som redskab for pædagogisk personale for børnehavebørnene, som arbejder videre på indtastet data vedrørende barnet. I det tilfælde at børnene starter i en anden børnehave, samarbejdes med forældre og modtagende børnehave vedr. overdragelsesprocedure. 10
2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Vuggestuebørn og børnehavebørn er sammen med personale fra begge aldersgrupper fra 6.15-7.30 samt fra 16 (fredag 15.30) til lukketid. Derudover har vi også aktiviteter og traditioner, som børnene deltager i på tværs af aldersgrupper. Det gør at børnene kender lidt til personalet fra børnehavedelen, før de selv når børnehavealderen. For at give børnene en rolig overgang til hverdagen i børnehavegruppen, har barnet i måneden før børnehaveopstart 1-2 formiddage om ugen, hvor de er sammen med de børnehavegruppen og deltager i deres aktiviteter. Det vurderes fra barn til barn, om det er nødvendigt for en tryg overgang, at der følger en voksen med fra vuggestuegruppen i starten af overgangsperioden. Forældre informeres om overdragelsesproceduren og modtager oversigt over hvilke formiddage, barnet er sammen med børnehaven, så de også kan forberede barnet og spørge ind til oplevelser fra besøgene i børnehavegruppen. Illustration 2 11
3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Søstjernen er en aldersintegreret institution for 0-6-årige med en normering på samlet set 32 børn - som udgangspunkt fordelt på 12 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn. Pr. 1. august 2015 er fordelingen 11 vuggestuebørn og 17 børnehavebørn. Ud af de nuværende 28 børn har 9 børn forældre hvoraf den ene eller begge har andet modersmål end dansk, men kommunikationen foregår dog på dansk og uden brug af tolk. I personalegruppen er der pt. repræsentation af begge køn fordelt på forskellige aldersgrupper. 3.2 Beskrivelse 3.2.1 Periode 3.2.2 Prioritering Vi prioriterer så vidt muligt en lige fordeling af ressourcer inden for alle læreplanstemaer med den begrundelse, at børn i vuggestuealderen gennemgår en stor udvikling i forhold til sproglig, motorisk, personlig og social udvikling, og at denne udvikling foregår individuelt og et af områderne i perioder kan tage det meste af barnets fokus og energi. Derfor skal personalet være gode til at justere i forhold til at kunne tage udgangspunkt i barnets styrkesider og derved understøtte de øvrige udviklingsområder. Vi prioriterer at være udendørs med børnene og lader i høj grad legeplads og omkringliggende natur danne rammen for udvikling indenfor de øvrige læreplanstemaer. 3.3 Evaluering 3.3.1 Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne Andet, Foto, Praksisfortællinger Info på tavle, i månedsbrev og indlæg og billeder i Mogenstrup Posten Hjernen og Hjertet til forberedelse af forældresamtaler Evt. tegninger og ting produceret af børnene hænges/sættes op i Søstjernen, før det kommer med barnet hjem 3.3.2 Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne Andet Hjernen og Hjertet - resultater af dialogprofiler på børnene Evaluering på p-møder 3.4 Refleksion Opfølgning beror på resultatet af evalueringen. Hvilke dele af vores praksis vil vi fastholde, og hvilke dele vil vi eventuelt ændre? I det daglige vil der på baggrund af refleksion foregå løbende tilpasning af arbejdet med læreplanstemaerne i forhold til at give gruppen og det enkelte barn de bedste muligheder for udvikling i trygge rammer. På personalemøder vil det være muligt at reflektere yderligere over, hvordan der skabes de bedste 12
rammer for børnenes udvikling, samt hvordan der eventuelt med fordel kan laves justeringer i eksisterende praksis. Illustration 3 13
4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 Læringsmål for alsidig personlig udvikling 4.1.1 Sammenhæng Hele livet vil mennesker være i samspil med andre, og i disse samspil foregår meget læring og udvikling. Derfor er det vigtigt først og fremmest at opleve sig selv som betydningsfuld og anerkendt, så der kan opbygges psykisk robusthed og mod og lyst til at tage initiativer og handle selvstændigt. Det er også vigtigt at blive opmuntret til at prøve igen, hvis noget ikke lykkes første gang, og på den måde opøves udholdenhed og mod på nye udfordringer. 4.1.2 Mål og tegn Barnet 9-14 måneder At have indlevelse i andre gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre smiler og siger lyde til eget spejlbillede bevæger sig mod eller rækker ud efter andre At tage initiativ tager øjenkontakt reagerer på kontakt rækker ud med hænderne At være psykisk robust kigger, rækker ud, skubber væk ved nye stimuli forsøger sig frem gentagne gange kravler eller 'rumper sig' ud i nye omgivelser Barnet op til 3 år At have indlevelse i andre smiler, når andre smiler trøster dem, som er kede af det og smiler, når andre er glade kalder på andre for, at de kan se, høre eller være med At handle selvstændigt uopfordret spørger til andre uopfordret udtrykker, hvad det vil og kan uopfordret hjælper og støtter andre At være psykisk robust bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt viser med krop og sprog, hvad det vil kan trøstes og falde til ro 4.1.3 Tiltag 1. Tiltag: Personalet skal være tydelige og fokusere på det positive i børnenes kompetencer 2. Tiltag: Personalet skal støtte og opmuntre børnene til at være gode ved hinanden 3. Tiltag: Personalet skal italesætte børnene positivt 4. Tiltag: Personalet skal være nærværende omsorgsgivere 14
5. Tiltag: Personalet skal skabe rum og tid til leg 6. Tiltag: Personalet skal støtte og opmuntre børnene i deres stræben mod at blive mere selvhjulpne 7. Tiltag: Personalet skal give børnene medbestemmelse under hensyn til alder og udvikling 4.2 Læringsmål for sociale kompetencer 4.2.1 Sammenhæng I Søstjernen mødes børn med forskellig alder og baggrund. Der skal være tid og mulighed for at øve sig i og lære at kunne indgå i forpligtende fællesskaber, hvor indlevelse, tolerance, respekt og anerkendelse er fundamentet. Der skal være gode voksne rollemodeller, som har fokus på børnenes indbyrdes samspil, og som kan støtte op om deres udvikling af sociale kompetencer. 4.2.2 Mål og tegn Barnet 9-14 måneder Tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går vil sidde på skødet, trøstes eller putte sig ind forlader og vender tilbage til de kendte voksne med jævne mellemrum At indgå i fællesskaber kigger på det, som andre kigger på, og det de gør efterligner andres handlinger tager initiativ til kontakt med andre At kommunikere med følelser giver respons med forskellige ansigtsudtryk giver respons med forskellige kropsholdninger og bevægelser giver respons med lyde, latter eller gråd over for andre Barnet op til 3 år At etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil deltage hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange At indgå i fællesskabets sociale spilleregler udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil fortæller andre, hvad de må og ikke må At kommunikere med følelser fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-det-hed, vrede eller angst med tale- og kropssprog giver respons på ængstelse og glæde viser insisterende, hvad det har lyst til 4.2.3 Tiltag 1. Tiltag: Børnene skal opleve Søstjernen som et trygt sted, hvor de tør give udtryk for egne følelser og behov 15
2. Tiltag: Personalet skal være tydelige i deres kommunikation med børn og voksne og fokusere på det positive 3. Tiltag: Personalet skal støtte og opmuntre børnene i at være gode ved hinanden 4. Tiltag: Personalet skal skabe rum og tid til leg og støtte op om børnenes etablering af venskaber 5. Tiltag: Personalet skal introducere humor 6. Tiltag: Børnene skal opleve at der er plads til forskelligheder i et forpligtende fællesskab 7. Tiltag: Børnene skal støttes i at lære at vente på tur 8. Tiltag: Børnene skal opleve at have medbestemmelse under hensyn til deres alder og udvikling 4.3 Læringsmål for sproglig udvikling 4.3.1 Sammenhæng I arbejdet med vuggestuebørn er den sproglige udvikling meget tydelig. Børnene går fra at udtrykke sig hovedsageligt via kropssprog og lyde til at kunne udtrykke sig via det talte sprog. Børnene får nemmere ved at kunne gøre sig forståelige overfor andre, når de sprogligt kan give udtryk for følelser, tanker og ideer i sociale samspil. 4.3.2 Mål og tegn Barnet 9-14 måneder At etablere sproglig kontakt peger, rækker ud og skubber hen til ler, klapper, siger lyde og enkelte ord giver og tager genstande At kommunikere med kendte andre er i dialog med andre med lyde og ord bevæger hovedet ved et 'ja' eller 'nej' giver respons på kropsudtryk og stemmens betoning At håndtere sprogets form siger korte, ens, sammenhængende lyde og enkelte ord efterligner sprogmelodien i det, barnet hører giver respons på typiske ord og udtryk fra hverdagsrutiner Barnet op til 3 år At etablere sproglig kontakt søger øjenkontakt og siger noget tager initiativ til at snakke med andre snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt At kommunikere med sin omverden anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre giver respons på det, som andre siger og gør fortæller om sine oplevelser At forstå sprogets regler siger sætninger med mindst 3-4 ord skriver sit 'navn' - leger, at det skriver bruger sproglig korrekte endelser 16
4.3.3 Tiltag 1. Tiltag: Personalet skal støtte og opmuntre børnene i deres nysgerrighed overfor sproget 2. Tiltag: Personalet skal sætte ord på ting og handlinger i hverdagen 3. Tiltag: Personalet skal skabe rum og tid til leg 4. Tiltag: Personalet skal skabe rammer, der giver plads til sang, rim og remser, højtlæsning, spil, leg med ord, gentagelser 5. Tiltag: Personalet skal være gode rollemodeller ved at være engagerede og lyttende og aktivt støtte op om børnenes sprogudvikling 4.4 Læringsmål for krop og bevægelse 4.4.1 Sammenhæng På det motoriske område gennemgår børnene igennem vuggestuetiden en stor udvikling. Flere børn starter i vuggestue, når de først lige har lært at sidde selv, og opnår efterfølgende at kunne komme omkring ved at skubbe sig af sted, krybe, kravle eller gå med støtte for derefter at kunne gå uden støtte, blive mere sikker i gang, klatre, løbe, balancere og hoppe. Det er store forandringer for barnet, og det er vigtigt at der er mulighed for fysisk udfoldelse og voksne som støtter op deres udvikling på dette område. Børnene skal gerne opleve glæde ved fysisk aktivitet og få et begyndende kendskab til egen krop. 4.4.2 Mål og tegn Barnet 9-14 måneder At deltage i hverdagsrutiner bevæger kroppen i overensstemmelse med det, som finder sted smiler eller græder ved kendte lyde, dufte og kropssprog kluk-ler ved overraskelser. Udtrykker protestlyde ved afvisning At anvende sanserne ler, når kroppen bevæges giver respons på syns-, høre-, lugte-, føle- og smagsindtryk med lyde og mimik griner ved kropslig kontakt. Græder ved kropslig belastning At koordinere kroppens bevægelser står på begge ben og bærer sin egen vægt går med støtte, skubber sig afsted eller kravler sidder uden støtte og tager fra med hænderne, når det vælter til siden Barnet op til 3 år At være selvhjulpen i hverdagen klarer af-og påklædning vasker hænder og hjælper til med at børste tænder tager initiativ til at gå på toilet At være kropsbevidst bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne efterligner andres bevægelser med kroppen 17
At være rutineret med sine grundbevægelser går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster, griber sikkert balancerer på ét ben og skifter mellem højre og venstre ben cykler, løber eller går over en længere distance uden af give op 4.4.3 Tiltag 1. Tiltag: Personalet skal støtte og opmuntre børnene i deres fysiske udfoldelser og afprøvning af kropslig formåen 2. Tiltag: Områder inde og ude skal give mulighed for alsidige motoriske udfordringer 3. Tiltag: Personalet skal være engagerede og aktive i aktiviteter og lege og vise børnene måder, hvorpå kroppen og sanserne kan udfordres 4. Tiltag: Personalet skal opmuntre børnene til at prøve igen, selvom en ting ikke lykkes med det samme 5. Tiltag: Børnene tilbydes sund og varieret kost 6. Tiltag: Børnene støttes i at blive bevidste om de forskellige sanser (høre, lugte, føle, se, smage) 4.5 Læringsmål for natur og naturfænomener 4.5.1 Sammenhæng Det er værdifuldt at børnene oplever glæde ved at være i naturen og udvikler begyndende respekt og forståelse for natur/naturfænomener. Børnene kan i naturen gøre brug af alle sanser og opleve naturen som kilde til leg, oplevelse, udforskning og læring. 4.5.2 Mål og tegn Barnet 9-14 måneder At modtage naturoplevelser retter sine øjne og vender sin krop mod lyde og fænomener i naturen smiler og rækker armene frem. Græder og tager hænder op foran ansigtet ser, lytter, dufter, smager og rører Barnet op til 3 år At have glæde ved oplevelser i naturen løber, hopper, ler og snakker i og om naturen udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr bygger og leger med naturmaterialer At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen kigger i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser viser med sin adfærd respekt for dyr og planter sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener At være nysgerrig over for naturen og dens fænomener flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd spørger til regn, sne ild, sol, måne og stjerner spørger til dyrenes boliger og til, hvad de spiser 18
4.5.3 Tiltag 1. Tiltag: Personalet skal i naturen være nysgerrige, undres og undersøge sammen med børnene 2. Tiltag: Der snakkes med børnene om årstidernes kendetegn og forskellige vejrfænomener 3. Tiltag: Personalet sørger for at komme udenfor med børnene - på legepladsen eller på gå- og cykelture 4. Tiltag: Personalet skaber rum og tid til leg i naturen - fordybelse, nysgerrighed, eksperimentering 5. Tiltag: Børnene får mulighed for at komme tæt på dyr 6. Tiltag: Børnene udvikler begyndende respekt og ansvarlighed i forhold til dyr og natur 7. Tiltag: Børnene udvikler begyndende forståelse for sammenhænge i naturen (fx spireprojekt) 8. Tiltag: Personalet er engagerede og aktive i udelivet og formidler gerne viden om dyr og natur til børnene 4.6 Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier 4.6.1 Sammenhæng Børnene skal have mulighed for at eksperimentere og afprøve sig selv via forskellige udtryksformer. Børnene skal opnå begyndende kendskab til den kultur, de færdes i til daglig. Børnene skal være medskabere af kultur. 4.6.2 Mål og tegn Barnet 9-14 måneder At deltage i kulturelle aktiviteter griber ud, kigger og peger ved højtlæsning bevæger kroppen til musik og sange ser efter og efterligner andre børns lyde og bevægelser Barnet op til 3 år At være kreativ eksperimenterer med materialer finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på undersøger det, som er anderledes At være opmærksom på egen kultur leger med oplevelser fra de nære omgivelser klæder sig ud og leger at være en anden kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd At deltage i kulturelle fællesskaber er aktiv med krop og sprog i dramalege udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil deltager i sanglege og sange med mimik og fagter 4.6.3 Tiltag 1. Tiltag: Personalet skal støtte og opmuntre børnene til at deltage i kreativ og musisk udfoldelse 2. Tiltag: Der skal være rammer der giver mulighed for leg, nysgerrighed og oplevelser 3. Tiltag: Børnene oplever aktiviteter, der bygger på traditioner og dansk kultur 19
4. Tiltag: Personalet skal støtte børnenes egne initiativer til at udtrykke sig kreativt og musisk og skabe kultur 5. Tiltag: Børnene får kendskab til kulturen i Søstjernen - bl.a. dagsrytme og rutiner Illustration 4 20
5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 5.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø I Søstjernen vil vi gerne tilbyde børnene trygge, udfordrende, inspirerende og alsidige rammer, der giver mulighed for leg, oplevelser og udvikling. Med børn i vuggestuealderen, kræver det, at de ansatte er nærværende, lyttende, åbne og observerende i forhold til at vurdere og have viden om børnenes behov og interesser. Vurdering af børnemiljøet foretages derfor også i høj grad sammen med forældre - særlig i forbindelse med forældresamtalerne hvor forældre også forbereder sig. 5.2 Refleksion De ting og ønsker, der måtte komme frem i forhold til vurderinger af børnemiljøet, vil vi i nogle tilfælde hurtigt justere på i hverdagen, da nogle af disse opstår blandt personalet som refleksioner over forberederinger ved hjælp af små ændringer. Andre ting vil det eventuelt være nødvendigt at diskutere i hele personalegruppen - og eventuelt med inddragelse af bestyrelsen. 21
6 AFSLUTNING Yderligere oplysninger kan findes på hjemmesiden www.mogenstrup.dk 22
Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk 1