HOLSTEBRO KOMMUNE SKJOLDGÅRDENS BHV. OG VUGGEST. PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 HOLSTEBRO KOMMUNE SKJOLDGÅRDENS BHV. OG VUGGEST. PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng 12 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 14 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER Læringsmål for alsidig personlig udvikling Læringsmål for sociale kompetencer Læringsmål for sproglig udvikling Læringsmål for krop og bevægelse Læringsmål for natur og naturfænomener Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier 20 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Refleksion 22 6 AFSLUTNING 23 2

3 1 Indledning 1.1 Indledning Kommunens fastsatte indledning Du sidder nu med Holstebro kommunes pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor dagtilbuddene sammen med forældrebestyrelsen beskriver mål og indsatser for den kommende periode. Byrådet i Holstebro kommune har fastlagt rammerne for den pædagogiske læreplan. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Holstebro kommunes Dagtilbudspolitik. Dagtilbudspolitikken bygger på: - Dagtilbudsloven - Byrådets vision - Holstebro kommunes Børne- og Ungepolitik For fortsat at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene i Holstebro kommune, har byrådet valgt at sætte fokus på fire temaer i de kommende år ( ): - Inkluderende lege- og læringsfællesskaber - Trivsel og sundhed - Helhed og sammenhænge - Engagerede og kompetente medarbejdere Den pædagogiske læreplan er fundamentet for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Et vigtigt arbejdsredskab for det pædagogiske personale, der omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet, samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i praksis. Børne- og Ungepolitikken samt Dagtilbudspolitikken omfatter alle børn og unge i Holstebro kommune samt deres forældre og familier. Politikkerne vil herigennem sikre sammenhængen mellem det almene og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med særlige behov. Vidensbaserede indsatser. 3

4 Holstebro kommune ønsker at arbejde med indsatser med dokumenteret virkning, herunder evidensbaserede (forsknings- og vidensbaserede) metoder. En del af Holstebro kommunes daginstitutioner har eller er i gang med at implementere De Utrolige År (DUÅ) Dagtilbud. Et evidensbaseret program der har fokus på den positive adfærd og relationer, samt fokus på at inkludere børn i de almene udviklings- og læringsfællesskaber. I dagplejen er Holstebro kommune ved at udvikle DUÅ-Dagpleje. Holstebro kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro kommunes samlede inklusionsindsats udgør er en indsats på tværs af hele Børn og Unge området. Formålet med den samlede indsats er, at flere børn og unge skal inkluderes i såvel sociale som faglige fællesskaber med henblik på øget trivsel. Dagtilbuddene har udarbejdet en handleplan for inklusionsindsatsen. Der er udbudt forskellige tilbud om kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere. Som tidligere nævnt er et af fokusområderne i Dagtilbudspolitikken Inkluderende lege- og læringsfællesskaber. Dagtilbuddene skal når de beskriver Tiltag i den pædagogiske læreplan indarbejde de mål de har beskrevet i handleplanen for inklusionsindsatsen sådan at der skabes en sammenhæng mellem fokusområde, læringsmål og handleplan. God læselyst! Dagtilbuddets indledning Du sidder nu med Skjoldgårdens Bhv. og Vuggest.s pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor vi som dagtilbud sammen med forældrebestyrelsen sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive hvordan vi opfylder målene samt hvordan vi undervejs vil sikre at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. 1.2 Dagtilbuddets værdier Kommunens fastsatte værdier Hjørnestenen i Holstebro kommunes Børne- og Unge politik er en anerkendende tilgang, som bygger på positive fællesskaber, medborgerskab og de ressourcer enhver besidder. Vores fælles anerkendende børnesyn: 4

5 I dagtilbuddene ser vi børn som unikke og selvstændige personer, som udvikler sig i et samspil med andre mennesker. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider i barnets udvikling ses som tæt forbundne. Derfor tager den pædagogiske praksis afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Værdier i arbejdet med børn og unge: - At skabe muligheder for sunde liv i udfordrende og udviklende miljøer - At børn og unge bekræftes i at have betydning for andre - At børn og unges bidrag gør en forskel for fællesskabet og vækker andres respekt og tillid - At der er dråber af kultur i alt Troværdighed og gensidig respekt ser vi som helt grundlæggende for, at vi kan lykkes som pædagogisk personale i samværet med børnene, i samarbejdet med forældrene og i personalegruppen. Engagement ser vi som den drivkraft, der sikrer, at vi hver dag kan møde barnet, forældrene og hinanden med empati og faglig nysgerrighed. Vi mener, at disse værdier vil være at finde som en rød tråd gennem denne pædagogiske læreplan. Dagtilbuddets værdier Alt pædagogisk arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang til barnet. Det vil sige at barnet skal: Blive set Blive hørt og Blive taget alvorlig Det er vigtigt for Skjoldgården, at bruge de fordele der ligger i at være en integreret institution. Børnene skal kunne mødes på tværs af alder og lære af hinanden. Derfor skal der være stor åbenhed i personalegruppen, og et godt samarbejde i hele huset. Når vi planlægger det pædagogiske arbejde, tages der udgangspunkt i læreplanerne og det der optager og interesserer børnene. Børnene skal have mulighed for, at undersøge, opleve og fordybe sig i forskellige aktiviteter og lege, både ude og inde, så de derigennem får stimuleret fantasi, kreativitet og nysgerrighed. Det er vigtigt for os at: Støtte børnene i at finde gode kammerater, og i at fungere godt i samværet med de andre børn. Skabe trygge rammer, være en troværdig voksen,drage omsorg for og have tid til det enkelte barn. Bruge de fysiske rammer ude og inde, så børnenes naturlige lyst til bevægelse og leg tilgodeses. 5

6 At forældresamarbejdet foregår respektfuld og i en udviklende dialog med empati og faglig nysgerrighed. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip (Kommune): Dagtilbuddene vil arbejde med at skabe en klar struktur der på den ene side giver mulighed for tryghed gennem ro og forudsigelighed, og på den anden side rummer kompleksitet og foranderlighed 1. Princip (Dagtilbud): Vi har tilrettelagt hverdagen så der er genkendelighed og forudsigelighed for det enkelte barn, og med plads til spontanitet og børnestyrede aktiviteter. 2. Princip (Kommune): Barnet oplever sig selv som betydningsfuld og medskabende i fællesskaber 2. Princip (Dagtilbud): Vi har tilrettelagt hverdagen så der er genkendelighed og forudsigelighed for det enkelte barn, og med plads til spontanitet og børnestyrede aktiviteter. 3. Princip (Kommune): Barnet indgår i forpligtende fællesskaber, hvor indlevelse, tolerence, respekt og anerkendelse er fundamentet 3. Princip (Dagtilbud): Vi har tilrettelagt hverdagen så der er genkendelighed og forudsigelighed for det enkelte barn, og med plads til spontanitet og børnestyrede aktiviteter. 4. Princip (Kommune): Barnet tilegner sig og udvikler et alsidigt sprog 4. Princip (Dagtilbud): Vi arbejder tematisk med sproget, dette sker i sproggrupper samt ved dialogisk læsning 5. Princip (Kommune): Styrke barnets udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelse 5. Princip (Dagtilbud): Vi udfordrer børnenes fantasi og give mulighed for bevægelse på legepladsen, på ture, i salen og på stuerne. 6. Princip (Kommune): Der skal være mulighed for at deltage i aktiviteter der styrker sundhed, trivsel og livskvalitet 6. Princip (Dagtilbud): Vi tilrettelægger ud fra barnets nærmeste udviklings zone, da børnene får det bedst mulige afsæt for at udvikle sig til harmoniske og livsglade børn, der har mod på positivt samvær med andre mennesker. 7. Princip (Kommune): Barnet får kendskab til egen og andres kulturelle baggrund 7. Princip (Dagtilbud): Der tages udgangspunkt i de danske traditioner og højtider med respekt for andre kulturer og religioner. 8. Princip (Kommune): Barnet udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen 8. Princip (Dagtilbud): Vi færdes i naturen på alle årstider hvor vi stimulerer børnenes nysgerrighed, giver børnene gode oplevelser og lære børn at behandle dyr og naturen med respekt. 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Kommunens fastsatte læringsforståelse I dagtilbuddet sker børns læring gennem en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter og egne spontane oplevelser og leg. Børnene indgår i fællesskaber der understøtter udvikling, læring og trivsel. De voksne er rollemodeller for børn og voksne, og børn er rollemodeller for hinanden. De voksne bruger 6

7 deres faglige viden og erfaring til at målsætte, planlægge og igangsætte målrettede aktiviteter samtidig med at de følger og inddrager børnenes kreativitet og læringslyst. På denne måde er der samspil mellem voksen- og børneperspektivet. Dagtilbuddets læringsforståelse I Skjoldgårdens børnehave og vuggestue planlægges det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i læreplanerne og det enkelte barns interesse og udviklingstrin. Dette sker ved en vekselvirkning mellem tilrettelagt aktiviteter og egne spontane oplevelser og leg. Det er samtidig vores opfattelse, at det de voksne er engageret i ofte tiltrækker børnene. På denne måde er der samspil mellem voksen- og barneperspektivet Der sker en læring hos børnene, når de får passende udfordringer i forhold til deres kompetencer og potentiale. Derfor er forudsætningen for et godt læringsmiljø at de voksne er opmærksomme på det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Dette er vi ved at være iagttagende og nærværende i vores pædagogiske praksis, i aktiviteter og samvær. Vi skal som voksne anerkende barnet samt give barnet støtte, når det har behov for det. Vi skal være opmærksomme på, hvornår barnet skal have det lille puf, der gør at det kommer videre i sin udvikling og dermed får positive erfaringer. Når vi tænker læring, mener vi at det er vigtigt at have for øje, at der er forskellige læringsstile. Vi vil se på, hvordan det enkelte barn lærer: Nogle børn lærer bedst ved at se på andre. Nogle skal selv opleve og have handlingen med. Andre igen kan nøjes med at høre hvordan de skal gøre. Vi vil selvfølgelig skelne mellem de forskellige aldersgrupper i forhold til læring. Vi vil fokusere på, hvor vi som voksne skal være i forhold til barnet. Hvornår skal vi være foran barnet ved siden af barnet eller bagved barnet. Illustration 1 7

8 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Kommunens fastsatte overordnede læringsmål 1. Arbejde med inkluderende lege- og læringsfællesskaber for at skabe trivsel, læring og udvikling for det enkelte barn 2. Målrette det pædagogiske arbejde så alle børn har mulighed for at deltage ud fra forskellige læringsstile, vilkår og baggrund. 3. Gennem en anerkendende tilgang vil vi skabe det bedste grundlag for børnenes udvikling. 4. De fysiske, psykiske og æstetiske rammer skal give mulighed for børns leg i små og store fællesskaber. 5. Iværksætte aktiviteter der er udfordrende, varierende og giver børnene succesoplevelser. 6. Give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati gennem vore aktiviteter og den pædagogiske praksis 7. Arbejde på at integrere fysisk aktivitet som en del af børnenes hverdag, og at børnene udfordres motorisk. 8. At forældre deltager og tager medansvar i udviklingen af inkluderende lege- og læringsfællesskaber, samt understøtter en anerkendende omgangstone Dagtilbuddets overordnede læringsmål Skjoldgårdens vision er at skabe et udviklende læringsmiljø for børnene. Vi ønsker at bidrage til at gøre børnene til psykiske robuste og selvstændige individer, der kan indgå i sociale fællesskaber og sammenhænge. Vi ønsker at at skabe en synlig pædagogik for både børn og forældre. Vi ønsker at synliggøre hvilken pædagogik skjoldgården arbejder ud fra, hvordan vi arbejder med pædagogikken i hverdagssituationer samt hvorfor vi arbejder med den i pædagogisk aktiviteter. Vi arbejder ud fra den anerkendende og ressourceorienteret tilgang til det enkelte barn, og ser det enkelte barn som et selvstændigt individ med forskellige læringsstile og potentialer. I dagligdagen i Skjoldgården bruger vi meget nærmiljøet som læringsmiljø, byen skoven søerne mm. Vores mission er, at hvert barn skal tilbydes en god start på livet. Det gør vi ved at møde hvert barn og stimulere efter barnets udviklingstrin. Skjoldgården skal være et trygt, rart, omsorgsfuldt og sjovt sted at være. Vi ser hvert barn- hver dagog der sættes fokus på at fortælle de positive historier. Som institution er vi imødekommen og respekterer forskellige kulture. Som personale er vi tydlige og troværdige rollemodeller. Vi ser forældrene som aktive medspillere der tager medansvar i forhold til børns læring og sociale relationer med de andre børn og voksne i institutionen. 8

9 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Kommunens fastsatte læringsmål for børn med særlige behov Vi vil arbejde på at skabe lege- og læringsfællesskaber, hvor alle børn oplever sig selv som anerkendte og aktive deltagere. Som udgangspunkt tilrettelægger vi vore aktiviteter så der dels ydes en sundhedsfremmende og forebyggende indsats og dels en individuel indsats for de børn, der har et særligt behov. Personalet skal sætte fokus på, hvilke metoder og aktiviteter med videre der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov. Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov Børn med særlige behov rummes som udgangspunkt i dagtilbuddenes aktiviteter og tilbud. Skjoldgården arbejder anerkendende og tager udgangspunkt i børnenes stærke sider. Vi bruger egne og kollegers faglige viden på tværs til at skabe rummelige og forebyggende tilbud. Dette kræver et tæt tværfaglig samarbejde i det nære miljø. Skjoldgården har valgt, at et barn med særlige behov forstås som et barn, der har brug for en særlig pædagogisk indsats i en kortere eller længere periode. Internt: På de løbende stuemøder drøftes de enkelte børn kontinuerligt. Hvis personalet ser grund til bekymring vil der være ekstra fokus på det pågældende barn i en periode, og der besluttes herefter det videre forløb. Giver dette anledning til fortsat bekymring, udarbejdes der en handleplan samt tidsplan for indsatsen. Afhængig af den konkrete problemstillingen orienteres og inddrages forældrene i arbejdet. Redskaber: -Handleplan -DPU. -SØM. -Sprogvurdering. - Udviklingsplan. Giver dette ikke det nødvendige resultat inddrages eksterne tværfaglige samarbejdspartnere. Eksternt: Forældrene skal altid indkaldes til en samtale, hvis det skønnes at der er brug for ekstern tværfaglig bistand. Forældrene inddrages omkring bekymringen, hvorefter der i samarbejde med forældrene laves en fælles handleplan. Redskaber: -SØM. -DPU. -Sprogvurdering. - Udviklingsplan. 9

10 -Tværfagligt forum. Samarbejdspartnere: -Henvisning til PPR psykolog, talepædagog, ergoterapeut -Tværfagligt forum -Ansøgning til visitationsudvalget ressourcepædagog, specialgruppe -Underretning (forældrene orienteres af personalet, dog kan der i særlige tilfælde ske underretning før forældrene orienteres) -Forældrenes egen læge (forældrene opfordres til at konsultere egen læge vedr. bekymring om barnets udvikling) 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov I Skjoldgården møder barnet anerkendelse, og vi har fokus på barnets ressourcer, kompetencer og potentialer. Der tages individuelle hensyn.( Børn skal ikke behandles ens, men de skal behandles lige.) Vi er tæt på barnet med mulighed for at guide og støtte det i hverdagen. Vi prioriterer samarbejdet mellem forældre, personale og fagpersoner som gensidigt forpligtende. Vi arbejder ud fra Holstebro kommunes målsætning om at der skabes en rød tråd i barnets liv gennem samarbejde mellem forskellige dagtilbud og mellem dagtilbud og skole. De kompetencer barnet har opnået i Skjoldgården skal det kommende dagtilbud og skole bygge videre på sammen med barnet og forældrene. I skjoldgården indkalder vi forældre og kommende dagtilbud/ skole til et møde hvor vi beskriver barnet ud fra udviklingsplanen og sprogvuderingen på barnet. Evt. ekstern samarbejdspartner indkaldes til overleveringsmødet. 2.4 Sprogindsatsen Kommunens fastsatte sprogindsats Målet med sprogstimuleringen af de 3-6 årige er, at de gennem leg og samvær med andre - både børn og voksne - udvikler et sprog, der fungerer godt og svarer til deres alder. Desuden skal børnene tidligt stimuleres til at eksperimentere med at læse og skrive. Den sprogstimulerende indsats: - Støtter barnets lyst til og glæde ved at bruge sproget i dagligdagen. - Giver en intensiv og fokuseret støtte til børn med særlige behov. - Skaber sammenhæng for den sproglige udvikling ved overgange mellem institutionerne, fx mellem dagtilbud og skole. Indenfor 0-3 års området har Holstebro kommune udviklet en "Minisprogpakke" som dagplejere og vuggestuer arbejder med. 10

11 Der er ansat to sprogvejledere i Holstebro kommune, som udarbejder sprogvurderinger og giver vejledning i forbindelse med tosprogede børn. Holstebro kommune har i de sidste par år deltaget i nogle forskellige sprogprojekter bla. SPELL projektet, som er et systematisk målrettet program der understøtter børns sprog og læseforudsætninger (3-6 år). I 2015 deltager en del af institutionerne i projektet "Sprog i samspil". Dagtilbuddets sprogindsats I Skjoldgården er en integreret institution med mange nationaliteter og børn med mange forskellige modersmål. Sproget er afgørende for, at man har en god kontakt til sine omgivelser og kan begå sig i den verden, vi lever i. Det er gennem sproget, vi opnår viden og erfaringer, men også gennem sproget, at vi udtrykker os følelsesmæssigt og opnår sociale kompetencer. I forhold til indlæring hos børn er sproget altafgørende. Det er udgangspunktet for at børnene senere kan opnå gode læsefærdigheder, skrivefærdigheder og tilegne sig viden i hele taget. Derfor prioriterer vi sproget højt i Skjoldgården og alt pædagogisk personale er løbende på efteruddannelse og kursus i og om sprogstimulering af børn og børn med særlige behov. Vi arbejder struktureret med sprogaktiviteter og har stor fokus på at tilrettelægge et varieret sprogligt miljø, ved at arbejde ud fra en differentieret pædagogik. Der læses dialogisk læsning i små grupper for alle børnehavebørnene og de ældste vuggestuebørn. Børnene deles op i små sproggrupper i løbet af ugen, hvor der arbejdes med sproget. Grupperne er opdelt ud fra barnets sprogstadie og kommunikationsstil, da vi der opnår en homogen gruppe med optimal læring. I hverdagsaktiviteter så som spisesituationen, bleskift, leg på stuen er vi meget opmærksomme på at have sproget med. Børnene sprogtestes når de fylder 3 år og igen lige enden skolestart. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Kommunens fastsatte arbejde med overgange og sæmmenhæng - Overgange tilrettelægges, så der hos det modtagende tilbud er et kendskab til barnet og dets ressourcer. - Der samarbejde tværgående for at sikre gode overgange. - Overgange tilrettelægges, så forældre informeres og inddrages. - Samarbejdet mellem forældre og fagpersoner er gensidigt forpligtende. Dagtilbuddets arbejde med overgange og sæmmenhæng I Skjoldgården ved vi, at det har stor betydning for børns læring og trivsel, at forældre og personale har et godt samarbejde ved skift fra en institution til en anden. Det er vigtigt, at personalet i den nye institution har viden og kendskab til børnene inden de starter, så de kan støtte børnenes udvikling bedst muligt. Derfor afholder vi overleveringsmøder hver gang et barn skifter fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole/sfh. Overleveringsmødet foregår i jeres barns institution. I mødet deltager personale fra barnets nuværende og kommende institution, 11

12 evt.sprogvejleder og jer forældre. På mødet fortæller forældrene og personalet fra vores institution, hvordan jeres barn trives og hvor langt det er nået i sin udvikling. Samtalen tager udgangspunkt i sprogtest og barnets udviklingsplan. På mødet har man som forældre også mulighed for at stille spørgsmål til personalet fra barnets kommende institution. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Skjoldgårdens vuggestue og børnehave indkalder det nye dagtilbud/ skole samt forældre( evt. tosprogs vejleder) til et overleveringsmøde i institutionen. Overleveringsmødet tager udgangspunkt i udviklingsplanen samt sprogtest, der er udarbejdet på det enkelte barn. Personalet, forældre og den nye institution får her en fælles snak omkring barnets ressourcer og udfordringer. Forældrene har på dette møde mulighed for at modtage informationer fra den nye institution / skole om dagligdag og forventninger. Forældrene i vores område inviteres til fælles informationsmøde inden deres barn skal starte i skole. Før skolestart besøger børnehaven skolen som barnet skal starte i. På hjemmesiden TIT Holstebro, er det desuden muligt at se information og film om hvad man skal være opmærksom på ved start i vuggestue, børnehave eller skole. Filmene er speaket på ni forskellige sprog. Illustration 2 12

13 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Skjoldgårdens Børnehave og Vuggestue er placeret tæt ved et stort parkområde med skov, bæk og sø, og vi har kun 5-10 minuts gang til bybussen, der går mod byen hvert 15 minut. Vi er en institution med gode lyse lokaler og mange små legerum, og en dejlig nyrenoveret legeplads med frugttræer og en skov. Skjoldgårdens Børnehave og Vuggestue er en aldersintegreret daginstitution med 45 børn i alderen 0-6 år fordelt på 3 grupper, Vandråben, Regnbuen og Solstrålen. Børnene er aldersopdelt da vi oplever at det er lettere at stimulerer og udvikle børn der udviklingsmæssig er på niveau. Institutionen har pt. 1 leder,6 pædagoger og 2 medhjælpere samt en pedel ansat. Ud over dette er der, i perioder, tilknyttet PAU eller pædagogstuderende til huset. 3.2 Beskrivelse Periode Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 14,0% - Alsidig personlig udvikling 19,0% - Sociale kompetencer 25,0% - Sproglig udvikling 14,0% - Krop og bevægelse 14,0% - Naturen og naturfænomener 14,0% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% Vi er en institution med mange børn med dansk som andet sprog. Vi vægter sproglig udvikling og social kompetencer meget høj i Skjoldgården. Vi planlægger hen over en to årig periode at nå igennem alle 6 læreplanstemaer. Vi arbejder som udgangspunkt med et overordnet læreplanstema i 2-3 mdr., og det er dette tema, som danner baggrund for planlægning af vores pædagogiske praksis og læringsmiljø. Vi bruger SMMTE modellen i planlægningen af læreplanstemaerne. Når der arbejdes med et bestemt læreplanstema, vil sprog altid være i fokus, da vi ser sproglig udvikling, som meget vigtigt i forhold til at optage læring. Social kompetencer vægtes også meget høj, fordi vi mener, at det generelt er grundlæggende for børns udvikling og læring at kunne være sociale. 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne Andet, Foto, Iagttagelser/observationer, Praksisfortællinger, Video Børneintra 13

14 Plancher/ udstilling Udviklingsbeskrivelser på det enkelte barn Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne SMTTE, TRAS 3.4 Refleksion For at kunne vurderer om vi når de mål vi har sat os og om vores hypoteser bag holder, er det vigtigt løbende at evaluerer på stue- og personalemøder. Dette betyder at vi konstant stopper op og evaluerer på vores pædagogisk praksis i forhold til læreplans temaet. Vi gør det både for at blive mere bevidstgjort om egen praksis, men i særdeleshed også for at udvikle denne. Vi bruger SMTTE samt iagttagelse af børn til evaluering. Illustration 3 14

15 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 Læringsmål for alsidig personlig udvikling Sammenhæng I Skjoldgårdens Børnehave og Vuggestue mener vi, at ethvert menneske er unikt, og at alsidig personlig udvikling er kædet sammen med ordene selvtillid og selvværd. Selvtillid er en ensidig styrke, der er afhængig af, om barnet kan handle og præstere i en given situation. Selvværdet er alsidigt og beskriver, at barnet har en værdi i sig selv for det mennesker, det er. Der skal være plads til barnets egne initiativer. Barnet skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Barnet skal opleve sig selv som betydningsfuld og medskabende i fællesskaber Mål og tegn Barnet 9-14 måneder At have indlevelse i andre gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre smiler og siger lyde til eget spejlbillede bevæger sig mod eller rækker ud efter andre At tage initiativ tager øjenkontakt reagerer på kontakt rækker ud med hænderne At være psykisk robust kigger, rækker ud, skubber væk ved nye stimuli forsøger sig frem gentagne gange kravler eller 'rumper sig' ud i nye omgivelser Barnet op til 3 år At have indlevelse i andre smiler, når andre smiler trøster dem, som er kede af det og smiler, når andre er glade kalder på andre for, at de kan se, høre eller være med At handle selvstændigt uopfordret spørger til andre uopfordret udtrykker, hvad det vil og kan uopfordret hjælper og støtter andre At være psykisk robust bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt viser med krop og sprog, hvad det vil kan trøstes og falde til ro Tiltag 1. Tiltag: Vi vil arbejde ud fra anerkendende tilgang. 15

16 2. Tiltag: Vi vil guide og vejlede børnene til at blive selvhjulpen og derigennem styrke deres selvværd. 3. Tiltag: Vi vil opfordre børnene til at se og lytte til de andre børn. 4. Tiltag: Vi vil støtte børnene i at få begyndende forståelse for egne og andres følelser. 5. Tiltag: Vi vil sætte ord på egne og børnenes handlinger. 6. Tiltag: Vi vil skabe rammer og plads til leg. 7. Tiltag: Vi vil styrke barnet i dets egne initiativer. 8. Tiltag: Vi vil drage omsorg for det enkelte barn. 9. Tiltag: Vi vil skabe aktiviteter der giver mulighed for legerelationer børnene imellem. 10. Tiltag: Vi vil give plads til forskellighed. 4.2 Læringsmål for sociale kompetencer Sammenhæng I Skjoldgårdens Børnehave og Vuggestue mener vi, det er vigtigt, at barnet indgår i forpligtende fællesskaber, hvor indlevelse, tolerance, respekt og anerkendelse er fundamentet. Barnet får redskaber til at lære og senere mestre forskellige sociale færdigheder, der sætter det i stand til at indgå i forskellige former for samvær og samarbejde. Det er vigtigt, at barnet lærer at omgås andre børn og voksne på en hensigtsmæssig og respektfuld måde, således at det bliver i stand til at skabe positive relationer med dets medmennesker. Gennem udvikling og læring skal barnet blive i stand til at opleve, udtrykke og forstå egne og andres følelser. Samspil med andre er en væsentlig del af barnets sociale udvikling. Barnet får en bedre forståelse for egen situation, hvis det bliver i stand til at respektere og forstå den situation, andre børn og voksne er i Mål og tegn Barnet 9-14 måneder Tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går vil sidde på skødet, trøstes eller putte sig ind forlader og vender tilbage til de kendte voksne med jævne mellemrum At indgå i fællesskaber kigger på det, som andre kigger på, og det de gør efterligner andres handlinger tager initiativ til kontakt med andre At kommunikere med følelser giver respons med forskellige ansigtsudtryk giver respons med forskellige kropsholdninger og bevægelser giver respons med lyde, latter eller gråd over for andre Barnet op til 3 år At etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil deltage hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange At indgå i fællesskabets sociale spilleregler udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder 16

17 overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil fortæller andre, hvad de må og ikke må At kommunikere med følelser fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-det-hed, vrede eller angst med tale- og kropssprog giver respons på ængstelse og glæde viser insisterende, hvad det har lyst til Tiltag 1. Tiltag: Vil vil være lyttende, positive og anerkendende rollemodeller. 2. Tiltag: Vi vil støtte børnene i at drage omsorg for hinanden. 3. Tiltag: Vi vil guide børnene i at hjælpe hinanden. 4. Tiltag: Vi vil anerkende og sætte ord på børnenes forskelligeheder. 5. Tiltag: Vi vil støtte børnene i at lytte til hinaden. 6. Tiltag: Vi vil skabe mulighed for den nære relation mellem barn og voksen. 7. Tiltag: Vi vil anerkende samt positivt fremhæve det enkelte barn i forhold til fællesskabet. 8. Tiltag: Vi vil vise børnene glæden ved fællesskabet. 4.3 Læringsmål for sproglig udvikling Sammenhæng Skjoldgården er en integreret institution med mange nationaliteter og børn med mange forskellige modersmål. Derfor implementerer vi sprogarbejdet i det daglige pædagogiske arbejde. Vi prioriteret sproget højt, da det er en forudsætning for læring, sociale kompetencer og personlig udvikling. Al læring i daginstitutionen tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og sproglige kompetencer. Vi har stor fokus på at tilrettelægge et varieret sprogligt miljø, ved at arbejde ud fra en differentieret pædagogik. Vi tager derfor udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og forudsætninger for læring Mål og tegn Barnet 9-14 måneder At etablere sproglig kontakt peger, rækker ud og skubber hen til ler, klapper, siger lyde og enkelte ord giver og tager genstande At kommunikere med kendte andre er i dialog med andre med lyde og ord bevæger hovedet ved et 'ja' eller 'nej' giver respons på kropsudtryk og stemmens betoning At håndtere sprogets form siger korte, ens, sammenhængende lyde og enkelte ord efterligner sprogmelodien i det, barnet hører giver respons på typiske ord og udtryk fra hverdagsrutiner Barnet op til 3 år At etablere sproglig kontakt 17

18 søger øjenkontakt og siger noget tager initiativ til at snakke med andre snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt At kommunikere med sin omverden anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre giver respons på det, som andre siger og gør fortæller om sine oplevelser At forstå sprogets regler siger sætninger med mindst 3-4 ord skriver sit 'navn' - leger, at det skriver bruger sproglig korrekte endelser Tiltag 1. Tiltag: Vi vil sætte ord på egne og børns handlinger. 2. Tiltag: Vi holder samling hver dag, hvor fokus er på sproget. 3. Tiltag: Vi vil være bevidste om eget sprogbrug. 4. Tiltag: Vi har dialogisk læsning. 5. Tiltag: Vi vil bruge billeder og figurer til at visualisere sproget. 6. Tiltag: Vi vil støtte børnene i at lære at lytte hinanden og indgå i begyndende dialog. 7. Tiltag: Vi vil bruge verbal og nonverbal kommunikation i samspil med børnene. 8. Tiltag: Vi vil arbejde tematisk med sprog. 9. Tiltag: Vi vil sikre et varieret sprogligt miljø, blandt andet gennem leg, sang, fortælling, rim og remser. 4.4 Læringsmål for krop og bevægelse Sammenhæng I Skjoldgården Børnehave og Vuggestue mener vi, det er værdifuldt at børnene oplever glæde ved fysisk aktivitet, at barnet lærer sin egen krop at kende, og at børnene får en bevidsthed om sunde levevaner. I det daglige pædagogiske arbejde har vi fokus på at støtte og opmuntre børnene til at være engagerede, udholdende og aktive i motoriske udfoldelser. Ud fra nærmeste udviklingszone arbejder vi med selvhjulpenhed. Hverdagen indeholder aktiviteter, hvor børnene opfordres til at være aktive og har lyst til at bevæge sig. Institutionen har en fantastisk legeplads, som indbyder til fysisk udfoldelse, da den indeholder både skov, bakke, cykelbane og mange redskaber til fysiske aktiviteter Mål og tegn Barnet 9-14 måneder At deltage i hverdagsrutiner bevæger kroppen i overensstemmelse med det, som finder sted smiler eller græder ved kendte lyde, dufte og kropssprog kluk-ler ved overraskelser. Udtrykker protestlyde ved afvisning At anvende sanserne ler, når kroppen bevæges giver respons på syns-, høre-, lugte-, føle- og smagsindtryk med lyde og mimik 18

19 griner ved kropslig kontakt. Græder ved kropslig belastning At koordinere kroppens bevægelser står på begge ben og bærer sin egen vægt går med støtte, skubber sig afsted eller kravler sidder uden støtte og tager fra med hænderne, når det vælter til siden Barnet op til 3 år At være selvhjulpen i hverdagen klarer af-og påklædning vasker hænder og hjælper til med at børste tænder tager initiativ til at gå på toilet At være kropsbevidst bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne efterligner andres bevægelser med kroppen At være rutineret med sine grundbevægelser går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster, griber sikkert balancerer på ét ben og skifter mellem højre og venstre ben cykler, løber eller går over en længere distance uden af give op Tiltag 1. Tiltag: Vi vil være engageret og aktivive i aktiviteter og lege. 2. Tiltag: Vi vil støtte og opmuntre børnene til fysisk aktivitet. 3. Tiltag: Vi vil planlægge fysiske aktiviteter ud fra børnenes nærmeste udviklingszone. 4. Tiltag: Vi vil skabe et læringsmiljø som indeholder aktiviteter som giver børnene mulighed for at være selvhjulpne. 5. Tiltag: Vi vil arbejde tematisk med kroppen og sund mad. 6. Tiltag: Vi vil bruge kælderen, legepladsen og nærmiljøet til fysisk udfoldelse. 7. Tiltag: Vi vil løbende tilpasse indretningen til børnenes behov. 8. Tiltag: Vi vil give børnene mulighed for at eksperimentere og gøre sig sansemæssige erfaringer. 9. Tiltag: Vi vil give børnene grov- og finmotoriske udfordringer. 4.5 Læringsmål for natur og naturfænomener Sammenhæng Arbejdet med naturen i Skjoldgårdens Børnehave og Vuggestue ser vi som et værdifuldt pædagogisk redskab, der stimulerer barnets fantasi og nysgerrighed. Barnet opnår viden og erfaring med naturen og naturfænomener, og udvikler samtidig respekt, undren overfor og forståelse for naturen Naturen bliver udforsket med alle sanser og bliver dermed en kilde til leg og oplevelse, så barnet opnår en glæde ved at være i naturen Mål og tegn Barnet 9-14 måneder At modtage naturoplevelser retter sine øjne og vender sin krop mod lyde og fænomener i naturen 19

20 smiler og rækker armene frem. Græder og tager hænder op foran ansigtet ser, lytter, dufter, smager og rører Barnet op til 3 år At have glæde ved oplevelser i naturen løber, hopper, ler og snakker i og om naturen udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr bygger og leger med naturmaterialer At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen kigger i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser viser med sin adfærd respekt for dyr og planter sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener At være nysgerrig over for naturen og dens fænomener flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd spørger til regn, sne ild, sol, måne og stjerner spørger til dyrenes boliger og til, hvad de spiser Tiltag 1. Tiltag: Vi vil gøre brug af legepladsens muligheder. 2. Tiltag: Vi vil lave aktiviteter efter årstiden. 3. Tiltag: Vi vil arbejde tematisk med natur, naturfænomener og årstider. 4. Tiltag: Vi vil bruge nærmiljøet. Eks. Brumleby (geder), skov, sø (ænder). 5. Tiltag: Vi vil stimulere barnets fantasi og nysgerrighed til at udfolde sig i naturen. 6. Tiltag: Vi vil lære børnene at have respekt for naturen. 7. Tiltag: Vi vil bruge IPads til at tage og vise billeder af natur og naturfænomener. 4.6 Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier Sammenhæng Skjoldgårdens Børnehave og Vuggestue er en institution, der lægger vægt på at formidle dansk kultur og tradition. Barnet skal have mulighed for at eksperimentere og afprøve sig selv i forskellige kulturelle udtryksformer. Barnet skal have kendskab og respekt til egne og andres kulturelle baggrund. Barnet er medskaber af kulturen i vores institution Mål og tegn Barnet 9-14 måneder At deltage i kulturelle aktiviteter griber ud, kigger og peger ved højtlæsning bevæger kroppen til musik og sange ser efter og efterligner andre børns lyde og bevægelser Barnet op til 3 år At være kreativ 20

21 eksperimenterer med materialer finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på undersøger det, som er anderledes At være opmærksom på egen kultur leger med oplevelser fra de nære omgivelser klæder sig ud og leger at være en anden kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd At deltage i kulturelle fællesskaber er aktiv med krop og sprog i dramalege udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil deltager i sanglege og sange med mimik og fagter Tiltag 1. Tiltag: Vi vil skabe en institution, som lægger vægt på traditioner og kulturelle værdier. 2. Tiltag: Vi vil respektere hinandens kulturelle forskelligheder. 3. Tiltag: Vi vil opmuntre børnene til at deltage aktivt i kreative og musiske aktiviteter. 4. Tiltag: Vi vil inddrage børnene i udsmykningen af institutionen. 5. Tiltag: Vi vil skabe fælles retningslijer i form af regler og omgangstone i institutionen. 6. Tiltag: Vi vil vise interesse for andre kulturer. 7. Tiltag: Vi vil arbejde tematisk med kulturelle udtryksformer. Illustration 4 21

22 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 5.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø I Skjoldgårdens børnehave og vuggestue vægter vi, at det skal være et rart sted at være, med muligheder for at udvikle sig på alle kompetenceområder. Børnemiljøet tager udgangspunkt i barnets trivsel og udvikling. Det fysiske miljø i Skjoldgården er indrettet så der er plads til bevægelse i et udfordrende og sikkert miljøer både inde og ude. Vi tilstræber at have rum med gode lys og lyd forhold. Vi har indrettet os så der er også mulighed at lege roligt og uforstyrret i små grupper, både på legepladsen og på stuen. For os indeholder et godt psykisk børnemiljø følgende værdier: fællesskab, venskaber, tryghed, tillid, anerkendelse, omsorg, medbestemmelse, rummelighed, udfordringer og leg. Det er vigtigt at børnene, i Skjoldgården bliver mødt af tydelige voksne, der udviser interesse, omsorg og tillid. Det æstetiske børnemiljø i Skjoldgården handler om samspillet med omgivelserne og hvorledes vi stimulerer børnenes sanser i hverdagen. Det æstetiske miljø har betydning for, hvordan børnene får lyst til at udfolde sig. Det er derfor vigtigt, at børnehaven er et rart sted at være og at indretningen og udsmykning af børnehaven er inspirerende, og indbydende. 5.2 Refleksion Skjoldgården har valgt at bruge følgende redskaber til at vurdere børnemiljøet ud fra børnenes perspektiv og til at inddrage børnene i arbejdet med børnemiljøet: Have samtaler med børnene Gøre iagttagelser Lytter til børnene Lytter til forældrene om deres børns trivsel 22

23 6 AFSLUTNING Vi evaluerer løbende på læreplanerne, de vil årligt blive taget op til revidering af personalet. Vores læreplaner vil være tilgængelig på Skjoldgårdens børnehave og vuggestues hjemmeside. Ved yderlige oplysninger kontakt leder: Jens Jakob Christensen 23

24 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1