DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! AMALIE#MUNKNER#KRISTIANSEN#&#LISE#WIEDERHOLT#CHRISTENSEN# BACHELORPROJEKT#29.5.2013# INSTITUT#FOR#STATSKUNDSKAB# KØBENHAVNS#UNIVERSITET!
Abstract( AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet InthispaperweconsiderhowDanishnationalsecuritymaybechallengedby ChineseinvestmentsintheminingofrareearthelementsinGreenland.The pointofdepartureisthepotentialconflictbetweenthedanishconstitutionand theselffgovernmentlawofgreenlandinthematterofchineseinvestmentsin Greenland.Thepurposeoftheanalysisistoshedlightonandexplainthree consequencesofchineseinvestments,whichmayinfluencedanishnational security.theconsequencesare,respectively,economy,allianceconditionsand geopolitics.howchineseinvestmentsintheminingofrareearthelementsmay beanationalsecurityissueforthedanishstateistheoreticallydiscussedwithin theframeworkoftheinternationalpoliticaltheoryofrealismandempirically analysedthroughsevenqualitativeinterviews.ouranalysisdemonstrateshow thethreesuperiorconsequencesarecrucialfordanishnationalsecurity.since China,USAandGreenlandarethemostinfluentialactorsinthiscase,wepay particularattentiontothepoliciesandactionsofthesestates.thepaper concludesthatchineseinvestmentsintheminingofrareearthelementsin GreenlandrepresentasecurityissuefortheDanishstate.
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet Indholdsfortegnelse(( ( 1.0 Grønlandske.råstoffer,.kinesiske.investeringer.og.dansk.sikkerhed...3 1.1.Problemformulering...4 1.2..Opgavens.struktur...4 2.0 Forståelse.af.problemformulering...5 2.1.Fremtidsperspektiv...5 2.2 Kinesiske.investeringer.og.sikkerhedspolitisk.spørgsmål...5 3.0 Metodisk.tilgang...6 3.1.Forskningsdesign...6 3.2 Datamateriale...8 3.2.1 Interviewpersoner... 9 3.3 Miles.og.Hubermans.forskningskriterier... 11 4.0 Teoretisk.tilgang... 13 4.1.International.politisk.realisme... 13 4.2.Den.økonomiske.årsag..Robert.Gilpin... 14 4.3.Allianceforhold.som.årsag..Kenneth.Waltz.og.Glenn.Snyder... 16 4.4.Den.geopolitiske.årsag..Kenneth.Waltz.og.Stephen.Walt... 16 4.5.Perspektiverende.inddragelse.af.Københavnerskolen... 18 4.6.Samlet.teoriforståelse... 18 5.0.Beskrivelse.af.de.grønlandske.forhold... 19 5.1.Det.historiske.bånd.mellem.Danmark.og.Grønland... 20 5.2.Råstofaktivitet.i.Grønland... 21 5.3.Grønlands.demografiske.og.økonomiske.situation... 21 5.4.Sjældne.jordarter.som.strategiske.råstoffer... 21 6.0.Analyse.af.kinesiske.investeringer.og.dansk.sikkerhed... 23 6.1.Juridisk.gråzone... 23 6.2.Økonomi.og.national.sikkerhed... 26 6.2.1Kinasagerenpåmarkedetforsjældnejordarter...26 6.2.2Kinesiskmonopologdansksikkerhed...30 1
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet 6.2.2.1Konkurrenceevneogforsyningssikkerhed...30 6.2.2.2Blackmailing...35 6.3.Danmarks.allianceforhold.til.USA... 37 6.4.Geopolitiske.aspekter.ved.kinesiske.investeringer... 41 6.4.1Territorielleområdersbetydning...42 6.4.2Territorielkapabilitet...42 6.4.3KinesisktilstedeværelseiGrønland...44 6.4.4Etstormagtspolitiskspændingsfelt...46 6.4.5LøsrivelsefraRigsfællesskabet...48 6.5.Den.politiske.kontekst... 50 7.0.Perspektivering.af.analysens.konklusioner... 53 7.1.Sikkerhedsliggørelse.af.kinesiske.investeringer... 53 7.1.2Sikkerhedifleresektorer...55 7.2.Selvkritik... 56 8.0.Konklusion... 58 9.0.Litteraturliste... 61 10.0.Bilag... 74 2
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet 1.0 Grønlandske(råstoffer,(kinesiske(investeringer(og(dansk(sikkerhed(( Sikkerhedspolitikhandleroverordnetompolitik,dervaretageroggaranterer staterssikkerhedogsuverænitet.forsuverænestateridetinternationale systemerovervejelseromoverlevelseogforholdettilandrestater fundamentale.sikkerhedspolitiskeovervejelserdrejersigikkeblotom militærforsvarogoprustning,menogsåommerefacetteredesikkerhedspolitiske problemstillinger,derindbefattertruslerudoverdentraditionellemilitære (Buzan,1991:116ff).Denneopgavebehandlerdansksikkerhedieninternational kontekst,ogdersøgessvarpå,hvorforinvesteringeriråstofudvindingi GrønlandkansigesatværeafsikkerhedspolitiskbetydningforDanmark.Sigtet medopgaveneratklarlæggeårsagertil,atinvesteringerigrønlandpåvirker dansksikkerhed.udgangspunkteterdensenestetidsdebatidetdanske Folketingommulighederforogkonsekvenserafinvesteringeriråstofudvinding igrønland.grønlandståridagoverforstoreøkonomiskeogdemografiske udfordringer,derbetyder,atråstofudvindingkanbliveafgørendeforlandets fremtid(berlingsketidende,2012a).grønlandbesidderikkeselvrisikovillig kapitalietomfang,derernødvendigtforatigangsætteenbetydelig mineindustri,ogerderforafhængigaf,atandrestaterervilligetilatinvestere dennødvendigekapitalidengrønlandskeundergrund(ibid.).deleafdebatten haromhandletsikkerhedspolitiskekonsekvenserafkinesiskeinvesteringeri sjældnejordarterigrønland.atdisseinvesteringerkanhavesikkerhedspolitiske konsekvenserharmedført,atdereropståettvivlomkompetencefordeling mellemdanmarkoggrønland.tvivlenudspringerafetpotentieltoverlap mellemdanmarksrigesgrundlov 19,dertilskriverdendanskeregeringden udenrigsfogsikkerhedspolitiskekompetenceoggrønlandsselvstyrelov,der overdragerråstofforvaltningentildetgrønlandskelandsting(grundloven,1953: 19;GrønlandsSelvstyrelov,2009: 2,3).Etsådantoverlapharskabten gråzone,hvordetervanskeligtatafgøre,hvorvidtdeterdanmarkeller Grønland,derisidsteendeharkompetencentilatforvalteråstofferneiden grønlandskeundergrund.meddettesomafsætvilopgavenbehandle nedenståendeproblemformulering. 3
1.1(Problemformulering(( AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet Hvorfor&betragtes&kinesiske&investeringer&i&sjældne&jordarter&i&Grønland&som&et& sikkerhedspolitisk&spørgsmål&for&den&danske&stat?& Formåletmedopgavenersåledesatbesvare,hvorforspørgsmålomkinesiske investeringerisjældnejordartererafsikkerhedspolitiskkarakterogvilfalde under 19iGrundloven.Dettegøresvedatundersøge,hvilkeårsagerder påvirkerdansksikkerhediforbindelsemedkinesiskeinvesteringerisjældne jordarter.dettebelysesdelsgennemottekvalitativeinterviewsmed GrønlandsordførereforFolketingetspartiersamtchefenforForsvarsakademiet, ogdelsvedhjælpafsekundærtdatamaterialeiformaffolketingsdebatter, rapporter,avisartiklermv..deropstillestreoverordnedeårsagertil,atder opståretsikkerhedspolitiskspørgsmålfordendanskestat,henholdsvis økonomi,allianceforholdoggeopolitik.disseårsagerbelysesvedhjælpafen overordnetteoretiskramme,derbyggerpådetrealistiskeparadigmeindenfor internationalpolitiskteori. 1.2((Opgavens(struktur( Følgendeerenkortgennemgangafopgavensopbygningmedenoversigtoverde forskelligeafsnit.iafsnit2.0uddybesproblemformuleringenogdedertilhørende begreber,deranvendesiopgaven.dernæstfølger,iafsnit3.0,enbeskrivelseaf denmetodisketilgang,derervalgttilundersøgelsen.iafsnit3.1,3.2og3.3 redegøresforforskningsdesign,datamaterialeogundersøgelsens forskningskriterier.afsnit4.0rummeropgavensteoretisketilgang,derbygger pådetrealistiskeparadigme.iafsnit4.1,4.2og4.3præsenteresforskellige teoriretningerindenforrealismen,deranvendesianalysen.herefterfølger,i afsnit5.0,enbeskrivelseafdenempiriskekontekst.afsnit5.1omhandlerdet historiskebåndmellemdanmarkoggrønland,afsnit5.2beskriver råstofaktivitetigrønland,afsnit5.3gørredefordendemografiskeog økonomiskesituationigrønlandogendeligtbehandlesstrategiskeråstoffer, herundersjældnejordarter,iafsnit5.4.ovennævnteafsnitsigtermodatskabe endybereforståelseafdeforhold,derliggertilgrundforanalysen.analysen, afsnit6.0,falderoverordnetifemdele.denjuridiskegråzoneanalysesiafsnit 4
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet 6.1,mensderiafsnittene6.2,6.3og6.4analyseresdetreårsager,henholdsvis økonomi,allianceforholdoggeopolitik.afslutningsvisianalysen,afsnit6.5, belysesdenpolitiskekontekstfordegennemførteinterviews.dernæstfølgeri afsnit7.0,7.1og7.2enperspektiveringafanalysenskonklusionermed inddragelseafkøbenhavnerskolensteoriomsikkerhedsliggørelse. Perspektiveringenvilafslutningsvisrummeenselvkritikiafsnit7.3.Endeligt indeholderafsnit8.0opgavenssamledekonklusion. 2.0 Forståelse(af(problemformulering(( Denneopgavevilbelyse,hvorforkinesiskeinvesteringerisjældnejordarteri GrønlandbliveretsikkerhedspolitiskspørgsmålforDanmark.Centraltfor opgavenerdenoverordnedepræmisom,atsikkerhedspolitiskespørgsmålskal behandles,førdefaktiskebegivenhederfindersted.meddetteforstås,at spørgsmålomkinesiskeinvesteringerigrønlanderafsikkerhedspolitisk karaktertiltrodsfor,atinvesteringerneendnuikkeergennemført.denne præmisergrundlæggendegennemopgavenogvilidefølgendeafsnit ekspliciteres,såledesatdetertydeligt,hvordanproblemformuleringenskal forstås. 2.1(Fremtidsperspektiv( OpgavenbaserersigikkepåkonkretebegivenhederiGrønland,menderimodpå debattenomdesikkerhedspolitiskeimplikationerdisseinvesteringerkanfå. UdgangspunktetforopgavenerdebattenidetdanskeFolketingommulige kinesiskeinvesteringerigrønland(udenrigsudvalget,2013;folketinget,2013). 2.2!Kinesiske(investeringer(og(sikkerhedspolitisk(spørgsmål(( Problemformuleringenindeholdertocentralebegreber,henholdsviskinesiske& investeringerogsikkerhedspolitisk&spørgsmål.medkinesiske&investeringer&i sjældnejordarterigrønlandforståskinesiskeselskaber,derfinansierer, udvinderogharrettighedernetilforekomstenafsjældnejordarteriden grønlandskeundergrund.idetmangekinesiskemineselskabererstatsejedeeller fårbetydeligstatsstøtte(di,2013),forståsinvesteringsgevinstenfrasjældne jordartersometøkonomiskbidragtildenkinesiskestat.denneopfattelseligger 5
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet iforlængelseafopgavensstatscentriskeaktørniveau,hvordeforskelligestater betragtessomenhedsaktørere Medsikkerhedspolitisk&spørgsmålforstås,hvorvidtetpolitiskemnebetragtes sometanliggendefordendanskeregeringihenholdtilparagraf 19i Grundloven(Grundloven,1953: 19).Sikkerhedspolitiske&spørgsmålindbefatter ikkekunpresserendespørgsmålomøjeblikkeligetrusler,menogsålangsigtede problematikker,dervurderestilatkunnefåsikkerhedspolitiskeimplikationer. Iopgavenundersøgesdet,hvorvidtoghvordanårsagerneøkonomi, allianceforholdoggeopolitikpåvirkerdansksikkerhed.dettegøresudfraen udvidetsikkerhedsforståelse,hvorsådanneårsagerkanindfanges.denne udvidelseerinspireretafblandtandrebarrybuzan,derarbejdermeden brederesikkerhedsforståelse,enddettraditionellesikkerhedsbegreblæggerop til(buzan,1991:116ff). Essentieltfordenneopgaveerogså,atdansksikkerhedpåvirkesafbådeKina, USAogGrønland,hvilketbetyder,atstoredeleafopgavenercentreretomdisse statersagereniforbindelsemedinvesteringerisjældnejordarterigrønland. SærligterKinasagerenpåmarkedetforsjældnejordartervæsentligfordansk sikkerhedogvilderforværehovedfokusianalysen.medandreordbesvares problemformuleringenudfra,hvordanudenforståendeaktørerpåvirkerdansk sikkerhedogderigennemskaberetsikkerhedspolitiskspørgsmålfordanmark. 3.0 Metodisk(tilgang(( Opgavensoverordnedeformålerempiriskogteoretiskatbelyse,hvorfor investeringerisjældnejordarterigrønlandharbetydningfordansksikkerhed. MeddettesomformålbyggerundersøgelsenpåetsinglecasestudieFdesignogen causesfoffeffectstilgang(gerring,2004:342;mahoneyetal.,2006:230). Følgendeafsniterennærmerebeskrivelseafogargumentationfordisse metodiskevalg. 3.1(Forskningsdesign( Opgavensproblemformuleringhardikteretdenmetodisketilgang,dereraf kvalitativkarakter,idetderønskesendybdegåendeteoretiskforklaringpå 6
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet problemformuleringen.kvalitativeundersøgelsererifølgemahoneyoggoertz særligtegnedetilatforklareudfaldiindividuellecases(mahoneyetal.,2006: 230).Denneforståelseafkvalitativeundersøgelsererudslagsgivendeforvores indgangsvinkeltilanalysen,davoresformåleratanalysereårsagernetil,at kinesiskeinvesteringerkanbetragtessometsikkerhedspolitiskespørgsmålfor Danmark. VianvenderetkvalitativtsinglecasestudieFdesign,forståetsomhosGerring,da viudførerenintensivundersøgelseafdanmarkssikkerhedmeddetformålat forståenstørregruppeafenheder(gerring,2004:342).dermederdansk sikkerhedvorescase,ogdendanskestatvoresprimæreenhed.viinddrager Kina,GrønlandogUSAsomekstraenhederivoresanalyse,dadisseenheder bidragertilbesvarelsenafproblemstillingen. Gerringpåpeger,atvariationerenafgørendefaktoricasestudiet(Ibid.:343). Opgavenscasestudiekankarakteriseressometsinglecasestudieafdansk sikkerhed,derundersøger,hvorvidtkinesiskeinvesteringerisjældnejordarter vilsvækkedansksikkerhedogeretsikkerhedspolitiskspørgsmålfordendanske stat.derertaleomsåveltemporalsomspatialvariationicasestudiet(ibid.: 344).Dentemporalevariationopstårvedinddragelseafforskelligeempiriske nedslag,someksempelvishjemmestyrelovenfra1979ogselvstyrelovenfra 2009,dererafgørendeforforståelsenafopgavenskontekstsamtforanalysenaf dansksikkerhed.denspatialevariationforekommerindenforenheden,hvilket vilsige,atdendanskestatbetragtessomenenhedsaktør,ogdenspatiale variationopnåsvedundersøgelseafforskelligeunderenheder,iformaf interviewsmedfolketingetsgrønlandsordførereogchefenfor Forsvarsakademiet,derindgårsomdeleafdenoverordnedeenhedsaktør, Danmark(Ibid.:343). Opgavenhareteksplorativtsigte,ogdenkvalitative causesfoffeffects Ftilgang anvendessomværktøjtilbesvarelsenafproblemformulering(mahoneyetal., 2006:230). CausesFofFeffects Ftilgangensudgangspunkteratbegyndemedén caseogdensudfald,ogdereftergåbaglænsforatundersøgeårsagernetildette udfald(ibid.).dennefremgangsmådeeranvendtianalysen,daviønskerat forklare,hvorforårsagerneøkonomi,allianceforholdoggeopolitikresultereri,at 7
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet Danmarkståroverforetsikkerhedspolitiskspørgsmålgrundetdekinesiske investeringerigrønland. Vorestilgangtilopgavenersomudgangspunktinduktiv,menindeholderogså deduktiveelementer.fremgangsmådenerinduktiv,daviikkepåforhåndhar opstilletenteoretiskfunderethypotese,somskaltestesopmodvoresempiri, menderimodhartagetafsætiempirienogderefterudvalgtetteoriapparat,der belyserdeempiriskeobservationer(andersenetal.,2010:73).ivores kodningsprocesbekendteviosomvendttilenmerededuktivtilgang,idetvihar udformetenstartfogslutkodeliste,somerfunderetivoresempiriskeviden.vi hardermedpåforhåndopsatnoglebestemtekodekategorierivores startkodeliste(bilag11),funderetidenempiriskevidenfradetsekundære datamateriale,somviharkodetefter.efterfølgendeanvendtevivores slutkodeliste(bilag12),dererudarbejdetpåbaggrundafresultaternefraførste kodningsproces,påvoresdatamateriale(jakobsenetal.,2010:178).koderneer anvendttilatskabeoverblikovermaterialet,dadissehargjortdetmuligtat opdeledettransskriberedematerialeikategoriermedhenblikpåatudvælge citatertilanalysen.kodningentjenerdermedikkeetteoretiskformål,menhari praksisfungeretsomoverbliksskabende. 3.2 (Datamateriale(( Opgavensanalysebyggerpåsåvelprimærtsomsekundærtdatamateriale. Detsekundæredatamaterialebestårafblandtandetfolketingsdebatter, rapporter,trykteogelektroniskeavisartikler,dererindsamletiperiodenfrad. 18.112012tild.15.52013.Detsekundæredatamaterialedannerbådegrundlag forudformningenaftointerviewguides(bilag:1,2)oginddragessom underbyggendeempiriianalysen. Detprimæredatamaterialeudgøresafkvalitativeforskningsinterviewsmed Grønlandsordførere 1 frasyvaffolketingetspartier,samtetinterviewmed chefenforforsvarsakademiet.degennemførteinterviewsercentralefor analysen,dade,sammenmeddenrealistisketeoriramme,medvirkeri 1 SteenGadefraSocialistiskFolkepartierikkeGrønlandsordfører,menUdenrigsordfører.SF s Grønlandsordfører,PernilleVigsøBagge,havdeikkemulighedforatdeltageietinterviewog henvisteistedettilsteengade.gennemopgavensesderbortfradistinktionmellem GrønlandsordførerogUdenrigsordfører. 8
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet besvarelsenafproblemformuleringen 2.Deudvalgteinterviewpersonerbetragtes somrepræsentanterforvorescaseomdansksikkerhed(harritsetal.,2010: 161f),idetdeformodesatbesiddeenunikvidenomvoresemne,hvilkendet kvalitativeforskningsinterviewervelegnettilatindfange(ibid.:146). IntervieweneergennemførtudfraensemiFstruktureretinterviewguide,hvis fordeleer,atdetermuligtatstilleopfølgendespørgsmålogfå interviewpersonernetilatuddybederessvar(ibid.:149f).samtidiggiverdet mulighedforattilpassespørgsmålenesordlydogrækkefølge,hvilketharværet nødvendigt,fordiviundervejsharskulletforholdeostilinterviewpersonernes svar(ibid.). ViharforsøgtatefterleveKvalessyvinterviewkriterieromatvære velinformeret,strukturerende,klar,venlig,sensitiv,åben,styrende,kritisk, huskendeogfortolkende(kvale,2009,188f).genneminterviewperiodenharvi betonetkriterierneforskelligt,idetviergåetfraatværemegetsensitive,åbneog venligetilihøjeregradatværestyrendeogkritiske.detteersketitaktmed,at viharfåetmerevidenogerfaringpåområdet. 3.2.1 Interviewpersoner( InterviewsmedFolketingetsGrønlandsordførereerinddragetibesvarelsenaf problemformuleringen,dadeikraftafderesordførerskabbeskæftigersigmed problematikkerneomkringråstofudvindingigrønland.deerikkedirekte repræsentanterfordansksikkerhedspolitik,mendadetaffolketingsdebatterer blevettydeligt,atsikkerhedspolitiskespørgsmålbehandlesidetteregi,erdisse politikerevalgt(folketinget,2013;udenrigsudvalget,2013).chefenfor Forsvarsakademiet,NilsWang,betragtesihøjeregradsomengenerel repræsentantfordansksikkerhedspraksis,idethanformodesatbesiddeenunik videnomdanskforsvars ogsikkerhedspraksis.nilswanginddragesistoredele afanalysen,dahan,modsatdeøvrigeinterviewpersoner,ikkeharetfagligt partipolitisktilhørsforhold,derprægerhansholdningertilemnet. Derertaleomhøjrepræsentativitetiundersøgelsen,idetviharinterviewetalle FolketingspartiernesGrønlandsordførere,kunmedfrafaldfraLiberalAlliance, 2CitaterfradegennemførteinterviewserianalysenrettetfrataleFtilskriftsprogforatøge læsevenligheden. 9
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet dadetikkeharværetmuligtatgennemføreetinterviewmedpartiets Grønlandsordfører,VillumChristensen.Denhøjerepræsentativitetstyrker analysensresultater,idetproblematikkernebelysespåtværsafdetpolitiske spektrum. Nedenståendeskemaerenoversigtoverdeudvalgteinterviewpersoner. && Navn Stilling Datoforinterview GitteLillelundBech(V) NilsWang FinnSørensen(Ø)& SteenGade(SF)& JeppeMikkelsen(RV)& FlemmingMortensen(S)& PerStigMøller(K)& MF,Venstres Grønlandsordfører Cheffor Forsvarsakademiet MF,Enhedslistens Grønlandsordfører& MF,Socialistisk Folkepartis Udenrigsordfører& MF,DetRadikale Venstres Grønlandsordfører& MF,Socialdemokratiets Grønlandsordfører MF,DetKonservative Folkepartis Grønlandsordfører 13.3.2013& 14.3.2013 20.3.2013& 2.4.2013& 3.4.2013& 5.4.2013& 17.4.2013 & & & SørenEspersen(DF) MF,DanskFolkepartis 24.4.2013 10
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet Grønlandsordfører Skema:Skematisk&præsentation&af&interviewpersoner.& 3.3 (Miles(og(Hubermans(forskningskriterier(( MilesogHubermanopstillerenrækkeforskningskriterierforkvalitativestudier. Disseerforsøgtefterlevetiundersøgelsen(Milesetal.,1994:277f).Vihar særligtbestræbtospåatopnådependability&ogcredibilityiundersøgelsen. Dependability&handleromkvalitetskontrol,hvorundersøgelsenvurderesudfra, omdenerkonsistentogstabil(ibid.:278).credibility&knyttersigtilspørgsmålet omsandhedsværdi,hvilketvurderesudfra,omresultaterneafundersøgelsen givermeningogerpålidelige(ibid.:278f).viharforsøgtatudformeetklart forskningsspørgsmål,hvortvetydigebegrebereroperationaliseret(ibid.)dette ergjortforatsikreundersøgelsendependability,såvoresdataerkonsistentog ikkebehæftetmedfejl.ydermereharvibeggekodetvoresprimære datamaterialeudfrasammestartfogslutkodeliste,såledesatinterfkoderf reliabilitetenøges(hansen,2010:277).voreskodningsresultatervistesig overvejendeatværesammenfaldende,ogdeenkeltetekststykker,hvordervar uenighederblevetdiskuteretindbydes,sådereropnåetenighed.samtidigharvi forsøgtatopnåcredibility&ivoresundersøgelsedelsvedatudarbejdeen fyldestgørendebeskrivelseafcasenskontekst,ogvedatidentificerevores usikkerhedsmomenteriformaffremtidsperspektivet(milesetal.,1994:278f). Ettredjekriteriumertransferability,forståetsom&generaliserbarhed,hvilket betyder,atkonklusionernekanoverførestilandrecases(ibid.:279).analysens konklusionerkaninfererestilandrestater,derligesomdanmarkerafhængigeaf importafsjældnejordarter.forbeholdfordanmarkssærligestillingoverfor GrønlandikraftafRigsfællesskabetbetyder,atkonklusionerneikkeer fuldstændigoverførbaretilandrestater(klemmensen,2010:32). IfølgeMilesogHubermansbegrebconfirmabilityerdetafgørende,aten undersøgelsesmetoderogprocedurerereksplicitte,såledesatandreforskere kanforståindsamlingen,behandlingenogfremstillingenafdatamaterialet(miles etal.,1994:278).foratøgeconfirmability,altsåmulighedenforgentagelighed,& 11
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet harvivedvalgtvoresinterviewguidesogkodemanualer(bilag1,2,11,12). Definitionernepåvoreskodererekspliciteretikodemanualen,såledesatdet,for andreforskere,ertydeligtatse,hvordankoderneforstås.confirmability&er forsøgtøgetvedovenståenderedegørelseafvoresmetodiskefremgangsmådeog vedvedlæggelsenaftransskriberedeinterviews(bilag:3f10),operationalisering afbegreberiproblemstillingenoguddybningafteoretiskforståelse(milesetal., 1994:278). Somtidligerenævntbestårvoresprimæredatamaterialeaf forskningsinterviews.interviewspørgsmålenehartagetudgangspunktikvales guidetiludformningafinterviewspørgsmål(kvale,2009,154f).særligtharvi benyttetdirekteogopfølgendespørgsmål,foratsikreos,atinterviewene drejedesigomdetønskedeemnetsamtforattvingeinterviewpersonernetilat uddybederessvar.detteharværetetafgørendepunktigennemførelsenaf interviewene,daflereafordførerneindledningsvistiinterviewetlagdeantilat diskutereandreemner.derudoveranvendtevitavshed,dadettegavmulighed for,atinterviewpersonerkunnereflektereoverogovervejespørgsmålenefor dermedatkommemedyderligereinformation(ibid.). Tocentralepunkterskalfremhævesiforbindelsemedinterviewspørgsmålene. Harritspåpegersomtommelfingerregel,atmanikkemåladesit forskningsspørgsmålindgådirektesomspørgsmåliinterviewet,fordidetkan føretilforabstraktediskussioner(harritsetal.,2010:154).denneregelerikke overholdttilfulde,davipåforhåndharvurderet,atvoresinterviewpersoner burdeværefuldtudindforståedemed,atinterviewetvilbefindesigpåethøjt abstraktionsniveau,daderertaleomfremtidsperspektiver.samtidigharvi fravegetreglenomikkeatstilleledendespørgsmål.detvarnødvendigt,da interviewpersonernepåforhåndhavdederesegendagsorden,somviskulle brydemed(ibid.). Denovenforgennemgåedemetodiker,sammenmedfølgendeafsnitomden teoretisketilgang,afgørendeforopgavensundersøgelseogcentralfor besvarelsenafproblemformulering. 12
4.0 Teoretisk(tilgang(( AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet Detteafsnitvilgøreredefordenteoretiskeindgangsvinkel,deranvendesi analysensamtbeskrivededertilhørendebegreber,somskalbelysedekonkrete årsager,derpåvirkerdansksikkerhed.detteoretiskeparadigme,deranvendesi analysen,erdetrealistiske.indenfordenrealistisketraditionerderudvalgt delelementerfraforskelligestrukturellerealismeretninger.disseforenesien syntesevedhjælpafensuppleringsstrategi.dennestrategiforetrækkesfor fyldestgørendeatkunneforklareårsagernetildetsikkerhedspolitiske spørgsmål.detreårsagerersomnævntøkonomi,allianceforholdoggeopolitik. Detreårsagerdannerudgangspunktforanalysen,ogdenteoretiskerammeer valgtmeddetformålatforklaredenteoretiskesammenhængmellemårsagerne ogeffekternepådansksikkerhed. Årsagerneskalsesieninternationalpolitiskkontekst,idetbådeKina,USAog Grønlanderaktører,derfårbetydningforårsagerneogmedvirkertil,atderer taleometsikkerhedspolitiskspørgsmålfordanmark.følgendeafsnit præsentererderealistiskeindgangsvinkler,derbringesispilianalyseniforhold tildetreårsager. 4.1(International(politisk(realisme( Denstrukturellerealismeudspringerafdenklassiskerealisme.Denklassiske realismeerkendetegnetvedatværeenafdetidligsteteoriretningerindenfor internationalpolitik(sørensenetal.,2010:37f).udgangspunktetforden klassiskerealismeermagtpolitik,derbetragtessomenarenaforrivalisering, konfliktogkrigmellemstater(ibid.).denklassiskerealismeharefterfølgende knyttetantilvidereudviklinger,såsomdenstrukturellerealisme,indenfordet overordnederealistiskeparadigme.denklassiskerealismeogdesenere udviklingerdeleralleenrækkegrundantagelser,somdannerfundamentforden analytiskedelafopgaven.antagelsernebyggerpåideenometpessimistisksyn pådenmenneskeligenatur,atinternationalerelationererkonfliktfyldteogat dissekanmedførekrig.desudenerderfokuspånationalsikkerhedog overlevelsesamtskepsisoverfor,hvorvidtderkanforekommefremskridti internationalpolitik(ibid.).dissegrundantagelserdannerudgangspunktfor 13
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet analysen,derprimærtbaserespådenstrukturellerealisme.denstrukturelle realismevidereførermangeafdesammeforståelserfradenklassiskerealisme, mentillæggerstrukturniveauetafgørendebetydningforstatersageren (Mearsheimer,2010:78).Strukturenisystemetdiktererdermedstaternes udenrigspolitik(sørensenetel.,2010:75).ydermeretilføjesblandtandet elementersomfordelingafkapabiliteterogforståelsenafdissesomlatente (Schweller,2003:330;Mearsheimer,2010:78).Denstrukturellerealisme opfatterdetinternationalesystemsomanarkisk,hvorderingenoverordnet autoriteter(sørensenetal.,2010:59).derskabesafdengrundenselvfhjælpsf kulturisystemet,hvorstatersultimativemålersikkerhed,dergarantererderes overlevelse(dunneetal.,2011:87).statererdeafgørendeaktøreri internationalpolitik,hvilketmedfører,atfokuserpårelationernemellemstateri detinternationalesystem(sørensenet.al:2010:59).følgendeafsnit præsentererdeteoretikereogderesbegreber,deranvendestilanalyseafdetre årsager. 4.2(Den(økonomiske(årsag( (Robert(Gilpin( Denførsteårsag,økonomi,belysesudfraRobertGilpinsforståelseaf verdensøkonomiensomenarenaforkonkurrerendestater,derønskerat maksimerederesrelativestyrkeogmagt(gilpin,2001:38).gilpins udgangspunkter,atøkonomiogsikkerhedikkekanskillesad(ibid.:22),oghans teoretiskeståstedkankarakteriseressomoffensivrealisme,idethansforståelse afsikkerhedogmagtkendetegnesved,atstaterssikkerhedbedstgaranteresved atekspandereøkonomisk(gilpin,1987).denneforståelsekarakteriseresaf Gilpinsomaggressiv&merkantilisme,derkanbetragtessomenformfor økonomiskkrigsførelse,ogdenneaggressiveopførselermestudbredthos opstigendeogudvidendemagter(gilpin,1987:32f).herbetragtesden internationaleøkonomisomenarenaforimperialistiskekspansionogtilatopnå øgetmagtogindflydelse(ibid.)gilpinarbejderudfraideenom,atinternational politikkendetegnesvedetnulsumdspil&(gilpin,2001:180),detvilsige,atmere forénstatbetydermindreforénanden(dunneetal.,2011:93).logikkeni GilpinsnulsumDspilermellemkomponenterneøkonomiogsikkerhed,daen økonomiskgevinstforénstat,betyderreduceretsikkerhedforenandenstat. 14
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet Gilpinopererermedøkonomiskefaktorersåsomvelstand,industri&ogøkonomisk& magtsomafgørendeforstatersnationalesikkerhed(gilpin,1987).industri&er det,derskabervelstand,&ogvelstand&erforståetsommiddeltilatopnåmagtidet internationalesystem.magt&erdenfaktor,derskabersikkerhed&(gilpin,1987: 32ff).Forståelsenerderforden,atindustribliverafgørendefornational sikkerhed.gilpinsbegreberomdumping,preemption,economic&of&scale,&learning& by&doing&ogfirstdmover&advantages(gilpin,2001:215,124)brugestilatbelyse denøkonomiskeårsagtil,atkinesiskeinvesteringerisjældnejordartereret sikkerhedspolitiskspørgsmålfordendanskestat. Meddumping&forstås,atmansælgervarertilenlavereprispådetudenlandske markedenddenpris,dererpåhjemmemarkedet.dettegøresforat udkonkurrereandreaktørerpåmarkedet(gilpin,2001:124).preemption&eren strategi,hvormanforetagerstoreinvesteringeriproduktionskapacitet(ibid.). Begrebeteconomic&of&scale&betyder,atomkostningernepr.enhedfalderitakt med,atproduktionenøges(ibid.:215).learning&by&doing&erdenforståelse,at manitaktmederfaringopnårkompetenceindenforetområde(ibid.:124).sidst anvendesbegrebetfirstdmover&advantages,hvilketbetyder,atdenførste producentpåmarkederharfordelederved(ibid.:215).begrebernedumping, preemption,economic&of&scale,learning&by&doing&og&firstdmover&advantages belyserkinasagerenpåmarkedetforsjældnejordarter,mensforståelsenaf industri&somafgørendeforsikkerhed&belyserdanmarksindustriellesituation, hviskinainvestererisjældnejordarterigrønland. Etyderligereaspekt,derinddragessommuligkonsekvensvedetkinesisk monopoleterblackmailing.dennekonsekvensbelysesudfragilpinsidéom,at internationalinterdependensikkebloterårsagtilkonfliktogreduceret sikkerhedstaterneimellem,menogså,atinterdependensaldrigersymmetrisk, ogathandelderforkanbliveetmiddelfordenstærkestattilatøgesinpolitiske magtoverdensvagestat(gilpin,1987:57).iforlængelseafdetteanvendes Gilpinsterminologiom friendlyf og unfriendlyfstates tilatunderbygge argumentetomblackmailing.tankenerher,atstærkestaterkanpåvirkede øvrigestatervedatskabedistinktionmellemvennerogfjenderpåmarkedetfor sjældnejordarter(gilpin,1987:76). 15
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet 4.3(Allianceforhold(som(årsag( (Kenneth(Waltz(og(Glenn(Snyder( Denandenårsag,derbehandlesianalysen,erallianceforhold.Udgangspunktet fordenteoretiskebehandlingafallianceforholderglennsnydersidéom allianceformation.hanopstillerfleregrundetilallianceformation.centralti denneopgaveer,atstaterindgårialliancerforatøgederessikkerhed(snyder, 1984:462).HenholdsvisStenRynning,JensRingsmoseogAndersWivel fremhæveralliancentilusasomafgørendefordansksikkerhed(rynning,2003i Rasmussen,2012:21;Ringsmose,2007:10;Wivel,2005:23).Waltz forståelse afkapabiliteter&inddragessomfundamentianalysen.waltzarbejderoverordnet medsyvkapabiliteter:populationsstørrelse,territorium,naturressourcer, økonomi,&militær,politisk&stabilitetogpolitisk&kompetence(waltz,1979:131) Dissekapabilitetererudtrykforstaterssamledestyrke,ogstaternevariereri besiddelseafdisseogmålesdermedrelativttilhinandeniforholdtil kapabiliteter&(ibid.:192).særligterfokusidennedelafanalysenpåden&militære& kapabilitet,derforståssommilitærressourcerafdeneneellerdenandenslags.& Waltzbehandlerkapabiliteter&udfraideenomnulsumDspil,hvorkomponenterne idette spil &erkapabiliteterne&ogsikkerhed(ibid.:105).kinesiskeinvesteringer isjældnejordartervilblivesetilysetafdanmarksafhængighedafdenmilitære alliancemedusaogvilefterfølgendeanalyseresudfrasnydersidéom,at opretholdelseafalliancerkræver,aténparttilpassersineinteressertilalliancen (Snyder,1997:19).Hansforståelseafallianceforholdsomafgørendeforstaters sikkerhedbidragertilbesvarelsenafproblemformuleringen,idetdanmarks alliancemedusakanrisikeresudfordret,hviskinainvestererisjældne jordarter.alliancefperspektivetudspringerafdenovenforståendeøkonomiske årsag,oganalysenafalliancefårsagenliggeriforlængelseafdenøkonomiske årsagsresultater. 4.4(Den(geopolitiske(årsag( (Kenneth(Waltz(og(Stephen(Walt((( Dentredjeogsidsteårsag,geopolitik,tolkesindienoverordnetforståelseaf, hvadgeopolitiker.ijasperbalduksgeopolitiskeoptiktillæggesbestemte territorielleområderensærligbetydningforstaternepågrundafområdernes specifikkeegenskaber(balduketal.,2006:9).dettebetyder,atforskellige territorielleområdervurderesudfraområdetsbetydningogvæsentlighedfor, 16
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet omstaterkanopnåbestemtepolitiskemålsætninger(ibid.:4).ietgeopolitisk perspektiverdetderforafgørende,atbehandlespørgsmålommagtog ressourcerilysetafdespatialedimensioner(ibid.).dettegeopolitiskeaspekt dannerrammeforanalysenafdengeopolitiskeårsag,menshenholdsviskenneth WaltzogStephenWaltsforståelserafinternationalpolitikinddragessom teoretiskfundament.waltz forståelseafkapabiliteteranvendesienanalyseaf degeopolitiskekonsekvenser,deropstårmedkinesiskeinvesteringeri Grønland.Særligterfokuspådenterritorielle&kapabilitet&idennedelafanalysen.& Waltzerikkeselveksplicitiforståelsenafdenterritorielle&kapabilitet(Waltz, 1979:131),menidenfølgendeanalyseerforståelsen,atKinakantilegnesig territoriel&kapabilitetigrønlandgenneminvesteringeriminedrift,anlæggelseaf havne,vejeogandeninfrastruktur,samtvedatøveindflydelsepåden grønlandskecentraladministration.grundetwaltzidéomnulsumdspilvilkinas øgedeterritoriellemagtigrønlandkunnebetydeenreduceringidansk sikkerhed.begrebetsikkerhedsdilemmaanvendesianalysentilbeskrivelseaf, hvorledesensituationmedøgettilstedeværelseogoprustningiogomkring GrønlandkanværeetsikkerhedspolitikspørgsmålforDanmark.Et sikkerhedsdilemmadefineressomensituation,hvorenstatpågrundaftvivlom andrestatersintentioner,vælgeratoprusteforatgarantereegenoverlevelseog sikkerhed.denneoprustningbetyder,atdeøvrigestaterserderessikkerhed somtruetogvilsomreaktionherpåogsåopruste.dettedilemmakanresulterei konfliktogsammenstødmellemstater(waltz,1979:186f). YdermereinddragesStephenWalttilanalyseaf,hvorforkinesiskeinvesteringer eretsikkerhedspolitiskspørgsmål.waltarbejdermedfireoverordnedefaktorer, derpåvirker,hvordanstatervurderertrusselniveauetfraandrestater.disseer henholdsvisaggregerede&magt,geografisk&nærhed,offensiv&magtogaggressive& intentioner(ibid.:22f).dissekanmedføre,atstaterbalancererhinanden,hvis faktorernevurderestilatøgetrusselniveauet(ibid.:22).ianalysenvilfaktoren geografisk&nærhedanvendestilforklaringaf,hvorforkinesiskeinvesteringeri sjældnejordarterersikkerhedspolitikfordanmark. 17
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet 4.5(Perspektiverende(inddragelse(af(Københavnerskolen( Afslutningsvistindeholderopgavenenperspektivering,hvoranalysens resultaterproblematiserespåbaggrundafkøbenhavnerskolensteoriom sikkerhedsliggørelse.denneteoriretningerikkeudelukkendestatscentrisk,men åbneropfor,atogsåandreobjekterendstatenkanudsættesfortrusler(buzan etal.,2008). Medsikkerhedsliggørelseforstås,atetområdehævesovernormalpolitisk praksisvedatområdetfremlæggessomensærligslagspolitikellersomhævet overpolitik.dermedkansikkerhedsliggørelsesessomenekstremformfor politisering,hvormeddetblivermuligtattageekstraordinæremidleribrugtil håndteringafpolitiskespørgsmål(ibid.:23f).iforsøgetpåat&sikkerhedsliggøre&et områdetindgårbegrebettalehandling.tankenbagtalehandlinger,atenytringi selvsigkansessomenhandling.talehandlingenblivercentrali sikkerhedsliggørelsenafetområde,daudlægningenafområdetsomet sikkerhedsproblemgør,atdetkanbliveetsådant(ibid.:26).&ydermerevil Københavnerskolensideomudvidelseafsikkerhedssektorerbliveinddragetsom enmuligmådeatanskuekompleksitetenafspørgsmåletomkinesiske investeringerisjældnejordarterigrønland.dettraditionellesikkerhedsbegreb, derercentreretomdenmilitære&sektor,udvidesafkøbenhavnerskolentilat indbefatteyderligerefiresektorer:den&økonomiske,&den&politiske,&den& samfundsmæssige&og&den&miljømæssige&(ibid.:22f),ogreferenceobjektet,detvil sigedenenhed,derudsættesforensikkerhedstrusselvariererideforskellige sektorer(ibid.:21).. 4.6(Samlet(teoriforståelse((( Denvalgtesuppleringsstrategigivermulighedforatanvendeflererealistiske teoretikeresamtidigtforbedstmuligtatkunnebesvareproblemformuleringen. Strategienindebærer,atderselektivterudvalgtdeleafdeforskellige teoretikeresforståelserogideer,derkanbelysedetreårsager.teorierne anvendesdermedpåopgavenspræmisserforatopnådenbedsteteoretiske forklaringpå,hvorforkinesiskeinvesteringerisjældnejordartereret sikkerhedspolitiskspørgsmålfordendanskestat.analysenbyggeroverordnet påfirecentraleteoretikere,gilpin,snyder,waltzogwalt,mensdeøvrige 18
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet teoretiskebidragfrarynning,ringsmose,wivelogbaldukihøjeregradskalses somsupplementogfundamenttildenforståelse,dergælderforhenholdsvis allianceforholdoggeopolitik. VæsentliggennemheleanalysenerideenomnulsumDspil,ogdetdanske sikkerhedsperspektivanskuesidenneoptik,hvorenrelativstyrkelseafénstat betyderenrelativsvækkelseafénanden.deinddragederealisterdeleralle denneantagelse,oganalysensfundamentbyggerpådenneforståelse,hvor henholdsvisøkonomi&ogkapabilitetererdetoafgørendekomponenternetil sikkerhed. Ovenståendeafsnitharpræsenteretopgavensoverordnedepræmis,metodiske tilgangogteoretiskeindgangsvinkel.defølgendeafsnitvilmeddissesom udgangspunktbidragetilbesvarelsenafproblemformuleringen. ForståelsenafdetdanskFgrønlandskeforhold,Grønlandsøkonomiskeog demografiskesituationsamtråstoffersbetydningercentraleelementeri opgaven.denedenståendeafsnithartilformålatklarlæggedissekontekstuelle forhold,somdenefterfølgendeanalyseskalsesirelationtil. 5.0(Beskrivelse(af(de(grønlandske(forhold( Grønlandståroverforstoreøkonomiskeogdemografiskeudfordringer (BerlingskeTidenden,2012a),ogmineindustriogråstofudvindingerenaf Grønlandsbedstemulighederforatskabevækst(Ibid.;Naalakkersuisut,2013). Degrønlandskepolitikereskalidisseårtræffeenrækkevigtigebeslutninger vedrørenderåstofområdet,derkanfåafgørendebetydningforøensøkonomiske ogvelfærdsmæssigeudvikling.deterafgørendeforgrønland,atøenspolitikerei dekommendeårskabermulighedforattiltrækkeudenlandskeinvestorermed risikovilligkapital,somminedriftenbehøver.veddetgrønlandskevalgd.12. marts2013blevnykoalitionsregeringmellemsiumut,atassutogpartiiinuit, dannet(naalakkersuisut,2013).dennyeregeringønskeratgøreopmedden tidligereregeringskurspåråstofområdet,blandtandetvedatændreidennyligt 19
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet vedtagnestorskalalov 3 (Information,2013a).Meddetnyligtoffentliggjorte regeringsgrundlagunderstregerhammondoghendesregering,atgrønlands fremtidlangtfraerfastlagt.dennuværenderegeringønskerligesomdenforrige atkæmpeforetstadigtmereøkonomiskuafhængigtogselvstændigtgrønland (Ibid.;Politiken,2013a). 5.1(Det(historiske(bånd(mellem(Danmark(og(Grønland( Foratkunnebehandleproblematikkenomkringinvesteringeriråstofudvindingi GrønlanderdetvigtigtatforståbåndetmellemDanmarkogGrønland,og hvordandettehistoriskharudvikletsig. Grønlandharsiden1721ståetiskyggenafDanmarksomdanskkoloni.Grønland harlængehaftetønskeomatbliveuafhængigafdanmark,bådepolitiskog økonomisk.etskridtnærmeredetteønskekomgrønland,dadei1979fik Hjemmestyre.IhenholdtilHjemstyrelovens 1stk.2fikGrønlandmulighedfor atoprettedetførstelandsting,derbestodafengrønlandskvalgt repræsentation,ogetlandstyre,derstodispidsenfordengrønlandske forvaltning(hjemmestyreloven,1979: 1).Samtidigblevderoverførtenrække forvaltningsområderfrafolketingetidanmarktilhjemmestyretigrønland (Ibid.: 4). Råstofområdetvarimidlertidstadigetområde,hvorbeslutningerskulletræffesi fællesskabmeddanmark(ibid.: 8).I2009blevSelvstyrelovenvedtagetidet danskefolketing,hvorallepartier,undtagendanskfolkeparti,stemteforloven (Statsministeren,2009).Selvstyrelovenbetødblandtandet,atråstofområdet blevoverdragettilgrønlandskforvaltning(grønlandsselvstyrelov,2009: 2, 3). Overdragelsenafråstofområdeterafgørendeforopgavensanalyse,dadenne dannerudgangspunktfordendebat,dereropståetomkring kompetencefordelingenmellemdanmarkoggrønland. 3 Lovdergivermulighedforatdrivemineindustriistorskala.Storskalalovenfastslår,atlønFog arbejdsforholdianlægsfasenafdepågældendeprojekterfastsættesefteraftalemellem virksomhedenogmedarbejdernesfagforening(storskalaloven,2012). 20
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet 5.2(Råstofaktivitet(i(Grønland( Siden1850harderværetminedriftforskelligestederiGrønland,ogmegettyder på,atkulminationenindenformineindustrienkanværeligeomhjørnet.flere mineprojekterernuunderudviklingigrønland,ogendnuflereerpå tegnebrættet(berlingsketidende,2013b). Fragrønlandsksideharmanidesenesteårindførtenrækketiltagforat tiltrækkeudenlandskeinvestorer.idecember2012vedtoggrønland Storskalaloven,dergiverudenlandskevirksomhedermulighedforatdrive industriistorskala(storskalaloven,2012).samtidigunderskrevgrønlandogeu i2012enfælleshensigtserklæring,derhavdetilformålatstyrkefremtidigt samarbejdepåråstofområdet,samtatsikre,atudvindingenafdegrønlandske råstofferskerunderkommerciellevilkår(europafkommissionen,2012).det betyder,atallestaterreeltsetharmulighedforatfåkoncessionertilatdrive minevirksomhedigrønland. 5.3(Grønlands(demografiske(og(økonomiske(situation(( Grønlandskillersigpåmangemåderudfrarestenafverden,idetøenerverdens største,menkunhuserenbefolkningpåca.57.000mennesker(grønlands Statistik,2013a).Dengrønlandskebefolkningharhistorisksetprimærtforsørget sigvedjagtogfiskeri.fiskeriindustrieneridagogsådetprimæreerhvervog tælleromkring90%aflandetssamledeeksport,mengrønlandharbehovfor erhvervsudvikling,hvisfremtidigvækstogvelfærdskalsikres(berlingske Tidende,2012a).Grønlandsøkonomierafhængigafetårligtbloktilskudfra Danmarkpå3,6mia.kr.samtgunstigeøkonomiskeaftalermedEU(Ibid.).Den grønlandskeøkonomierdermedlangtfraselvbærende(ibid.). Hertilkommer,atGrønlandifremtidenståroverforendemografiskudfordring, daantalletafældrevilstigemarkantiforholdtilantalletaffolkiarbejde (GrønlandsStatistik,2013b:1).Detteskaberstoreudfordringeriforholdtilde offentligefinanserifremtiden(berlingsketidende,2012a).råstofindustrien bliverderforsærligvigtigforgrønlandserhvervsudviklingdekommendeårtier. 5.4(Sjældne(jordarter(som(strategiske(råstoffer(( Råstofferindgåristortsetalmoderneindustrielproduktionogspillerenstadig 21
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet stigenderolleforverdensøkonomien(di,2013).råstoffervariererideres forekomstoganvendelse,ogtilskrivesderforikkedensammebetydning.særligt interessanteerderåstoffer,dergårunderbetegnelsenstrategiske&råstoffer. IetnyligtudarbejdetnotatfraGEUS,DeNationaleGeografiskeUndersøgelserfor DanmarkogGrønland,defineresstrategiskeråstoffersommaterialer,derer nødvendigeforforsvarognationalsikkerhed.ydermerebetegnesdesom strategiske,nårstatererafhængigeafimportafdisse,nårderikkeerbrugbare økonomiskesubstitutionsmuligheder,ognårdererbekymringomkring mulighederneforatbrydemineraletellerforforsyningerne(bilag14,geus:2). IenredegørelsetilGrønlandsudvalgetd.13.12.2012udtalerudenrigsminister VillySøvndalsigsåledes:Strategisk&betydning&tillægges&politisk&af&hvert&enkelt& land.&heri&indgår&som&udgangspunkt&en&afvejning&af,&hvorvidt&et&givent&råstof&er&af& central&betydning&for&et&lands&økonomiske&eller&forsvarsmæssige&interesser (Udenrigsministeriet,2013) Blandtdestrategiskeråstofferfindesblandtandetsjældnejordarter(GEUS, 2013:3f).Betegnelsensjældne&jordarterdækkeroverenrækkemetallermed speciellefysiskeogkemiskeegenskaber 4,derindgåristoredeleafden industrielleproduktionverdenover(greenlandmineralsandenergya/s, 2012b).Metallernekanblandtandetbrugestilfremstillingafstærke permanentemagneter,derbenyttesielektriskemotorer(ibid.).desjældne jordarterindgårderudoveriproduktionenafmobiltelefoner,computereog højteknologiskforsvar(di,2011:105).samtidigefterspørgesjordarterneogsåi grønteknologi,eksempelvisibatteriertilhybridfogelbiler(di,2012:2).i forlængelseheraferdesjældnejordarterafstorbetydningfordenfremtidige teknologiskeudviklingogønsketomenbæredygtigproduktion.statererderfor afhængigeafathaveadgangtildisseråstoffer.efterspørgslenafsjældne jordartererstorogstadigstigendeogoverstigeridisseårdenglobale produktion(greenlandmineralsandenergya/s,2012a).& 4Gruppeninkludererde15lanthanider,grundstoffernelanthanum,cerium,praseodymium, promethium(forekommerikkenaturligt),neodymium,samarium,europium,gadolinium, terbium,dysprosium,holmium,erbium,thulium,ytterbiumoglutetium.grundstofferneyttrium ogscandiumkanogsåinkluderes,dadeharsammekemiskeegenskaber,såtotalterder17 sjældnejordartersmetaller(greenlandmineralsandenergya/s,2012,b). 22
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet Påtrodsafmærkatet sjældne findesderforekomsterafjordarternemange stederiverden.deoptræderofteisåsmåkoncentrationer,atudvindingenbåde ersåomkostningsfuldogbesværlig,atdetikkeerrentabeltatudvindedem(di, 2012:2).UdoveriKina,AustralienogUSAfindesderstoreforekomsteraf sjældnejordarterigrønland(di,2011:103).igrønlanderderpånuværende tidspunktkendskabtilfireområdermedforekomsterafsjældnejordarter: Kvanefjeld,Kringlerne,SafartoqogKarra(Videnskab.dk,2011).Geologer vurderer,efterårsprøveboringer,atderikvanefjeldhøjstsandsynligtfindes verdensstørsteenkeltståendeforekomstafsjældnejordarter;enforekomstså stor,atdenvilkunnedækkeca.25%afefterspørgslenpåverdensmarkedeti mangeårtierfrem(greenlandmineralsandenergya/s,2012a).beslutninger om,hvemderifremtidenfårkoncessiontiludvindingogsalgafdegrønlandske forekomsterafsjældnejordartererafstorstrategiskbetydning. Deovenståendeafsnitdannerudgangspunktforfølgendeanalyseogfungerer somforståelseafgrønlandogforholdettildanmark.ianalysenindgårdisse betragtningersomimplicitfundamentfordekonkretebegivenheder,der analyseres. 6.0(Analyse(af(kinesiske(investeringer(og(dansk(sikkerhed( Følgendeanalysebehandlerindledningsvistdenjuridiskegråzone,derer opståetmellem 19iDanmarksRigesGrundlovogGrønlandsSelvstyrelov. Dernæstanalyseresdetreopstilledeårsager,økonomi,allianceforholdog geopolitik,teoretisk.årsagernebelysesienrealistiskteoriramme.den teoretiskeanalyseskalbesvareproblemformuleringensspørgsmålom,hvorfor kinesiskeinvesteringerisjældnejordartereretsikkerhedspolitiskspørgsmålfor dendanskestat. 6.1(Juridisk(gråzone( Debattenomfremtidensinvesteringeriråstofudvindingafsjældnejordarter tagersitudgangspunktiendiskussionom,hvilkestater,derkanfåkoncessioner tiludvindingigrønlandsundergrund.kinesiskeinvesteringeriudvindingaf sjældnejordarterbefindersigienjuridiskgråzone,daderertvivlom,hvorvidt 23
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet investeringerisjældnejordartereretsikkerhedspolitiskspørgsmålellerej.af 19iGrundlovenfremgårdet,atdenudenrigsFogsikkerhedspolitiske kompetenceliggerhosdendanskeregering: & "19."Stk.&1:&Kongen 5 handler&på&rigets&vegne&i&mellemfolkelige&anliggender.&uden& folketingets&samtykke&kan&han&dog&ikke&foretage&nogen&handling,&der&forøger&eller& indskrænker&rigets&område,&eller&indgå&nogen&forpligtelse,&til&hvis&opfyldelse& folketingets&medvirken&er&nødvendig,&eller&som&iøvrigt&er&af&større&betydning.& Ejheller&kan&kongen&uden&folketingets&samtykke&opsige&nogen&mellemfolkelig& overenskomst,&som&er&indgået&med&folketingets&samtykke&(grundloven,1953: 19).& DennebestemmelsegælderforheleDetDanskeKongerige(Ibid.: 1).Dermed hardendanskeregeringdenudenrigsfogsikkerhedspolitiskekompetencei forholdtilgrønland.gråzonenopstår,idetgrønland,medselvstyreloveni2009, fikoverdragetrettighedernetilråstofferneidengrønlandskeundergrund (GrønlandsSelvstyrelov,2009: 2,3).SomfølgeheraferderiGrønland, oprettetenråstofstyrelse,dervaretagerråstofforvaltningenigrønlandsamtstår for&markedsføringen&afråstofferneoverfordeninternationaleråstofindustri (Råstofstyrelsen,2013).& DenudenrigsFogsikkerhedspolitiskekompetencefordelingberøresogsåi Selvstyreloven.AfSelvstyrelovens 11fremgårdet,atdendanskeog grønlandskeregeringskalsamarbejdeimellemfolkeligeanliggender,såbåde GrønlandsogdetsamledeKongerigesinteressersikres(GrønlandsSelvstyrelov, 2009: 11,stk.2).Mendetfremgårogså,atdendanskeregeringhardet forfatningsmæssigeansvarogkompetenceniforholdtiludenrigsfog sikkerhedspolitik(ibid.: 11,stk.3).GråzonenblivertydeligiSelvstyrelovens 12,hvordetfremgår,atdengrønlandskeregeringkanagereselvstændigt indenfordesagsområder,dererovergåettilgrønlandskforvaltning: "12.&Naalakkersuisut 6 &kan&med&fremmede&stater&og&internationale&organisationer& forhandle&og&indgå&folkeretlige&aftaler&på&rigets&vegne,&herunder& 5 NårderiGrundlovsbestemmelserstår,atbeslutningertræffesafkongenliggerdenreelle kompetencealtidhosregeringen(germer,2012:35). 6Betegnelsefordengrønlandskeregering 24
AmalieMunknerKristiansen&LiseWiederholtChristensen Bachelorprojekt29.5.2013 InstitutforStatskundskabFKøbenhavnsUniversitet forvaltningsaftaler,&som&alene&vedrører&grønland&og&fuldt&ud&angår&overtagne& sagsområder&(grønlandsselvstyrelov,2009).& Spørgsmåleterderfor,hvorvidtinvesteringeriudvindingafsjældnejordarteri Grønlandskaltolkessometanliggende,deralenevedrørerGrønlandogkun angårråstofområdet,elleromdetskaltolkessometområde,derangårhele Rigsfællesskabet,idetdetkanhaveudenrigsFogsikkerhedspolitiske implikationer. Enpræcisvurderingaf,hvorvidtspørgsmåletomkinesiskeinvesteringeri sjældnejordarteraleneeretgrønlandskanliggende,ellerhvorvidtdetkan afstedkommeetsikkerhedspolitiskspørgsmålfordendanskestat,ervanskeligt forgrønlandsordførerneidetdanskefolketingatafgøre,hvilketfremgårafde gennemførteinterviews.grønlandsordførerforsocialistiskfolkeparti,steen Gade(SF),udtrykkerdetsåledes: Sjældne&jordarter&er&i&det&felt,&hvor&man&må&sige:&ja&det&har&sikkerhedspolitiske& implikationer,&men&det&er&ikke&en&entydig&størrelse.&man&kan&ikke&svare&100%&klart& på&det&(bilag6:linje15f.steengade). TvivlenfremgårogsåafinterviewetforetagetmedFlemmingMortensen(S), SocialdemokratietsGrønlandsordfører: Jamen&det&er&det&[sikkerhedspolitik],&fordi&det&her[sjældnejordarter]&kan&spille& ind&ift.&den&fælles&politiske&balance,&og&det&er&jo&ikke&bare&at&slå&op&i&et&appendiks&et& eller&andet&sted&og&se&om&det&[sjældnejordarter]&er&det&[sikkerhedspolitisk spørgsmål]&eller&ej&(bilag8:linje22f.flemmingmortensen). LigeledesudtrykkesdethosEnhedslistensGrønlandsordførerFinnSørensen (EL): Der&[sjældnejordarter]&er&jeg&lidt&mere&i&tvivl&om,&hvor&juraen&er,&og&det&tror&jeg& egentlig&også,&at&både&den&danske&og&den&grønlandske®ering&er.&og&det&er&nogle& af&de&ting,&de&roder&med&i&øjeblikket&og&prøver&at&finde&ud&af,&hvor&kompetencen& ligger&i&forhold&til&det&[investeringeriudvindingafsjældnejordarter]&(bilag5: Linje76f.FinnSørensen). 25