Den svære samtale En forpligtigelse
Tabuer skal tales ihjel Alle har en menneskelig forpligtigelse til at hjælpe den, der har det svært. Som mentor er denne forpligtigelse skærpet. Vi skal reagere på tegn på mistrivsel og turde italesætte det vi ser og bliver optaget af. Også selvom det er svære emner. Vi skal påtage os den opgave som den støttende voksne, som kan etablere kontakt til evt. behandlingstilbud og være med til at indgyde håb hos den unge. Tør du ikke spørge til/italesætte de vanskelige ting, kan den unge få et indtryk af, at det der optager hende, virkeligt er alvorligt og sjældent. Det kan være svært at tage initiativ til samtalen fordi: Du er i tvivl om der er noget galt Du har berøringsangst Du er bange for modstand, vrede, aggression Alt sammen tegn på at du ikke er klar til at påtage dig opgaven. Du er måske ikke rustet, klædt på, kompetent. Viden samtaleteknik pædagogisk metode -dialog
Menneskesyn Antonovsky: menneskelivet handler ikke om ro, balance og harmoni men om at tackle kriser og mennesket har en iboende evne til at tilpasse sig. Antonovsky identificerer 3 følelser der er forudsætninger for at mestre belastninger: Begribelighed: vi forstår vores situation og vores omgivelser, vi ser strukturer og orden og ikke kaos og uforklarlighed. Håndterbarhed: vi har adgang til ressourcer, der gør det muligt for os at tackle krav eller trusler en fornemmelse af handlekraft og kontrol (ex. På ressourcer: netværk, penge, viden, intelligens, social støtte, et stærkt jeg-billede, kontrol, filosofi, religion mm.) Meningsfuldhed: følelse/holdning -nøje forbundet med motivation Er man i besiddelse af disse 3 egenskaber kan man mestre, tilpasse sig meget krævende omstændigheder. Mestring indebærer evnen til forandring. Er man i besiddelse af dette menneskesyn er den svære samtale måske ikke så svær!!!!!!!: Vejlederens holdning og den måde han nærmer sig den anden på er en vigtig forudsætning for den gode vejledning: at kunne sætte sig ind i den andens oplevelse af situationen og bidrage til at gøre den begribelig, håndterbar og meningsfuld.
Hvordan opbygger vi tillid i den professionelle relation? For at skabe tryghed, tillid hos de unge må mentor være opmærksom på egne reaktioner og udtalelser. Den unges tryghed er afhængig af at mentor formår at rumme ham og hans problemer. En forudsætning for rummelighed er at man er afklaret med egne grundlæggende værdier eller principper for tilgangen til den unge. Den sårbare unge kan være udfordret i at etablere og vedligeholde relationer og får derfor svært ved at håndtere situationen hvis der opstår konflikt. Tristhed, svære tanker eller lavt selvværd kan forhindre den unge i at opleve tryghed og tillid. Det præger den unge der undviger eller overskrider mentors grænser. Deres handlinger kan ofte ses som et udtryk for at den unge forsøger at håndtere situationer, der er forbundet med utryghed og stress.
Egenskaber hos mentor Forståelse for unges udviklingsprocesser og de udfordringer ungdomslivet generelt medfører. Indsigt i de sårbarheder, de unge slås med Mestringsegenskaber og erfaringer som kan læres videre. Være i stand til at skabe en kontakt på et autentisk og personligt niveau. Evne til at tage udgangspunkt i de unges egne oplevelser og tolkninger af situationen. Positiv anerkendelse: ikke fordømmende, men en positiv accept af de unge. At kunne forholde sig nysgerrigt og undersøgende At have empati At kunne tilbyde rum, både som rummelighed og tid til den unge.
Relationens betydning Der er en direkte kobling mellem kommunikation og relation. Det relationelle forhold kommer frem gennem det: Nonverbale: ansigstmimik, gestikulationer, blikretninger mm. Det paraverbale: stemmeføring, intonation, smålyde Det verbale: alle ytringer, ord og sætninger der bliver sagt. Kommunikationen er således nøglen i den menneskelige udvikling fordi vi først kan skabe os selv ved at blive skabt det vil sige mødt og anerkendt af en anden. Vi kan ikke ikke kommunikere, heller ikke hvis vi er stille Kommunikation kan også være ikke at gøre noget.
Relationskompetence Når en mentor skal tale med sin mentee om svære, konfliktfyldte ting, så kan det være godt at skabe forskellige perspektiver på sagen, som kan lette stemningen, skyldfølelsen og angsten for igen at være til besvær, være umulig og ikke at slå til. Det kan være totalt handlingslammende, hvis man bevæger sig i de samme tankemønstre hele tiden. Opgivende tanker kan være nok til at blokere for at kunne handle og mestre sin situation. Og så skal mentor hjælpe. For at kunne hjælpe skal en mentor kende forskellige spørgeformer og perspektiver, der kan bryde det negative tankemønster, der forhindrer den unge i at handle.
Forskellige perspektiver og tilgange Relativistisk forholdemåde: forskellige synsvinkler og spørgsmål om forskelle: Er det dig eller din mor Samarbejdende forholdemåde: perspektivbevidsthed, at se det fra en andens perspektiv: Hvordan tror du at din mor ville se på.. Undersøgende forholdemåde: Nysgerrighed cirkulær forbundethed og sammenhængs-søgende: Hvis du.ville det så være Anerkendende forholdemåde: Mulighedsorientering, succeser og potentialer undtagelsesspørgsmål: Er der tidspunkter hvor du er glad om morgenen. Fortællende forholdemåde: forskellige historier, samskabelse og co-konstruktion: Hvordan ville du beskrive den pige..
At lytte Løgstrup: det etiske livs grundfænomen..at vove sig frem for at blive imødekommet. Den der lytter er mere indstillet på at svare end på at fremsætte påstande. Svaret forudsætter, at der er noget at svare på, og at man har hørt og opfattet det. Og kun den der kan svare er ansvarlig. (Wiggen, 2003) Buber (1966): Hvad forventer vi, når vi fortvivler og alligevel går til et andet menneske? Velsagtens et nærvær, det fortæller os, at den trods alt er til: meningen. At være modtagelig og åben for du ets anderledeshed. Et du vil gøre krav på at man kommer det i møde, rører ved det og tager imod det, men aldrig underlægger sig eller fastholder det. At lytte og være ansvarlig. Det at svare og have et svar i sig forstås sådan at man både fastholder sig til du ets anderledeshed og står på sin egen grund i relationen. Man opgiver ikke sig selv; minus efterplapren mm. Hvad hører du når du lytter hvem bliver du når du svarer.
Metodiske metoder Valget af tilgangen er afgørende! Vigtigst er dog, at man som mentor er afklaret med sin rolle og husker, at den menneskelige kontakt relationen er et grundstof, som enhver god støtte udspringer af Tilgangen er baseret på de værdier, normer, teoretiske og metodiske overvejelser samt personlige egenskaber. Som mentor lægger til grund for interaktionen med den unge. De metodiske metoder har stor indflydelse på de redskaber og værktøjer, som den enkelte mentor vælger at sætte i spil i sin kontakt med den unge. Hvis tilgangen er anerkendende og narrativ bygger du på den konstruktivistiske antagelse, at den virkelighed og de sandheder, vi forholder os til, egentlig er sociale konstruktioner, som kan gøres til genstand for diskussion og genforhandling.
Procesorienteret støtte Støttearbejdet foregår over tid og består af faser og fokuspunkter, som forudsætter og komplimenterer hinanden. Forløbet består af flere samtaler, hvor den unge og mentor vil bevæge sig frem og tilbage i processen, når noget bliver særligt svært og der opstår modstand. 1. fase: at skabe kontakt: kernen og forudsætningen for et godt samtaleforløb og mentorforløb. Eksternalisering er en metode fra det narrative, hvor man adskiller problem og person. Personen er ikke problemet, problemet er problemet. På den måde bliver problemet mindre sårbart at snakke om og problemet almengøres uden at fjernes fra den unge. Du kan tænke: Hun virker trist. Hvad er der i vejen med hende Eksternaliseret: Jeg kan høre at tristheden fylder meget hvornår fylder den mest På den måde kan den unge og mentor sammen undersøge problemet.
2. fase: afdækning At få et overblik og et indblik; den unges historie foldes ud. I fællesskab dannes et overblik over hvilke udfordringer og ressourcer der findes hos og omkring den unge En tommelfingerregel: hvad er hensigten med det spørgsmål du stiller? Spørg kun hvis du ønsker svar. De fleste vil gerne spørges hellere en gang for meget end en gang for lidt. På baggrund af den kontakt, der er etableret til den unge, skal man bruge sin nysgerrighed og interesse for den unges situation som brændstof for afdækningen husk det er ikke forhør Målet med afdækning skal være klar for begge parter: det skal kvalificere de læreprocesser som skal sættes i gang for at den unge kan lære at mestre sin egen tilværelse. (mestringsstrategi) Afdækning er et fokusområde, som man typisk vender tilbage til flere gange den er med til at skabe en fælles historie og forståelse mellem dig og den unge og den kan have en meget positiv indvirkning på jeres relation.
Spørgsmålstyper Liniære spørgsmål (ligefremme, formål at indsamle informationer, undersøge og afklare): Hvor længe har du gået med de tanker? Cirkulære spørgsmål (overblik over sammenhænge, holdninger, relationer): Er der sammenhænge hvor det slet ikke optræder? Refleksive spørgsmål (ophæve eller udfordre de forforståelser som den unge tolker situationen ud fra). Eksempler: Fremtidsspørgsmål: at undersøge værdien af forandring: Hvilken forskel ville det gøre for dig, hvis.. Anerkendende spørgsmål: at etablere relation, fokus på ressourcer: Hvordan klarer du at komme i skole, trods.. Undtagelsesspørgsmål: at fokusere på kontekster, hvor omstændighederne er anderledes: Er der situationer, hvor problemet ikke optræder? Hvad gør du der? Tankelæserspørgsmål: at se verden fra et andet perspektiv, se sig selv udefra: Hvis din bedste ven var her nu, hvad tror du han ville svare? Uventede kontekstændrende spørgsmål: at skifte fokus, overraske, udfordre: Hvornår havde du det sidst sjovt? Mirakelspørgsmål: at skabe konkrete billeder af den ønskede situation: Når du vågner i morgen og der er sket et mirakel. Hvad ville så være ændret? Procesafbrydende spørgsmål: at tjekke relevans: kan du se meningen med mine spørgsmål?
3. fase: mål om forandring gennem refleksion Når vi bliver vidne til et ungt menneskes lidelse eller problemer, så oplever de fleste trangen til at hjælpe og ordne: ordnerefleksen! Den unge skal føle medejerskab i forandringerne; derfor skal den unge lære at reflektere. Sokrates: de refleksive spørgsmål få den unge til at se sig selv til at se sammenhænge tilo at se det almen og eksistentielle: det gode liv. De refleksive spørgsmål skal forstyrre og udfordre de forforståelser, som vi tolker livet ud fra. Det er en læring for begge, da der kan være stor modstand i processen: tvivl, ambivalens, irritation mm. Psykiske problemer kan hæmme evnen til refleksion, blokere fremtidsperspektivet på grund af negative tanker eller forstyrret realitetssans. Det vil ikke give mening! I disse tilfælde er det bedst med meget strukturerede samtaler.
Fase 4: opfølgning Husk at vende tilbage! Signaler overfor den unge, at du kan huske hvad I snakkede om og at du er interesseret i, hvordan det går! Noter ned så kan du selv se forandringen og kan hjælpe den unge med at italesætte og dermed bevidstgøre forandringen. Brug evt. visuelle værktøjer! (giver overblik!) Copingcards: mestringskort, som er små kort, som indeholder en række korte sætninger, der beskriver specifikke handle- eller tankemuligheder, som den unge kan benytte, når den vanskelige situation opstår. Eks: Når jeg bliver bange for at den unge bliver tavs, skal jeg:
Afslutning på samtalen Sæt tid af til samtalen og fortæl hvor lang tid i har. Slut af i god tid og opsummer, gerne sammen Lav ny aftale Har den unge brug for at sidde lidt så giv plads Vær ikke bange for følelser: de er tegn på forandringer! På gensyn
Starten på samtalen Hvorfor vil du tale med den unge? Hvad har du set, hvad har du hørt og hvad giver det anledning til? Hvordan kan du blive rustet til samtalen? Er du klar Hvilke handlemuligheder og støttemuligheder er til stede? Hvilken kollega kan du evt. få sparring hos? Hvordan kan du/i undgå at blive forstyrret? Hvordan kan du bidrage til en behagelig og afslappet atmosfære? Hvor lang tid skal samtalen strække sig over? Lad den unge være (beholde jakke på, hætte på, sidde med siden til, gode flugtmuligheder etc.) Læg mærke til indretningen af rummet hvad signalerer det? Er der vand, kaffe, te etc.?