Kommunikation om det risikofyldte



Relaterede dokumenter
Risikokommunikation og MRSA

DER ER LANGT FRA RÅDHUS TIL DRIFT - en rapport om kommunernes interne risikokommunikation

Ledelse af frivillige i Røde Kors. Værdier og ledelsesgreb Samarbejde og kommunikation

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Velkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

Tidlig indsats og samarbejde. mellem daginstitutioner/dagplejen og Sundhedsplejen

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Manual for fælles beslutningstagning

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Uge 15: Verden omkring mig. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Verden omkring mig side 1 HIPPY

Kulturmødet i virksomheden. Nadia El-Gendi. Seniorkonsulent. Mail: Mobilnr

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

De pædagogiske pejlemærker

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Inklusion - Et fælles ansvar

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

De 4 forskellige forhandlingstyper. Hvordan skal du forholde dig?

for ansatte i ISHØJ KOMMUNE vision, mission og værdier Ishøj Kommune 1

Få mere selvværd i livet

Ældre, værdighed og rehabilitering

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Hvor var det nu vi kom fra?

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

HippHopp. Uge 10: Venner. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Venner side 1

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

HANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK

Når udfordringer bliver muligheder. Nadia El-Gendi, seniorkonsulent i Fredericia

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

Beskrivelse af projektet.

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

En god behandling begynder med en god dialog

Fokus på det der virker

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Hverdagsbekymringer.

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Undersøgelse af Lederkompetencer

Danmarks Bedste Arbejdspladser En god arbejdsplads er en god forretning

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

Hvis din hest er død - så stå af

ØVELSER OM TILLID. Det kan ændres, og O2 kan hjælpe ændringerne på vej!

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Lad os ikke en krise DANSK SELSKAB FOR RISIKOLEDELSE DSFR

Dokumentationskonferencen, onsdag d. 27. maj 2015 Workshop v. Dina Dot Dalsgaard Andersen Lektor, Pædagoguddannelsen Aarhus, VIA University College

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Informationsfolder til forældre - Elliot - Struer kommunale Ungdomsskole BØRN OG UNGE

Symmetriproblemet i den professionelle samtale - problemet med magt, identitet og etik. DSR Den 26. maj 2011 Tobias Dam Hede

Migræne & Hovedpineforeningen

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg. Seminar. Sikker adfærd i færdslen

TOPI SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN

FORMIDLINGS- ARTIKEL

Hvordan interkulturel kommunikation kan bidrage til integration og fastholdelse af flygtninge i virksomheden

har vi den viden og de redskaber, vi behøver?

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 6-9. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud

Prekariatet. Der er skabt vækstbetingelserne for et politisk monster, advarer han på første side.

Situationsbestemt coaching

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Transkript:

Kommunikation om det risikofyldte Seminar om hormonforstyrrende stoffer arrangeret af www.sundhedsplejersken.dk Onsdag 16. juni 2010 kl. 13.30-14.55 Kulturhuset, Islands Brygge 18 Biolog/cand. comm. Thomas Breck seniorrådgiver, EIRM tb@eirm.dk

Mit program for i dag Hvor kommunikerer vi om det risikable? Det nye risikolandskab - tre typer spørgsmål Nye krav til jer sundhedsprofessionelle Hvad er jeres erfaringer med RK? Hvad skal vi egentlig forstå ved risiko? Hvordan kommunikere om usikker viden? - ex. hormonforstyrrende stoffer

barnet før klap- vognen foldes (Advarsel på paraplyklapvogn i USA)

Del I: Risikokommunikation Hvordan kommunikerer vi om det risikable? Det nye risikolandskab tre typer spørgsmål Nye krav til den sundhedsprofessionelle

Typer af risiko- kommunikation Advarsler og faremeldinger (fx sirener, faremærker, bivirkninger ved medicin) Kommunikation ifm. teknisk- videnskabelig risikoanalyse (fx fødevarer, kemikalier, byggeri og anlæg) Kommunikation ifm. risikostyring og risikoledelse (fx i kommuner og private virksomheder)

Typer af risiko- kommunikation Konsultation og vejledning (fx hos advokaten, lægen, på apoteket, når sundhedsplejersken kommer på besøg, miljømærker) Kampagner (fx kost og motion, alkohol, rygning, trafik) Risikodebat om væsentlige samfunds- spørgsmål (fx miljø- og klimadebatten, kemiske stoffer)

Typer af risiko- kommunikation Den uformelle risikokommunikation i familien og blandt venner på arbejdspladsen i skolen eller på studiet i klubben eller foreningen i daginstitutionen i efterfødselsgruppen

Spørgsmål som går igen Hvad ved vi om risikoen? Hvor har vi vores viden fra? Hvad vil vi gerne beskytte? Hvor forsigtige vil vi være? Hvilke handlemuligheder er der? Hvem tør vi stole på?

Spørgsmål som går igen Hvad ved vi om risikoen? Hvor har vi vores viden fra? Hvad vil vi gerne beskytte? Hvor forsigtige vil vi være? Hvilke handlemuligheder er der? Hvem tør vi stole på?

Spørgsmål som går igen Hvad ved vi om risikoen? Hvor har vi vores viden fra? Hvad vil vi gerne beskytte? Hvor forsigtige vil vi være? Hvilke handlemuligheder er der? Hvem tør vi stole på?

Et eksempel

Det nye risikolandskab Spørgsmål om, hvad der er værd, at frygte er konstant på samfundets dagsorden Hvad skal vi gøre for at forebygge eller imødegå uønskede risici? Ex hormonforstyrrende stoffer Samtidig lægges ansvar for egen risiko i stigende grad på det enkelte individ

Mange kilder til risikoinformation Information om risici er lettilgængelig og findes i mange afskygninger Den informations- kompetente borger Søger information, har forhåndsviden, er skeptisk, vil have svar Udfordringen er at sortere, vurdere, tolke information (betydningen)

Nye krav til den sundhedsprofessionelle Fx til måden I kommunikerer på om risiko Fra risikoautoritet til risikovejleder Udfordring at fastholde egen faglighed og samtidig anerkende andre risikopositioner At kunne gøre det under de givne forudsætninger (tid, situation, viden osv.)

Del II: Øvelse Jeres erfaringer med risikokommunikation Hvad er elementerne i en anerkendende Risikokommunikation?

Hvad er jeres erfaringer med RK? ØVELSE (2 x 7 min): Nævn et eksempel, hvor du har kommunikeret med forældre om risiko. Hvad var det særlige ved situationen? Hvad gjorde du, og hvordan lykkedes det? Hvad vil du kalde den kompetence, du anvendte i situationen?

Anerkendende risikokommunikation Både risikoautoritet og risikovejleder Forenkler og forklarer det uoverskuelige Sætter proportioner på og perspektiverer risikoen Hejser det røde flag, når situationen kræver det Respekt for egen viden, åben for andres

Anerkendende risikokommunikation Anerkender modtagerens risikoperspektiv Er åben om antagelser, begrænsninger, vurderinger og usikkerhed Redegør for forskelle i vidensopfattelser, når de findes Tilbyder handlemuligheder på forskellige forsigtighedsniveauer

Anerkendende risikokommunikation Spejler forældrenes ambivalens Lytter til og anerkender personlige erfaringer Ser forældrenes handlekompetencer Bygger scenarier sammen med forældrene Lægger løsningsforslag åbent frem

Del III: At kommunikere om usikkerhed Eksemplet hormonforstyrrende stoffer Nogle gode links

Hormonforstyrrende stoffer Mange hypoteser, få beviser, ikke- viden Videnskabelig usikkerhed, nyopdukket viden

Typer af viden Ved Ved ikke Ved Ved ikke Viden man ved, man har (eksplicit viden) Viden man ikke ved, man har (implicit viden) Viden man ved, man ikke har (kendte huller) Viden man ikke ved, man ikke har (ukendte huller)

Typer af viden Ved Ved ikke Ved Ved ikke Viden man ved, man har (eksplicit viden) Viden man ikke ved, man har (implicit viden) Viden man ved, man ikke har (kendte huller) Viden man ikke ved, man ikke har (ukendte huller)

Hormonforstyrrende stoffer Mange hypoteser, få beviser, ikke- viden Videnskabelig usikkerhed, nyopdukket viden Grundlæggende værdier på spil Alle udsatte, svært at undgå påvirkning

Hormonforstyrrende stoffer Mange hypoteser, få beviser, ikke- viden Videnskabelig usikkerhed, nyopdukket viden Grundlæggende værdier på spil Alle udsatte, svært at undgå påvirkning Risikodefinitionskamp i gang tillid til hvem? Forskellige lister, uklare handlingsanvisninger

Hvordan kommunikere om hormonstofferne? 1) EVIDENS Vær åben om usikkerhederne (eksplicit, viden, kendte og ukendte huller) Fremlæg de forskellige videnspositioner (tolkninger), som findes Redegør for kilderne til dine oplysninger Videregiv egne og andres erfaringer

Hvordan kommunikere om hormonstofferne? 1) VÆRDIER Vær åben om de forskellige værdimæssige positioner og interesser Spørg ind til forældrenes værdier og delagtiggør dem i din egen vurdering Giv handlingsanvisninger på forskellige forsigtighedsniveauer

Hvordan kommunikere om hormonstofferne? 3) TILLID Spørg ind til hvilke kilder forældrene især fæstner lid til og hvorfor (coaching) Tilbyd at hjælpe med at vurdere kilders troværdighed (sparring) Opstil evt. et hierarki af troværdige og mindre troværdige kilder (instruktion)

Nogle gode links www.mst.dk www.65.000.dk www.ecolabel.dk www.miljoeogsundhed.dk www.forbrugerraadet.dk www.cend.dk www.ec.europa.eu/environment/endocrine www.ourstolenfuture.com

barnet før klap- vognen foldes (Advarsel på paraplyklapvogn i USA)