Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre under ni procent af den gyldne procent i 1985, udgør kvinderne nu knap 18 procent. Samtidig udgør kvinder ligeledes en stigende andel af de næstrigeste. I 1985 var det således blot 17 procent af de næstrigeste, der var kvinder. I 29 er denne andel ca. fordoblet til knap 32 procent. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 22. november 211 Analysens hovedkonklusioner Den gyldne procent er den ene procent af de 25-59-årige, der har de højeste indkomster. Det er en eksklusiv gruppe på 25. personer som har en gennemsnitlig indkomst efter skat på over 1 mio. kr. Mens den gyldne procent havde en meget voldsom stigning i indkomsten frem til 27, er deres indkomst faldet markant under og efter krisen. Ser man over hele perioden 1985-29 har den gyldne procent dog fordoblet deres indkomst realt, mens andre har haft en real stigning i indkomsten på omkring 5 pct. Kvindernes andel af den gyldne procent er næsten fordoblet i perioden 1985-29. Fra at udgøre knap 9 pct. udgør kvinder nu knap 18 pct. af den gyldne procent. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 3 29 11 7 jsj@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 4 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
Kvinders andel af den gyldne procent stiger I denne analyse fokuseres der på den absolutte top blandt danskere i den erhvervsaktive alder. Konkret ses der på den ene procent af de 25-59-årige, som har de højeste disponible indkomster. Det er en eksklusiv gruppe på 25. personer, som alle har en indkomst efter skat på over 624.8 kr. I gennemsnit har den gyldne procent en indkomst efter skat på over 1 mio. kr. Til sammenligning har de næstrigeste (de 9 pct. af de 25-59-årige, som har en indkomst lige under den gyldne procent) en gennemsnitlig indkomst på 44.7 kr., og resten af de 25-59-årige har en indkomst på godt 2. kr. Det er vist i tabel 1. Tabel 1. Den gyldne procent og de næstrigeste, 29 Den gyldne procent De næstrigeste Alle andre Antal personer (1. personer) 25,1 225,7 2.256,6 Andel af 25-59 årige (pct.) 1, 9, 9, 1. kr. Nedre indkomstgrænse 624,8 334,2 - Øvre indkomstgrænse - 624,8 334,2 Gennemsnitlig indkomst 1.86,8 44,7 2,8 Boks 1. Definition af den gyldne procent og de næstrigeste I analysen fokuseres på den ene procent af de 25-59-årige som har de højeste indkomster målt ved personlig disponibel indkomst. Den disponible indkomst er opgjort som Danmarks Statistiks officielle definition af den disponible indkomst og er indkomsten efter skatter og overførsler, men før udgifter til fx bolig osv. De næstrigeste som er defineret som resten af 1. decil. Dvs. de 9 pct. af de 25-59-årige som har den næsthøjeste indkomst, lige efter den gyldne procent. Gruppen af alle andre er de resterende 9 pct. af de 25-59-årige. Indkomster for den gyldne procent Som vist i tabel 1, udgøres den gyldne procent af personer der i gennemsnit har en disponibel indkomst på over 1 mio. kr. Det er mere end 2½ gange så meget, som de næstrigeste har i disponibel indkomst, og næsten 5½ gange så meget som alle andre. Ser man på sammensætningen af indkomsten, så har den gyldne procent en markedsindkomst (løn og virksomhedsindkomst) på 1,4 mio. kr. Det er knap 1,2 mio. kr. mere end 9 pct. af befolkningen har. Ser man på formueindkomsten er der endnu større forskel mellem den gyldne procent af resten af befolkningen. Den gyldne procent har i gennemsnit en formueindkomst på ca. 45. kr. Det er 18 gange så meget, som 9 pct. af befolkningen har. Dette giver en samlet bruttoindkomst for den gyldne procent på knap 2 mio. kr. I tabel 2 er indkomsterne for den gyldne procent sammenlignet med de næstrigeste og alle andre. 2
Tabel 2. Indkomst for den gyldne procent, 29, 211-priser Den gyldne procent De næstrigeste Alle andre 1. kr. Markedsindkomst 1.43,6 63,9 26,9 Formueindkomst 449,1 87,4 24,8 Bruttoindkomst 1.954,7 741,4 332, Disponibel indkomst 1.86,8 44,7 2,8 Den gyldne procent hårdt ramt af krisen Selvom indkomsten for den gyldne procent er væsentlig højere end for resten af befolkningen har forskellen været endnu større. Da Danmark stod på toppen af højkonjunkturen i 27, var den disponible indkomst for den gyldne procent således på 1,4 mio. kr. Det efterfølgende fald i boligpriser og aktiekurser, har dog ramt den gyldne procent forholdsvist hårdt, hvilket sammen med et faldende virksomhedsoverskud for den gyldne procent har betydet et væsentligt fald i indkomsten efter 27. I figur 1 er udviklingen i den disponible indkomst for de tre grupper sammenlignet siden 22. Af figuren ses det tydeligt, at den gyldne procent havde en markant højere vækst i indkomsten frem til 27 end resten af befolkningen havde. Fra 22-27 steg den disponible indkomst for den gyldne procent med 5 pct., mens den for de næstrigeste steg med knap 2 pct., og for alle andre var væksten på knap 14 pct. Efter 27 har både den gyldne procent og de næstrigeste haft et stort fald i indkomsten, således den samlede ændring fra 22-29 har været stort set ens mellem de tre grupper. Man skal dog være opmærksom på, at Forårspakke 2., som giver en markant skattelettelse til de rigeste, trådte i kraft i 21 og således ikke er med i udviklingen. Det skyldes, at de indkomstdata der er brugt i analysen kun findes til 29, og indkomstdata for 21 endnu ikke er tilgængeligt. Forårspakke 2. giver en skattelettelse på omkring 5. kr. for den rigeste procent, mens den gennemsnitlige skattelettelse for alle andre er på omkring 2.5 kr. Dette, sammenholdt med at krisen toppede i 29 vil sandsynligvis betyde, at indkomsten for den gyldne procent igen vil stige i 21. I figur 1 er udviklingen i den disponible indkomst vist fra 22-29 for de tre grupper. Indkomsterne er indekseret, således udviklingen kan sammenlignes. Man kan dog ikke sammenholde niveauerne. 3
Figur 1. Udvikling i disponibel indkomst, indeks, 22= 16 15 14 13 11 9 22 23 24 25 26 27 28 29 16 15 14 13 11 9 Alle andre De næstrigeste Den gyldne procent Anm: Se definition af den gyldne procent og de næstrigeste i boks 1. Indkomsten er målt i faste 211-priser. Kun 25-59-årige er taget med. Ser man over en længere tidshorisont har indkomstfremgangen for den gyldne procent dog generelt været større end for alle andre. Siden 1985 er indkomsten for den gyldne procent mere end fordoblet, mens indkomsten for de næstrigeste er steget med ca. 2/3. For alle andre har indkomstfremgangen været på omkring 5 pct. i hele perioden. I figur 2 er udviklingen i indkomsterne for de tre grupper vist på 5-årsintervaller. Udviklingen er indekseret således man kan sammenligne væksten i indkomsterne mellem de tre grupper, mens niveauerne ikke kan sammenlignes i figuren. Figur 2. Udvikling i disponibel indkomst, indeks, 1985= 24 22 2 18 16 14 8 1985 199 1995 2 25 29 24 22 2 18 16 14 8 Alle andre De næstrigeste Den gyldne procent Anm: Se definition af den gyldne procent og de næstrigeste i boks 1. I løbet af hele perioden 1985-29 er der nogle databrud i opgørelsen af den disponible indkomst. Indkomsten er målt i faste 211-priser. Kun 25-59-årige er taget med. 4
Kvinder udgør en stigende andel af den gyldne procent I tabel 3 er kønsfordelingen for den gyldne procent vist. Af tabellen ses det, at mænd udgør 82 pct. af den gyldne procent, mens kvinder udgør de resterende 18 pct. Blandt de næstrigeste udgør mændene knap 69 pct., mens de resterende 31 pct. er kvinder. Tabel 3. Kønsfordeling i den gyldne procent, 29 Den gyldne procent De næstrigeste Alle andre Andel mænd 82,3 68,5 48, Andel kvinder 17,7 31,5 52, I alt,,, Der har været en tendens til, at andelen af kvinder i den gyldne procent har været stigende. I 1985 udgjorde kvinder således under 9 procent af den gyldne procent. I 29 er denne andel næsten fordoblet til knap 18 procent. Samtidig udgør kvinder også en stigende andel af de næstrigeste. I 1985 var det således blot 17 pct. af de næstrigeste, der var kvinder. I 29 er denne andel også omtrent fordoblet til knap 32 pct. Det er vist i figur 3. Figur 3. Kvinders andel af den gyldne procent og de næstrigeste 35 3 25 2 15 1 5 1985 199 1995 2 25 29 35 3 25 2 15 1 5 Næstrigeste Gyldne procent Stigningen i andelen af kvinder er kommet i alle aldersgrupper blandt den gyldne procent. Men det er specielt blandt kvinder over 5 år, at en større andel er i den gyldne procent. Mens omkring 7 pct. af den gyldne procent i aldersgruppen 5-59 år var kvinder i 1985, så udgør kvinder over 18 pct. af den gyldne procent i denne aldersgruppe i 29. Kvinders andel af de over 5-årige i den gyldne procent er altså steget med 2½ gang siden 1985. Omvendt er der kun sket en lille stigning i andelen af kvinder i den gyldne procent i aldersgruppen 3-34 år. I denne aldersgruppe udgjorde kvinder godt 1 pct. af den gyldne procent i 1985, hvilket er ste- 5
get til godt 12 pct. i 29. Det er interessant, at i 1985 var de 3-34 årige, den aldersgruppe hvor andelen af kvinder var størst i den gyldne procent. Dengang udgjorde kvinder godt 1 pct. af de 3-34 årige i den gyldne procent, hvilket var den største andel inden for de forskellige aldersgrupper. I 29 er de 3-34-årige den aldersgruppe, hvor kvinder udgør den mindste andel. Dette kan hænge sammen med, at den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende er steget fra omkring 25 år til 29 år i perioden. Andelen af kvinder i den gyldne procent inden for hver aldersgruppe er vist i figur 4. 6
Figur 4. Kvinders andel af den gyldne procent, aldersgrupper 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 1985 29 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Kvinder haler ind på mænds markedsindkomst Generelt har mænd i den gyldne procent en højere indkomst end kvinder. Ser man på den disponible indkomst, så er den omkring ti pct. mindre for kvinder i den gyldne procent end for mænd. Dette forhold har været stort set uændret siden 1985. Dykker man ned i tallene er der dog sket et skifte blandt kvinderne. Ser man kun på markedsindkomsten (løn og virksomhedsoverskud) så udgjorde den kun 2/3 af mændenes blandt den gyldne procent i 1985. I 29 har kvinderne halet en del ind på mændene, og kvinder i den gyldne procent har en markedsindkomst svarende til knap 85 pct. af mændenes. Omvendt er kapitalindkomsten faldet relativt for kvinderne i den gyldne procent. I 1985 var kapitalindkomsten for kvinder i den gyldne procent således 12 pct. højere end mænds, mens den i 29 er lavere end mænds kapitalindkomst. Så selvom forholdet mellem den disponible indkomst er stort set uændret, så er der sket en kraftig stigning i den relative markedsindkomst for kvinder, og et tilsvarende relativt fald i kapitalindkomsten. Det er vist i figur 5. Figur 5. Kvinder i den gyldne procents indkomst i forhold til mænd 11 9 8 7 6 5 Markedsindkosmt Kapitalindkomst Bruttoindkomst Disponibel indkomst 11 9 8 7 6 5 1985 29 7