Profylakse Adaptation til træning Identificering af risikofaktorer Bahr et al. 2005 1
Anerkendte risikofaktorer Øget træningsvolumen Øget intensitet Øget hårdhed på underlag Uvante belastninger Fejlstillinger For hurtig progression = Øget belastning Ferretti et al 1986 & 1983, Lian et al 1996 & 2003, Roels et al 1978, Sommer et al 1988, Jozsa et al 1997. Forebyggelse = load management Slide tekst 2
Force Styrke Stivhed Skades resistens Deformation Kan træning inducere sene vækst og øget stivhed? Seners respons til udholdenhedstræning Achilles tendon CSA (mm 2 ) 50 40 30 20 10 Utrænede forsøgspersoner 3 gange ugentligt 6 9 måneder Betydelig forbedring in kondition 0 pre-1 post pre-2 Hansen P et al, 2003 Nødvendighed eller adaptation? Magnusson & Kjaer 2003 3
Seners respons til udholdenhedstræning Eksistensen af en adaptations kraft tærskel er for nyligt blevet foreslået ( Arampatzis et al. 2007, Kubo et al. 2006, Kongsgaard et al 2007) Tunge belastninger øger muskel størrelse og styrke (Hakkinen et al. 1998, Aagaard et al. 2001) Seners adaptation til tunge belastninger???? Studie formål A) Undersøge om tværsnitsarealet variere langs patellar senens længde B) Undersøge om patellar senen vokser/hypertrofierer i respons til styrketræning 70% 4
Design af studie 12 utrænede, slanke og raske unge mænd (25±1år). Et ben hos hver person blev tilfældigt fordelt til tung styrketræning (tungt ben) og det andet ben til let styrketræning (Let ben). MR skanninger Biomekaniske målinger Intervention Varighed Reps/session Belastning Tungt ben Let ben 12 Uger 36 sessioner 12 uger 36 sessioner 10 x 8 reps 10 x 36 reps 70% 1RM 15% 1RM Samme totale arbejde Resultater fra studie 140 130 Patellar sene tværsnitsareal tungt ben + 4% Prox Mid Dist CSA(mm) 120 110 + 6% Tungt før Tungt efter 100 90 prox mid dist Sene niveau 5
Resultater fra studie Studie konklusioner Konklusion Tværsnitsarealet på den menneskelige patellar sene varierer langs senens længde, og kan derfor forklare den regionsspecifikke forekomst af patellar tendinopati Tung styrketræning kan på kort tid inducere sene hypertrofi og øge senens mekaniske egenskaber 6
Kraft tærskel for adaptation Arampatzis et al. 2007 Seynnes et al. 2009 +6 % strain nødvendig for MMP inhibition Lavagnino et al. 2003 Høj kraft ser ud til at være mest potente stimuli for senevæv! Langvarig moderat belastning Forsknings spørgsmål: Resulterer en side specifik habituel belastning over flere år i sene hypertrofi og/eller mekaniske forandringer? 160 140 Non-lead extremity Lead extremity * CSA (mm 2 ) 120 100 * 80 60 0 Proximal Mid-portion Distal Couppé C, Kongsgaard M, et al. 2008 7
Langvarig moderat belastning 6000 5000 Lead extremity Non-lead extremity Force (N) 4000 3000 Øget CSA øget stivhed beskyttelse mod over strain 2000 1000 patella tibia 0 0.0 0.5 1.0 1.5 2.0 2.5 3.0 Deformation (mm) Couppé C, Kongsgaard M, et al. 2008 Effekt af inaktivitet på senevæv 23 dages total inaktivitet De Boer et al 2007 8
Effekt af inaktivitet på senevæv 14 dages inaktivitet 6000 Young Old 5000 Young Old Pre 5.8 ± 0.3 5.2 ± 0.2 Post 6.6 ± 0.5 6.5 ± 0.7 Stiffness (N/mm) 4000 3000 2000 ** ** CSA (mm 2 ) 160 140 120 100 80 Pre Post 1000 60 0 pre post 0 Proximal Mid-portion Distal Couppe et al. Unpublished. Betydning af progression og restitution Kollagen syntese i senen efter træning Langberg et al 2000 & Miller et al 2005 9
Patologi Screening og træning?? Fredberg & Bolvig 2002 Smerte tærskel Tid Screening og træning?? N = 209 2 grupper Udstrækning og excentrisk træning (10 min) 2.25 gange ugentligt Fredberg et al 2007 10
Forebyggelse guidelines Undgå pludselige forøgelser af intensitet, tid eller typen af aktivitet Følg 10% reglen (max +10% ugentligt)! Tilstrækkelig restitution Vægtreduktion Korrektion af fejlstillinger Brug kryds-træning Forberedende og vedligeholdende tung styrketræning! Praktisk tilgang Tendinopati sker når belastningsprogressionen er for hurtig Høj intens træning (sprint/spring/slag) skal forudgås med +2 måneders tung langsom styrketræning sluttende med en.. Transitionsfase på 4 6 uger hvor. 1. Plyometrisk aktivitet øges gradvist 2. 2 3 dages restitution mellem hver plyometrisk træning 3. Ingen one size fits all opskrift 11
Forebyggelse i praksis Off-season (Maj-Aug, 4 mrd): Tung langsom high volume styrketræning Maj midt Juni Introduktion af eksplosiv vægttræning (m/u. afsæt) fra midt Juni Gradvis introduktion af plyometrisk træning fra Juli In-season (Sep-April, 8 mrd): SVÆRT! Plyometrisk/Høj-intensitets træning i 1 uges blokke veksles med tung styrke (recovery) Funktionel/agility træning 1 gang ugentligt (høj kraft under kontrollerede forhold). UL skanninger af høj-risiko spillere (1 gang månedligt) Progressiv optrapning efter pause/skade You tube: tung langsom styrketræning Excentriske øvelser http://www.ismc.dk/page s/_2440d4fe2df793f2c125 737f006dbc3f 12
Referencer forebyggende træning 1. Aagaard P, Andersen JL, Dyhre Poulsen P, Leffers AM, Wagner A, Magnusson SP, Halkjaer Kristensen J and Simonsen EB. A mechanism for increased contractile strength of human pennate muscle in response to strength training: changes in muscle architecture. JPhysiol534: 613 623, 2001. 2. Arampatzis A, Karamanidis K and Albracht K. Adaptational responses of the human Achilles tendon by modulation of the applied cyclic strain magnitude. JExp Biol 210: 2743 2753, 2007. 3. Bahr R and Krosshaug T. Understanding injury mechanisms: akey component of preventing injuries in sport. Br J Sports Med 39: 324 329, 2005. 4. Couppe C, Kongsgaard M, Aagaard P, Hansen P, Bojsen Moller J, Kjaer M and Magnusson SP.Habitual loading results in tendon hypertrophy and increased stiffness of the human patellar tendon. JAppl Physiol 2008. 5. Ferretti A. Epidemiology of jumper's knee. Sports Med 3: 289 295, 1986. 6. Fredberg U, Bolvig L and Andersen NT. Prophylactic Training in Asymptomatic Soccer Players With Ultrasonographic Abnormalities in Achilles and Patellar Tendons: The Danish Super League Study. Am J Sports Med 2007. 7. Hansen P, Aagaard P, Kjaer M, Larsson B and Magnusson SP.The effect of habitual running on human Achilles tendon load deformation properties and cross sectional area. J Appl Physiol 95: 2375 2380, 2003. 8. Jozsa L and Kannus P.Tendon pathology: Injuries, diseases and other disorders. In: Human Tendons, Human Kinetics, 1997, p. 161 253. 9. Kongsgaard M, Reitelseder S, Pedersen TG, Holm L, Aagaard P, Kjaer M and Magnusson SP. Region specific patellar tendon hypertrophy in humans following resistance training. Acta Physiol 191: 111 121, 2007. 10. Langberg H, Skovgaard D, Asp S and Kjaer M. Time pattern of exercise induced changes in type I collagen turnover after prolonged endurance exercise in humans. Calcif Tissue Int 67: 41 44, 2000. 11. Lian O,HolenKJ,EngebretsenL and Bahr R.Relationship between symptoms of jumper's knee and the ultrasound characteristics of the patellar tendon among high level male volleyball players. Scand J Med Sci Sports 6: 291 296, 1996. 12. Lian O, Refsnes PE, Engebretsen L and Bahr R. Performance characteristics of volleyball players with patellar tendinopathy. Am J Sports Med 31: 408 413, 2003. 13. Magnusson SP and Kjaer M. Region specific differences in Achilles tendon cross sectional area in runners and non runners. Eur J Appl Physiol 90: 549 553, 2003. 14. Seynnes OR, Erskine RM, Maganaris CN, Longo S, Simoneau EM, Grosset JF and Narici MV. Training induced changes in structural and mechanical properties of the patellar tendon are related to muscle hypertrophy, but not to strength gains. J Appl Physiol 2009. 15. Sommer HM. Patellar chondropathy and apicitis, and muscle imbalances of the lower extremities in competitive sports. Sports Med 5: 386 394, 1988. Mads Kongsgaard Email: & mk11@bbh.regionh.dk Couppé 13