Projektdirektør til Tøndermarsk Initiativet

Relaterede dokumenter
Projektdirektør til Tøndermarskinitiativet

Indhold. To visionære skoleledere Odsherred Kommune. To skoleledere til henholdsvis Vig Skole og Højby Skole

1. Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Faxe Forsyning Faxe Forsynings bestyrelse...

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Kommunaldirektør til Ishøj Kommune

Finans- og økonomidirektør (CFO) til Siorarsiorfik - Nuuk City Development A/S

Skoleleder til Østskolen i Faxe Kommune

Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Baggrund og bagage Ansættelsen...

Centerchef til Center for Bydesign, Københavns Kommune

Børne- og ungedirektør til Hvidovre Kommune

1. Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Erhvervshus Sydjylland Direktørens ansvar og opgaver...

Velkommen til kick-off

Arbejdsmarkedschef og Jobcenterchef til Gribskov Kommune

Afdelingsleder i Natur og Vandløb i Tønder Kommune

Direktør til Faxe Kommune

Københavns Sprogcenter

Ringsted Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skoleleder til Dagmarskolen, Ringsted Kommune

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

IT- og Digitaliseringschef i Tønder Kommune

Dagtilbudschef til Guldborgsund Kommune

GULDBORGSUND KOMMUNE CENTERCHEF FOR TEKNIK & MILJØ JOB- OG PERSONPROFIL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Slagelse Kommune

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Økonomichef i Tønder Kommune

Familiechef til Guldborgsund Kommune

Administrerende direktør til Siorarsiorfik Nuuk City Development A/S

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Myndighedsleder af voksenrådgivningen. Job- og personprofil

Regler om ansættelse

Job- og kompetenceprofil for. Chefstilling i Direktionens Stab. Marts 2019

Leder til HR-afdelingen i Horsens Kommune Stillings- og personprofil

Faglig koordinator Voksenrådgivningen. Job- og personprofil

Mulighedernes Danmark

INNOVATION SILKEBORG. innovationschef. Juni uddybende jobbeskrivelse

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

Chef for HR, Økonomi & IT Jobprofil 12. november 2018

Centerchef, Borger og Branding, Guldborgsund Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Programme Manager til Børnenes Hovedstad A/S

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Job- og personprofil til stilling som udbudsjurist/-konsulent (1-årigt vikariat) i Favrskov Komune

Morsø Kommune Vicekommunaldirektør

Fagchef for det offentlige område samt fagchef for de private områder i HK Nordjylland

Næstved Kommune. Job- og personprofil for teamleder for Team Ejendom i Center for Trafik og Ejendomme

Hjørring Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer Kommunaldirektør til Hjørring Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit:

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Direktør til velfærdsområdet i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed

København september Jobprofil TO KONTORCHEFER STYRELSEN FOR IT OG LÆRING

Organisation og kommissorier for Kulturmetropolen

Jobprofil Direktør Erhverv Randers

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Indledning Byrådet har en ambition om, at Aarhus Kommune er med til at gå forrest og markant reducere den CO 2, som Aarhus udleder

Stabschef for Strategi og Politik i Nordfyns Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Kontorchef til Center for Bygninger og Byggeri

Rekruttering af afdelingsleder for Administration og Udvikling, Center for Ejendomme, Veje og Administration. Teknik og Miljø, Herning Kommune

Chef til det politiske sekretariat (Sekretariatet) i Region Hovedstaden

Afdelingsleder for virksomhedsområdet i Holbæk Kommune. Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår...

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skoleleder til Gribskolen i Gribskov Kommune. En udviklingsstærk leder og pædagogisk ildsjæl

Souschef til center for Sundhed og Ældre. Job- og personprofil

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Job- og personprofil for projektchef Teknik, Miljø & Udvikling

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

LEDER AF MYNDIGHEDSAFDELINGEN

STILLINGS- OG PERSONPROFIL. Servicedirektør. med ansvar for Skole, Børn og Familie, Sundhed og Forebyggelse, Psykiatri og Handicap samt Ældre

INNOVATION SILKEBORG. Innovationschef. Innovationschef. December uddybende jobbeskrivelse. Side 1 af 5

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

Chef for Strategi og Personale i Guldborgsund Kommune

Fagchef til HK Sydjylland

Indhold. Økonomichef til Holbæk Kommune. Økonomichef Holbæk Kommune. Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling

Næstved Kommune. Side 1 af 5

VICEDIREKTØR SOCIALSTYRELSEN. København juni Job- og personprofil. gør god ledelse bedre TLF CVR-NUMMER:

Indhold. Chef for Borger og Arbejdsmarked i Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af

Direktør for Plan, Teknik og Beskæftigelse i Gribskov Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Maj Job- og personprofil. Psykologfaglig leder Center for Uddannelse og Pædagogik Lyngby-Taarbæk Kommune

KONTORCHEF/ OVERLÆGE TIL KONTORET FOR SUNDHEDSFAGLIGE OG SAGKYNDIGE STYRELSEN FOR PATIENTKLAGER. Aarhus december Job- og personprofil

Job- og personprofil, leder til Alle kan Bidrage

Centerchef for udvikling og ejendomme i Gribskov Kommune

Den Jyske Opera Rekruttering af ny administrationschef Job- og personprofil Baggrund

ANSÆTTELSE AF DIREKTØR TIL BY, KULTUR, MILJØ OG BESKÆFTIGELSE, ALBERTSLUND KOMMUNE

DIREKTØR FOR TEKNIK & MILJØ

Jobprofil. Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

Viceforstander til. Efterskolen Østergård. Job- og personprofil

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

Chef for Digitalisering & Analyse i Danmarks 6. største kommune Vejle.

Stillings- og funktionsbeskrivelse. Leder af staben for Ældre og Social Service

Rekruttering af Afdelingsleder til Administration og Udvikling i Center for Ejendomme, Veje og Administration. Teknik og Miljø, Herning Kommune

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

CENTERCHEF CENTER FOR SUNDHED OG OMSORG HØRSHOLM KOMMUNE. København juni Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé:

Job- og personprofil. Sekretariatschef til Holstebro Kommunes Børn og Unge forvaltning

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)

JOB OG KRAVPROFIL. Tværgående koordinator og projektmedarbejder til det tekniske område

JOB- OG PERSONPROFIL for direktør til Stevns Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit

Transkript:

Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af Projektdirektør til Tøndermarsk Initiativet Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Vilkårene... 2 1. Stillingen... 2 2. Ansættelsesvilkårene... 3 3. Tøndermarsk Initiativet... 3 4. Organiseringen af Tøndermarsk Initiativet... 5 Forventningerne... 7 5. Projektdirektørens ansvar og opgaver... 7 6. Baggrund/ledererfaring... 9 Ansættelsen... 9 7. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen... 9 8. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne... 10 9. Tidsplan for ansættelsen... 11 10. Efter ansættelsen... 11 side 1

Vilkårene Ambitiøst initiativ i Tøndermarsken søger ambitiøs direktør 1. Stillingen Tøndermarsken er et unikt UNESCO-beskyttet naturområde. Tøndermarsk Initiativet er en unik udviklingsopgave, hvor et bredt samarbejde vil skabe udvikling og øget turisme med udgangspunkt i egnens særlige muligheder. Nu leder vi efter en unik ledelsesprofil til at stå i spidsen for vores fælles ambition. Som projektdirektør i Danmarks største samlede udviklingsinitiativ af sin art får du både stort ansvar og masser af muligheder for at gøre en forskel og skabe konkrete målbare resultater for en hel egn. Med fokus på bl.a. en fysisk opgradering af byen Højer som porten til Tøndermarsken, anlæg af nye ruter og stier i landskabet, klimatilpasning og erhvervs- og turismeudvikling investerer partnerskabet mere end 250 mio. kr. i at udvikle Tøndermarsken, så området kan blive et endnu mere attraktivt sted at bo, arbejde og besøge. Du er på alle måder den samlende figur i projektet. Den der driver og udvikler projektet, så vi når de fastsatte mål. Den der koordinerer de mange engagerede parter i projektet, og den der opsøger nye samarbejder og muligheder. Og så er du den, der står i spidsen for den tydelige og engagerende kommunikation, der er så vigtig for at skabe både det lokale ejerskab og den stærke vision for projektet. Vi leder efter en rutineret person, der formentlig har arbejdet i en politisk ledet organisation, eller op mod en sådan, f.eks. som konsulent. Du kommer fra et udadvendt job, hvor du tegner butikken. Du er vant til at have det strategiske ansvar for komplekse opgaver med mange involverede, hvor man arbejder op mod klare konkrete mål inden for både økonomiske og tidsmæssige rammer. Du har arbejdet fokuseret med effektmåling undervejs og ved afslutning af projekter. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med erhvervs- og turismeudvikling i bagagen, fordi det er en helt central del af projektet. Du er en inspirerende leder, der kan begejstre. Ikke blot i din egen organisation, men også blandt dine samarbejdspartnere. Du er en dygtig kommunikator, der personligt bidrager til at udbrede kendskabet til Tøndermarsk Initiativet, både i lokalområdet, på landsplan og i international sammenhæng. Du er en rutineret forhandler, der træder scenevant ind på de bonede gulve, hvor du har let ved at få ørenlyd. side 2

Og så er du et menneske, der opleves levende og interesseret i at være i dialog med de engagerede borgere og foreninger i området. Det er nemlig deres kærlighed til Tøndermarsken, der er det brændstof, der i sidste ende skal sikre projektets succes. Du får arbejdssted på Tøndermarsk Initiativets projektkontorer i Højer og på Tønder Rådhus. Du bliver en del af et lille team, hvor vi arbejder sammen om opgaverne i tæt samarbejde med lokalområdet. 2. Ansættelsesvilkårene Stillingen besættes på overenskomstvilkår og efter konkret forhandling med en samlet lønramme på årligt 1.000.000 kr. inklusive pension. Den ansættende myndighed er Tønder Kommune. Stillingen er i udgangspunktet tidsbegrænset til 30. juni 2021. 3. Tøndermarsk Initiativet Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i. Tilsammen investerer parterne ca. 250 mio. kr. i udviklingen over de næste fem år. Grundlaget for satsningerne er en partnerskabsaftale, der lægger de overordnede rammer og definerer hovedindsatsområderne. Adgangen til Tøndermarsken forbedres med nye ruter og stier, og formidlingen af marskens historie, plante- og dyreliv skal løftes. Højer By skal udvikles som porten til Tøndermarsken ved at restaurere de historiske huse, skabe nye byrum af høj kvalitet og fortælle byens historie igennem nye oplevelser. Tønder By og marsken fremtidssikres mod nye oversvømmelser igennem klimatilpasning i byen og langs Vidåen. Parallelt med styrkelsen af de fysiske rammer og klimatilpasning sikres et tæt og integreret samspil med Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme m.fl. for at understøtte samarbejdet om udviklingen af stærke værdikæder inden for turisme og fødevarer. Der er nedsat et sekretariat med adresse i Højer. Sekretariatet er bemandet og i god drift. Sekretariatets tre medarbejdere samt projektdirektøren skal koordinere, styre og udvikle de enkelte initiativer. side 3

Dertil kommer, at det er afgørende vigtigt for at kunne opfylde visionen, at der etableres et bredt lokalt ejerskab til visionen og en stærk motivation til at trække i samme retning. Kommunikationsindsatsen er derfor højt prioriteret. Evaluering og effektmåling er et centralt element i udvikling og gennemførelse af den samlede indsats. En igangsat baselineanalyse vil blive fulgt op af løbende dataopsamling, så det sikres, at udgangspunktet er en del af vurderingen af fremdrift og indfrielsen af målsætningerne. I konkretiseringen og udførelsen af de enkelte indsatser er det i høj grad projektets parter, der byder ind med viden og ressourcer. Det gælder Tønder Kommunes Teknik- og Miljøområde, men det gælder også specialister og rådgivere fra ikke mindst RealDanias organisation. Dertil kommer indkøb af viden og specialistkompetencer fra rådgivere m.m. Da den hidtidige projektchef har valgt at overgå til andre opgaver i Tønder Kommune, har styregruppen evalueret de hidtidige erfaringer. Der er god fremdrift i de enkelte hovedindsatsområder. Det gælder især Højer Byfond, nye ruter og stier samt klimatilpasningsprojekterne. Det har været vanskeligere at sætte præcis retning på indsatserne vedrørende Erhverv og Turisme. Det er et område, der er karakteriseret ved mange interessenter og mange holdninger men den organisatoriske kontekst er i 2017 ved at blive smidiggjort af etableringen af Tønder Vækstråd, der er en paraplyorganisation for samarbejdet på Erhvervs- og Turismeområdet i kommunen. Indsatsen vedrørende Byomdannelsen i Højer er i god gænge men det er en udfordrende proces at afstemme forventningerne mellem parterne, når Højer skal udvikles til Porten til marsken. Samlet set vurderes det, at der med fordel kan tilføres ledelsen af sekretariatet noget ekstra autoritet. Det er på den baggrund, at stillingen er blevet ændret til en projektdirektørstilling. Det skal ikke alene anses som et titelskifte, men også et skifte i forventningen til den rolle, sekretariatet tager i de mange samspil, man er en del af. Projektdirektøren skal evne at være en accepteret og dygtig samspilspartner for såvel de engagerede borgere, der elsker vores hjørne af Danmark, som for de professionelle organisatoriske side 4

samarbejdspartnere, der har prioriteret deres ressourcer til netop udviklingen af Tøndermarsken. 4. Organiseringen af Tøndermarsk Initiativet Tøndermarsk Initiativet er organiseret med: Koordinerende styregruppe Partnerskabsgruppe Sekretariat Sekretariatsgrupper Projektgrupper Dialoggruppe Initiativets koordinerende styregruppe består af 12 medlemmer. Borgmesteren varetager formandsposten i den koordinerende styregruppe, og Realdanias Filantropidirektør varetager næstformandsposten. Den koordinerende styregruppes opgaver er blandt andet: At fastlægge en fælles dagsorden og fælles målsætninger for initiativet At træffe beslutninger, igangsætte og koordinere handlinger, der understøtter den fælles dagsorden og medvirker til at realisere målsætningerne. Partnerskabsgruppen består af repræsentanter for initiativets finansierende parter og har blandt andet til opgave: at fastlægge kommissorium og de overordnede retningslinjer for styring af initiativet, herunder faser, årsplaner, tidsplaner og økonomi samt instruere projektledelsen og udstikke retningslinjer for projektets gennemførelse og tilknytte nødvendige rådgivere til projektet fastlægge sagsgange at løse konflikter mellem parterne og i forhold til projektets operationelle gennemførelse, såfremt projektledelsen ikke kan løse en konflikt at godkende udbudsstrategier, prækvalifikationer, dommerkomitéer og valg af rådgiver / entreprenør mv. i forbindelse med konkurrencer at godkende initiativets organisering, herunder rådgivere til at godkende valg af projekter til realisering at godkende retningslinjer for rådgivernes arbejde side 5

Sekretariatet har til huse i projektkontoret i Højer på adressen Storegade 13. Sekretariatet refererer til partnerskabsgruppen og har ansvaret for Initiativets gennemførelse ud fra den koordinerende styregruppes kommissorium og partnerskabsgruppens anvisninger. Sekretariatets opgaver er blandt andet: At koordinere mellem projektspor og sikre fremdrift At sikre projektøkonomi At udarbejde og implementere kommunikations-strategi At have kontakt til, inddrage og orientere om projektet til interessenter og brugergrupper At analysere og følge op på risici At indkalde og facilitere møder På tværs af de seks delspor er der etableret fire sekretariatsgrupper, henholdsvis Sekretariatsgruppe Byomdannelse og Byfond Sekretariatsgruppe Klimatilpasning Sekretariatsgruppe Ruter og stier Sekretariatsgruppe Erhverv og turisme Sekretariatsgruppernes opgaver er blandt andet: side 6

At fastlægge retningslinjer for delprojektet, herunder faser, aktiviteter, kvalitet og disponering af økonomi inden for den afsatte budget- og tidsmæssige ramme. At forberede og indstille prækvalifikationer, udbudsstrategier, konkurrencer samt projekter til realisering. For hvert delspor udpeger Tønder Kommune en projektleder, der leder projektgruppen for sit projektspor. På tværs af organisationen er etableret en dialoggruppe med repræsentanter fra lokalsamfundet. Dialoggruppens rolle er at være tæt på initiativet og at være brobyggere samt være med til at skabe tæt kontakt til, dialog med og synlighed i lokalsamfund. Læs mere om organiseringen på Tøndermarsk Initiativets hjemmeside. Forventningerne 5. Projektdirektørens ansvar og opgaver Projektdirektøren refererer til kommunaldirektør i Tønder Kommune, Klaus Liestmann. I det daglige arbejde og koordination er det dog direktør Keld I. Hansen, der vil være den løbende samarbejdspartner. Det er der mange praktiske årsager til, blandt andet, at han har direktionsansvaret for Teknik- og Miljøområdet i Tønder Kommune, den suverænt største samarbejdspartner i Tøndermarsk Initiativets delprojekter. Projektdirektøren varetager ledelsen af sekretariatets tre medarbejdere. Arbejdsopgaver Projektdirektøren har ansvaret for Initiativets samlede portefølje af projekter i samarbejde med de ansvarlige projektledere, samarbejdspartnere og styregruppen, herunder at sikre løbende prioritering af ressourcer, vurdering af risici, koordinering, samarbejde og god dialog mellem de berørte parter. Strategisk ledelse Ansvar for at drive og udvikle Tøndermarsk Initiativet, så de af partnerskabet fremsatte mål opnås inden for de økonomiske og tidsmæssige rammer. Ansvar for, i samarbejde med partnerskabet, at sikre, at Initiativet opnår de ønskede effekter ved løbende at opsøge nye samarbejdspartnere og muligheder. Faglig ledelse Fungere som det samlende kontaktpunkt for fagchefer, direktion og projektledere samt for samarbejdspartnere. side 7

Sikre det tætte, tværgående samarbejde på tværs af spor om udviklingen af den samlede destination Tøndermarsken. Opbygge og vedligeholde et stærkt lokalt netværk samt udvikle samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt. Ansvaret for Initiativets samlede kommunikationsindsats, herunder at agere kontaktperson for pressen i dialog med kommunikationskonsulenten. Administrativ ledelse Ansvar for at udarbejde årlige projektplaner, arbejdsplaner samt budget og regnskab. Ansvar for løbende opfølgning på fremdrift og økonomi. Ansvar for, i samarbejde med Tønder Kommunes borgmester, at tilrettelægge møder i den koordinerende styregruppe. Projektdirektøren skal i øvrigt på kort sigt særligt vie sin opmærksomhed til: At få overblik over det samlede projekt og de enkelte projektspor. Styrkelse af fremdriften i delprojekterne. Særligt fokus på udvikling af sporet erhverv og turisme. Sikring af engagement og motivation hos alle i projektet. Fundraising i delprojekterne. På længere sigt vil opgaven være at: Fokusere på at opnå de aftalte resultater til tiden og inden for rammen. Sikre en fortsat stærk opbakning til projektet, både lokalt og i partnerskabet. Være garant for, at det overordnede mål med projektet opnås: At det målbart bliver mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i området. Der særligt opnås en tydelig udvikling på erhvervs- og turismeområdet i projektet. Fokusere på videreudviklingsmuligheder for projektet. Succes måles i resultater som: At projektet gennemføres inden for projektperioden Flere turister Højere døgnforbrug At områdets omdømme forbedres Positiv udvikling på boligpriserne At fraflytningen stoppes side 8

6. Baggrund/ledererfaring Du har formodentlig en god, relevant videregående uddannelse. Denne opgave har i høj grad noget at gøre med personligt lederskab. Linjeledelsesopgaven er jo begrænset, men kompleks netværksledelse og projektledelse betyder, at der skal være en stærk fornemmelse for at motivere og engagere samarbejdspartnere, både lokalt og på den store scene i ministerier og hos fonde m.v. Der er ideelt set erfaring med politisk styrede organisationer. Enten fordi man har arbejdet i dem, eller har arbejdet tæt op imod dem i f.eks. en rådgivningsvirksomhed. Erfaring med at lede og implementere store tværgående projekter er en fordel. Der skal være gode kommunikative evner. Det gælder på en scene, men det gælder også i samspil, forhandlinger m.m. med de mange interessenter. Som person trives du lige godt, om du er i laksko eller i gummistøvler. Uanset hvem man er, opleves projektdirektøren som nærværende, engageret og interesseret. Behovet for magtdistance ligger dig fjernt. Man kan komme med forskellige faglige baggrunde, men der er ingen tvivl om, at erfaring inden for planlægning, byggeri og anlæg og/eller destinationsudvikling er en fordel. Der bør være dokumenteret erfaring med at planlægge og budgettere og med at etablere processer, der sikrer løbende opfølgning på aktiviteter og budgetter. Og så har du naturligt stærke analytiske kompetencer du tænker bare hurtigt. Ansættelsen 7. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til Direktør Jakob Lundgaard, Lundgaard Konsulenterne, tlf. 4033 2414 og/eller side 9

Direktør Keld I. Hansen tlf. 4086 4988. Under de to samtalerunder, der indgår i ansættelsesproceduren, vil der som udgangspunkt ikke være anledning for ansøgerne til at stille spørgsmål. De ansøgere, der går videre til sidste samtalerunde, opfordres i stedet til at aftale et møde med direktør Keld I. Hansen for at få mulighed for at danne sig et personligt indtryk af arbejdspladsen og få svar på eventuelle spørgsmål inden sidste runde. 8. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne Ansættelsesudvalget er sammensat af: Programchef Stine Lea Jacobi, Realdania Arkitekt Niels Friis, A.P. Møller Fonden Direktør Keld I. Hansen, Tønder Kommune Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg, Tønder Kommune Ansættelsesudvalget vil naturligvis sikre fortrolighed i ansættelsesprocessen. Ansættelsesudvalget udvælger ansøgere til 1. samtalerunde og gennemfører herefter 1. og 2. samtalerunde. Ansættelsesudvalget vurderer ansøgerne ud fra de faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer, der er beskrevet her i jobprofilen. Ansættelsesudvalget har efter sidste samtalerunde følgende grundlag for vurderingen af de sidste 2-3 ansøgere: Den skriftlige ansøgning. Det personlige indtryk fra 1. samtalerunde. Et skriftligt resumé af en dialogtest, afholdt af Lundgaard Konsulenterne. Resuméet udarbejdes på baggrund af en dybtgående, struktureret samtale om ansøgerens faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer. Resuméet sendes også til ansøgeren, der får lejlighed til at kommentere det ved 2. samtalerunde. Et skriftligt resumé af 3-4 referencer, der indhentes telefonisk fra ansøgerens leder, kolleger og medarbejdere. Referencerne indhentes umiddelbart før 2. samtalerunde og kun efter aftale med ansøgeren. Referencerne er fortrolige og forelægges ikke ansøgeren. Det personlige indtryk fra 2. samtalerunde. side 10

9. Tidsplan for ansættelsen Hos Lundgaard Konsulenternes sekretariat er det Mette Kaarup Andersen, tlf. 7542 4233, mail: mka@lundgaard-konsulenterne.dk, der er tovholder på ansættelsen. Ansøgning sendes via det elektroniske stillingsmodul på Lundgaard Konsulenternes hjemmeside senest den 30. oktober 2017 kl. 8.30. Lundgaard Konsulenternes sekretariat sender kvittering for modtagelsen af ansøgningen til den mailadresse, der angives i forbindelse med ansøgningen. Det forudsættes, at denne mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation mellem ansøger og sekretariat i resten af ansættelsesprocessen. Den 1. november træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag. 1. samtalerunde afvikles med op til seks ansøgere den 6. november i tidsrummet 14.00-17.00 samt den 7. november kl. 8.00-12.00 på ECCO Conference Centre Bjerremark, Ubjergvej 19, 6270 Tønder. Dialogtesten for de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, afvikles den 8. november i Kolding. Testen tager ca. 2 timer. 2. samtalerunde afvikles med op til tre ansøgere den 27. november i tidsrummet 8.00-13.00 på ECCO Conference Centre Bjerremark, Ubjergvej 19, 6270 Tønder. Ansøgeren forventes at tiltræde den 1. januar 2018. 10. Efter ansættelsen For den ansøger, der udvælges til stillingen, tilbyder konsulenten en introduktionssamtale straks efter, at beslutningen om ansættelse er truffet. I samtalen vil der blandt andet blive lejlighed til sparring om, hvordan den nye projektdirektør kommer godt i gang med jobbet. 3-4 måneder efter den nye projektdirektørs tiltræden vender konsulenten tilbage og holder opfølgende samtaler med projektdirektøren samt med direktør Keld I. Hansen for at evaluere, hvordan samspillet er kommet fra start. Oktober 2017 Jakob Lundgaard, Konsulent på ansættelsessagen side 11