4. Drøftelse af central måling i 2016 af tilfredsheden med studiemiljøet blandt de studerende (jf. mål i Udviklingskontrakten)

Dagsorden Møde Studiemiljøudvalget Dato og tid 3. marts 2016, kl. 13.00-15.00 Kvalitetsenheden Studieservice Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Sted Fredrik Bajers Vej 7A, Loungen Sagsbehandler: Christian Winther Dissing Telefon: 9940 9443 Email: cwd@adm.aau.dk Dagsorden Dato: 03-12-2015 Sagsnr.: 31T 1. Godkendelse af dagsorden 2. Drøftelse og godkendelse af kommissorium for Studiemiljøudvalget Bilag 2.1: Udkast til kommissorium for Studiemiljøudvalget 3. Indledende drøftelse af strategi for studiemiljøområdet Bilag 3.1 Sagsfremstilling: Strategi for studiemiljøområdet Bilag: 3.1.1 Aalborg Universitets strategi 2016-2021 Viden for verden - indsats 8.1 Bilag 3.1.2 Uddrag af akkrediteringsrapporten vedr. studiemiljøudfordringer 4. Drøftelse af central måling i 2016 af tilfredsheden med studiemiljøet blandt de studerende (jf. mål i Udviklingskontrakten) Bilag 4.1: Sagsfremstilling: Central måling af tilfredshed i 2016 Bilag 4.1.1: Studiemiljøundersøgelse 2013 Bilag 4.1.2: Studiemiljøbarometer 2014 Bilag 4.2: Notat vedr. efterlevelse af Undervisningsmiljøloven og historisk indblik i brug af centrale og decentrale undersøgelser af studiemiljø på Aalborg Universitet Bilag 4.2.1: Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (også kaldet Undervisningsmiljøloven ) 5. Eventuelt

Bilag 2.1 Dato: 03-03-201 Kommissorium for Studiemiljøudvalget på Aalborg Universitet Studiemiljøudvalget er nedsat af direktionen på Aalborg Universitet. Studiemiljøudvalget skal sikre, at Aalborg Universitets uddannelser er funderet i et attraktivt studiemiljø, der understøtter problem- og projektbaseret læring. I Studiemiljøudvalget iværksættes tiltag på tværs af universitetet til styrkelse af det fysiske, psykiske, æstetiske og digitale studiemiljø på institutionsniveau. Udvalgets sammensætning Prorektor for uddannelse (formand) En prodekan for uddannelse (udpeget af prodekankredsen for en toårig periode) En studenterrepræsentant fra hvert fakultets Akademiske Råd Bestyrelsens studenterrepræsentanter To institutledere (udpeget af institutlederkredsen for en toårig periode) En studieleder (udpeget af studielederkredsen for en toårig periode) En studienævnsformand (udpeget af studienævnsformændene for en toårig periode) Studiechefen og dennes områdeleder (studiechefen har ansvaret for at involvere øvrige relevante ledere i Fælles Service) Udvalgets opgaver Ansvarlig for at sikre, at Aalborg Universitet lever op til Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, samt følger op på øvrige indgåede aftaler på studiemiljøområdet (eksempelvis i Udviklingskontrakten). Udarbejde og være ansvarlig for den strategiske og langsigtede udvikling af studiemiljøet og dermed ansvarlig for udarbejdelse af en strategi for området. Strategien skal bidrage til implementering af Aalborg Universitets overordnede strategi på studiemiljøområdet. Studiemiljøudvalget skal involveres i strategiske satsninger og beslutninger, der påvirker de studerende og de studerendes læringsmiljø. Afdække problemstillinger og stille forslag til forbedring af det fysiske, psykiske og sociale studiemiljø i tæt dialog med de studerende. Igangsætte studenterdrevne pilot- og udviklingsprojekter inden for studiemiljø. Etablere en klar beslutningsstruktur og et transparent informationsflow vedr. identificerede studiemiljøproblematikker. Følge løbende med i at problemstillingerne, påpeget af udvalget, tages op og løses af de relevante instanser. Det er en del af Studiemiljøudvalgets arbejdsform, at der løbende nedsættes arbejdsgrupper blandt udvalgets medlemmer samt eventuelle andre interessenter og ressourcepersoner til udarbejdelse af udkast og oplæg til videre drøftelse og beslutning i Studiemiljøudvalget. Forholdet til direktionen og universitetets øvrige organer Studiemiljøudvalget er et rådgivende organ for direktionen og har formel status som beslutningsdygtigt udvalg, der organisatorisk sidestilles med Styregruppen for kvalitetssikring og -udvikling. Styregruppen for kvalitetssikring og -udvikling er dog overordnet Studiemiljøudvalget i sager vedrørende procedurer og politikker, der dæk-

ker kvalitetssikringsområder; eksempelvis pædagogisk kompetenceudvikling og semesterevalueringer. Der er tæt samarbejde og koordinering mellem Styregruppen for kvalitetssikring og -udvikling og Studiemiljøudvalget og dette sikres ved, at den samme formand agerer i begge grupper, ligesom studiechefen og en prodekan indgår i begge grupper. Indkaldelse af møder Formanden indkalder til og afholder møderne i udvalget. Afholdelse af møder Der afholdes møder ca. 4 gange om året. Beslutningsdygtighed og beslutninger Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst fem medlemmer er til stede. Sekretariatsbetjening Udvalget sekretariatsbetjenes af Kvalitetsenheden, Studieservice.

Bilag 3.1 Kvalitetsenheden Punkt: Type: Sagsnr: Drøftelse Kan frit distribueres Skriv sagsnr Dato: 03-03-2016 Sagsfremstilling til møde i Studiemiljøudvalget Strategi for studiemiljøområdet Anledning: Møde i Studiemiljøudvalget d. 3. marts 2016 Bilag: Bilag: 3.1.1 Aalborg Universitets strategi 2016-2021 Viden for verden - indsats 8.1 Bilag 3.1.2 Opsamling vedr. studiemiljøudfordringer fra akkrediteringsrapport Sagsfremstilling: Sikring af et attraktivt og læringsunderstøttende studiemiljø er en indsats i Aalborg Universitets strategi Viden for Verden. Som et led i dette har Studiemiljøudvalget en stor rolle i forhold til at understøtte arbejdet med en central organisering af studiemiljøarbejdet som et supplement til decentrale studiemiljøinitiativer, der kan sikre de studerendes aktive inddragelse i udformningen af studiemiljøet på tværs af universitetet. Studiemiljøudvalget er ansvarlig for den strategiske og langsigtede udvikling af studiemiljøet og dermed ansvarlig for udarbejdelse af en strategi for området. (jf. handleplan for indsats 8.1, bilag 3.1.1). Strategien skal bidrage til implementering af AAU s overordnede strategi på studiemiljøområdet. I forbindelse med institutionsakkrediteringen af Aalborg Universitet, har akkrediteringspanelet bemærket, at universitetet har nogle udfordringer inden for studiemiljøområdet, der ikke er handlet på tilstrækkelig rettidigt, jf. bilag 3.1.2. Disse udfordringer bør indtænkes i strategien. Indstilling: Sagsbehandler: - Det indstilles, at Studiemiljøudvalget drøfter hvilke temaer, der skal fokuseres på i strategien. - Det indstilles, at udvalget nedsætter en arbejdsgruppe, der udarbejder et udkast til en strategi for studiemiljøområdet til videre behandling på Studiemiljøudvalgets møde i maj 2016 Iben Bertelsen, Kvalitetsenheden 32T

Bilag 3.1.1 Aalborg Universitets strategi 2016-2021 Viden for verden - indsats 8.1

Bilag 3.1.2 Kvalitetsenheden Studieservice Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Heidi Linnemann Prehn Telefon: 9940 3941 Email: hlp@adm.aau.dk Uddrag af akkrediteringsrapporten vedr. studiemiljøudfordringer Emne Kritikpunkter Studiemiljø Grupperum/Vi deo - Eksempelvis kan man i studienævnet for bacheloruddannelserne i by-, energi- og miljøplanlægning se, hvordan problematikker vedrørende grupperum, der vedvarende nævnes af de studerende som et problem på særligt Campus København, diskuteres i en periode på op imod to år. Problematikken omkring grupperum kan identificeres i blandt andet semesterevalueringens opsummering af evalueringen af efterårssemestret 2013, hvor det fremgår, at VIDEO og GRUPPERUM mødes med en voldsom kritik. Det er meget undergravende for læringen og i et større perspektiv uddannelsen, at rammerne ikke er i orden, så det håber jeg tages til efterretning i studienævnet (s. 65) - Derimod vurderer panelet det kritisk, at informationsflowet og sammenhængen er mindre tydelig, når det gælder løsning på og ansvarsplacering i forhold til identificerede problemer. Panelet konstaterer således, at der er en vis træghed i behandlingen af kritik fra studerende, som eksemplet med grupperum illustrerer. Ligeledes konstaterer panelet, at der er en tendens til, at kritikken fra de studerende vedrørende grupperum og videokonferenceteknologi fortrinsvis behandles som tekniske problemer efterhånden, som informationen stiger op igennem de forskellige niveauer i kvalitetssikringen. Panelet ser dette som et problem, da kritikken herved risikerer at blive dekoblet læringsmiljøet, der på AAU baserer sig på PBLtankegangen, med den konsekvens, at de studerende i yderste tilfælde søger uden for campus for at lave projektorienteret arbejde. - Generelt adresserer handlingsplanerne også de problemer, der fremgår af selvevalueringsrapporter og -møder. Der er eksempler på konkrete tiltag og klart ansvar som fx workshops med karrierevejledning i forhold til problemer med ledighed på en uddannelse. Der er dog også eksempler på, at vigtige kvalitetsproblemer ikke konkret behandles i handlingsplanerne, eller henviser til andre processer som fx problemer med videokonference og grupperum. Dermed er det også sværere at følge op på og vurdere, om tiltagene er sat i værk. Panelet noterer samtidig positivt, at prodekaner har en konkret rolle at sikre sammenhæng mellem rapport og handlingsplan. Hele akkrediteringspanelets rapport kan findes på kvalitetssikringshjemmesiden: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/institutionsakkreditering/

Bilag 4.1 Punkt: Type: Sagsnr: Drøftelse Kan frit distribueres Skriv sagsnr Dato: 03-03-2016 Sagsfremstilling til møde i Studiemiljøudvalget Central måling af tilfredshed i 2016 Anledning: Møde i Studiemiljøudvalget d. 3. marts 2016 Bilag: Bilag 4.1.1: Studiemiljøundersøgelse 2013 Bilag 4.1.2 Studiemiljøbarometer 2014 Bilag 4.2: Notat vedr. efterlevelse af Undervisningsmiljøloven og historisk indblik i brug af centrale og decentrale undersøgelser af studiemiljø på Aalborg Universitet Bilag 4.2.1: Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (også kaldet Undervisningsmiljøloven ) Sagsfremstilling: I Aalborg Universitets Udviklingskontrakt 2015-2017 er det besluttet, at tilfredsheden blandt de studerende i 2016 skal måles via et centralt uddannelsesbarometer. De centrale målinger er tidligere foretaget i 2011, 2013 og 2014. Dette uddannelsesbarometer skal fungere som supplement til semesterevalueringerne, hvor der også måles på studiemiljøet. Uddannelsesbarometret er en central måling af de studerendes trivsel på tværs af campusser. Målingen i 2013 viste en tilfredshed blandt de studerende på 76,8 %. Jf. Udviklingskontrakten er det Aalborg Universitets målsætning, at mindst 80 % af de studerende tilkendegiver, at de trives på deres uddannelse i uddannelsesbarometeret i efteråret 2016. Den centrale måling skal fungere som supplement til de decentrale målinger og fungere som ledelsesinformation og skal derfor ikke leve op til kravene i Undervisningsmiljøloven (jf. bilag 4.2). I forbindelse med nedsættelsen af Studiemiljøudvalget, er det nu dette udvalg, der skal tage stilling til rammerne og formen for dette uddannelsesbarometer. Tidligere er der eksempelvis udsendt følgende to typer af centrale undersøgelser, med hver deres fordele og ulemper, som undersøgelsen i 2016 eventuelt kan gentage/efterligne: 1) En central studiemiljøundersøgelse af de studerendes trivsel på uddannelsesniveau ved hjælp af 12 åbne og lukkede spørgsmål (se bilag 4.1.1), Studiemiljøundersøgelse 2013). Fordele: - Denne type af central undersøgelse vil give en mere detaljeret indsigt i kvaliteten af studiemiljøet, og de studerende har større mulighed for at præcisere, hvilke områder kvaliteten halter på, og hvor den er tilfredsstillende. - Det er en udfordring, at handlingsplanerne for semesterevalueringerne ikke er offentligt tilgængelige, og at AAU dermed har udfordringer med at efterleve Undervisningsmiljølovens 6 (jf. bilag 4.2). Besvarelserne af de mange spørgsmål fra denne type af central undersøgelse vil give mulighed for at bruge resultaterne herfra til at udarbejde en samlet tværfakultær studiemiljømiljøvurdering af AAU og udarbejde en handlingsplan på denne baggrund. Ved at lave en større central undersøgelse har AAU dermed mulighed for at imødegå disse udfordringer i hht.

Kvalitetsenheden Undervisningsmiljølovens 6. Ulemper: - Evalueringstræthed: Da de studerende i forvejen bliver bedt om at besvare studiemiljørelaterede spørgsmål i semesterevalueringerne, og da svarprocenten ved Studiemiljøundersøgelsen 2013 blot var 13,4 %, bør det overvejes, hvorvidt det er muligt at sikre en tilfredsstillende svarprocent i en ny omfattende central studiemiljøundersøgelse. 2) En central måling af de studerendes trivsel ved hjælp af fire spørgsmål om trivsel: Hvorvidt de trives på deres uddannelse, hvorvidt den fysiske indretning er stimulerende for læring, om lokalerne understøtter deres formål og om undervisere er engagerede. De studerendes trivsel beregnes ud fra en gennemsnitsberegning baseret på besvarelserne på disse fire spørgsmål (se bilag 4.1.2), Studiemiljøbarometer udsendt i 2014). Fordele: - Der kan argumenteres for, at der også måles på studiemiljøet i semesterevalueringerne, hvorfor det ikke er nødvendigt med endnu en detaljeret undersøgelse med mange spørgsmål. - Det oprindelige formål med den centrale studiemiljøundersøgelse i 2016 er, at det skal undersøges, hvorvidt tilfredsheden blandt de studerende er steget til 80 %, hvilket denne type undersøgelse vil kunne besvare (jf. Udviklingskontrakten 2015-2017). - Det vil givetvis være nemmere at få en højere svarprocent, da de studerende skal besvare færre spørgsmål. Ulemper: - Denne type undersøgelse vil ikke give detaljeret indsigt i de studerendes tilfredshed med studiemiljøet, og hvor der er forbedringsmuligheder. Studiemiljøudvalget skal fremadrettet kortlægge processen og organiseringen af de centrale studiemiljøevalueringer, og hvordan de skal samordnes med de decentrale undersøgelser. De tidligere centrale evalueringer af studiemiljø var kvantitative og havde meget lave svarprocenter (for undersøgelsen i 2014 var svarprocenten 18 %, hvilket var lidt højere end de forrige undersøgelser), og Studiemiljøudvalget har mulighed for at bidrage med forslag til, hvordan svarprocenten kan forøges samt fastsætte alternative evalueringsmetoder som f.eks. konferencer, fokusgruppeinterviews osv. Desuden kan Studiemiljøudvalget bidrage med forslag til forbedringer af anvendeligheden af spørgeskemaernes resultater. Indstilling: Det indstilles, at: - Studiemiljøudvalget bedes drøfte formen for det centrale uddannelsesbarometer i 2016 herunder undersøgelsens omfang og metode. Sagsbehandler: Christian Winther Dissing, Kvalitetsenheden 03-03-2016 1

Bilag 4.1.1 Studiemiljøundersøgelse 2013 Udarbejdet af Nikolaj H. Poulsen for HR-afdelingen AAU, Indhold Indledning... 2 Hvad kendetegner respondenterne... 2 De studerendes arbejdstid... 5 Trivsel og studiefællesskab på AAU... 6 Trives de studeredne på uddannelsen... 6 Studiefællesskab... 7 De studerendes egne forslag til forbedringer af trivslen og studiefællesskabet... 8 De fysiske rammer på AAU... 9 Er campusomgivelserne indbydende?... 9 Finder de studerende den fysiske indretning stimulerende for læring?... 10 Støtter undervisningslokalerne deres formål?... 11 Giver de fysiske rammer mulighed for problembaseret projektarbejde?... 12 Er IT-faciliteterne tilfredsstillende?... 14 Er faciliteterne til pauseaktiviteter tilfredsstillende ifølge de studerende?... 15 Laboratorier og sikkerhedsforhold generelt... 15 De studerendes forslag til forbedringer af udendørsarealerne... 17 De studerendes forslag til forbedringer af indendørsarealerne... 18 Konklusion for de fysiske rammer på AAU... 20 Personalets engagement... 21 Er det videnskabelige personale engagerede i de studerendes faglige udvikling?... 21 Giver de administrative medarbejdere den nødvendige hjælp?... 23 Har de studerende mulighed for at finde relevante informationer om studiemæssige forhold?... 24 De studerendes forslag til forbedringer af personalets engagement... 25 Forventningerne til de studerende... 25 De studerendes forslag til forbedringer af forventningsniveauet på uddannelsen... 27 Er studiemiljøet blevet bedre siden 2011?... 27 Kortsigtede og langsigtede udfordringer for AAU... 29 Side 1 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Indledning Dette er en analyse af resultaterne fra Aalborg Universitets (AAU) studiemiljøvurdering (SMV). Målet med analysen er at give et overblik over, hvordan de studerende oplever deres studiemiljø. Der vil i analysen blive undersøgt for eventuelle forskelle mellem uddannelsesniveau, fakultet og geografisk placering. Analysen er baseret på svarene i et spørgeskema, som blev udsendt i perioden 4. april-23. april 2013. Spørgeskemaet har været udsendt til i alt 15.738 studerende på Aalborg Universitet. 13,4 % (2.111 personer) har besvaret hele spørgeskemaet, mens 2,7 % (419 personer) har svaret på nogle af spørgsmålene. Dermed har 16,1 % (2.530 personer) af de i alt 13.154 helt eller delvist gennemført spørgeskemaet. Da studiemiljøudvalget har haft fokus på at sikre en høj svarprocent (bl.a. via udlovning af gavekort til studienævn) vurderes en gennemførselsprocent på 13,4 ikke umiddelbart tilfredsstillende. Gennemførselsprocenten er 2,9 procent - point lavere end SMV- undersøgelsen fra 2011 derfor afviger svarprocenten ikke synderligt fra tidligere, men den er heller ikke steget, som var målet. I nedenstående analyse er både hele og delvise svar inddraget. Der vil også i analysen blive sammenlignet med studiemiljøvurderingen fra 2011. Hvad kendetegner respondenterne Uddannelsesniveau Deltagelsen blandt de studerende falder gradvist med, at de studerendes uddannelsesniveau stiger. Med andre ord er 2. og 4.semester stærkest repræsenteret i spørgeskemaet med hhv. 646 og 570 respondenter, mens 6., 8. og 10. semester har den laveste deltagelse med 404, 485, 271 respondenter. Årsagen til dette kan dels skyldes, at årgangene bliver mindre jo højere niveau på uddannelsen. Årsagen kan også skyldes, at der er størst engagement i at deltage i studiemiljøsundersøgelsen blandt de laveste semestre. Side 2 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Fakulteterne Med 46,7 % bidrager uddannelserne på det Teknisk Naturvidenskabelige fakultet (TEKNAT) med næsten halvdelen af svarene i analysen. Uddannelserne på det Humanistiske (HUM) og det Samfundsvidenskabelige fakultet (SAMF) bidrager hver især med 22,5 % og 25,1 % til det samlede datagrundlag, mens uddannelserne på det Sundhedsvidenskabelige fakultet (SUND) bidrager med 5,8 %, se diagram 1. Svarene i analysen vil derfor i høj grad være influeret af TEKNATuddannelsernes udtalelser. Dog er den lidt skæve svarfordeling ikke så underlig, da netop TEKNAT er AAU s største fakultet vurderet ud fra antal studerende. Diagram 1 viser endvidere, at den største procentvise deltagelse har været hos TEKNAT-fakultetets studerende, hvor 20 % af de studerende har svaret helt eller delvist på spørgeskemaet. De resterende fakulteter har en svarprocent på mellem 13-14 %, hvilket er 6-7 procentpoint lavere en TEKNATfakultetet. Diagram 1 Samlet status Krydset med: fakultet Side 3 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Geografi 42,2 % af alle svarene kommer fra de studerende i Aalborg C, 40,8 % er svar fra Aalborg Ø. 14,1 % er studerende fra København, mens de sidste 2,9 % udgøres af de studerende i Esbjerg, se Diagram 2. Det er altså de studerende i Aalborg, der sætter aftrykket på svarende i indeværende spørgeskema, hvilket man endvidere skal have for øje. Diagram 2 Samlet status på nogen svar og gennemført Krydset med: Geografi Side 4 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

De studerendes arbejdstid I gennemsnit bruger de studerende 37 timer om ugen på deres studie, se Diagram 3. TEKNAT- og SUND uddannelserne bruger hhv. ca. 42 timer og 40 timer, mens SAMF og HUM bruger knap 32 timer om ugen på deres studier. Diagram 3 1.4. Hvor mange timer om ugen bruger du i alt på dine studier, vurderet gennemsnitligt fra forrige semesterstart til og med semesterets sidste eksamen? Opdelt på: Fakultet Denne information er interessant i forhold til campusliv, hvilket er et tema, der har været på dagsordenen på AAU og andre universiteter i nogle år. Problemstillingen går ud på, at de studerende er for lidt på universitetet, hvilket går ud over campuslivet. De studerende efterlyser selv mere liv på campus, og ansatte har en opfattelse af, at tendensen til at opholde sig på campus er faldende. med gennemsnitlige studiearbejdsuger på 32-42 timer i gennemsnit er der god mulighed for at skabe mere liv, hvis der laves yderligere indsatser for at få de studerende til at udføre deres arbejde på campus. Side 5 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Trivsel og studiefællesskab på AAU Trives de studerende på uddannelsen 87 % af de studerende angiver, at de trives på deres uddannelse, mens kun 9 % ikke mener, at de trives. På Diagram 4 ses, at der ikke er stor variation i graden af graden af trivsel fordelt på fakultet og byer. SAMF Kbh. adskiller sig i mindre grad fra de resterende kategorier, da 17 % ikke ved, hvorvidt de trives. Når en respondent angiver at være i tvivl om, hvorvidt man trives, må det antages som et delvist negativt svar. Derfor kan der konkluderes, at den største mistrivsel findes blandt SAMF Kbh., hvor 30 % ikke trives eller er i tvivl om, hvorvidt de trives. Det er vigtigt at pointere, at SAMF Kbh. er 23 respondenter, 30 % svarer til 7 personer og tolkningen skal tages med forbehold. Grundlæggende kan AAU være tilfredse med trivselsniveauet på 87 % af de studerende, der trives på uddannelsen. der er stort set ingen ændring i trivselsniveauet fra 2011, som var på 86 %. Diagram 4 5.2 Jeg trives på min uddannelse Krydset med: Fakultet ift. geografi Side 6 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Studiefællesskab 80 % af AAU s studerende oplever et godt studiefællesskab, mens 16 % ikke oplever et godt studiefællesskab, se Diagram 5. Tilfredsheden med studiefællesskabet er generelt ens på tværs af fakulteter og byer. Dog adskiller SAMF-uddannelserne sig fra de andre fakulteter, da 48 % og 26 % af de studerende i henholdsvis København og Aalborg ikke oplever et godt studiefællesskab. Det manglende studiefællesskab kan være en af årsagerne til, at trivselsniveauet også er mindre hos SAMF Kbh. til sammenligning med de andre fakulteter. I opposition til SAMF uddannelserne findes den mest positive vurdering af studiefællesskabet blandt fakulteterne TEKNAT og SUND, hvor hhv. 85 % og 89 % oplever et godt studiefællesskab. En af årsagerne til, at studiefællesskabet er højest blandt disse kan skyldes, at studerende på disse fakulteter også bruger mest tid på deres uddannelse (Diagram 3). Studerende på SUND bruger i gennemsnit 39,7 timer mens TEKNAT bruger i gennemsnit 42 timer på deres uddannelse og har skemalagt deres undervisning på anden måde end de øvrige fakulteter. De studerende må formodes at tilbringe mere tid sammen, hvilket kan styrke studiefællesskabet blandt de studerende. Til sammenligning med 2011 er studiefællesskabet blevet forbedret på AAU med 4 procentpoint. Diagram 5 5.1 Jeg oplever et godt studiefællesskab blandt de studerende Krydset med: Fakultet ift. Geografi Side 7 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

De studerendes egne forslag til forbedringer af trivslen og studiefællesskabet I spørgeskemaet har de studerende haft mulighed for at komme med deres egne kommentarer til, hvordan trivslen og studiefællesskabet kan forbedres. Optimer det sociale forhold på tværs af uddannelserne De studerende har et stort ønske om at lære de andre uddannelser bedre at kende. I den forbindelse nævnes en lang række forslag til, hvordan dette skal lade sig gøre: Tværfaglig undervisning: Der foreslås at afholde workshops eller projekter, hvor de studerende skal samarbejde på tværs af studieretninger. Tværfaglige fritidsaktiviteter/sociale arrangementer, eksempelvis fodboldhold, fester og studieture. Etablering af hyggeområder på universitetet, der kan samle de forskellige uddannelsesretninger. Der er et ønske om at skabe et fælles område på AAU, hvor de studerende kan mødes, når de har fri, hvor de kan tale om løst og fast. Alkoholfrie arrangementer: Flere studerende vurderer, at alkohol fylder for meget til de sociale arrangementer, som AAU afholder. Forslag til alternative arrangementer er: udendørsaktiviteter, der ikke er baseret på alkohol, workshops og forelæsninger. Optimér det sociale forhold på uddannelsen internt Der er et ønske om lære sine medstuderende bedre at kende. Dette kan ifølge de studerende gøres via: Sociale arrangementer som studieture og fester Mix mellem semestre der er et ønske om at lære de forskellige årgange bedre at kende. Forbedre informationen vedrørende AAU s aktivitetstilbud Mange studerende ønsker som skrevet et bedre fællesskab med de andre uddannelser og på uddannelsen internt. Studerende i Aalborg har allerede en idrætsforening og i tilknytning til universitetet findes mange større og mindre foreninger med forskelligartet fokus. De kan bidrage til at styrke fællesskabet, men mange studerende giver udtryk for, at de har svært ved at finde Side 8 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

information om alle de mange spændende muligheder, som universitetet rummer. Der kunne derfor ligge en vigtig opgave i at promovere tilbuddene bedre, hvilket er i fokus i den kommende lancering af en revideret udgave af for studerende på aau.dk. De fysiske rammer på AAU Ved undersøgelsen i 2011 havde AAU størst udfordringer i forhold til det fysiske studiemiljø. Der er i SMV en 2013 stillet 10 spørgsmål vedrørende de studerendes oplevelse af de fysiske rammer på AAU. Blandt disse findes åbne spørgsmål, hvor de studerende kan komme med egne forslag til, hvad der kan forbedre hhv. udendørs- og indendørsarealerne. Er campusomgivelserne indbydende? I alt vurderer 73 %, at deres campusomgivelser er indbydende, mens 24 % ikke finder omgivelserne indbydende, se Diagram 6. Ved denne opdeling på geografi ses det, at de studerende i København finder deres omgivelser mest indbydende til sammenligning med de andre geografiske områder, hvor hele 89 % har svaret positivt. Til sammenligning med SMV en fra 2011 er tilfredsheden med campusomgivelserne steget med 8 procentpoint, da 62 % i 2011 vurderede deres campusomgivelser som tilfredsstillende. Diagram 6 2.1 Mine Campusomgivelser er indbydende (på/i Esbjerg, Sohngårdsholmsvej, Sydhavnen Kbh., Aalborg midtby, Aalborg Ø) Opdelt på geografi Side 9 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Finder de studerende den fysiske indretning stimulerende for læring? Til trods for, at et stort flertal af de studerende vurderer campusomgivelserne som indbydende, mener knap så mange, at den fysiske indretning er stimulerende for læring kun 46 % af de studerende har svaret positivt på dette spørgsmål, se Diagram 7. Den mest utilfredse gruppe er studerende på SAMF-uddannelserne i København, hvor hele 64 % har svaret negativt på spørgsmålet 1. Svarene varierer fra 27-62% der ikke anser indretningen som stimulerende for læring, når vi både adskiller tallene på geografi og fakultet samtidig. Holdningen er præget af, at alle områder mere eller mindre er uenige i, at den fysiske indretning er stimulerende for læring. På SAMF Kbh. erklærer flest sig uenig i at indretningen er stimulerende for læring - med forbehold for, at det kun er 28 respondenter, der har svaret, og HUM i Kbh. er 27 % uenige i spørgsmålet. Diagram 7 2.2 Den fysiske indretning er stimulerende for læring Opdelt på geografi og fakultet 1 Vær opmærksom på, at SAMF København kun består af 28 respondenter Side 10 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Støtter undervisningslokalerne deres formål? I Diagram 8 ses det, at 74 % af de studerende vurderer, at undervisningslokalerne understøtter deres formål, mens 23 % ikke mener, at de understøtter formålet. Blandt de mest tilfredse er studerende i Esbjerg og Aalborg Ø, hvor hhv. 87 % og 82 % er tilfredse med lokalerne. De studerende i København og i Aalborg C er derfor de mest utilfredse, hvor 61 % og 69 % mener, at undervisningslokalerne er tilfredsstillende. Universitetets fysiske rammer ift. undervisningslokaler på AAU Cph og Aalborg C er derfor på visse områder mindre tilfredsstillende til sammenligning med AAU s undervisningslokaler i Aalborg Ø og Esbjerg. det kan hænge sammen med, at mange lokaler i Aalborg C og alle lokaler i Kbh. er nyindrettede til undervisning i sommeren 2012, de uhensigtsmæssigheder, der er forbundet med at tage nye lokaler i brug har universitetet ikke haft rettet op på endnu, men vil få mulighed for i kommende sommerferie. Diagram 8 2.3 Undervisningslokalerne understøtter deres formål (forelæsninger, seminarer, øvelser og konferencer o. lign) Krydset med: Hvor på AAU studerer du mest Side 11 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Giver de fysiske rammer mulighed for problembaseret projektarbejde? Hos Aalborg Universitet er problembaseret projektarbejde en af grundstenene, derfor har det været relevant at undersøge, hvorvidt de studerende oplever, at de fysiske rammer giver gode muligheder for at udføre denne type arbejde. I alt vurderer 62 %, at de fysiske rammer giver mulighed for at arbejde problembaseret, mens 32 % er uenige i dette, se Diagram 9. Det er igen de studerende i København som er mest utilfredse, hvor 42 % ikke mener, at der er optimale muligheder for at udføre problembaseret projektarbejde. Diagram 9 2.4 Der er gode fysiske rammer for problembaseret projektarbejde Opdelt på geografi Ved videre analyse af de studerende fra AAU Kbh. viser det sig, at det i høj grad er studerende på SAMF, der ikke mener, at de fysiske rammer giver mulighed for problembaseret projektarbejde 64 % finder ikke de fysiske rammer tilfredsstillende for problembaseret projektarbejde, se Diagram 10 næste side. Side 12 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Diagram 10 2.4 Der er gode fysiske rammer for problembaseret projektarbejde Opdelt på geografi og fakultet Side 13 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Er IT-faciliteterne tilfredsstillende? 62 % af AAU s studerende finder IT-faciliteterne tilfredsstillende, mens 28 % finder dem utilfredsstillende, se Diagram 11. Der er kun en nævneværdig forskel i forhold til geografi, semester eller fakultet, og det er SAMF i Kbh. der er tale om få respondenter, men det skal undersøges nærmere, hvad den manglende tilfredshed går ud på. Sammenligner man resultatet med SMV en fra 2011 er tilfredsheden med IT-faciliteterne uændret, da 62 % af de studerende tilbage i 2011 også ytrede en tilfredshed med IT-faciliteterne. Der har været iværksat en de ændringer af IT, så det vil være interessant at undersøge, om den uændrede tilfredshed eks. skyldes mangler i nyindrettede lokaler eller forhøjede krav hos de studerende. Diagram 11 2.5 IT-faciliteterne er tilfredsstillende Opdelt på geografi og fakultet Side 14 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Er faciliteterne til pauseaktiviteter tilfredsstillende ifølge de studerende? 38 % af de studerende mener ikke, at pauseaktiviteterne er tilfredsstillende, se Diagram 12 på næste side. Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at det i høj grad er de personer, der studerer i Aalborg C (strandvejen m.fl.), som er utilfredse med de fysiske forhold til pauseaktiviteter hele 49 % af de studerende i Aalborg C mener ikke, at faciliteterne til pauseaktiviteter er tilfredsstillende. Diagram 12 2.8 Der er gode faciliteter til pauseaktiviteter (eks. Hyggekroge, fysiske aktiviteter, kantine) Opdelt på geografi Laboratorier og sikkerhedsforhold generelt Hos de studerende, som finder det relevant at forholde sig til laboratoriernes faciliteter, er der relativ enighed om, at faciliteterne er tilfredsstillende, det kan være der er behov for at undersøge de nyetablerede forhold i Kbh., se Diagram 13 på næste side. Endvidere er der blandt de studerende klar enighed om, at sikkerhedsforholdene er tilfredsstillende, se Diagram 14 også på næste side. Sammenlignet med 2011 er tilfredsheden uændret. Side 15 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Diagram 13 2.6 Laboratorierne muliggør det eksperimentelle arbejde Opdelt på geografi og fakultet Diagram 14 14: 2.7 Sikkerhedsforholdene på Aalborg Universitet er i orden Opdelt på geografi og fakultet Side 16 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

De studerendes forslag til forbedringer af udendørsarealerne De studerendes forslag til forbedringer af udendørsarealerne er opdelt på geografi: Aalborg C, Aalborg Ø, København og Esbjerg. Rækkefølgen er vilkårlig, men punkter markeret med fed er de ønsker, der umiddelbart forekommer flest gange blandt de studerende: Aalborg C: Borde og bænke Grønne områder (hvis muligt). De studerende tilkendegiver, at det kan være svært, når universitetet er placeret i midtbyen. Flere cykelparkeringer Aktivitetsmuligheder som fodboldbane og beachvolley Rygefaciliteter: skure og askebægere. Aalborg Ø: Borde og bænke Rygeskur både rygerne og ikke-rygerne er trætte af den nuværende løsning, hvor rygere må stå i læ tæt ved indgangen til diverse bygninger. Aktivitetsmuligheder som fitness, fodbold og beachvolley Cykelpumper Bedre rydning af sne på cykelstier Træer på de grønne områder. København: Borde og bænke Udnyt vandet omkring AAU CPH: svømmefaciliteter, vandcykler og kajakudlejning Side 17 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Sportsfaciliteter: multibane og fitness Rygeskur - både rygerne og ikke-rygerne er trætte af den nuværende løsning, hvor rygere må stå i læ tæt ved indgangen til diverse bygninger. Grønne områder m. træer der kan give læ. Esbjerg: Borde og bænke Parkeringsmuligheder Rygeskur/halvtag Sportsfaciliteter: fodboldbaner m.m. Grønne områder. De studerendes forslag til forbedringer af indendørsarealerne Forslagene til forbedringer af indendørsarealerne er opdelt på geografi: Aalborg C, Aalborg Ø, København og Esbjerg. Rækkefølgen er vilkårlig, men punkter markeret med fed er de ønsker, der umiddelbart forekommer flest gange blandt de studerende: Aalborg C: Bedre udluftning Flere grupperum Fælles arealer Bedre stole Pænere udsmykning. Side 18 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Aalborg Ø: Flere grupperum Læsesal Hyggerum Friskvandsautomater. København: Flere grupperum Bedre lydisolering Stikkontakter Bedre ruminddeling Bedre bibliotek. Esbjerg: Flere lounchområder/ hyggekroge/ aktivitetsrum/ stillerum Flere grupperum/ større grupperum Bedre luftforhold i undervisningslokalerne Bedre strømmuligheder Bedre stole i undervisningslokalerne Billigere kantine Side 19 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Konklusion for de fysiske rammer på AAU Et stort flertal af de studerende finder deres campusomgivelser tilfredsstillende. Men AAU har stadig en opgave i at forbedre de fysiske rammer, hele 45 % mener ikke, at lokalerne er stimulerende for læring. Til sammenligning med SMV en fra 2011 er der dog sket en lille forbedring på 4 procentpoint, da der i 2011 var 49 % som ikke fandt de fysiske rammer stimulerende for læring. Samtidig finder 33 % af de studerende i 2013 ikke rammerne tilfredsstillende for problembaseret projektarbejde. I 2011 var der dog 37 % som ikke vurderede rammerne optimale til problembaseret projektarbejde, og dermed har AAU opnået en forbedring på 4 procentpoint. Med udgangspunkt i de studerendes egne kommentarer må årsagerne til utilfredsheden i 2013 skyldes, at grupperummene ikke er tilfredsstillende og/eller at der ikke er nok rum til at udøve projektarbejde i. Pausefaciliteterne kunne ifølge de studerende også trænge til en forbedring i hvert fald mener 38 % af de studerende, at faciliteterne ikke er tilfredsstillende. I forhold til 2011 er der dog igen sket en forbedring på 6 procentpoint, da 44 % på daværende tidspunkt ikke var tilfredse med pausefaciliteterne. Den største utilfredshed med de generelle fysiske forhold i 2013 ses ved AAU Cph. Årsagen er, at de studerende oplever for megen støj på universitetet, da grupperummene ikke er lydtætte. Værd at nævne er, at AAU Cph faktisk har største andel af studerende, der finder deres campusomgivelser indbydende. Det tyder derfor på, at de studerende godt kan lide at være på AAU Cph pga. den attraktive beliggenhed m.m., men at de fysiske rammer på universitetet sætter nogle begrænsninger i deres udførelse af studiet. Side 20 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Personalets engagement Er det videnskabelige personale engagerede i de studerendes faglige udvikling? 88-89 % af de studerende mener, at de videnskabelige medarbejdere i rollen som hhv. vejledere og undervisere, se Diagram 15 nederst og Diagram 16 på næste side er engagerede i de studerendes faglige udvikling. Der viser sig ingen nævneværdige forskelle i tilfredshedsgraden i forhold til både fakultet og geografi. Til sammenligning med resultatet fra 2011 er der i dag flere studerende som ytrer sig positivt om det videnskabelige personales engagement. I 2011 var det hhv. 84 % og 85 %, som mente, at de videnskabelige medarbejdere var engagerede i de studerendes faglige udvikling som hhv. vejleder og underviser. Man kan derfor argumentere for, at det videnskabelige personale gør et godt stykke arbejde ifølge de studerende - og dette meget positive resultat kan tilmed være medvirkende til at 87 % af de studerende trives på deres uddannelse. Diagram 15 3.1 I rollen som vejledere er de videnskabelige medarbejdere engagerede i de studerendes faglige udvikling (vejledning af projekter og opgaver af eksamensmæssig karaktér) Opdelt på geografi og fakultet Side 21 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Diagram 16 3.1 I rollen som undervisere er de videnskabelige medarbejdere engagerede i de studerendes faglige udvikling (vejledning af projekter og opgaver af eksamensmæssig karaktér) Opdelt på geografi og fakultet Side 22 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Giver de administrative medarbejdere den nødvendige hjælp? 85 % af de studerende vurderer, at det administrative personale giver den nødvendige hjælp, se Diagram 17. Der er ingen nævneværdige forskelle i forhold til Fakultet og Geografi. Dette resultat er ligesom for det videnskabelige personale positivt. Det administrative personales hjælpsomhed trækker formentlig trivslen op på AAU. Tilfredsheden med de administrative medarbejdere er til sammenligning med 2011 uændret, da 85 % af de studerende på daværende tidspunkt også mente, at de administrative medarbejdere gav den nødvendige hjælp. Diagram 17 3.3 De administrative medarbejdere giver mig den nødvendige hjælp (sekretærer, studievejledere, betjente, laboranter og lign.) Opdelt på geografi og fakultet Side 23 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Har de studerende mulighed for at finde relevante informationer om studiemæssige forhold? 74 % af de studerende svarer positivt på dette spørgsmål, se Diagram 18, og der er ingen nævneværdige forskelle ift. fakultet eller geografi. Det tyder derfor på, at AAU ikke har en ligeså stor udfordring i at formidle information om studiemæssige forhold, som de har i at formidle information vedrørende AAU s aktivitetstilbud, som tidligere nævnt under de studerendes egne forslag til forbedringer af trivsel og studiefællesskab. Til sammenligning med 2011 er der sket en væsentlig forbedring, da kun 63 % på daværende tidspunkt følte, at de havde mulighed for at finde relevante informationer om studiemæssige forhold. Diagram 18 3.4 Jeg har mulighed for at finde relevante informationer om studiemæssige forhold Opdelt på geografi og fakultet Side 24 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

De studerendes forslag til forbedringer af personalets engagement I spørgeskemaet er de studerende blevet bedt om at komme med forslag til forbedringer af personalets engagement. Det er vigtigt at pointere, at et stort flertal af de studerende er tilfredse med personalets engagement, hvorfor at nedenstående er forbedringsforslag til noget som allerede fungerer godt. Rækkefølgen på forslagene kommer i vilkårlig rækkefølge: Personalet skal være bedre til at kommunikere internt, så de på den måde er mere bevidste om eksamensformer og andre forelæsningers indhold Nogle af underviserne skal stadig blive bedre til at formidle Vejlederne må gerne være mere inde i det enkelte projekt Underviserne må gerne være bedre forberedt rent teknisk, så der ikke går for megen tid med computerproblemer etc. Noget af det administrative personale må gerne være mere smilende og imødekommende Mere struktur ifm. relevante oplysninger via mail ifølge de studerende kan vigtige mails ofte gå tabt blandt de mange unødvendige spam mails. Forventningerne til de studerende 77 % af alle studerende vurderer, at forventningerne fra uddannelsen generelt er tilpas, se Diagram 19 på næste side. 10 % og 9 % mener, at forventningerne er henholdsvis for lave og for høje i alt 19 %. De studerende i København adskiller sig en smule fra de andre afdelinger, da 29 % af disse ikke føler, at forventningerne fra uddannelsen er tilpasse. I forhold til 2011 er tilfredsheden med forventningsniveauet forholdsvist uændret, da 78 % af de studerende på daværende tidspunkt svarede positivt på spørgsmålet. Endvidere vurderer 82 % af de studerende i 2013, at forventningerne fra deres medstuderende er tilpasse, se Diagram 20 på næste side. Der er ingen nævneværdige forskelle i forhold til Geografi. Til sammenligning med SMV en fra 2011 er billedet her uændret. Side 25 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

De studerende på AAU mener i højere grad, at forventningerne fra de studerende er mere tilpas end forventningerne fra uddannelsen generelt. Dog viser begge diagrammer, at de studerende overvejende er tilfredse med forventningsniveauet. Diagram 19 4.1 Hvordan oplever du forventninger fra uddannelsen generelt (undervisere, vejledere, studieordninger)? Opdelt på geografi Diagram 20 4.2 Hvordan oplever du forventninger til dig fra dine medstuderende? Opdelt på geografi Side 26 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

De studerendes forslag til forbedringer af forventningsniveauet på uddannelsen De studerende har i spørgeskemaet fået mulighed for at kommentere på, hvordan de mener, at forventningsniveauet kan blive endnu bedre. Rækkefølgen på svarene er listet vilkårligt: Flere eksamener, der giver de studerende et indblik i deres niveau. Løbende opgaver gennem semesteret der afgør, om man er kvalificeret til at gå til eksamen. Frivillige opgaver gennem semesteret, der giver den studerende mulighed for at få et indblik i forventningsniveauet. Forventningsafstemning mellem studerende og forelæsere ved semesterstart. Er studiemiljøet blevet bedre siden 2011? I analysen er der løbende foretaget sammenligner med resultaterne fra SMV en fra 2011. Disse sammenligninger har vist, at studiemiljøet ikke er blevet forringet på AAU. I visse tilfælde er studiemiljøet umiddelbart blevet bedre. Nedenstående viser punktvis, hvilke elementer af studiemiljøet som er blevet forbedret siden 2011, og hvilke elementer som er uændret. Bemærk igen, at intet er blevet dårligere ifølge de studerende: Dette er forbedret: Studiefællesskabet Campusomgivelserne De fysiske rammers mulighed for at være stimulerende for læring De fysiske rammers mulighed for at udføre problembaseret projektarbejde Pausefaciliteterne De videnskabelige medarbejderes engagement Information om studiemæssige forhold Side 27 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Dette er uændret: Trivslen IT-faciliteterne Det administrative personale Forventningerne fra uddannelsen og medstuderende Sikkerhedsforholdene på AAU Laboratoriernes mulighed for at udføre eksperimentelt arbejde Sammenhænge Det er svært at fastslå, hvad der afføder hvad, men som det fremgår gennem rapporten er der eks. en sammenhæng mellem den anvendte tid og andre parametre. Studerende fra HUM og SAMF bruger væsentlig mindre tid om ugen i gennemsnit på deres uddannelse end SUND og særligt TEKNAT. Studerende på HUM og SAMF trives i mindre grad end SUND og TEKNAT (Diagram 4) og færre vurderer studiefællesskabet positivt blandt de studerende på HUM og SAMF end de studerende end SUND og TEKNAT (Diagram 5). Der kan anlægges en teori om, at det er TEKNAT og SUNDstuderendes gode fysiske rammer, der har indflydelse på arbejdstimer, trivsel, og studiefællesskab, da også rammerne for problembaseret projektarbejde, vurderes dårligst på HUM og SAMF og mere positivt på SUND og TEKNAT (Diagram 10). Samtidig er der de sidste to år lavet mange tiltag for at forbedre forholdende for SAMF- og HUM-studerendes fysiske rammer. Side 28 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Kortsigtede og langsigtede udfordringer for AAU Takket være de studerendes mange kommentarer indeholder analysen en masse forskellige forslag til forbedringer af studiemiljøet, men nedenstående punkter er de udfordringer, som på baggrund af analysen, og de studerendes udsagn synes vigtigst at fokusere på i det fremtidige arbejde for et bedre studiemiljø: De kortsigtede udfordringer: Flere borde og bænke udenfor: Studerende fra samtlige fakulteter ønsker flere borde og bænke uden for på campusserne. Dette vil styrke både det sociale liv, men også muligheden for at udføre problembaseret projektarbejde. Langsigtede udfordringer: Forbedring af muligheden for at udføre problembaseret arbejde. Et stort antal af de studerende er ikke tilfredse med de fysiske faciliteter i den forstand, at de begrænser deres mulighed for at studere. Der er et stort ønske om flere grupperum, hvilket vil kræve en udvidelse af universitetet, eller en anden indretning og brug af kvadratmetrene end det sker i dag. Problemet med manglen på grupperum er, at det påvirker de studerendes evne til at udføre gruppearbejde, hvilket også afspejler sig i deres holdning til, hvorvidt AAU s rammer giver mulighed for at udføre gruppearbejde. Bedre rammer for pauseaktiviteter: Mange studerende efterspørger flere hyggekroge, hvor man kan mødes på tværs af uddannelser og semestre. Det er endvidere nogle studerendes vurdering, at bedre pauseaktiviteter vil øge studiefællesskabet. Bedre markedsføring af aktivitetstilbud: Et stort flertal af de studerende oplever et godt studiefællesskab, men der er en efterspørgsel på at opnå bedre information om de mange aktivitetstilbud, AAU kan tilbyde eksempelvis idrætstilbud, forelæsninger, studieture etc. Side 29 af 29 Studiemiljøvurdering af Aalborg Universitet 2013

Bilag 4.1.2 Studiemiljøbarometer 2014 Direktionen og udvalget for kvalitetssikring Cc: Fakulteterne HR-afdelingen Fredrik Bajers Vej 7F 9220 Aalborg Ø Sagsbehandler: Jeanet Eugenia Klindoch Telefon: 9940 7433 Email: jkl@adm.aau.dk Dato: 24-02-2015 Sagsnr.: 2015-122-00086 Resultater fra Studiemiljøbarometeret 2014 Som afslutning på mål 1, målepunkt 2 i AAU s udviklingskontrakt 2012-2014, blev der i december 2014 udsendt fire spørgsmål, der er udvalgt som indikatorer for universitetets studiemiljøbarometer: Vurdér, hvor enig du er i følgende udsagn om forholdene på din uddannelse: 1. Jeg trives på min uddannelse 2. Den fysiske indretning er stimulerende for læring 3. Undervisningslokalerne understøtter deres formål 4. I rollen som undervisere er de videnskabelige medarbejdere engageret i de studerendes faglige udvikling Spørgsmålene blev vurderet på følgende skala: Meget enig, enig ; uenig, meget uenig samt mulighederne ved ikke og ikke relevant. I barometeret er ved ikke og Ikke relevant behandlet som missing og derfor taget ud af beregningerne. Målepunktet i udviklingskontrakten 2012-2014 er formuleret således: Aalborg Universitet vil måle tilfredsheden blandt de studerende på et studiemiljøbarometer i 2013 og 2014 og præstere en stigning på 1 procentpoint pr. år i perioden. Resultaterne af målingen i 2014 vil blive sammenholdt med målingen i henholdsvis 2011 og 2013 for at vurdere, om målet er nået. Ligeledes vil der være en nærmere gennemgang af målingen på fakultets- og skoleniveau samt på fire campusser: Aalborg C, Aalborg Ø, Esbjerg og København. 1

Svarprocenten I 2014 var gennemførselsprocenten 18 % og dermed lidt højere end de foregående år. Målingen bestod i 2011 og 2013 af flere spørgsmål. I 2014 modtog de studerende kun de fire udvalgte spørgsmål. Tabel 1 Svarprocent Ingen besvarelse 81,4 % (17639) Nogen svar 0,01 % (3) Gennemført 18,3 % (3962) I alt 100 % 21604 2014 2013 2011 83,9 % (13154) 2,7 % (419) 13,5 % (2111) 100 % (15684) 80,1 % (9449) 3,5 % (418) 16,4 % (1930) 100 % (11797) I studiemiljøkoordinatorens samarbejde med de studerende har de lave gennemførselsprocenter ofte været drøftet. De væsentligste faktorer er formentlig, at de studerende ikke bruger deres student-mail som daglig mail. Hovedparten af de studerende modtager vigtig information via moodle, og screener ind imellem deres student-mailbox, og læser primært mails sendt fra deres studiesekretær. Studielederne har sendt opfordringer til de studerende om at deltage i undersøgelsen. Udfordringen på centrale målinger er, at de studerende ofte kun deltager i undersøgelser, hvor de kan se, at det gavner egen studiehverdag. En central måling uanset, om den kommer fra rektor, Fælles Service eller ministeriet fanger ikke deres interesse. Der er forsøgt med en konkurrence i 2013, hvor de to studienævn, der fik de højeste gennemførselsprocenter modtog 5.000 kr. til forbedring af studiemiljøet. Det oplevede nogle studerende som useriøst og nægtede derfor at svare, og gennemførselsprocenten steg ikke yderligere af den grund. Tiltaget blev derfor ikke videreført i 2014. Der er foretaget en mindre analyse af gennemførselsprocenterne, for at undersøge om svarprocenten på 18% kan forventes at være repræsentativ for alle studerende. Der er sammenlignet gennemførselsprocenter opdelt på geografisk placering, fakultet, køn, skole og studienævn. I henhold til de geografiske områder Aalborg, København og Esbjerg ses en nogenlunde ens svarfordeling. I Aalborg er der dog en mindre forskel på city og campus i Aalborg Ø, hvor tilbøjeligheden til at svare er lidt større for de studerende, der befinder sig i city. Ses der på de forskellige fakulteter, fremgår det, at gennemførselsprocenterne varierer mellem 14 % og 23 %, hvoraf de på SAMF har den laveste svarprocent, mens TEKNAT har den højeste svarprocent. De to øvrige fakulteter befinder sig derimellem. Gennemførselsprocenterne er dermed nogenlunde ligeligt fordelt mellem fakulteterne på trods af den mindre forskel på SAMF og TEKNAT. Af fordelingen på skolerne fremgår det, at gennemførselsprocenterne er højest for Arkitektur & Design (25 %) samt Ingeniørvidenskab (24 %), mens de laveste findes på Skolen for Økonomi og Erhvervsstudier samt gruppen selvstændigt studienævn 1, som begge har gennemførselsprocenter på 11 %. I henhold til forskellige studienævn er der udsving på svarprocenten fra 3 % til 35 %, hvoraf de to laveste er henholdsvis studienævnet for HD (3 %) samt Revisorkandidater (5 %), mens de højeste er IT og Læring (34 %) samt Musikterapi (35 %). 1 Selvstændigt studienævn dækker: Adgangskursus, SAMF-basis, SAMF-tværfaglig og teknologiledelse 2