Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:



Relaterede dokumenter
over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Kvalitetsrapport 2013

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Kvalitetsrapport 2013

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Specialklasserne på Beder Skole

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

FOLKESKOLEREFORM 2014

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Skolebestyrelsens principper

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

Kvalitetsrapport 2011

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Den kommunale Kvalitetsrapport

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Principper for Højvangskolens virksomhed

Dok.nr Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2019/20 Gældende for pædagoger ansat på skoler i Varde Kommune

Lokal kvalitetsrapport

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Princip for Undervisningens organisering

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Orienteringsmøde om skolereformen

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Principper(Revideret efterår 2013)

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Brande, 2012 november

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Se hjemmesiden:

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Udviklings- og handleplan 2011 Hørsholm Skole

Skolebestyrelsesmøde Torsdag den 27. marts 2008 kl på Grethes kontor

Handleplan Engelsborgskolen

Transkript:

Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 11-12 Virksomhedsbeskrivelse Hovedrapport Appendiks Medtag virksomhedsbeskrivelse: - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag værdigrundlag: Ja Ja - Appendiks med organisatoriske enheder: - Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: - Appendiks med aftalegrundlag: Drift Hovedrapport Appendiks Medtag ansvarsområder: - Medtag obligatoriske ansvarsområder: - Medtag egne ansvarsområder: - Vis detaljerede beskrivelser af serviceydelser: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: - Medtag kommentarer: Medtag kort oversigt over servicemål: Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Vis beskrivelser af/for: - Ansvarsområder: - Serviceydelser: Med opfølgning på servicemål: - Vis forventninger: Medtag evaluering af ansvarsområder: - Vis beskrivelse af ansvarsområder: Udskriftsdato: 17. september 2012 10:32:53

Bestillingsparametre Udvikling Hovedrapport Medtag visioner: Medtag resultatmål: - Medtag udmøntede resultatmål: - Medtag egne resultatmål: - Medtag kort oversigt over resultatmål: - Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: - Vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: - Vis milepæle: Vis beskrivelser af/for: - Visioner: - Målsætninger: Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: 2008-2016 Medtag resultatmål, der ikke forfalder i perioden, men har milepæle der forfalder i perioden: Medtag opfølgning på resultatmål: - Vis forventninger: Medtag evaluering af visioner: - Vis beskrivelse af visioner: Appendiks - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - Appendiks med nøgletal for resultatmål: - Medtag kommentarer: Vurdering af samlet situation Hovedrapport Vis vurdering af samlet situation: Ja Udskriftsdato: 17. september 2012 10:32:53

1. januar 2011 Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012

Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 4. 4.1 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 7. 7.1 7.2 7.3 7.4 7.5 7.6 8. Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Pædagogiske processer og iværksatte handlinger 1. 2. 3. 4. 5. 6. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Indsatsområder SFO Skolebestyrelsens høringssvar Side 2 af 12

1. Beskrivelse af skolen 1.1 Struktur og fysiske rammer er en to/tresporet folkeskole fra 0-9. klasse. Skolen er bygget etapevis fra 1979 til den i 2004 blev færdigudbygget med et nyt indgangsparti og yderligere en hal sammen med en gymnastiksal med springfaciliteter. Skolen betragtes som lokalskole for kvarteret i Sydbyen i Ikast, men der er også indskrevet ca 20 procent af eleverne fra øvrige skoledistrikter. De trafikale forhold er gode med et veludbygget stisystem. Samtidig er skolen handicapvenlig, da den er bygget i ét plan. Skolen mangler undervisningsmiljøer til elever med særklige behov, og dette er under udvikling. Skolens udearealer er gode, men trænger stærkt til en renovering. 1.2 Åbningstider Skolens kontor har åbent på hverdage mellen 7.30-15.00 Der føres tilsyn med eleverne fra kl 7.50 og til deres skoledag slutter. I SFO en er der åbent fra kl 6.30-17.00 og fredag til kl 15.30 Skolen ringetider er følgende: Læsebånd: 8.00-8.20 1. modul: 8.20-9.40 Pause: 9.40-10.00 2. modul: 10.00-11.20 Spisning og pause: 11.20-11.50 5. lektion: 11.50-12.35 Pause: 12.35-12.45 6. lektion: 12.45-13.30 pause: 13.30-13.35 7. lektion: 13.35-14.20 1.3 Undervisningens organisering Skolen er opdelt i tre afdelinger, hvor lærerarbejdet er organiseret i årgangsteam. Der er kun normalklasser på skolen, og da der er en del klasser med store klassekvotienter, bruges der en del timer på holddannelse primært i dansk og matematik. Alle elever er inkluderet i fællesskabet i en klasse, og modtager specialundervisning og anden støtte som supplement til normalundervisningen. Skolens gennemsnitlige klassekvotient er på 22,3 elever/klasse. Tilknyttede nøgletal: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 3 af 12

2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolens bestyrelse består af 7 forældrevalgte medlemmer og 2 elevrepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 3 ledere. Bestyrelsen afholder møder en gang om måneden. Der er tilknyttet en kontaktperson til hver klasse, som deltager i klassens forældremøde. 2.2 Forældreråd Der vælges forældreråd i alle klasser og disse arbejder i henhold til skolebestyrelsens principper og anbefalinger. Herudover er der nedsat et forældreråd sammensat fra SFOéns 4 afdelinger. Der er et nært samarbejde mellem skolens bestyrelse og forældrerådet i SFOén. 2.3 Ledelsen Ledelsen på skolen består af: 1 skoleleder 1 viceskoleleder 1 SFO leder 1 administrativ medarbejder Ledelsen varetager opgaveløsningen i tæt samarbejde, men med uddelegering af de enkelte opgaver. 2.4 Pædagogisk råd Der afholdes årlige fælles Pæd. Råds møder mellem lærere og pædagoger, og herudover organiseres samarbejdet i afdelingsmøder for henholdsvis lærere og pædagoger. 2.5 Elevråd Der er valgt elevrådsrepræsentanter i klasserne fra 4-9 årgang, og disse sender repræsentanter til såvel skolens bestyrelse som til det fælles elevråd. Elevrådet mødes ca. en gang månedligt, og det organinserer skolens legepatruljer, hvor de ældre elever hjælper de små i pauserne. Side 4 af 12

3. Redegørelser 3.1 Gennemførte timer aflyser meget få af elevernes lektioner. På 0-5 årgang gives eleverne aldrig fri, mens det på 6-9. årgang forekommer undtagelsesvis. Skolen dækker korttidsfravær ved hjælp af skolens eget personale, og det lykkes herved at holde et højt niveau på undervisningen ved fravær af klassens egne lærere. Tilknyttede nøgletal: Gennemførte timer Andel gennemførte timer 3.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende har igennem en målrettet ansættelsesstrategi og igennem uddannelse sikret, at alle elever undervises af fagligt kvalificeret personale. Der er formentlig på sigt behov for yderligere personale med kompetencer på det specialiserede område. Tilknyttede nøgletal: Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.3 Midler til efteruddannelse Vi har i det forløbne år anvendt både flere timer (4,11 %) og flere økonomiske midler (13,59%) til efteruddannelse. Det skal ses i sammenhæng med kommunens inklusionsprojekt, hvor der har været øget fokus og behov for eferuddannelse. To af skolens medarbejdere har således gennemført grundmodulerne i diplomuddannelsen i specialpædagogik. Desuden har der udover den faglige kompetenceudvikling været brugt midler på uddannelse til specialpædagogik samt til IT området Tilknyttede nøgletal: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 5 af 12

4. Resultater 4.1 Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Ved starten af skoleåret blev der investeret i interaktive projektorer i alle undervisningslokaler, og denne indsats har givet et godt løft til IT i undervisningen. Det er derfor med stor forventning, at vi fremover får tildelt computere til alle elever, og vi ser meget frem til at anvende de muligheder, der ligger heri. Side 6 af 12

5. Pædagogiske processer og iværksatte handlinger Den pædagogiske praksis på er meget nært knyttet til kerneydelsen: undervisningen. Den tager udgangspunkt i fagenes mål og praktiseres af lærerne i samarbejde i team om de enkelte årgange. Årgangsteamet har ansvaret for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Teamet er ligeledes ansvarlig for de sociale mål og for elevernes alsidige personlige udvikling. Der evalueres løbende og elevernes udvikling drøftes i nært samarbejde med forældrene ud fra vedtagne principper og retningslinjer. vægter skole/hjem samarbejdet meget højt, og igennem dette er der tradition for stor vægt på den sociale kapital omkring klassserne. Der er i alle klasser aktive forældreråd, som varetager det sociale fællesskab. Herudover er der et nært samarbejde med hjemmet om det enkelte barn, og skolens resourcepersoner er involveret i processen, hvor det er relevant. Der er på mange traditioner, som vi vægter højt. Som eksempel afholdes der skolefest for skolens elever og forældre, hvor 6. klasserne som en del af musikundervisningen opfører en musical. I overbygningen kommer eleverne på lejrskole og på studietur til København. Der er også mange traditioner både i skolens hverdag og ved højtider. 5.1 1. Med hensyn til elever med særlige behov er der udviklet praksis for at enkeltintegrere eleverne i normalklasserne med brug af holddannelse og støtte. Fremover udvikles desuden læringsmiljøer til elever der har behov for specialundervisning i nogle fag. I indskolingen samarbejder lærere og pædagoger såvel om det enkelte barn som om undervisningen og klassen. Pædagogerne i undervisningen er en styrke for pædagogikken og elevernes udvikling. 5.2 2. har i det sidste år deltaget i den fælleskommunale arbejdsgruppe i Ikast By med henblik på at udvikle skolens overbygning. Dette arbejde videreføres i det kommende skoleår i en arbejdsgruppe med følgende kommisorium: Udvalgets opgave er med udgangspunkt i: Fælleskommunalt udviklingsarbejde efterår 2011 Elevernes bud på Drømmeskolen Dagsordenspunkt i BUU: Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen (Sags id.: 2011/00784) Tilbagemelding på projektet: Formaliseret samarbejde i Ikast By (sags id.: 2011/784) Nyeste viden og erfaringer om udvikling af overbygningsskoler s pædagogiske praksis og didaktik At undersøge, drøfte og udarbejde forslag til, hvorledes skolens overbygning kan udvikles organisatorisk, didaktisk og pædagogisk. 5.3 3. PALSprojektet er nu færdig implementeret,således at kernekompetencerne: beskrivelse af forventninger, indlæring af forventninger, brug af effektive og gode beskeder, ros/opmuntring/belønning, positiv involvering, tilsyn med eleverne, grænsesætning/forudsigelige konsekvenser, problemløsning, regulering af følelser og kortlægning/vurdering af adfærd nu er en integreret del af skolens hverdag og pædagogik. PALSprojektet er implementeret af Pædagogisk udvalg, men til det kommende år varetages opgaven af et inklusionsteam bestående af medlemmer fra alle skolens afdelinger og deres kommisorium er at fusionere PALS pædagogikken i arbejdet med at inkludere alle elever i fællesskabet. Vedrørende elever med særlige problemstillinger tilgodeses disse af skolens resourceteam hvor forældre, lærere og pædagoger sammen med fagpersonale fra PPR og AKT Obs-Støtte koordinerer indsatsen om det enkelte barn. Side 7 af 12

5.4 4. Læsning: Skolens læsevejledere har udarbejdet en læsepolitik og en læsehandleplan for alle skolens elever og årgange. Handleplanen danner grundlag for lærernes årsplan for læsning i alle fag. Der gennemføres såvel læsescreeninger som nationale test i læsning, og med udgangspunkt i disse deltager læsevejlederne i læsekonferencer i alle klasser. Forsøgsordningen med dagligt læsebånd videreføres fremover, således at alle elever starter dagen med 20 min læsning. 5.5 5. Entreprenørskab: I det forløbne år har årgangsteamet på 2. og 8. årgang deltaget i kursusforløb om Entreprenørskab. Med udgangspunkt heri har eleverne arbejdet med forskellige undervisningsforløb. 8. årgang har lavet et projekt om kunst i Ikast, og 2. årgang har lavet et socialt projekt for bh. klasserne. I det kommende år deltager tem 5 og team 8 i kursusforløb. 5.6 6. IT handleplan: Ved skoleårets start indkøbte vi interaktive projektorer i alle klasser, således at lærerne lettere kunne anvende deres computere. Dette har understøttet arbejdet med IT i undervisningen, og det er derfor med stor forventning, at vi har modtaget computere til alle vore elever. Vi forventer, at dette vil fremme brugen af IT, men det kræver yderligere uddannelse af personalet. 4 af vore lærere deltager i kommunale arbejdsgrupper om IT i fagene. Side 8 af 12

6. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 6.1 Styrker Det faglige niveau vurderes overordnet set som godt og tilfredsstillende.den faglige specialpædagogiske indsats koordineres som en fleksibel og målrettet indsats med god faglig bistand af tre nyuddannede læsevejledere. Herudover anvendes holddannelse og differientiering i stor udstrækning i den daglige undervisning. 6.2 Områder med behov for forbedringer Der skal fremover sættes fokus på nye og ændrede prøveformen til afgangsprøverne efter 9. årgang. 6.3 Vurdering af specialpædagogisk bistand Skolen har en lang tradition for at inkludere eleverne i normalklasserne og står således godt rustet til at honorere de nye krav i kommunens inklusionsprojekt. Der skal fremover arbejdes målrettet med at udvikle læringsmiljøer til elever, der har behov for specialundervisning noget af tiden. Samtidig stilles der øgede krav til at inkludere alle elever i fællesskabet både i et fagligt, et socialt og et fysisk perspektiv. 6.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Undervisningen varetages af et to sprogsteam som planlægger undervisningen fleksibelt ud fra elevernes behov. Gennem efteruddannelse har lærerne udviklet gode evalueringsværktøjer som grundlag for undervisningen af den enkelte elev. 6.5 Vurdering af kvalitetsindikatorer Eleverne placerer sig generelt over middel i de nationale test og til afgangsprøverne, også når niveauet vurderes ud fra socioøkonomiske faktorer. 6.6 Sammenfatning Overordnet set opfylder skolen alle kvalitetsindikatorer, som samlet set giver en skole med god læring og trivsel for eleverne. Side 9 af 12

7. SFO SFO' er opdelt i fire afdelinger og børn og voksne er som udgangspunkt tilknyttet en afdeling. Dette giver god mulighed for at udvikle vigitige og bæredygtige relationer i en overskuelig sammenhæng. Der er nært kendskab til børnegruppers og det enkelte barns trivsel og læring samt eventuelle behov for særlige tiltag. Året har været præget af ansættelse af ny SFO-leder i forlængelse af den tidligere leders overgang til efterløn. Der henvises i øvrigt til skolens hjemmeside. 7.1 Børnetal og fordeling på moduler Antal indskrevne børn i 2012 er et gennemsnit over 12 månder inkl. 48 førskolebørn i 3 måneder. Hyldgård SFO har i gennemsnit haft 330 børn indskrevet. Der er et tydeligt mønster i valg af moduler, hvor de yngste typisk har fuldt modul, og de ældste vælger mindre moduler begrundet i flere lektioner og fritidsinteresser. Tilknyttede nøgletal: SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 7.2 Normeringen i SFO Normeringen er alt i alt på 810 timer i gennemsnit ugentlig incl. timer til førskolebørnene 7.3 Personalesammensætning Når pædagogandelen er så forholdsvis høj, er det bl.a. fordi vi kun har en enkelt uuddannet ansat i SFO 2 og 3, og de gennemførte besparelser i 2011/12 er blevet effektueret ved naturlig afgang af pædagogmedhjælpere i SFO 1. 7.4 Efteruddannelse af personale i SFO Hyldgård SFO har anvendt 6% til efteruddannelse/opkvalificering. Når vi har anvendt så forholdsvis mange timer til efteruddannelse, skal det ses i sammenhæng med det store inklusionsprojekt. Her sender Hyldgård SFO 17 medarbejdere på 6 ugers dilpomuddannelse. Der har været behov for PALS udviklingsmøder og kurser for enkelte medarbejdere eller for hele personalegruppen. Implementering af PALS projektet har varet 4 år. Endvidere har flere været på mindre kurser. 7.5 Aftenklubber Juniorklubben Hyldgård har i 2011/12 åbent 1 aften om ugen i 3 timer. Sæsonen er ændret fra 9 til 8 måneder. Reduktionen skal ses i sammenhæng med halvering af budgettet for 2011/12. Prisen for medlemskab er den samme i 2011/12 som i 2010, men hvor de nu kun kan være der en aften om ugen. Der er fortsat god søgning til juniorklub. Juniorklubben Hyldgård har tilmelding og betaling for ½ sæson af gangen, efterår/forår. Vi ser en tendens til, at langt færre melder sig ind som medlemmer, og rigtig mange kommer i juniorklubben som gæst for en aften. Prisen er p.t. kun 20 kr for en aften. Side 10 af 12

Her i den ny sæsonstart har der været ca. 100 fremmødte pr. aften, men ind til videre er der kun 60 der har tegnet sig som medlemmer. 7.6 Indsatsområder SFO Ud fra SFO'ens Mål og indholdsbeskrivelsen for 2011-12, har der været særlig fokus på 3 områder. 1. Under Børnenes personlighedsudvikling og social kompetencer: Udvikle børnenes evne til at vise respekt, ansvar og omsorg. Jvf. udviklingsprojektet PALS 2. Under De æstetiske,sproglige og kropslige udtryksformer: Arbejde med forskellige udtryksformer. 3. Under Mødet med natur og kultur: Naturen omkring os. Der har været arbejdet med særlige tiltag på alle 3 områder. Der henvises til SFO'ens Evaluering af Mål og indhold 2010-11, som ligger på hjemmesiden. SFO' er netop igang med evaluering, der skal munde ud i præcisering af indsatsområder for 2012-13 Side 11 af 12

8. Skolebestyrelsens høringssvar Skolebestyrelsens høringssvar Igen i år, vil skolebestyrelsen udtrykke tilfredshed med skolens generelle drift, hvor der hver dag udføres undervisning med et engageret personale på alle årgange. Skolebestyrelsen glæder sig generelt over det gode faglige niveau på skolen og særligt de flotte læsescreeningsresultater, der er opnået, og som er et særligt fokusområde både kommunalt og nationalt. Skolen fortsætter PALS-projektet, og det er den generelle opfattelse blandt skolens personale, at undervisningsmiljøet er mere positivt, hvilket skolebestyrelsen naturligvis er begejstret for. Skolebestyrelsen er tilfreds med, at skolens udearealer bruges af mange af eleverne uden for skoletiden, og er i særdeleshed tilfreds med en næsten ubetydelig grad af hærværk, hvilket vi mener, bør krediteres det store arbejde, der udføres i skole/hjem samarbejdet. Skolens udearealer, herunder legepladser, trænger fortsat til renovering, og det er derfor med tilfredshed, at vi har noteret os, at disse projekter er medtaget i den fremtidige bevilling. har en rationel drift med en lav udgift pr. elev, og det er skolebestyrelsens håb, at forbliver som fuldt udbygget folkeskole med 0. til 9. klassetrin. Afslutningsvis skal det nævnes, at kommunens svære økonomiske situation, ikke har gjort det lettere at varetage skolebestyrelsesarbejdet. Vi har valgt at få det bedste ud af situationen, og vil i den sammenhæng gerne takke for det konstruktive samarbejde med alle personalegrupper på skolen. Der er en general stor opbakning til at forsøge at få tingene til at fungere. Side 12 af 12