Kvalitetsrapport 2014 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole og Dagtilbud
Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 201-2014 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side 4 Faglige udfordringer for alle vore børn Side 5 RENT LIV for børn og unge Side 6 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 7 Skoleåret 2014-2015 - Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Side 8 Skole - hjemsarbejdet Side 9 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 10 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordrninger Side 11 Den specialpædagogiske bistand Side 11 Dansk som andetsprog Side 12 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Side 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Side 14 E. Rammebetingelser Personale, elevtal, timetal Side 15 Nøgletal, uddannelse, sygefravær Side 16 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakter Side 17 Elevers valg efter 9. klasse Side 17 Læseprøver Side 18 Skolebestyrelsens kommentarer til Virksomhedsplanen Side 18 side 2
A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i en fusion mellem fire tidligere selvstændige folkeskoler i Lem, Lihme, Ramsing og Rødding, den udvidede SFO Fjordbo i Lihme og den udvidede SFO i Ramsing Troldebo, samt samdrift med børnehaven Birkely i Lem. Med virkning fra 1. august 2011 blev der truffet politisk beslutning om skolestrukturen i Vestsalling. Balling Skole og VSD blev slået sammen. Med virkning fra 1. august 2014 nedlægges undervisningsafdelingen i Lihme. I stedet oprettes en fælles vuggestue og børnehave, som fungerer i samdrift med resten af VSDorganisationen. VSD har én skolebestyrelsen og drives af én fælles leder samt otte afdelingsledere. I Vestsalling Skole og Dagtilbud ønsker vi fortsat at bevare de små enheder i de eksisterende lokalsamfund, kombineret med kvalitativ helhedsorienteret ledelse af distriktet som helhed. Vestsalling Skole og Dagtilbud vil i kraft af sin kvalitet og nærhedsprincip give børn og unge det bedst mulige fundament for personlig udvikling, socialisering og livslang læringslyst. Vestsalling Skole og Dagtilbud arbejder målrettet med inkluderende undervisning og intern medarbejderudvikling på det pædagogiske felt. Gennem intern og ekstern samarbejde vil vi udvikle de eksisterende velfungerende tilbud til børn og unge, som kan sikre en væsentlig del af rammerne for det gode og hele barneliv og for det lærings- og livslystne ungdomsliv. Vestsalling Skole og Dagtilbud vil: At der skabes en organisation med udgangspunkt i nuværende medarbejderkreds, hvor ansøgerfeltet er stort, når der skal besættes ledige stillinger. At der skabes en stærk tværfaglig funderet ledelse og en effektiv administration. At alle organisationens parter inddrages i relevante ejerskabsskabende processer. At der skabes en model, hvor rummelighed og faglighed er forenelige størrelser. At kvalitativ personlig udvikling, socialisering og faglig vækst forenes for organisationens målgruppe. Gennem VSDs historik og organisationens selvforståelse er et væsentligt kendetegn, at UDVIKLING SKABES GENNEM SAMARBEJDE. Skolens værdigrundlag Gennem et tæt samarbejde på tværs af lokalområdets dagtilbud, sfo og skole arbejder vi i VSD på at skabe et godt fundament for: - et sammenhængende børne- og ungeliv som fælles projekt i lokalområde 5. - at tilbyde børn og unge det bedste grundlag for at udvikle sig fagligt, personligt og socialt i et gensidigt fællesskab. - at alt samarbejde omkring det enkelte barn/den enkelte uge foregår i en fremadrettet og forpligtende dialog, der opleves positiv af alle parter. - at alle oplever sammenhæng, inspiration, fællesskab og samhørighed til gavn for det enkelte barn/den enkelte unge. side
B. Indsatsområder Skoleåret 201-2014 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Kvalitetskategorier Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Elevers faglige og sociale udvikling Status: Hvor vigtigt er det Gør vi det? for os? 4 4 4 4 4 4 4 Bemærkninger Elevers faglige og sociale udvikling Fysiske rammer 4 2 1 0 Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Hvor vigtigt er det Gør vi det? Fysiske rammer Organisatoriske rammer 1 Skolens lokaler gør det muligt at organisere undervisning 1 Skolen tilpasser timetal for elever med særlige behov. på forskellige måder. 2 Skolens udendørs rammer muliggør at bevægelse indgår 2 varieret i undervisningen. De indendørs rammer gør det muligt at variere brug af bevægelse i undervisningen. 4 Skolens udearealer muliggør ude-undervisning. 4 Skolen tilpasser faglige mål for elever med særlige behov. Skolen anvender holddeling som en naturlig del af dagligdagen. Bevægelse indgår i mange sammenhænge og på mange måder i skolens undervisning. Elevers faglige og sociale udvikling Personalets opkvalificering 1 På skolen følges den enkelte elevs faglige udvikling. 1 Skolens personale anvender varierede arbejdsformer og - metoder. 2 Test og øvrige evalueringer viser, at eleverne udvikler sig 2 fagligt. Skolen arbejder systematisk med at skabe succesoplevelser for den enkelte elev. 4 Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at eleverne 4 trives. Skolen har iværksat tiltag, der opkvalificerer personalet vedr. differentiering. Skolen arbejder systematisk med at understøtte den enkelte medarbejders udfordringer vedrørende differentiering. Skolen har fulgt op på indsatsen omkring udvikling af feedbackkultur. side 4
Fælleskommunale indsatsområder Faglige udfordringer for alle vore børn Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? I forlængelse af folkeskolereformens målsætning om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan, arbejdes der målrette med skabe forudsætningerne for faglige udfordringer for alle. Det betyder, at det faglige udbytte skal forøges. Det vægtes således, at både de dygtigste løftes, og at eleverne med faglige udfordringer hjælpes videre. Det faglige niveau løftes på flere måder. Der tages afsæt i et læringssyn, hvor læring og udvikling er en relationel proces. Derfor vægtes samarbejdet mellem børn og voksne. Hvilke handlinger er der foretaget? Med baggrund i et mål om at løfte alle elever fagligt fokuseres på følgende: - Etablering af fagnetværk, der danner grobund for vidensdeling og sparring på tværs. - Uddannelse af faglige vejledere, der skal understøtte kollegaers faglige udvikling - Et fokus på forældresamarbejdet, hvor der med baggrund til en politik for skole-hjem samarbejde fokuseres på tydelige forventninger til hinanden. Indikatorer på at målene er nået - Læringsmotivation i dagligdagen - Forbedrede læse- og prøveresultater - Deltagende forældre - En undervisning der er præget af variede aktiviteter - Flere faglige vejledere - Gode resultater i undervisningsmiljøvurderingen Vurdering Indikatorerne drøftes løbende i lederteamet i forhold til målsætningern side 5
Fælleskommunale indsatsområder RENT LIV for børn og unge Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Med baggrund i en vision om livsudfoldelse, livsglæde og livsduelighed som værdier for arbejdet med børn og unge skal Rent liv være en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Der arbejdes således målrettet med maden, fjorden, energi og livet i Skive Kommune gennem den almindelige undervisning og gennem anderledes uger. Målsætningen er, at Rent liv ikke har et eventpræg, men bliver en naturlig, daglig del af hverdagen og indgår som en naturlig del. Hvilke handlinger er der foretaget? Med baggrund i kursusforløbet for alle lærere i 201 omkring Rent liv vurderes det, at alle lærere og børnehaveklasseledere har fået et afsæt og en grundforståelse af Rent liv. Der fastholdes en koordinator omkring rent liv. Temaet drøftes i mødefora i løbet af året for derigennem at skabe inspiration til nye læringsformer. Erfaringer fra gode undervisningsforløb indeholdende RENT LIV deles via skolekom Indikatorer på at målene er nået Vi vil vurdere, at målsætningerne er nået, hvis: - Eleverne giver udtryk for kendskab til og bevidsthed om RENT LIVs fire temaer: energien, fjorden, maden og livet. - At arbejdet med RENT LIV for børn og unge har sat tydelig spor - materialt og/eller immaterielt - At der er skabt nye samarbejdsrelationer Vurdering Indikatorerne drøftes løbende i lederteamet i forhold til målsætningern side 6
Skolens selvvalgte indsatsområde Sundhedspolitik For at styrke mulighederne for sundhed, bevægelse og motion har VSD følgende prioriteringer: - Der arbejdes med skolesport i alle afdelinger. - Der arrangeres idrætsarrangementer på tværs af alle afdelinger, hvori alle elever deltager. - Overbygningen arbejder målrettet med alkoholkultur. - Naturen inddrages som en naturlig del af undervisningen. - I flere af afdelingerne afsluttes hver uge med "ugens sveder" - 45 minutters puls-træning. Generelt prioriteres idrætsundervisningen side 7
Skoleåret 2014-2015 - Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Mål Med afsæt i formålsparagraffen for folkeskolen og børnepolitikken for Skive Kommune vægtes, at elevernes dannes til et liv i fællesskab. Det er således en del af VSDs grundforståelse at udvikling og dannelse sker gennem samarbejde - med mange forskellige aktører. Fællesskabet mellem eleverne i forhold til klassen, afdelingen og hele VSD vægtes. Derfor skal eleverne møde, arbejde sammen og udvikle sig sammen. Elevernes skal udvikles alsidigt og derfor vægtes ud over de fokusering på faglige resultater, at eleverne udvikles kulturelt, socialt og mentalt. Handleplan På baggrund af målsætningen fastholdes det, at eleverne - deltager i sociale arrangementer med klassen - deltager i sociale arrangementer med afdelinger - i tre årlige VSD-uger samarbejder og kommunikerer med elever i andre afdelinger - får teateroplevelser - får musikoplevelser Skolen har en faciliterende rolle i forhold til fællesskabsskabende aktiviteter - både mellem elever og mellem forældre. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Vi vil fokusere på, at - der vises glæde ved kulturelle arrangementer. - eleverne knytter bånd på tværs af klasser og afdelinger - eleverne trives. side 8
Fælleskommunale indsatsområder Skole - hjemsamarbejdet Mål Det er indenfor skolen og sfo'ens rammer formålet at skabe så god, åben og konstruktiv dialog mellem hjemmet og skolen som muligt - for derigennem at varetage barnets tarv og skabe de bedst mulige forudsætninger for dets udvikling. Samarbejdet skal bygge på gensidig tillid og åbenhed. Barnets udvikling er en fælles opgave for det pædagogiske personale og forældrene. Handleplan Årligt afholdes: - mindst to skole-hjem samtaler. - mindst et forældremøde i hver klasse. - sociale arrangementer på afdelingerne. - orienteringsmøder om overgange og nye tiltag. Det pædagogiske personale drøfter jævnligt et konstruktivt forældresamarbejde. Skoleintra er en væsenligt kommunikationsplatform. Derfor italesættes og forventes, at forældre orienterer sig jævnligt. Der skal arbejdes konstruktivt med en kommunikationsstrategi for VSD, således at skolens hjemmeside fornys og der kommunikeres ofte i andre medier. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Med ovenstående handleplan er vi opmærksom på følgende succeskriterier: - Synlig forældredeltagelse i skolen og i børnenes arbejde. - En meget høj forældredeltagelse på skoleintra. - Høje forældredeltagelse ved forældremøder og sociale arrangementer. - At VSD er synlig i varierede former for medier. side 9
Skolens selvvalgte indsatsområde Mål Handleplan Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Eventuelle ekstra indsatsområder beskrevet i bilag til Virksomhedsplan side 10
C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordringer Beskrivelse I forlængelse af folkeskolereformens målsætning om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan, arbejdes der målrette med skabe forudsætningerne for faglige udfordringer for alle. Det betyder, at det faglige udbytte skal forøges. Det vægtes således, at både de dygtigste løftes, og at eleverne med faglige udfordringer hjælpes videre. Det faglige niveau løftes på flere måder. Der tages afsæt i et læringssyn, hvor læring og udvikling er en relationel proces. Derfor vægtes samarbejdet mellem børn og voksne. I forlængelse af læseundersøgelserne arbejdes med afsæt handleplan for sprog og læsning i samarbejde med læsevejlederne med, hvordan den enkelte lærer kan understøtte elevernes læring og evt. hvilke specialpædagogiske tiltag, som der skal tages. Med baggrund i den nye bekendtgørelse for PLC arbejdes der i 2014-15 med hvordan det pædagogiske læringscenter kan understøtte og udvikle den enkelte lærers praksis. Vurdering og fremadrettet perspektiv Dermed tilstræbes det, at der skabes fora, hvor den enkelte lærer kan udvikle sine faglige undervisningskvalifikationer og didaktiske kompetencer. Til dette har ledelsen, PLC, fagnetværk og kollegiale fællesskaber en stor rolle. Den specialpædagogiske bistand Beskrivelse af skolens arbejde Skolen er opdelt i fire grundskoleafdelinger og én udskolingsafdeling. Alle afdelinger har tilknyttet en læseog specialvejleder samt en AKT-vejleder. På sigt er det målet at afdelingerne også har én matematikvejleder tilknyttet. Vejlederne indgår i et netværk på tværs af afdelingerne for støtte og udvikle hinandens arbejde. Som et centralt element i VSD har vi et Råderum, hvor den enkelte lærer kan få sparring i forhold til elever, der er udfordrende på forskellig måde. I næste skoleår fokuseres i højere grad på en sammenhæng med dagtilbudet, således at der arbejdes på sammen hammel omkring udfordringer. På de enkelte afdelinger vurderer den enkelte afdelingsleder, hvordan der ressourcemæssigt kan støttes op om elever med udfordringer. Afsættet for dette er stafetlogmøder, hvori ledelsen deltager. Vurdering og fremadrettet perspektiv Det er målsætningen, at specialpædagogiske kompetencer og viden bredes ud til så mange ansatte som muligt for derigennem at løfte så mange elever som muligt. side 11
Dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde Skolen har et begrænset antal elever med dansk som andetsprog. Vi prioriterer, at elever med dansk som andetsprog indgår i sociale sammenhænge, således at de inspireres og udfordres på deres sprog. Derudover indgår vores specialpædagogiske tænkning. I forhold til de få elever med dansk som andetsprog tages individuelle hensyn og laves individuelle løsninger. Vurdering og fremadrettet perspektiv Tiltagene drøftes løbende i ledelsen. side 12
D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Løbende evaluering 4 4 Elevrådsarbejde Rammesætning 4 4 Klassen 4 4 Den enkelte elev 4 4 Evt. bemærkninger Kvalitetsrapport 2010 4 2 1 0 Den enkelte elev Løbende evaluering 4 2 1 0 Elevrådsarbejde Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Modellen fra Kvalitetsraporten 2010 omfatter ikke Balling Skole, da skolen først blev en del af VSD i august 2011 Klassen Hvor vigtig er det for os? Rammesætning Gør vi det? Løbende evaluering Klassen 1 Alle elevers faglige niveau dokumenteres ved hjælp af 1 bagudrettede standardiserede tests (summative test) 2 Alle elevers faglige niveau dokumenteres og synliggøres i 2 elevplanen Det faglige niveau dokumenteres både ved bagudrettede og udviklingsfokuserede evalueringer (summative og formative test) 4 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem 4 lærere og elever (og forældre) i en fremadrettet indsats Elevrådsarbejde 1 Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for 1 elevrådets arbejde og funktion 2 Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på 2 beslutninger om de fysiske rammer både ude og inde I de enkelte klasser bliver eleverne hørt i forhold til valg af faglige emner Klassen bliver inddraget til evaluering og valg af nye emner og arbejdsformer. Klassen bliver regelmæssigt inddraget i valg af emner, arbejdsformer og klassens sociale udvikling Klasseteamene arbejder systematisk med at inddrage eleverne i evaluering, planlægning af faglige og sociale udvikling Den enkelte elev Den enkelte elev bliver inddraget omkring egen udvikling Den enkelte elev oplever indflydelse på egen udvikling og egne læringssituationer Elevrådet udtrykker, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af dele af undervisningen 4 Elevrådet bliver systematisk inddraget i planlægning og 4 udvikling af undervisningen, skolens dagligdag og de fysiske rammer Rammesætning 1 2 Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring Elevplanen er et væsentligt redskab i kommunikation og samarbejde med elever og forældre Den enkelte elev får respons fra lærere og andre elever til egen videreudvikling Den enkelte elev arbejder systematisk i samarbejde med lærerne og andre med egen udvikling og læringsstrategier 4 Elevplanen bliver systematisk drøftet i team omkring den enkelte elev som udgangspunkt for elev- og forældresamarbejdet side 1
Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev 4 4 Klasseforældreråd 4 4 Skolebestyrelser 4 4 Kommunikation 4 4 Planer for udvikling Kvalitetsrapport 2011 4 2 1 0 Forældrene til den enkelte elev 4 2 1 Hvor vigtig er det Gør vi det? Kommunikation 0 Klasseforældreråd Modellen fra Kvalitetsraporten 2011 omfatter ikke Balling Skole, da skolen først blev en del af VSD i august 2011 Skolebestyrelser Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Skolebestyrelser 1 Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem 1 skole og hjem. Klasseforældreråd Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til enkelte emner. 2 Der er på skolen udformet principper for samarbejdet 2 mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. 4 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem 4 forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev 1 På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske 1 informationer. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling. 2 Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. 2 Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. 4 Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for 4 kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side 14
E. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleleder 1,00 Viceinspektør Afdelingsledere,00 Souscheflærere SFO-leder,00 USFO-leder 1,00 Administrativt personale 1,86 Lærere 9,77 4 Heraf lærere i normalklasser Heraf lærere i specialklasser Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere 5,00 5 Pædagoger 7,19 9 Pædagogmedhjælpere 6,79 Undervisningsassistenter,00 Teknisk serviceleder,00 Servicemedarbejdere 9,85 Andet ex. Flexmedarbejdere Elevtal 0. klasse 1. klasse 2. klasse. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Elever i alt Specialklasser Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 201 SFO bh.kl. -. kl. SFO procent af antal mulige børn Timetal 201/2014 Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet Antal elever Antal spor 6 5 67 5 69 5 54 5 6 5 58 4 66 5 78 6 65 646 4 20 2 214 85% 1.. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt 900 900 900 1.090 1.110 1.110 1.015 1.080 1.065 1.20 1.470 1.470 450 450 480 560 570 60 515 540 540 790 840 870 40 450 510 690 780 705 25 90 60 70 75 90 70 75 90 85 90 90 2.150 2.205 2.40 2.290 2.475 2.400 2.520 2.790 2.790 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? Evt. forklaring 99 % side 15
Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Elevernes fravær Skoleåret 201/2014 Dage pr. elev 15,0 49.00 1.690.000 126.000 7,4 Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 201/2014 Dage pr. elev Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 201/2014 Dage pr. elev Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 8,9 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² 20.005 169.000 Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 201/2014 Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd. 1.869 471.000 287 49.000 Sygefravær 201 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Evt. forklaring,6%,0%,7% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Matematikvejl. Skolebib. Specialvejl. AKT-vejleder Antal pt. 7 4 4 4 Praktik-vejl. side 16
F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2014 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Antal elever på særlige prøvevilkår 7,0 5,7 6, 8,0 7,2 6,8 7,9 7,8 Karakter Geografi Biologi - skriftlig Engelsk skriftlig Tysk - skriftlig Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Udtræksfag Karakter 6,6 8,0 7,2 Matematik 6, 7,0 Antal elever på særlige prøvevilkår Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 10. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 2012/201 68% 11% 21% 0% 201/2014 55% 8% 7% 0% Landsgns. 48% 8% 40% 4% 2012/201 201/2014 Landsgns. 201/2014 10. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet side 17
Læseprøver Grøn Gul Rød 0. kl. - Alle bogstaver 1. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 A+B C Ø Tilfredsstillende På vej Særlig indsats 87% 6% 2% 72% 15% 1% 76% 7% 17% 74% 20% 6% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 0% Grøn Gul Rød 20% 10% 0% 0. kl. - Alle bogstaver 1. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Ingen. Afleveringsfrist 15. juni 2014 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: side 18