Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017

Relaterede dokumenter
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017

Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning

Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Praktisk vejledning til skoler

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal,

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Praktisk vejledning til skoler

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint

Mere undervisning i dansk og matematik

Undervisning i fagene

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Elever i grundskolen, 2015/16

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.

Praktisk vejledning til skoler

Elevfravær i folkeskolen 2018/2019

Praktisk vejledning til skoler

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Tidligere fremmedsprog

Baggrunden for spørgeskemaet er, at KL ønsker at styrke sin viden omkring. kommunernes udmøntningen af ressourcer i budget 2017 og kommunernes

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Praktisk vejledning til skoler

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Praktisk vejledning til skoler

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elevfravær 2017/18. Resume

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. 1 - Kompetencedækning i folkeskolen Hører til journalnummer: A Udskrevet den

8. april 2014 Sags nr.: L.391. Vedrørende spørgsmål til Undervisningsministeriet og KL fra specialskoleledere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Budgettemamøde. Nøgletal bord Dagtilbud og skoler

Princip for undervisningens organisering:

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

EKSTERN BENCHMARK AF SAMMENLIGNINSKOMMUNER PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET DYBDEGÅENDE BENCHMARK

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Hjørring Kommune. Notat Børne- og Undervisningsforvaltningen. Kend din kommune

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Analyse af årsager til høje udgifter til specialundervisning

Lov om ændring af lov om folkeskolen

INTERN BENCHMARKING AF DISTRIKTSSKOLER I HILLERØD KOMMUNE DYBDEGÅENDE BENCHMARK

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

NOTAT. 31. maj Udviklingen af folkeskolens serviceniveau

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Folkeskolereform Økonomi

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/ /2015

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

Til samtlige kommuner Departementet

De nationale test foråret National præstationsprofil

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

Til folkeskoler, kommuner og amter

Datavarehuset - et redskab til udvikling

Gennemsnitlige afgangskarakterer

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret

Brug af 16b på Kildedamsskolen

Understøttende undervisning

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune

Økonomien i folkeskolereformen.

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016.

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

Skolereform på Herstedvester Skole

Figur Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

NOTAT: Kortlægning af timer, der ikke er gennemført som planlagt, i kommunens skoler

Folkeskolereform. Sektorudvalg.

Synoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

Fakta om frie skoler

Spørgsmål og svar om den nye skole

Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august Stevns Dagskole. Supplerende notat på baggrund af BUL s beslutning

Praktisk vejledning til skoler

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

Transkript:

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Opgørelsen viser, at undervisningens samlede varighed for især udskolingen er en smule lavere end det fastsatte timetal. Dog overholdes det årlige minimumstimetal for den fagopdelte undervisning gennemsnitligt på alle trin. Andelen af skoler på specialundervisningsområdet, der overholder minimumstimetallet for den fagopdelte undervisning fordelt på trin, varierer mellem 86,4 % og 94,1 % og er generelt højest for indskolingen. Endelig er der sket en markant stigning i antallet af skoler med specialundervisning, der har godkendelse til at forkorte skoledagen for specialr.

Gennemsnitligt timetal Side 2 af 5 Undervisningens samlede varighed I folkeskoleloven er det bestemt, hvor lang tid eleverne skal være i skole i løbet af et skoleår. Elever i indskolingen og på mellemtrinet skal mindst have hhv. 1200 timer og 1320 timer i løbet af et skoleår. I 7.-9. skal eleverne have 1400 timer i løbet af et skoleår. I figur 1 ses det, at den gennemsnitlige årlige undervisningslængde er en smule mindre end minimumstimetallene for udskolingen. Dog er der tale om små afvigelser på 15 timer årligt for udskolingen. I indskolingen stemmer den gennemsnitlige samlede længde af undervisningen overens med minimumstallet (inden for en margin på 12 timer). Figur 1 Gennemsnitlig samlet varighed af undervisningen pr. trin (specialundervisning), 1450 1400 1350 1300 1250 1200 1150 1100 1.208,8 1.208,4 1.212,7 1. 2. 3. 1.324,6 1.323,5 1.322,0 4. 5. 6. 1.391,4 1.384,5 1.388,8 7. 8. 9. Gennemsnitlig undervisningslængde årligt Skoler, der har tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden (folkeskolelovens 16 b), indgår ikke. Overholdelse af minimumstallet for den fagdelte undervisning I figur 2 er de samlede fagopdelte undervisningstimer på landsplan opgjort pr. trin. Tallene viser, at der for alle trin planlægges med flere undervisningstimer end minimumstimetallet.

Andel skoler Gennemsnitligt timetal Side 3 af 5 Figur 2 Gennemsnitligt planlagt timetal for den samlede fagopdelte undervisning (specialundervisning), 1000 900 800 774,1 784,0 807,1 917,1 941,1 940,1 974,2 971,4 950,7 700 600 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Gennemsnitligt planlagt timetal for den fagdelte undervisning Note: Der indgår dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, specialskoler og folkeskoler. Andel skoler, der overholder minimumstimetallene for den samlede fagopdelte undervisning Selv om der på landsplan i gennemsnit planlægges med flere timer end minimumstimetallene tilsiger, er der dog fortsat skoler, som ligger under de lovfastsatte minimumstal for den samlede fagopdelte undervisning. Figur 3 viser andelen af skoler pr. trin, der planlægger i overensstemmelse med minimumstimetallet for den fagopdelte undervisning. Denne andel er højest for indskolingen, hvor tallene ligger omkring 92-94 procent. Andelen er lavest for 8. trin, hvor omkring 86,4 procent af skolerne planlægger at tilbyde undervisning, som er i overensstemmelse minimumstimetallet. Figur 3 Andel skoler der planlægger i overensstemmelse med reglerne om minimumstimetal for den samlede fagopdelte undervisning (specialundervisning), 96% 94% 92% 90% 88% 86% 84% 82% 94,1% 1. 92,8% 2. 91,6% 3. 90,6% 4. 88,2% 5. 89,1% 89,2% 6. 7. 86,4% 8. 89,5% 9.

Side 4 af 5 Andel skoler, der har angivet godkendelse til at forkorte skoleårets længde Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser antallet af henholdsvis specialskoler, inderne skoler på anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud samt antallet af specialr på folkeskoler, der på landsplan på et eller flere trin har angivet godkendelse til at forkorte skoledagens længde. Antallet er steget for både specialskoler og for specialr på folkeskoler. Især antallet af specialr på folkeskoler, der har 16b godkendelse er steget markant det seneste år. I 2015 var der 63 folkeskoler (svarende til 5,2 procent af skolerne), der havde angivet, at de havde godkendelse til at forkorte skoledagen for specialr. I 2016 er dette tal steget til 173 skoler (svarende til 14,5 procent af skolerne). Samme udvikling kan også ses i specialskolerne og dagbehandlingstilbuddene. I 2015 var der 53 specialskoler og dagbehandlingstilbud, der havde angivet, at de havde godkendelse til at forkorte skoledagen for specialr. I 2016 var det steget til 60 skoler. Figur 4 Antal specialskoler og dagbehandlingstilbud samt specialr på folkeskoler, der har angivet godkendelse til at forkorte skoledagens længde 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 33 59 63 53 2014/2015 2015/2016 Skoleår 60 173 Specialskoler og dagbeh.tilbud Specialr på folkeskoler

Side 5 af 5 Værd at vide I notatet indgår kun specialundervisning i folkeskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Der er anvendt en afrunding på 1 time til opgørelsen af skoleårets længde samt den fagopdelte undervisning. Det vil sige, at har en skole eksempelvis registreret 1199,5 timer i årligt timetal for 1., så betragtes dette som at skolen overholder reglerne om minimumstimetallene. De gennemsnitlige timetal er vægtet i forhold til antallet af elever på de enkelte skoler og trin. Det betyder, at store skoler vægter højere end små skoler. De trin, hvor skolen har angivet godkendelse til at forkorte skoleugens længde ( 16b), indgår ikke i beregningen af den gennemsnitlige samlede varighed af skoleåret. Definitioner vedrørende timetal Der er fastsat et minimumstimetal for fagene dansk, matematik og historie. let er det antal timer, som kommunerne som minimum skal tilbyde hver i de tre fag. Vejledende timetal Årligt minimumstimetal Undervisningstidens samlede varighed Vejledende timetal er det antal af timer, som ministeriet anbefaler i de øvrige fag på de enkelte trin. Det årlige minimumstimetal udgør den samlede sum af fagopdelt undervisning for hvert trin. Dette timetal omfatter alt, hvad der indgår i skoledagen; undervisning i fagene, understøttende undervisning og pauser. For elever i indskolingen og på mellemtrinet er der tale om et minimumstimetal, mens tallet er fast for elever i udskolingen. For mere info angående timetal for fagene i folkeskolen: http://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/timetal Vil du vide mere? Du kan finde de enkelte skolers og kommuners tal i ministeriets datavarehus: https://www.uddannelsesstatistik.dk/