Søndervangskolens mellemtrinafdeling accepterer IKKE, at mobning finder sted. Vi vil derfor arbejde aktivt for, at alle trives.
Elevernes psykiske undervisningsmiljø Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø: 1, Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. (vores fremhævelse). Søndervangskolens vision: Søndervangskolen er en skole, hvor alle er i konstant læring og udvikling. Søndervangskolen har et sprudlende og kreativt læringsmiljø med høj grad af faglighed. VI KAN VI VIL VI TØR VI GØR Søndervangskolen arbejder ud fra et inkluderende princip, hvorfor evt. problemer primært søges løst efter nærhedsprincippet dvs. i elevens eksisterende nærmiljø og efter princippet mindste indgreb. I arbejdet lægges vægt på at finde løsninger frem for at fokusere på problemer 1. Det forudsættes, at arbejdet foregår i tæt samarbejde mellem lærere, forældre og når det skønnes nødvendigt - ledelse. 1 Artikel i Folkeskolen nr. 6, 2005. Børn kan lære at opføre sig ordentligt om finsk psykiater Ben Furman og hans metode beskrevet i bogen: Børn kan. Jeg-kan metoden til kreativ løsning af børns problemer.hans Reitzels Forlag. 2
Hvis en elev vedvarende saboterer det gode undervisningsmiljø kan medarbejderne benytte flg. handlemuligheder (Listen kan opfattes som prioriteret). 1. Samtaler/aftaler med den pågældende elev. 2. Elev beskriver selv overtrædelse til underskrift hjemme. 3. Samtaler/aftaler med den pågældende elevs forældre løbende gensidig kontakt. 4. Fokusering på løsninger ikke problemer. 5. I timen: Eleven tilbydes en time out (hos øvrig teamlærer, i en anden klasse (efter aftale med pågældende lærer)- evt. på gangen, indtil eleven magter at indgå i undervisningen igen. I frikvarterer: Eleven kan henvises til Pusterummet 2 ), indtil han/hun kan magte at følge klassens/skolens samværsregler. 6. Rådgivning kan søges i Akut Rådgivning, koordinationsgruppen, distriktsteamet eller ved klassekonferencer alt efter problemets art. 7. Klassemøder afholdes regelmæssigt Inddragelse af kammerater/klasse i løsninger/fælles ansvarsfølelse/mobilisering af det tavse flertal. 8. AKT-lærer kan inddrages. 9. I særlig grelle tilfælde inddrages afdelingslederen. 10. Ved gentagne overtrædelser kan forældre kontaktes med henblik på at hente eleven hjem for resten af dagen. 11. Eleven kan i særlig grelle tilfælde bortvises fra skolen i op til en uge. 12. Eleven kan overflyttes til anden klasse på skolen. 13. Eleven kan overflyttes til en anden skole. Jf. i øvrigt Guiden for specialcentret på Søndervangskolen, der grundigt beskriver strukturen, procedurer m.m. 2 Pusterummet er et sted, hvor eleven kan opholde sig i frikvarterer, så man undgår konstante konflikter med de øvrige elever. (Eleven henvises efter aftale med forældrene, klasselæreren, afdelingslederen og lærerne i Pusterummet ).I Pusterummet er der tilknyttet lærere, der igangsætter aktiviteter, der træner elevens sociale kompetencer, så han/hun kan magte at sluses ud igen. 3
Mobningsfri afdeling: Søndervangskolens mellemtrinsafdeling erklærede afdelingen for mobningsfri i skoleåret 04/05. Alle elever skriver fortsat under på den trivselserklæring, som kan ses på forsiden af denne skrivelse. Det blev (og bliver stadig) fulgt op af en hel del aktiviteter i løbet af skoleåret, hvor trivslen var i fokus. Bl.a. udarbejdede elevrådet trivselsregler for afdelingen: Man skal gi plads til alle, så de kan udvikle sig bedst muligt 1. Man skal tale pænt til hinanden 2. Man skal lytte, når andre taler 3. Man skal respektere, at vi er forskellige 4. Man må ikke slå, mobbe eller drille 4
Definition på mobning Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs overfor den eller dem, der plager ham eller hende. (Dan Olweus 3 ) Myter: Mobberen er i virkeligheden ængstelig og usikker Mobbeofret er tyk, rødhåret og har briller Mobning er en konflikt, som børnene selv skal lære at løse Det går nok over af sig selv Det bliver bare værre, hvis man blander sig Sådan er børn jo og det er der ikke noget at gøre ved Lad som ingenting, så går det over Hun er nok selv ude om det Mobning er et overgreb, hvor der er én eller flere, der har magten og én eller flere, der nærmest er ude af stand til at forsvare sig. Derfor nytter det ikke at bruge almindelig konfliktløsning. Magtbalancen er for ulige. 4 Eleverne kan altså IKKE selv løse mobning, derfor skal vi voksne hjælpe dem! 3 Olweus, Dan: Mobning i skolen. Hvad vi ved, og hvad vi kan gøre Hans Reitzels Forlag 2000 4 Højby, Helle: Ikke mere mobning. Værktøjer for lærere og pædagoger. Kroghs Forlag 2002 5
Tegn på evt. mistrivsel Her følger en liste over mulige advarselssignaler, som fortæller, at der kan være noget galt, som vi voksne må reagere på. Eleven vil ikke i skole generelt eller på bestemte tidspunkter Eleven er bange for at gå til og fra skole plager om at blive kørt eller vælger selv ulogisk genvej Eleven kommer hjem med ødelagte bøger, ting og tøj Eleven får blå mærker, skader og skrammer Eleven tager ikke jævnaldrende kammerater med hjem Eleven har ingen god ven i fritiden Eleven har urolig nattesøvn med mareridt og gråd Eleven mister interessen for skolen og laver dårlige præstationer Eleven virker uglad, trist, deprimeret og viser skiftende humør Eleven har uforklarlige sygdomme Afgørende faktorer for at standse mobning: 1. Engagerede lærere og pædagoger. 2. Forældre, der tager medansvar (Jf. forældrefolder udsendt i forbindelse med mobningsfri afdeling -projektet). 3. Mobilisering af det tavse flertal blandt eleverne. Rådgivning kan indhentes hos: For medarbejdere: Akut rådgivning og ledelsen, Distriktsteamet samt ved klassekonferencer. (Se guiden for specialcentret). For forældre: Forældrerådgivning - mandage i ulige uger kl. 14:00-15:00 i sundhedsplejen. 6
Handleberedskab Hvis de voksne omkring barnet får en mistanke om, at det mistrives, SKAL man igangsætte aktiviteter, der kan afhjælpe problemet. Tal med eleven Tal med kammerater/klassen Tal med elevens forældre Tal med evt. andre elevers forældre Hold regelmæssige klassemøder Lav sociale spilleregler sammen med klassen Hold fokus på, at spillereglerne overholdes Fokuser på løsninger frem for problemer Hvis en mere indgribende indsats er nødvendig, inddrages AKT og evt. afdelingslederen for det videre forløb. Ved mistanke Ved mistanke om egentlig om egentlig mobning SKAL mobning flg. Sættes handleplan flg. handleplan sættes i værk. i værk. (jf. Helle (jf. Helle Højby s Højby s metode) metode) B. Orienterings- og undersøgelsesfasen (mandag-onsdag) - Orientering til ledelse, forældre, børn - Samtaler med børnene 1. Fælles orientering i klassen 2. Interview med de enkelte børn (efter bestemt rækkefølge ud fra samtaleskema) 3. Samtalerne analyseres: Der udarbejdes sociogram over børnenes valg af kammerater. Interviewene afdækker: 1) om der er tale om mobning, (gentagne gange, over lang tid, ulige magtforhold) 2) hvordan, der bliver mobbet og 3) hvem der er mobber, offer, medløbere og det tavse flertal 7
C. Omvæltningsfasen (torsdag) 1. Individuel samtale med ofret 2. Kort møde med mobberen 3. Kort møde med medløberne 4. Det første klassemøde: Et stærkt lærerstyret møde et arbejdsmøde med faste pladser og klare regler. 1) Her bliver det slået fast, at det er slut med mobningen. 2) Der gennemgås, hvad der er kommet ud af samtalerne. Her bliver der sat ord på det, der er foregået. 3) Det nævnes tydeligt og klart hvem, der har mobbet, hvad vedkommende har gjort, og hvor svært det har været for dem, det gik ud over. 4) Det nævnes ligeledes, at mange (som regel stort set alle på nær mobberen) har syntes, det var synd for ofret, men ikke turde sige fra. 5) Til sidst opfordres børnene til på mødet at bede mobberen om at stoppe med de handlinger, der har generet dem. Giv konkrete eksempler. Det er ikke at sladre, men at hjælpe mobberen til at se, hvad det er for nogle handlinger, der skal stoppe. Mobberen skal med andre ord hjælpes til at blive en god kammerat. 5. Gruppearbejde i nøje sammensatte grupper omkring temaet: Hvad er en god kammerat Elevernes udsagn hænges op i klassen. 6. Slut med en leg/noget rart til at løse op for den alvorlige stemning 7. Samme eftermiddag/aften: Samtale med offerets forældre Samtale med mobberens forældre Samtale med medløberens forældre 8. Det andet klassemøde (fredag) (regler for klassemøde repeteres). D. Opfølgningsfasen Klassemøder fortsættes regelmæssigt resten af klassens skolegang (fremover i starten af ugen). Husk klassemøder skal både handle om de positive ændringer, der sker (giv også her konkrete eksempler), og om evt. konflikter, som børnene gerne vil have de voksnes hjælp til at løse. Evt. opfølgende samtaler med: - forhenværende offer - forhenværende mobber - forhenværende medløber(e) Samtaler med deres forældre (helst lige inden det samlede forældremøde) Afholdelse af et samlet forældremøde (ca. 3-4 uger efter omvæltningsfasen). 8