Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Faxe Kommune rammerne for stillingen...

Relaterede dokumenter
Direktør til Faxe Kommune

1. Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Faxe Forsyning Faxe Forsynings bestyrelse...

Indhold. To visionære skoleledere Odsherred Kommune. To skoleledere til henholdsvis Vig Skole og Højby Skole

Skoleleder til Østskolen i Faxe Kommune

Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Faxe Kommune rammerne for stillingen...

Kommunaldirektør til Ishøj Kommune

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Børne- og ungedirektør til Hvidovre Kommune

Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Faxe Kommune rammerne for stillingen...

Dagtilbudschef til Guldborgsund Kommune

Faglig intro til ØKudvalgets

DIREKTØR FOR TEKNIK & MILJØ

Indhold. Økonomichef til Holbæk Kommune. Økonomichef Holbæk Kommune. Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af

1. Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Erhvervshus Sydjylland Direktørens ansvar og opgaver...

Ringsted Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skoleleder til Dagmarskolen, Ringsted Kommune

Afdelingsleder for virksomhedsområdet i Holbæk Kommune. Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår...

GULDBORGSUND KOMMUNE CENTERCHEF FOR TEKNIK & MILJØ JOB- OG PERSONPROFIL

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Direktør til velfærdsområdet i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune

Indhold. Chef for Borger og Arbejdsmarked i Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af

Job- og personprofil, leder til Alle kan Bidrage

Hjørring Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer Kommunaldirektør til Hjørring Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit:

Arbejdsmarkedschef og Jobcenterchef til Gribskov Kommune

Job- og personprofil, leder til Alle kan Bidrage

Familiechef til Guldborgsund Kommune

Chef for Strategi og Personale i Guldborgsund Kommune

Københavns Sprogcenter

Centerchef til Center for Bydesign, Københavns Kommune

2 ledere til Koncernområdet; Vækst og Bæredygtighed i Holbæk Kommune. Ledere for; Driftsbestillerenheden og til; Byg, Vej og Trafik. Vilkårene...

Job- og kompetenceprofil for. Chefstilling i Direktionens Stab. Marts 2019

JOB- OG PERSONPROFIL for direktør til Stevns Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit

Direktør. Job- og kravprofil

Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Baggrund og bagage Ansættelsen...

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

Indhold. Direktør til Holbæk Kommune. Direktør Holbæk Kommune. Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af

Chef for Familie, Social & Beskæftigelse Jobprofil 12. november 2018

Chef for HR, Økonomi & IT Jobprofil 12. november 2018

Finans- og økonomidirektør (CFO) til Siorarsiorfik - Nuuk City Development A/S

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skoleleder til Gribskolen i Gribskov Kommune. En udviklingsstærk leder og pædagogisk ildsjæl

Indhold. Direktør Assens Kommune. Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af Direktør til Assens Kommune. 1. Direktør til Assens Kommune...

Stabschef for Strategi og Politik i Nordfyns Kommune

STILLINGS- OG PERSONPROFIL. Servicedirektør. med ansvar for Skole, Børn og Familie, Sundhed og Forebyggelse, Psykiatri og Handicap samt Ældre

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget

Centerchef, Borger og Branding, Guldborgsund Kommune

Afdelingsleder i Natur og Vandløb i Tønder Kommune

Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé:

Direktør for Plan, Teknik og Beskæftigelse i Gribskov Kommune

Fagchef for det offentlige område samt fagchef for de private områder i HK Nordjylland

Morsø Kommune Vicekommunaldirektør

Chef til det politiske sekretariat (Sekretariatet) i Region Hovedstaden

Vilkår Overordnet om stillingen Ansættelsesvilkår Billund Kommune Byrådssekretariatet Forventninger...

Chef for Koncern IT. Herning Kommune. Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår... 3

Direktør for Børn & Skole i. Aabenraa Kommune

Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Herning Kommune rammerne for stillingen...

Økonomichef til Børne- og Uddannelsesforvaltningen i Kolding Kommune

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Chef for Borger og Branding i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune

Chef for Misbrug & Socialpsykiatri til Kalundborg Kommune

Indhold. Økonomi- og Lønchef Assens Kommune. Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af. 1. Økonomi- og Lønchef til Assens Kommune...

Centerchef for udvikling og ejendomme i Gribskov Kommune

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Skolechef til Frederikssund Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Miljø og Teknik Ballerup Kommune

For derigennem at skabe synergi og sammenhængskraft på tværs af de strategiske indsatser i Center for Sundhed og Omsorg?

Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Slagelse Kommune

Myndighedsleder af voksenrådgivningen. Job- og personprofil

Ringsted Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skolecenterchef til Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit:

Job- og personprofil Skoleleder Hadsten Skole Favrskov Kommune

Vil du være med på vores lederhold? Vi dyrker ledelse som holdsport

CENTERCHEF TEKNIK OG MILJØ GREVE KOMMUNE. København december Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Chef til Omsorg og Sundhed i Odsherred Kommune

Genopslag Faxe Kommune Job- og personprofil for kommunaldirektør

Genopslag. Odense Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Administrerende direktør for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for Leder af Faxe-Mentorerne

Rekruttering af afdelingsleder for Administration og Udvikling, Center for Ejendomme, Veje og Administration. Teknik og Miljø, Herning Kommune

Chef for Digitalisering & Analyse i Danmarks 6. største kommune Vejle.

Jeg ser dig, jeg hører dig, jeg vil dig & jeg ved du kan. derfor forstår jeg dig

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Direktør til Ishøj Kommune

Århus Social- og Sundhedsskole. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Vicedirektør til Århus Social- og Sundhedsskole

Job og personprofil for kommunaldirektøren i Herning Kommune

Har du styr på den kommunale økonomi, er du ansvars- og kvalitetsbevidst, og respekterer du faglighed?

Vil du være med på vores lederhold? Vi dyrker ledelse som holdsport

Faxe Kommune Job- og personprofil for kommunaldirektør

Job og personprofil: Centerchef Pleje og Omsorg

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Chef for Socialområdet i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune

Uddannelsesdirektør til. Slagelse Kommune

Økonomichef i Tønder Kommune

ODSHERRED KOMMUNE, CENTERCHEF FOR BØRN, UNGE OG FAMILIER

I forbindelse med afskeden af en direktør har direktionens arbejde været varetaget af den resterende direktion. (1 direktør og Kommunaldirektøren).

Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af

Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering til stillingen som Kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune

Organisation & Ledelse 2012

Leder af Kommunal Drift i Vækst og Bæredygtighed, Holbæk Kommune. Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen... 2

DIREKTØR FOR FÆLLESFORVALTNINGEN JOB- OG PERSONPROFIL

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling

Direktør til Frederikssund Kommune (Opvækst, Uddannelse, Kultur)

Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Herning Kommune rammerne for stillingen...

Faglig koordinator Voksenrådgivningen. Job- og personprofil

Job- og personprofil, leder til Alle kan Bidrage

Transkript:

Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af Direktør til Faxe Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Indhold Vilkårene... 2 1. Indledning og baggrund for stillingen... 2 2. Ansættelsesvilkår... 3 3. Faxe Kommune rammerne for stillingen... 3 Forventningerne... 6 4. Direktørens ansvar og opgaver på kortere sigt:... 6 5. Direktørens baggrund og bagage... 7 Ansættelsen... 9 6. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen... 9 7. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne... 9 10. Tidsplan for ansættelsen... 10 11. Efter ansættelsen... 11 www.lundgaard-konsulenterne.dk

Vilkårene Direktør, der kan gribe momentum 1. Indledning og baggrund for stillingen Fra midten af metropolen til midten af Faxe Kommune på 38 minutter. Det er en realitet, der er rigtig tæt på, nu da den nye København-Køge-Ringsted-jernbane er godt undervejs. I forvejen er Faxe Kommune begunstiget af, at E47 går lige igennem kommunen, kun 65 kilometer fra Danmarks suverænt største samling arbejdspladser i hovedstadsområdet. Faxe Kommune bliver på denne måde en endnu mere oplagt mulighed for de mange familier, der arbejder i København, men som ikke vil give køb på det hele liv, herunder en dejlig bolig, der kan betales. Det stiller krav til den kommunale organisation om at gribe momentum. At sikre, at de potentielle tilflyttere, der kigger ud af byen, retter blikket naturligt mod Faxe Kommune. Det har ikke kun noget at gøre med et varieret udbud af boligformer, men også om velfærdsløsninger, der fungerer. Ikke kun nu, men også i fremtiden. Du får som direktør lov til at være med til at gribe dette momentum med det, du har. Vi stiller nemlig ikke krav om, at du har en erfaringsballast på et særskilt område. Vi vurderer på de erfaringer, du har gjort dig, og direktionen tilrettelægger først herefter den faglige ansvarsfordeling. Det er ret unikt. Når det er sagt, gås der ikke på kompromis med din ledelseskapacitet. Du skal være dygtig på en måde, hvor det er let at dokumentere, at du har gjort en forskel som topchef. Du har en god økonomiforståelse. Ikke nødvendigvis på den helt store klinge, men på et niveau, så du som direktør er med til at sikre, at der fortsat er styr på økonomien i en kommune, der havde nogle hårde år efter kommunalreformen. Du skal kunne være med til at skabe en spændende politisk platform for et nyt byråd, der vil med, når de nye tanker skal tænkes. Udgangspunktet for den opgave er fantastisk. Arven fra det afgående byråd er kortlagt, og den fortæller om et godt politisk klima, om respekt mellem politikerne, men også mellem politikere og administration. Endelig skal du også kunne arbejde have fingrene på tasterne, når det spidser til. Man kommer ingen vegne med fine fornemmelser i Faxe Kommune. Nyd til gengæld handlekraften og beslutningshastigheden i en organisation, du nu kan blive en fundamental del af. side 2

2. Ansættelsesvilkår Ansættelse sker på kontraktvilkår. Den samlede aflønning inklusive kontrakttillæg forventes at ligge på 1.040.000 kr. + pension. 3. Faxe Kommune rammerne for stillingen Faxe Kommune har et indbyggertal på lidt over 36.000. Rådhuset ligger i kommunens største by, Haslev. Storslået natur, 65 kilometer til København og E47, der går midt igennem kommunen, gør det til en åbenlyst attraktiv bosætningskommune, hvilket en stor daglig udpendling også vidner om. Med den nye København-Køge-Ringsted-jernbane godt undervejs bliver der inden for en kort årrække 38 minutter fra Haslev til Københavns Hovedbanegård. Det giver demografisk bund under de udviklingstiltag, der understøtter livet i de samfund, der tilsammen er Faxe Kommune. Et af de nyeste islæt er den økologiske landsby Karise Permatopia, der i disse dage skyder op i naturskønne omgivelser i gåafstand fra Karise station. Alt sammen med til at give liv og optimisme i en kommune, der efter kommunalreformen har kæmpet sig ud af de økonomiske udfordringer og nu vil udnytte det momentum, der er skabt. Den politiske organisation Den politiske organisation består i indeværende byrådsperiode af Byrådet, Økonomiudvalget og seks fagudvalg: Beskæftigelsesudvalget Uddannelsesudvalget Børne- og Familieudvalget Teknik- og Miljøudvalget Social- og Sundhedsudvalget Erhvervs- og Kulturudvalget Der er udarbejdet og godkendt - en revideret politisk struktur for den kommende byrådsperiode. Udvalgene vil herefter - udover Byrådet og Økonomiudvalget - være: Kultur- og Planudvalget Socialudvalget Børne- og Læringsudvalget Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Senior- og Sundhedsudvalget side 3

Direktørerne er ansvarlige for udvalgsbetjeningen, men centercheferne har en aktiv servicerende rolle, deltager i formandsmøder og står for dagsordenpunkterne. Der er, som nævnt indledningsvist, et fint og respektfuldt samarbejde mellem det politiske og det administrative niveau. Man behøver ikke at være nervøs, når man træder ind i samarbejdet, men det er klart, at man skal have den grundlæggende respekt for arbejds- og ansvarsdelingen. Det er oplagt, at der vil være en vigtig og spændende opgave i at få startet de nye politiske udvalg godt op efter 1.1.2018. Ikke nødvendigvis ud fra en plejer-betragtning, men gerne med idéer til, hvordan debatten kan faciliteres på nye måder. Vi er som politikere modne til at blive hevet op i strategisk niveau (citat økonomiudvalgsmedlem). Som et godt afsæt for dette arbejde har det afgående byråd gennemført en proces i samarbejde med H. C. Vestergaard, kaldet Arven fra Byrådet, hvor de opsamlede gode erfaringer videregives til nye byråd. Administrativ organisation: Den administrative organisation er i 2017 blevet samlet på to adresser i Haslev. Byens gamle, flotte seminarium er blevet totalrenoveret og indeholder nu en del af administrationen, ligesom der er indrettet en flot, ny byrådssal i de historiske rammer. Faxe Kommunes administrative organisationsmodel er en koncernmodel med centerstruktur, som indeholder en direktion (tre medlemmer), syv centre og et sekretariat. Modellen søger at sikre, at vægten i ledelse og koordineringer flyttes mod på den ene side direktionen (strategi) og på den anden side centrene (faglig drift og udvikling heraf). Modellen understøtter således målsætningen om, at direktionens fokus primært rettes mod det strategiske og tværgående styrings- og udviklingsarbejde for kommunen samt den politiske sparring. I praksis bliver det selvfølgelig aldrig helt så skarpt opdelt. I en kommune som Faxe er direktørerne også en del af sagsmøllen og skal have evnen til at have fingrene på tasterne og skabe sig overblik i de sager, der betyder noget politisk. Den administrative organisering ligger i sagens natur inden for rammerne af Faxe Kommune som en politisk ledet organisation. Det er politikernes ansvar at være politikformulerende og politikkontrollerende som centrale aktører i forhold til organisationen som helhed. side 4

Der er i udgangspunktet tilknyttet en referencedirektør til alle centre/sekretariater. Referencedirektørerne afholder 1-1-møder med de respektive centerchefer. Som vi nævner indledningsvist, vil den nye direktion sammen vurdere, hvordan referencerne fordeles, når vi kender den nye direktørs spidskompetencer, interesser og erfaringer. Direktion samt centerchefer mødes hver 2. uge i Chefforum. Her drøftes overordnede ledelsesspørgsmål med henblik på at udøve ledelse på tværs med fokus på sammenhænge og fælles retning. Chefforum er rådgivende over for direktionen, og skal på den ene side bidrage til direktionens grundlag for at agere strategisk på tværs af organisationen, og på den anden side sikre centrenes indflydelse på de overordnede beslutninger. side 5

Der afholdes lederforummøder minimum to gange årligt for kommunens direktører, chefer og ledere. Formålet med lederforum er at styrke sammenhængskraften på tværs af ledelsesniveauet i organisationen, blandt andet ved at sikre viden og udvikling på tværs. De tværgående temaer er emner, der udfordrer og stimulerer ledelse, eksempelvis attraktive arbejdspladser, sygefravær, ledelsesudvikling, budgetproces mv. Læs mere om Faxe Kommunes organisations- og ledelsesgrundlag her: http://www.faxekommune.dk/sites/default/files/faxe_kommune_- _organisation_og_ledelse_2017.pdf DET NY FAXE er en kulturel forvandlingsproces der er igangsat med fokus på innovation og samskabelse. I den korte udgave, handler 'Det ny Faxe' om at jagte de løsninger der virker. Og da de forskellige centre i kommunen har forskellige funktioner, forskellige målgrupper, forskellige målsætninger, forskellige kompetencer blandt medarbejderne, findes der heller ikke én anvisning til at folde innovation & samskabelse ud. Der findes mange. Forventningerne 4. Direktørens ansvar og opgaver på kortere sigt: Ansvar: Direktionens primære opgave er at varetage den samlede ledelse af organisationen. Det indebærer at sikre helheder og sammenhænge på tværs af centrene, at sikre bæredygtighed i den samlede kommunale økonomi, at videreformidle de politiske visioner og mål samt at udstikke de strategiske pejlemærker for den fortsatte udvikling af kommunen. Hver direktør refererer til kommunaldirektøren, men direktørerne varetager samtidig et tværgående ansvar og tværgående opgaver og er forpligtede til at varetage den strategiske ledelse og koordination af de kommunale opgaver og indsatser i fællesskab. Direktionen er således forpligtet til at sikre en høj grad af indbyrdes videndeling og tæt kommunikation. Direktørerne er den primære indgang til administrationen for politikerne, samt de primære sparringspartnere og kontaktpersoner for udvalgsformændene. Direktørerne er til stede ved møder i de udvalg, de betjener, og vil bidrage med oplysninger og politisk sparring vedrørende strategiske og overordnede spørgsmål samt procesmæssige forhold. Direktionen varetager tværgående koordinering af de politiske dagsordner i dialog med side 6

borgmesteren og udvalgsformændene og foretager vurdering af behovet for politiske sager med strategisk og tværgående indhold. Direktørerne har hver især et antal centre tilknyttet og varetager den umiddelbare personaleledelse af centercheferne for de pågældende centre. Referencedirektøren til det enkelte center kan skifte over tid. Direktørerne skal i forhold til centrene bidrage med viden, input og konstruktive forstyrrelser samt sikre, at medarbejdernes og ledernes fagligheder og spidskompetencer sætter dagsordenen og bliver toneangivende i blandt andet innovation og effektivisering. Direktørerne skal endvidere sikre tværgående sammenhæng gennem involvering og engagement i den samlede ledelsesorganisation. Direktionen foretager desuden den tværgående prioritering af ressourcetildeling til strategiske udviklingsindsatser og projekter på tværs af centrene i centerstrukturen. I samarbejdet med chefer, ledere og medarbejdere forventes det, at man finder den gode balance mellem råderum til deres arbejde og nysgerrighed og deres ledelsesrum og udvikling. Direktørens større opgaver på kort sigt: Find den rigtige rolle i en sammentømret direktion. Man skal som den nye byde sig til, tage ansvar, men også tage imod hjælp af sine direktionskolleger Etablere gode samarbejdsrelationer med de nye politiske udvalg og tage ansvar for en god opstart for de politiske udvalg efter kommunalvalget Tage ejerskab og ansvar for det Ny Faxe. 5. Direktørens baggrund og bagage Der er god, tung ledelseserfaring på CV et. Længden på ens CV vil dog ikke være det afgørende i vurderingen af ansøgerne. Det er de udviste resultater og vurderingen af potentialet, der vil være det centrale. Der er som nævnt ikke lagt op til, at man kommer med en særlig faglig viden. Modsat er det en fordel, hvis man har ageret ledelsesmæssigt i en del af driften dér, hvor vi måles direkte, når vi møder borgerne. Evnen til at skabe udvikling er et must i en kommune, der netop har brug for at fange det momentum op, der skabes, når Faxe Kommune transformeres til også at blive en af Københavns smukkeste forstæder. side 7

Faxe Kommune har styr på økonomien. Det har man blandt andet, fordi der har været et skarpt fokus herpå fra direktionen i den seneste årrække. Det er noget, den kommende direktør skal forvente at blive målt og vejet på. Det behøver absolut ikke være på økonomichefniveau, men der skal være gedigen talflair. Det er en stor fordel at have erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation og ideelt set i en kommune. Vi er helt åbne over for ansøgere, der er på vej mod noget større, og bidrager gerne til den karriereudvikling. Modsat er det ikke det, der er forventningen, og den primære ambition skal under alle omstændigheder rette sig mod udviklingen i Faxe Kommune, hvor man skal kunne se sig selv i mindst fire år. Der er et langt, sejt træk i dette. Der er ikke krav om en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, men det vil være en fordel at være i besiddelse af en akademisk ballast, enten i form af grunduddannelse eller videreuddannelse. I en kommune af Faxes størrelse er alle en arbejdende del af butikken. Det betyder, at der ikke sidder 24 AC ere på spring, når en direktør får en spændende tanke, eller når der skal pudses på en vigtig detalje i en sagsfremstilling, der driller. Det vil tiltale nogen og afskrække andre men det er en del af præmissen i en organisation, der er nødt til at tænke over, hvordan ressourcerne bruges rigtigt. Person-/lederprofil Ingen ansøgere kan det hele men ansættelsesudvalget vil derudover kigge efter: En teamplayer, der af hjertet tager medansvar for kommunens samlede virke. Én, der er personligt robust lader sig ikke slå ud af vanskeligheder og kritik. Er god til at håndtere konflikter og kan træde i karakter. Tør tage ansvar. Analytisk format. Humor hvor selvironi gerne må være en del af repertoiret. En udadvendt person, der kan opbygge og vedligeholde relationer på tværs i kommunen. Autoritet og pondus uden at have behov for magtdistance. Det skal gerne falde én naturligt at behandle alle mennesker ordentligt. Stærke kommunikative kompetencer. Tilgængelighed. At kunne være der som leder og sparringspartner, når der er brug for det. side 8

Ansættelsen 6. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til: Direktør Jakob Lundgaard, Lundgaard Konsulenterne, Tlf. 4033 2414 eller 7542 4233 eller Kommunaldirektør Thomas Eriksen, Faxe Kommune, Tlf. 2115 4347 Under de to samtalerunder, der indgår i ansættelsesproceduren, vil der som udgangspunkt ikke være anledning for ansøgerne til at stille spørgsmål. De ansøgere, der går videre til sidste samtalerunde, afholder derfor et møde (i udgangspunktet den 23.november) med kommunaldirektør Thomas Eriksen for at få mulighed for at danne sig et personligt indtryk af arbejdspladsen og få svar på eventuelle spørgsmål inden sidste runde. 7. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne Ansættelsesudvalget udvælger ansøgere til 1. samtalerunde og gennemfører herefter 1. og 2. samtalerunde. Ansættelsesudvalget vurderer ansøgerne ud fra de faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer, der er beskrevet her i jobprofilen. Ansættelsesudvalget har ansættelseskompetencen. Ansættelsesudvalget består af: Borgmester Knud Erik Hansen Medlemmerne af Økonomiudvalget Thomas Eriksen, kommunaldirektør Kirsten Jacobsen, direktør 2 repræsentanter fra centercheferne 2 repræsentanter fra Hoved-MED Ansættelsesudvalget har efter sidste samtalerunde følgende grundlag for vurderingen af de sidste ca. tre ansøgere: Den skriftlige ansøgning. Det personlige indtryk fra 1. samtalerunde. side 9

Et skriftligt resumé af en dialogtest hos en anden af Lundgaard Konsulenterne. Resuméet udarbejdes på baggrund af en dybtgående, struktureret samtale om ansøgerens faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer (resuméet sendes også til ansøgeren, der får lejlighed til at kommentere det ved 2. samtalerunde). Et skriftligt resumé af ca. fire referencer, som konsulenten indhenter telefonisk fra ansøgerens leder, kolleger og medarbejdere. Referencerne indhentes umiddelbart før anden samtalerunde og kun efter aftale med ansøgeren (referencerne er fortrolige og forelægges ikke ansøgeren). Det personlige indtryk fra 2. samtalerunde. Du kan læse mere om bl.a. dialogtesten og Lundgaard Konsulenternes etik i ansættelsessager på www.lundgaard-konsulenterne.dk 10. Tidsplan for ansættelsen I Lundgaard Konsulenternes sekretariat er det Mette Andersen, der er tovholder på ansættelsen. Mette Andersen kan træffes på tlf. 7542 4233 eller mail: mka@lundgaardkonsulenterne.dk. Ansøgning sendes via det elektroniske stillingsmodul på Lundgaard Konsulenternes hjemmeside senest 14. november kl. 8.30. Lundgaard Konsulenternes sekretariat sender kvittering for modtagelsen af ansøgningen til den mailadresse, der angives i forbindelse med ansøgningen. Det forudsættes, at denne mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation mellem ansøger og sekretariat i resten af ansættelsesprocessen. Den 16. november træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme eftermiddag. 1. samtalerunde afvikles med op til seks ansøgere den 20. november i tidsrummet kl. 8.00-16.00. Dialogtesten for de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, afvikles den 21. november i Ringsted. Testen tager ca. 2 timer. Kommunaldirektør Thomas Eriksen afholder samtaler med de ansøgere der går videre til anden runde den 23.november. 2. samtalerunde afvikles med op til tre ansøgere den 30. november kl. 08.00-13.00. side 10

Byrådet behandler ansættelsesudvalgets indstilling til ny direktør på møde den 14. december. Den nye direktør forventes, at tiltræde kort inde i det nye år formodentligt omkring 1. februar. 11. Efter ansættelsen For den ansøger, der udvælges til stillingen, tilbyder konsulenten en opfølgende samtale straks efter, at beslutningen om ansættelse er truffet. I samtalen vil der bl.a. blive lejlighed til sparring om, hvordan den nye direktør kommer godt i gang med jobbet. 3-4 måneder efter den nye direktørs tiltræden vender konsulenten tilbage og holder opfølgende samtaler med direktøren og kommunaldirektøren for at evaluere, hvordan samspillet er kommet fra start. September 2017 Jakob Lundgaard Konsulent på ansættelsessagen side 11