5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer



Relaterede dokumenter
5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

2. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Læsepolitik for Christianshavns skole

3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

Læsepolitik Skolen på Duevej

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Evaluering af Turbodansk

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder hos tosprogede elever

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

Årsplan for dansk i 6.klasse

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Årsplan for dansk i 4.klasse

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau

Læsehandlingsplan. Formål

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læsebånd Friskolen Østerlund

VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læsehandleplan 2011 / 2012

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Periode Emne Beskrivelse Mål

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Handleplan for læsning

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Sølystskolens læsehandleplan

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Fag, fællesskab og frisk luft

Fra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( kl)

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden.

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

It i Fælles mål Dansk

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole Analyse & fortolkning (mundtligt)

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Transkript:

1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning, nærlæsning, punktlæsning Stort og varieret udbud af læsestof til elevernes selvstændige læsning. Læsevaner og læseinteresser drøftes løbende med eleverne. overblik og tekstindsigt og læsekultur Hele året Samlet læsekursus for hele klassen et par gange i løbet af året Dansklæreren, samt dansklæreren i samarbejde med faglærerne Dansklæreren med inddragelse af hjemmet. Dansklæreren i samarbejde med bibliotekaren Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Skaarup, Vibeke: Tid til læseforståelse B Anmarkrud Øistein og Vigdis Refsahl: Gode læsestrategier på mellemtrinnet Fredheim Gerd: At læse for at lære Fælles læsning af sprogligt udviklende tekster, kortere tekster og større værker Der fokuseres på læseforståelse via arbejdet med fx læseformål, læsemåder og genrekendskab. Teksterne bearbejdes skriftligt, gennem samtaler, via illustrationer og fortællinger Udvikle og ordforråd Hele året Dansklæreren

Fælleslæsning af skønlitterære tekster. Nyere og ældre danske og udenlandske fiktionstekster. Dansk litteraturs kanon Faglig læsning, herunder at læse sig til faglig viden Læsning af elektroniske tekster Der arbejdes med genrekarakteristiske træk. Der undervises i litteraturforståelse og begyndende analytisk forståelse. Arbejdet foregår som fælles samtale i klassen, individuelt arbejde, arbejde parvis eller i mindre grupper. Der fokuseres på elevernes bevidsthed om udbyttet af egen læsning Systematisk anvendelse af hensigtsmæssige læsestrategier. Der arbejdes med førlæseaktiviteter, underlæseaktiviteter og efterlæseaktiviteter, punklæsnig, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning, læsning af billeder, grafer, kurver, hjemmesider m.m. Læse skærmtekster og søge i store mængder data samt kendskab til det litterære sprog og dets begrebsverden, samt øge elevernes udbytte af undervisningen i alle skolens fag færdigheder i og fortrolighed med mediernes muligheder og begrænsninger herunder kildekritik 2 I planlagte perioder Dansklæreren Moos, Ingelise: Fra en anden klode, læs litteratur i 5. 6. klasse Skyggebjerg, Anna Kariskov: Trappen der gik ovenpå, læs et forfatterskab i 5. 6. klasse Bødker Cecil: Hungerbarnet Haller, Bent: Hønse pigen Kvist, Hanne: Drengen med sølvhjelmen Kanon i folkeskolen, bind 1 mellemtrinnet, Alinea Kanon i dansk bind 5, Gyldendal I planlagte perioder Dansklæreren. Faglærernetektiven Arnbak, Elisabeth: Læsede- 3 Dansklæreren i fællesskab Jespersen, Lone Skafte og med klassens Anne Risum Kamp: Faglig faglærere læsning i fagene, teamhåndbog I forbindelse med faglige forløb hvor det naturligt integreres Dansklæreren. Faglærerne. Dansklæreren i fællesskab med klassens faglærere

Læse højt Læse norske og svenske tekster Eleverne forbereder og gennemfører oplæsning for andre. Lærerens oplæsning Arbejde med forståelse og sproglige iagttagelser kendskab til sproglige ligheder og forskelle på de tre nabosprog I planlagte perioder Dansklæreren I planlagte perioder Dansklæreren Nordlys nordisk. Norske og svenske tekster, mellemtrinnet 3 Læse- og læseforståelsesstrategier Ved tilrettelæggelse af læseundervisningen bør der som en fast aktivitet og uanset fag og teksttype arbejdes ud fra en tredelt struktur i forbindelse med læsningen: Før læsning, under læsning og efter læsning med det mål at sikre elevernes læseforståelse. At kunne læse en tekst med forståelse, kræver bl.a. viden om verden (forforståelse), viden om genrer samt kendskab og færdigheder i brug af forskellige læseog læseforståelsesstra-tegier hvorfor disse aspekter må tænkes ind i undervisningen. Hele året Alle klassens lærere Ormene fra Akea (Læseforståelsesstrategier) Brudholms modeller Læsningens landskab af Kirsten Jakobsen Læsedetektiven af Elisabeth Arnbak

Læsning i fagene Tilegnelse af fagenes særlige genrer og sproglige mønstre og det særlige fagsprog, der er knyttet til faget Arbejdet med faglig læsning skal ske i samarbejde mellem dansklæreren og faglærerne Indsatsen drøftes og koordineres i teamet. Endelig skal læsning i fagene optræde som et fast punkt i fagenes årsplaner. Alle fag er kendetegnet ved et særligt ordforråd og særlige tekstgenrer med specifikke sproglige træk. Derfor må faglæreren tage ansvaret for, at der arbejdes bevidst med elevernes faglige ordforråd, deres forforståelse, notatteknikker og læseforståelse i arbejdet med fagets tekster. Hele året Teamet omkring klassen 4 Materialer og bøger i tilknytning til de enkelte fag http://pub.uvm.dk/2011/fagli glaesning/ Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Jespersen, Lone Skafte og Anne Risum Kamp: Faglig læsning i fagene, teamhåndbog Fredheim Gerd: At læse for at lære samt Læsning i fagene Schultz, Mia Finnemann og Line Knudsen: Læs og skriv i genrer, guide til undervisning i funktionel læseforståelse Læs og skriv i genre, skrivekursus nyhedsartikel Læs og skriv i genre, læsekursus - hverdagstekster Arnbak, Elisabeth Læsedetektiven

Genrepædagogik Sprogmiljø Undervisningsforløb tilrettelagt efter læseskrivecirklen Der oparbejdes et visuelt sprogmiljø i klassen i form af konkrete genstande, synlige plancher med billeder og ordforråd knyttet til de fag og emner som klassen for tiden arbejder med. Inddragelse af elevernes modersmål i arbejdet med sproglig opmærksomhed kan være en fordel for nogle af skolens tosprogede elever.. læsekompetencer Kendskab til 95 % af ordforrådet i en tekst er en forudsætning for at kunne læse med forståelse. Fagligt ordforråd må nødvendigvis udvikles inden for det enkelte fag i sammenhæng med etablering af faglig viden og kendskab til de teksttyper, der er typiske for faget. I nærheden af 40 % af skolens elever har dansk som 2. sprog, hvilket kræver en ekstraordinær opmærksom på arbejdet med og udvidelse af elvernes ordforråd. I planlagte perioder I enhver lektion og sammenhæng hele året Dansklæreren og faglærerne Alle lærere i alle fag 5 Schultz, Mia Finnemann og Line Knudsen: Læs og skriv i genrer, guide til undervisning i funktionel læseforståelse Læs og skriv i genre, skrivekursus nyhedsartikel Læs og skriv i genre, læsekursus - hverdagstekster Hvem vil være ordbog? Ordtræer Semantiske begrebskort se Merete Brudholm Læsningens landskab Læsedetektiven Sprogmosaik

Tekstlæseprøven Hele klassen Evaluering af læseforståelse og læsehastighed Dansklæreren 6 Læsekonference Løbende evaluering Dansk som andet sprog På baggrund af læseprøven Som en integreret del af de aktuelle undervisningsforløb. Mundtlig og skriftlig fx ved brug af logbog og portefølje. Frivillig national test i læsning Kvalificere læseundervisningen og understøtte elevernes læseudvikling At skabe motivation for at træne målrette Klasseteamet Dansk- og læsevejleder, matematikvejleder, naturfagsvejleder Ledelsen Hele året Dansklæreren Undervisningsministeriets hjemmeside om evaluering og evalueringsværktøjer Specialundervisning Lektiehjælp

Ressourcer: Biblioteket Dansk- og læsevejleder DSA It-vejleder Matematikvejleder Naturfagsvejleder Specialundervisning 7