Rapport. Blinde og svagsynede i relation til arbejdsmarkedet i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune

Rapport Blinde og svagsynede i relation til arbejdsmarkedet i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune Synscentralen i Vordingborg 2012

Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Indledning og baggrund for projektet... 4 Metode... 5 Resultater... 6 Samarbejde mellem kommunernes jobcentre og Synscentralen... 11 Konklusion... 13 Diskussion... 15 Et historisk perspektiv... 16 Perspektiver... 17 Referencer... 18 Bilag: befordringsproblemet... 20 Bilag: fordeling af medfødt og erhvervet synstab... 22 Ronny er kok, selv om han har en ganske ringe synsstyrke 2

Resumé Synscentralen i Vordingborg etablerede i 2011 og 2012 et projekt med støtte fra Trygfonden med henblik på at screene gruppen af blinde og svagsynede borgere i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune. Formålet var at skaffe overblik over målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet samt undersøge mulighederne for en forstærket indsats mht. at hjælpe arbejdssøgende blinde og svagsynede i deres jagt på et arbejde. Synscentralens screening af forsørgelsesgrundlaget for gruppen af blinde og svagsynede i aldersgruppen 18-64 (antal: 466) viser at: 5,6 % af gruppen har arbejde på almindelige vilkår 4,5 % har fleksjob 1,0 % er jobsøgende 5,0 % er i skole/uddannelse 0,4 % modtager kontanthjælp 83,5 % modtager pension Som opfølgning på screeningen af gruppen har den målrettede indsats i væsentlig grad medført, at antallet af arbejdssøgende er faldet fra 23 personer i feb. 2012 1 til 5 personer i november 2012. Desuden har det været en del af projektet at forstærke samarbejdet med jobcentrene med henblik på at forstærke synergien i en fælles indsats overfor målgruppen. Jobcentrenes generelle ekspertise på arbejdsmarkedsområdet kombineret med den synsfaglige viden på Synscentralen (synskonsulent, optiker og øjenlæge, også kaldet den 3-benede model) kan sikre grundlaget for at træffe kvalificerede valg, når det drejer sig om at sikre blinde og svagsynede i arbejde. I mange tilfælde vil det være nødvendigt med en håndholdt indsats / isbryderfunktion, som skal varetages af en synskonsulent i tæt samarbejde med jobcentrene. 1 18 personer i februar 2012 og 5 tilkomne i projektperioden 3

Indledning og baggrund for projektet Synscentralen i Vordingborg rådgiver, vejleder og underviser blinde og svagsynede borgere fra vugge til grav. Det sker i et fælles kommunalt samarbejde, hvor Vordingborg kommune er driftsherre og der er leveringsaftaler med Faxe, Guldborgsund, Lolland og Næstved kommune. Arbejdet finder sted i medfør af Serviceloven (hjælpemidler), Lov om Specialundervisning for Voksne (undervisning og rådgivning) samt Folkeskoleloven (rådgivning til børn og unge med synshandicap). Synscentralen i Vordingborg besluttede i 2011 at sætte særligt fokus på arbejdsmarkedsområdet. Erfaringerne gennem 30 års arbejde med rådgivning og undervisning af blinde og svagsynede viser, at det er særligt vanskeligt at skaffe arbejde, når man er blind eller svagsynet. Dette dokumenteres endvidere af en aktuel undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) (2), som peger på, at voksne blinde og svagsynede er en gruppe, der møder mange barrierer i samfundet, og at det bl.a. betyder ringere mulighed for beskæftigelse end for befolkningen i almindelighed. Rapporten peger på flere mulige årsager til den tiltagende marginalisering på arbejdsmarkedsområdet: Samfundet er blevet mere komplekst og forandres hastigt. Arbejdspladserne forandres også med større hast end tidligere. Synshandicappet, frem for de faglige og menneskelige kompetencer og ressourcer, kommer let til at stå i forgrunden, når en blind eller svagsynet person søger arbejde. Dette forhold, kombineret med uvidenhed om kompensationsmulighederne betyder, at det er ganske vanskeligt for synshandicappede overhovedet at nå frem til en jobsamtale. For at overkomme disse barrierer viser flere undersøgelser og praksisforløb, at en isbryderordning eller mentorordning er en af mulighederne for at bryde disse barrierer. Mentor skal være en person, der har grundigt kendskab til synshandicap og kompensationsmuligheder samt viden om arbejdsmarkedsreglerne. Indsats Synscentralen iværksatte derfor et projektforløb med følgende sigte: 1. Der foretages en screening af alle (550) blinde og svagsynede mellem 18 og 64 år, som Synscentralen har kendskab til. Målet var at få et overblik over forsørgelsesgrundlaget i gruppen og få kendskab til, hvor mange i denne gruppe, der ikke er i job, men som ønsker det. 2. Der etableres en mentorordning, hvor opgaven bliver at hjælpe nogle af de personer, som screeningen har vist ønsker et arbejde, ind i et jobsøgningsforløb og med ansættelse som endemål. 3. Der søges et tættere samarbejde mellem jobcentres fagekspertise og Synscentralens ekspertise om synshandicap og kompensationsmuligheder. 4. Generering af metoder for mere effektfulde indsatser. Gennemførelsen af projektet er varetaget af en seniormedarbejder (synskonsulent) med grundigt kendskab til området. TRYGfondens bevilling Projektets finansieres af en bevilling fra TRYG fonden, som den 13. december 2011 meddeler støtte på 325.000 kr. og forventet afrapportering ultimo 2012. 2 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 10:17. Blinde og stærkt svagsynede. Barrierer for samfundsdeltagelse. 2010 4

Metode Synscentralens elektroniske klientkartotek indeholder ikke umiddelbart de nødvendige oplysninger, der efterspørges i en kortlægning af personernes relation til arbejdsmarkedet. Derfor er alle 1008 journaler på personer i alderen 18-64 år gennemgået, og de personer, som alene har modtaget ydelser i medfør af reglerne om tilskud til medicinsk-optisk 3 definerede øjenlidelser er sorteret fra. Endvidere er høringssager udgået. I nogle tilfælde fremgik oplysningerne af journalnotat, i andre tilfælde måtte borgeren kontaktes. Herved er der også fremkommet oplysninger om, hvad der kan forekomme som barrierer for at kunne forblive i eller erhverve et arbejde. Screeningen af gruppen gav et overblik over tilknytningen til arbejdsmarkedet, som det fremgår af tabel 1 og 2. Screeningen har ligeledes givet kendskab til svagsynede personer, som gerne ville ind på arbejdsmarkedet, men som havde behov for synskonsulentbistand for at kunne skaffe sig adgang eller få fodfæste. Denne bistand kan karakteriseres som en isbryderfunktion, og den er iværksat i samarbejde med de respektive jobcentre. Sideløbende med ovenstående, er der arbejdet på at skabe en tættere kontakt mellem kommunernes jobcentre og Synscentralen. Formålet er at skabe større opmærksomhed på jobcentrenes mulighed for at trække på Synscentralens synsfaglige ekspertise, når der skal findes arbejde til blinde og svagsynede borgere samt bidrage til muligheden for at kvalificere overvejelserne om eventuel pensionstildeling. Resultatet af dette arbejde fremgår af forløbsbeskrivelsen af møderækken med jobcentrene. Som den sidste del af projektet foretages en samlet vurdering af, hvilke metoder, der vurderes effektfuldt at kunne bistå blinde og svagsynede med at få arbejde, alternativt fastholde dette. Vurderingen tager udgangspunkt i resultaterne fra projektet samt erfaringerne fra andre tilsvarende undersøgelser. Som svagsynet er jobbet som lærer så krævende, at arbejdstiden er reduceret med 20 %. Det betaler Carsten selv for at få hverdagen til at hænge sammen. 3 Personer med visse medicinsk-optisk definerede øjensygdomme, som har brug for specielt udmålte briller for at opretholde normalt syn. 5

Pension / efterløn Flere funktkionsnedsættelser og modtager pension Skole eller uddannelse Arbejde alm. vilkår Flygtninge på kontanthjælp Fleksjob Jobsøgende (heraf en på Kontanthjælp) Blinde og svagsynede i alderen 18 64 år Modtager pension Flere funktkionsnedsættelser og modtager pension Skole eller uddannelse Arbejde alm. vilkår Flygtninge på kontanthjælp Fleksjob Jobsøgende Blinde og svagsynede i alt Resultater Screening af 18 64 årige blinde og svagsynede, som kendes af Synscentralen Tabel 1: Perioden 14. februar 2012 23. november 2012 Perioden feb.-nov. 2012 14. feb. 2012 170 202 20 23 3 21 18 457 23. nov. 2012 187 202 22 26 2 22 5 466 November 2012: Antal på kontanthjælp: 1 jobsøgende og 2 flygtninge. Tabel 2: Kommunefordeling November 2012 Faxe 17 10 4 0 0 4 0 35 Guldborgsund 45 60 6 10 0 6 1 128 Lolland 39 28 3 8 1 2 3 8 Næstved 57 62 5 4 1 7 0 136 Vordingborg 29 42 4 4 0 3 1 83 I alt: Blinde og svagsynede 187 202 22 26 2 22 5 466 Procent af 466 40,1 43,4 5,0 5,6 0,4 4,5 1,0 100,0 6

Forklaring til tabel 1 og 2 Pension / efterløn Omhandler blinde og svagsynede førtidspensionister og efterlønnere Flere funktionsnedsættelser Omhandler blinde og svagsynede personer med flere handicap. Alle modtager pension. Skole og uddannelse Omhandler blinde og svagsynede personer. Arbejde på almindelige ansættelsesvilkår Omhandler blinde og svagsynede personer. Flygtninge på kontanthjælp Omhandler tre blinde og svagsynede personer, hvor enhver erhvervsmulighed skønnes uden for rækkevidde. Fleksjob Omhandler blinde og svagsynede personer. Jobsøgende Omhandler blinde og svagsynede personer. De fem jobsøgende pr. 23. nov. 2012 fordeler sig således: En person er blind med synsrest og opfylder kriteriet til optagelse i Dansk Blindesamfund (visus 6/60 eller mindre) Hun er sygemeldt og ansøger om førtidspension. De øvrige er svagsynede og opfylder ikke kriteriet til optagelse i Dansk Blindesamfund. De fordeler sig således: tre svagsynede hvoraf to er tilkendt fleksjob. En person er funktionelt svagsynet og i udredning. Funktionelt svagsynede omhandler personer, hvor den kliniske bestemmelse af afstandssynet er bedre end den definerede svagsynsgrænse, men hvor der optræder synsforstyrrelser i så svær grad, at det medfører funktionstab (nedsat kontrastfølsomhed, synsforvrængninger m.v.). Arbejdsløshed : 5 ud af 466 blinde og svagsynede personer: 1 % 5 ud af de 80, der ikke modtager pension: 6 % 3 af de 466 blinde og svagsynede personer er på kontanthjælp. 7

Ansættelse i nyt fleksjob Genoptagelse af job Påbegyndt ny uddannelse Pension Andet Synskonsulentbistand Tabel 3: Projektmedarbejderens virksomhed med ny start for blinde og svagsynede personer Projektmedarbejderen - opsøgte og fik godkendt aftale med - medvirkede og fik godkendt aftale med - blev ikke inddraget ved beslutning for 2 1 3 2 1 1 3 Igangværende 5 Synsbedring:1 Skønnes uden erhvervsevne: 1 Fraflytninger: 3 Synscentralen yder samtidig ad hoc støtte til de 48 blinde og svagsynede i job. Eksempler på aktuelle forløb 8 Ud fra kendskabet til en lokal virksomhed indledes forhandling om evt. ansættelse af en 35-årig blind mand med lille bevaret synsrest. Det drejer sig om en person med langvarig arbejdsløshed. Personen ansættes. Ud fra kendskabet til en anden lokal virksomhed formidles ansættelse af 54-årig blind kvinde med bevaret synsrest. Også her er der tale om langvarig arbejdsløshed. Personen ansættes i sit drømmejob. 48-årig tjenestemand fyres med begrundelse i svaghed som følge af synstab. Der meddeles pension svarende til anciennitet. Projektmedarbejderen rejser sagen, der herefter ændres til kvalificeret pension. Jobcentret bevilger fire måneders intro til anden uddannelse. 59-årig mand har i sit arbejde været fulgt af Synscentralen gennem 30 år. I takt med en progredierende øjenlidelse er hjælpen løbende blevet justeret.

Nu er der bortfald af den sidste synsrest. Grundet arbejdets karakter kan jobbet ikke videreføres. Personen skal nu lære at leve som helt blind. Denne omstilling er så udfordrende, at projektmedarbejderen anbefaler kommunen at indstille direkte til førtidspension. Dette bevilges i løbet af et par måneder, og personen er lettet. Projektmedarbejderen kontakter 43-årig ufaglært svagsynet mand, som meget berørt meddeler (citat): Jeg fik i går meddelelse om, at jeg har fået førtidspension, fordi der på arbejdsmarkedet i Danmark for tiden ikke er brug for sådan én som mig. Jeg forstår det ikke, for jeg er jo ikke syg. Jeg er stærk Ung svagsynet mand er arbejdsløs efter to ansættelsesforløb som ufaglært. Begge ansættelsesforløb ophørte grundet krisen. Han ønsker hjælp til at finde nyt job som ufaglært, hvilket er ekstremt vanskeligt på Lolland. Samtaler blev gennemført for at motivere til skole/uddannelse. Han er nu startet på HF. Jobcenter beder om udtalelse vedr. 57-årig mand, som i længere periode har været arbejdsløs. Personen indkaldes straks til udredning på Synscentralen: Det viser sig, at klinisk er afstandssyn bedre end svagsynsgrænsen, men komplicerede forhold medfører så grove gener, at han må betragtes som funktionel svagsynet. Projektmedarbejderen beskriver situationen ved møder på Jobcentret, og der peges på bevilling af fleksjob. Han har i dag fast arbejde i fleksjob. Jobcenter henviser 47-årig kvinde, der har måttet opgive sin virksomhed som rengøringsfirma uden andre ansatte end sig selv. Årsag: synstab. Hun er interesseret i uddannelse inden for HK-området og gennemfører et praktikforløb på Synscentralen. Herefter påbegyndt revalideringsforløb sigtende på uddannelse. 24-årig svagsynet kvinde skal igen snart i aktivering. Hun spørger om hjælp til at finde job inden for plejesektoren. Ligegyldigt hvad. Projektmedarbejderen drøfter udfordringen med en institutionsforstander, som lader hende komme foran i køen, hvis hun vil arbejde dagligt fra 12:30 til 15:30. Det afvises imidlertid kort og bestemt af kvinden. 53-årig blind kvinde med bevaret synsrest. Hun er tilflytter og dansk gift. Hun har ingen indtægt. Mandens indtægt som selvstændig er begrænset. Hun har akademisk uddannelse fra USA, men har måttet opgive at anvende den i Danmark. Projektmedarbejderen vurderer en musisk formåen og lader Instituttet for Blinde og svagsynede tage del i denne vurdering. I dag følger hun et revalideringsforløb på Instituttet for Blinde og Svagsynede, som forventes afsluttet med organistuddannelse. De små kirker på Lolland mangler organister og dermed åbnes der mulighed for at få et organistjob og opnå egen forsørgelse. Hun benytter gerne 5 6 timer om dagen til befordring for at deltage i undervisningen. 50-årig svagsynet mand med andre kroniske lidelser måtte sygemelde sig nov. 2010. 9

Foråret 2012 fik han tilkendt fleks, og han fandt arbejde indenfor sit område i nabobyen. Imidlertid er der ingen offentlig befordringsmulighed. Han har skaffet sig en knallert, men hvis vinteren sætter ind, er det slut med knallert - - - og med arbejde. Kommunen har ikke kunnet løse dette problem. Et fagligt samråd i Danmark har rettet henvendelse til ministeren om det generelle befordringsproblem for blinde og svagsynede på arbejdsmarkedet. Desværre løste svaret heller ikke problemet (se bilag nr. 1). Sagen følges 29-årig stærkt svagsynet mand har modtaget fleksbevis. Han har ikke arbejde, ingen uddannelse og er på kontanthjælp. Sagen er i gang. 48-årig svagsynet kvinde. Sygemeldt. Modtager ledighedsydelse. Har fleksbevis og ønsker job. Sagen er i gang. 53-årig kvinde som indtil for ganske nylig forsøgte at bevare sit job ved at holde gode miner til slet spil og ved kørsel til og fra arbejde i bil. Hun er nu blind med synsrest og skal lære at leve som sådan. I dette tilfælde må der forventes en omstillingsperiode, hvor Synscentralen imødekommer kvindens behov for specialundervisning og yderligere synskompenserende foranstaltninger. Denne omstilling vil kræve så meget af den nyblinde kvinde, at det i en periode af ubestemt varighed ikke vil være muligt for hende samtidigt at have overskud til at påtage sig arbejde. Sagen er i gang. 54-årig kvinde henvender sig: Hurtig assistance ønskes. Sygemeldt fra job, synet er skredet, kørekort afleveret og mange synsmæssige vanskeligheder, som ingen forstår. Fire dage senere til udredning på Synscentralen. Umiddelbart herefter hjemmebesøg med opfølgning og seks dage herefter møde i kommunen, hvor oplæg synes at være førtidspension. Arbejdspladsen er glad for personen, som også helst vil tilbage på jobbet. Mødet ender til alles tilfredshed med aftale om genoptagelse af jobbet få timer dagligt efter aftale og med support fra Synscentralen. Det synes oplagt at sigte på 50 % fleks i dette tilfælde. Kvinden genoptog straks arbejdet under disse vilkår, selv om det nu indebærer tre timers befordring med offentlige forbindelser dagligt til trods for, at der kun er 17 km fra bopæl til arbejdsplads. 10

Samarbejde mellem kommunernes jobcentre og Synscentralen Den 18. maj 2011 indbød Synscentralen jobcentrene til temadag om uddannelse og job. Kun et af de fem jobcentre var repræsenteret. Jobcentrene har et tydeligt myndighedsansvar for området. Derfor tilstræbes et tættere samarbejde mellem de fem jobcentre og Synscentralen. En fornyet indbydelse til temadag blev udskudt, i stedet blev der taget initiativ til møde mellem Synscentralens projektmedarbejder og hvert af jobcentrene. Hvert møde indeholdt følgende punkter: Om Synscentralens projekt, herunder de aktuelle opgørelser vedr. kommunen. Forklaring af synsstyrke / synsbrøker og konsekvenser. Det er Synscentralens erfaring, at sagsbehandlere ikke har kendskab til dette, når de skal hjælpe en person med synsproblemer. Dette må komplicere hjælpen, når konsekvenserne af synstabet skal præciseres overfor en potentiel arbejdsgiver for så vidt, at usikkerheden om dette område kan overskygge spørgsmålet om personens reelle kompetencer. Lidt om forskellige øjensygdommes følgevirkninger med det sigte at beskrive, hvor vidt forskellige konsekvenserne kan være, samt at understrege mangfoldighederne heraf. Opfordre jobcentrene til at tage kontakt til Synscentralen, når der skal ydes hjælp til en person som er blind eller svagsynet. Som oftest har Synscentralen et mangeårigt kendskab til personen og viften af de synshjælpemidler, der kan kompensere for synstabet. Samtidig forudsætter enhver hjælp til også en person med synshandicap en professionel indgang for at kunne foretage den helhedsvurdering, som er en forudsætning for kvalificeret rådgivning og vejledning. Det blev understreget, at Synscentralens tilbud er en del af hver af de fem kommuners tilbud og at jobcentrene derfor kan trække kvit og frit på Synscentralen. Beskrivelse af møderækken Den 23. april 2012: Møde i første kommune. Til stede: Jobcenterchef og 7 afdelingsledere. Under den efterfølgende debat efterlyste en afdelingsleder screeningsværktøjer i forhold til flygtninge og indvandrere: Centret mødte ofte mænd, som ikke ville acceptere at bære briller, og centret var usikker på, hvad personen i sådanne tilfælde kunne se. Synscentralen er fortsat til rådighed når sådanne usikkerheder skal afklares. 11

Den 25. april 2012: Møde i anden kommune. Deltagere: Medarbejdere på jobcentret, 20 25 personer. Ved den efterfølgende samtale blev konkrete, principielle sager drøftet. Enighed om samarbejde i fremtidige sager Den 2. maj 2012: Møde i tredje kommune. Ved mødet var jobcentret repræsenteret ved alle virksomhedskonsulenter. Enighed om, at der ikke er grundlag for, at Synscentralen er repræsenteret ved interne faste møder. Derimod skal Jobcenter og Synscentral samarbejde i de tilfælde, hvor det drejer sig om afklaring vedr. blinde eller svagsynede medborgeres muligheder for beskæftigelse. Enighed om samarbejde i fremtidige sager Den 1. juni 2012: Møde i fjerde kommune. Møde med centerchefen med forslag om et informativt møde med ansatte med det formål at fremlægge tilsvarende oplæg som i øvrige kommuner og om, at Synscentralen er til rådighed i alle synssager. Centerchefen udtrykte enighed om samarbejde og vil bringe forslaget frem på først komne personalemøde og vende tilbage. To konkrete personsager blev drøftet. Den 13. juni: Femte kommune. Møde med centerchefen. Det blev understreget, at Synscentralen altid er velkommen til at kontakte jobcentret. Konkret forslag om et kort informativt møde med relevante medarbejdere blev aftalt. Enighed om, at antallet af blinde og svagsynede i alderen 18-64 år, der er førtidspensionister, er meget højt -muligvist for højt! 12 Steen er glad for sit nye job

Konklusion Kun få har et arbejde Kun 5 % af gruppen er i arbejde på almindelige vilkår. 4,5 % er i fleksjob, så kun 9,5 % er i arbejde. Kun 1 % af gruppen er jobsøgende. Screeningen har ikke vist, hvor mange af dem, der er på pension, der ønsker at få arbejde. SFI-undersøgelsen (2) påviste, at ca. 1/5 af de interviewede, som fik pension, ønskede at få et arbejde. Sammenligner vi dette tal med nærværende undersøgelse og fraregner den gruppe, som har flere funktionsnedsættelser, så skulle der blandt blinde og svagsynede være knap 40 personer, der nu får pension, men som egentlig ønsker et arbejde. De aktuelt fem arbejdssøgende fordeler sig uddannelsesmæssigt således, at to har en HK uddannelse, to har ingen og en har en anden uddannelse. Barrierer for at få et arbejde Screeningen har ikke på samme måde som SFI-rapporten systematisk afdækket barrierer for at få arbejde. Men i de tilfælde, hvor projektmedarbejderen konkret har arbejdet med at hjælpe personer fra målgruppen i arbejde, har det vist sig, at befordringsproblemer er en stor barriere. Det har i samarbejde med en erfa-gruppe på landsplan udmøntet sig i en henvendelse til Social- og Integrationsministeriet (se bilag 1.) En anden og meget nærværende barriere er mangel på arbejdspladser/jobs, som er udtalt i den landsdel, som Synscentralen arbejder i: I Danmark som helhed er der otte ledige for hvert ledigt job. I Syd- og Vestsjælland er der 19 ledige for hvert ledigt job. (5) Hvordan kan barrierer for at få arbejde overkommes? En nødvendig forudsætning for optimal vejledning og hjælp til blinde og svagsynede personer er vejlederens synsfaglige kompetence. Dette gælder i forbindelse med at lære synskompenserende færdigheder, kommunikation, mestring af almindelige daglige gøremål, og måske allervigtigst være informatør og formidler for den blinde eller svagsynede person i forhold til arbejdsmarkedet. Grundlæggende drejer det sig om arbejdspladsens erkendelse og indsigt. Vejlederens kendskab til potentielle synshjælpemidler skal endvidere være til stede som en selvfølgelighed. Udover at blinde og svagsynede ligesom alle andre mennesker er forskellige, er der ikke to synstab, der er identiske, og havde de været det, ville også disse have været opfattet forskelligt af såvel hovedperson som omgivelser. For at personen med synshandicap kan få realiseret sine kompetencer i forhold til en ny potentiel arbejdsplads, er det vigtigt at arbejdsgiver får jaget spøgelser væk om det nedsatte syn ved i stedet at få konkret indsigt i synsproblemets karakter og i hjælpemiddelmulighederne. Det er her synskonsulenten skal på banen, således at der bliver etableret en vellykket start. 13

Den trebenede model Synscentralens hjælp til blinde og svagsynede borgere er baseret på en tværfaglig indsats mellem øjenlæge, optiker og synskonsulent. Synskonsulenten skal være til stede som del af det lokale tilbud. Den øjenlægelige indsats og rapportering skal være opdateret. Den specialoptiske indsats skal ligeledes være på plads. Synskonsulenten skal være fortrolig med både øjenmedicinske og optiske forhold hos borgeren, når han/hun med sin undervisning og rådgivning indgår i det lokale beredskab for at optimere og kvalificere løsninger for den blinde eller svagsynede person. For at alle de nødvendige kompetencer kan være til rådighed på en Synscentral med en bæredygtig 3-benet model, fordres der et befolkningsgrundlag på omkring 300.000 indb. eller mere. Derfor vil de fleste kommuner være for små til selv at opbygge et tilstrækkeligt synsfagligt beredskab. Lokal forankring Erfaringerne fra projektet viser, at et lokalt forankret kendskab til mulighederne for at etablere en målrettet indsats, har hjulpet flere fra målgruppen til en afklaring og et skub videre i deres forløb til job (fleks eller ordinært) eller til en nødvendig pension. Det er sket i samarbejde med jobcentrene, som har den nødvendige viden om arbejdsmarkedsregler og kendskab til virksomheder, mens Synscentralen bidrager med den synsspecifikke viden. Matchet herimellem er en vigtig forudsætning for at kunne yde bedst mulig hjælp. Erfaringerne fra Synscentralens arbejdsmarkedsprojekt er helt i tråd med erfaringerne fra Marselisborg undersøgelsen, og kan uddybes yderligere: Den håndholdte indsats kvalificeres ved, at synskonsulenten i samarbejde med kommunernes jobcentre har kendskab til lokale erhvervs- og beskæftigelsesforhold og kan arbejde hurtigt og fleksibelt. I mange tilfælde kan der være brug for en akut indsats for at forhindre, at synstab også koster tab af job. 14

Diskussion Pension Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvor mange i gruppen med pension, der egentlig hellere ville have et arbejde. Imidlertid er der gennem screeningen fremkommet viden om, at to af de deltagende har fået tilkendt pension, hvor de hellere ville have haft et arbejde, og hvor de selv skønnede at have en betydelig arbejdsevne. Screeningen af gruppen viste endvidere, at fem svagsynede personer, der havde fået tilkendt pension, efterfølgende fik hjælp fra optometristen på Synscentralen på en sådan måde, at de efter udmåling af brilleoptik og erhvervelse af briller ikke længere var at betragte som svagsynede. Disse eksempler peger på vigtigheden af at inddrage Synscentralens synsfaglige viden på et tidligt tidspunkt i overvejelser om tilkendelse af pension. Medfødt / erhvervet synsnedsættelse Ud fra screeningsmaterialet er der forsøgt at finde tendenser, der kunne vise, om det har betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet, om synsnedsættelsen er medfødt eller indtruffet senere i livet. Det har imidlertid ikke været muligt at finde klare tendenser i materialet herom. Materialet er imidlertid medtaget i rapporten (bilag 2), for at give læsere mulighed for selv at foretage en vurdering. Sammenligninger med andre undersøgelser Det er påfaldende, at der i screeningen ikke findes et større antal blinde og svagsynede på kontanthjælp, end det er tilfældet. I andre undersøgelser (6) ses, at antallet af blinde og svagsynede på kontanthjælp er langt større. Uden at kende årsagerne hertil, kan et forsigtigt gæt være, at flere har fået tilkendt pension. Kommunernes vanskeligheder med at kunne foretage langsigtede prioriteringer er imidlertid et konkret problem. Det kan koste mange penge at give blinde eller svagsynede den nødvendige hjælp til at komme på skinner i retning af at blive selvforsørgende, men set i et livsperspektiv, så kommer pengene hjem igen (4). Og så er der end ikke talt om livskvalitet. Det er ligeledes påfaldende, at gruppen af jobsøgende ikke er større. Om det skyldes erkendelse af, at området er præget af så stor arbejdsløshed, at jobsøgning ikke fører til noget, eller om det skyldes muligheden for at få en overførselsindkomst at leve af, og som er et mere sikkert forsørgelsesgrundlag, kan imidlertid ikke udledes af screeningstallene. I rapporten fra Marselisborgundersøgelsen (1) peges der på flere faktorer, der afholder blinde og svagsynede fra at gå aktivt ind i jobsøgning. Blandt andet den usikkerhed der kan opstå ved tanken om, at dele af befolkningen er betænkelige ved at skulle samarbejde med en person med handicap (s.25), at der også eksisterer fordomme om de hensyn, der skal tages til blinde og svagsynede i arbejde (misforstået hensyntagen) og endelig, at den blinde og svagsynedes jobfokus i nogle tilfælde bliver så snævert, at det er vanskeligt at hjælpe vedkommende til et arbejde (s.26). 15

Et historisk perspektiv Før 1980 var tilbud til blinde og svagsynede voksne i Danmark centraliseret på Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup. To-tre personer i Storstrøms amt (omtrent svarende til de kommuner, Synscentralen har indgået leveringsaftale med i dag) benyttede sig årligt af dette tilbud. I 1975 ansatte Storstrøms amt en skolekonsulent (synskonsulent) for blinde og svagsynede børn og unge fra 1. klasse til 3.g. Imidlertid modtog synskonsulenten i stigende takt henvendelser vedr. blinde og svagsynede voksne. Her bringes ét af mange eksempler: Den 10. december 1979 meddeler en øjenlæge kommunen, at Jens på 27 år har en progredierende øjensygdom, som har medført nedsat syn svarende til svagsynsgrænsen Kørekort er inddraget, og hans arbejde skal vurderes med henblik på revalidering. Kommunen inddrager amtets socialtjeneste, som henvender sig til synskonsulenten, som efter pres fra socialtjenesten beslutter sig for at vurdere sagen, selv om det er et anliggende, der ikke er omfattet af stillingsbeskrivelsen for skolekonsulenten. Jens var på natholdet på en stor virksomhed og arbejdets karakter kunne for udenforstående lyde som farligt. Synskonsulenten besøgte Jens på jobbet om natten. På baggrund heraf udarbejdede synskonsulenten en rapport med forslag til, hvad der skulle ændres, for at Jens kunne videreføre sit job. Disse ændringer blev straks udført af virksomheden, og Jens kunne fortsætte sit arbejde. Synstabet har gennem årene været tiltagende, og i takt hermed er synskonsulentens forslag til justeringer blevet fulgt op af virksomheden med nye tilpasninger. Efter 32 år på jobbet er der kun en ganske lille synsrest tilbage, hvorefter der opstår blindhed, som umuliggør en videreførsel af jobbet. Jens er nu 59 år, og Synscentralen støtter Jens i sin ansøgning om førtidspension for at kunne få overskud til at lære at leve livet som blind med alle de mange udfordringer, dette indebærer. Efter Jens mange år på arbejdsmarkedet ansat på ordinære vilkår blev denne ansøgning imødekommet. Starten på dette forløb blev én af begrundelserne for at udvide synskonsulentfunktionen til alle blinde og svagsynede i Storstrøms amt med henblik på synsfaglig hjælp til den ene procent af befolkningen, som er blinde eller svagsynede. Således blev Synscentralen etableret i 1982. 16

Perspektiver Synscentralens ydelser foretages i henhold til Serviceloven og Lov om Specialundervisning for Voksne, samt Folkeskoleloven og fremgår af leveringsaftale indgået med fem kommuner. Assistance til blinde og svagsynede borgere i erhverv har siden Synscentralens start været en del af tilbuddet, om end det ikke har været formaliseret gennem de seneste års leveringsaftaler med de fem kommuner. Det af Trygfonden støttede arbejdsmarkedsprojekt medfører, at Synscentralens hjælp i erhvervssager, som hidtil ikke har været skrevet direkte ind i leveringsaftalerne med de berørte kommuner, vil blive foreslået ændret til en formel del af leveringsaftalen. Et forstærket samarbejde med jobcentrene: Matchet mellem Synscentralens synsfaglige viden og jobcentrenes specifikke viden om lokale beskæftigelsesvilkår og tilknyttede muligheder i lovgivningen for støtte, kan kvalificere indsatsen for målgruppen yderligere. Gennem projektforløbet er to fra målgruppen optaget på musikuddannelser på Instituttet for Blinde og Svagsynede. Der er begrundet formodning om, at de efter endt uddannelse vil kunne blive selvforsørgende. Det er en vigtig pointe, at der på landsplan eksisterer sådanne, specielt tilrettelagte uddannelser målrettet gruppen af blinde og svagsynede. Oxfordinstituttets undersøgelse (4) underbygger, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at yde en særlig indsats for at hjælpe blinde og svagsynede i arbejde Den forstærkede indsats fortsættes i 2013 med henblik på at bringe antallet af arbejdssøgende så tæt på nul som muligt. Projektmedarbejder videregiver erfaringerne fra projektet til Synscentralens øvrige synskonsulenter, således at disse kan bruge de indhøstede erfaringer for så vidt angår: Tæt kontakt med jobcentrene i de fem kommuner. Tæt opfølgning på erhvervssager, evt. i form af håndholdt indsats. Overførsel af screenede data fra projektet til Synscentralens journalsystem og fremtidig registrering af tilsvarende data vedr. erhvervsforhold. En ganske lille synsrest kræver stor forstørrelse, hvor der læses i små bidder. Derfor må noderne læres udenad her ved hjælp af en ipad. 17

18 Referencer (1) En fod på arbejdsmarkedet. Evaluering. Marselisborg Praksisvidencenter & Dansk Blindesamfund. 2011 Projektet havde to formål: 1. give blinde og stærkt svagsynede, der ønsker at prøve kræfter med arbejdsmarkedet, mulighed herfor. 2. generere viden om, hvordan man på bedst mulig vis kan hjælpe førtidspensionister ud på arbejdsmarkedet. Fra evalueringen af projektet konkluderes det, at ledige borgere har behov for en konsulent, som besidder en specialiseret viden om blinde og stærkt svagsynede (s. 9). En af de væsentligste erfaringer, der er blevet gjort med projektet, er, at målgruppen har brug for en tæt og håndholdt indsats (s. 40). Marselisborg projektet har endvidere påvist, at borgere med synshandicap ofte har brug for hjælp til at "sparke døren ind" hos virksomhederne særligt i denne krisetid (s.10) Endelig peges der på problemer med befordring som en væsentlig barriere for at opnå/ fastholde arbejde. Årsager til at hoppe fra projektet (s. 24) : ikke uddannelse, men usikkerhed! (2) Blinde og stærkt svagsynede. Barrierer for samfundsdeltagelse. SFI 10:17. 2010 På basis af interview af 1364 blinde og stærkt svagsynede voksne konkluderes bl.a.: 15 % af de 18-64 årige interviewede er selvforsørgende (modtager ingen offentlige ydelser) (s. 95 ff) Af de blinde og stærkt svagsynede, som ikke er i arbejde, ønsker en femtedel at komme i lønnet arbejde (s.80). Det er betydeligt færre end den tilsvarende andel blandt seende, som ikke er i arbejde. De blinde og svagsynede, der ønsker arbejde, er først og fremmest de, der tidligere har været i arbejde og de, der har en længere videregående uddannelse. Rapporten angiver, at de fleste (intet præcist tal) blinde og stærkt svagsynede i den erhvervsaktive alder har fået førtidspension, og kun højest halvdelen af de yngre blinde og svagtseende får en uddannelse. (3) Lene Sørensen. Blinde og svagsynede medarbejderes deltagelse på arbejdspladsen. En kvalitativ undersøgelse gennemført i seks virksomheder. Dokumentation er metode, processer og resultater. Finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsens Handicappulje. Udarbejdet af Projektafdelingen Arbejdsmarkedscenter Nord. 2008 I rapporten konkluderes bl.a.: Når det drejer sig om personer med et opstået syns handicap, hvad enten det er glidende eller pludseligt, er der behov for at lære at gøre tingene på en ny måde. Der kan være

behov for hjælpemidler og særlige tilpasninger på arbejdspladsen at få lært de synskompenserende teknikker til at kommunikere, færdes, at klare dagligdags opgaver mm. Synshandicappet kan betyde, at du skal tage særlige hensyn, som for eksempel ansættelse på særlige vilkår. Der er også behov for at den synshandicappede gennem en indre proces får mulighed for at bearbejde den nye situation. Denne rehabiliteringsproces beskrives som hjulpet godt på vej af en synskonsulent med særlig indsigt og kompetencer på synsområdet. s. 41 (4) Undersøgelse af samfundsøkonomiske indtægter og udgifter forbundet med revalideringsforløb ved Vision Trade Center. 2007. Oxford Instituttet & Instituttet for Blinde og Svagsynede Undersøgelsen indeholdt seks case scenarier, som alle viste at casepersonerne bidrager mere til samfundsøkonomien, hvis de gennemfører et forløb på Vision Trade Center og kommer i beskæftigelse, end hvis de alternativt ikke var tilkendt revalideringsforløbet og kommet på offentlig forsørgelse. (5) Tal for arbejdsløshed: I Danmark: otte ledige for hvert ledigt job. Kilde: DR1 den 19.sept 2012 kl. 21:55: Penge: Arbejde til alle? I Syd- og Vestsjælland: 19 ledige for hvert ledigt job. Kilde: TV2 den 2. okt. Kl. 19:40. Den største andel af personer i den arbejdsduelige alder på offentlig forsørgelse findes på Lolland og Langeland. Mens mere end hver tredje mellem 16 og 64 år på Lolland og Langeland er helt eller delvist offentligt forsørget, gælder det kun for én ud af otte i Gentofte Kommune. Sidste år var der i alt 845.700 offentligt forsørgede, hvilket svarer til lidt mindre end hver fjerde i aldersgruppen. Kilde: Berlingske / Danmarks Statistik. (6) Blinde parkeres på bistand Af Kasper Frandsen / Altinget 4. december 2012 (uddrag): HANDICAP: To ud af tre blinde eller stærkt svagsynede personer mellem 18 og 40 år er enten på førtidspension eller kontanthjælp. Kommuner mangler kompetencer, lyder det fra Dansk Blindesamfund. EL og DF vil have svar fra ministeren. Stærkt svagsynede eller blinde personer bliver i høj grad isoleret uden for arbejdsmarkedet på enten kontanthjælp eller førtidspension. Således modtager 67 procent af Dansk Blindesamfunds 733 medlemmer mellem 18 og 40 år enten førtidspension eller kontanthjælp, mens blot 43 procent i gruppen har en eller anden form for erhvervsindkomst. Det viser et udtræk, som Danmarks Statistik har lavet for Dansk Blindesamfund. 19

BILAG 1 Befordringsproblemet Synskonsulenter, der arbejder med erhvervsområdet i regionale eller fælleskommunale Synscentre, mødes årligt i en interessegruppe, ERFA-gruppen. Med nedsat syn eller blindhed opleves mange barrierer. En af disse skal her omtales særskilt, fordi befordringsproblemet for blinde og svagsynede ofte er et reelt og meget konkret benspænd for at kunne påtage sig et arbejde. Derfor rettede ERFA gruppen i år henvendelse til ministeren herom: 20 Kære Social og integrationsminister Karen Hækkerup Viborg d. 16.4.2012 Emne: Blinde og svagsynede borgeres behov for befordring til og fra arbejde. Der er for tiden meget stor opmærksomhed om fleksjob-ordningen og om førtidspensionsordningen, og ønske om, at så mange som muligt kommer i arbejde. På denne baggrund ønsker vi at henlede opmærksomheden på et meget stort problem for blinde og svagsynede borgere med hensyn til at komme til og fra arbejde. Vi er en erfa-gruppe ved kommunikationscentrene i Jylland, Fyn og Storstøm, der arbejder med at fastholde blinde og svagsynede borgere på arbejdsmarkedet. Denne erfa-gruppe mødes et par gange årligt, hvor vi i de seneste år hver gang drøfter problemerne for blinde og svagsynede borgere med at komme til og fra arbejdet. Det kommer til at fylde meget, fordi vi har konstateret, at den foreliggende lovgivning ikke giver tilstrækkelige muligheder for at løse problemet. Servicelovens 117 giver kun i meget begrænset omfang mulighed for befordring. Den har i praksis ikke kunnet anvendes, ligesom servicelovens 100 i praksis har vist sig meget vanskeligt anvendelig, idet kun meget få blinde og svagsynede er omfattet af personkredsen, der kan få hjælp efter denne bestemmelse. Det er vores erfaring: 1. at blinde og svagsynede borgere bruger lige så mange psykiske og fysiske ressourcer på befordring til og fra arbejde som svarende til, hvad arbejdet kræver, bl.a. fordi befordringen foregår i myldretiden. 2. at blinde og svagsynede borgere, som ellers selvstændig befordrer sig, ikke kan færdes i stærk blæst og snevejr. 3. at det med de fleksible bussystemer er vanskeligt undertiden næsten umuligt at finde den rigtige bus. 4. at der gennem de senere år er nedlagt et stort antal buslinier såvel i landdistrikterne som i selv større byer f.eks. i Aarhus. Målgruppen er ikke særlig stor, der vil derfor være tale om begrænsede udgifter ved en ordning med indbygget fleksibilitet. Vi anslår, at et antal på 50-100 blinde og svagsynede borgere på landsplan i dag hindres i adgang til job som følge af manglende mulighed for befordring. Det vil have stor betydning for disse personer, såfremt der skabes et lovgrundlag for denne befordring. Det vil åbne mulighed for, at blinde og svagtsynede borgere kan nyttiggøre deres uddannelse og kompetencer på arbejdsmarkedet. Mvh

Ministerens svar 21

BILAG 2 Nogle blinde og svagsynede har haft et synstab fra fødslen, andre har haft et voksende synstab mens flere erhverver sig synstabet i den voksne alder. Synscentralen har opgjort fordelingen af medfødt og erhvervet synstab for blinde og svagsynede der har job på almindelige vilkår, er i fleksjob og er jobsøgende. Opgørelsen er usikker i progredierende øjenlidelser, hvor påvisning af synstab inden for svagsynsområdet er valgt som tidspunkt i opgørelsen. Job på alm. vilkår Medfødt Erhvervet 6/18-6/60 6 8 6/60 blind 7 2 > 6/18 0 3 Fleksjob Medfødt Erhvervet 6/18-6/60 3 5 6/60 blind 5 7 > 6/18 0 1 Jobsøgende Medfødt Erhvervet 6/18-6/60 1 1 6/60 blind 0 2 > 6/18 0 3 For at undersøge eventuelle tendenser er også blinde og svagsynede på pension (fraregnet gruppen med flere funktionsnedsættelser) gennemgået og fremgår af nedenstående tabel. Tabel 5 Pensionister Medfødt Erhvervet 6/18-6/60 17 30 6/60 - blind 46 52 > 6/18 3 8 22