Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 58 Offentligt. Bæredygtig bilisme er en mulighed med samkørsel - gomore.dk

Relaterede dokumenter
Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Mindre CO2 og mindre trafik

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

DB Schenker Rail Scandinavia

Trængsel gør det svært at være pendler

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

BÆREDYGTIGE KOLLEKTIVE TRANSPORTKONCEPTER I LANDDISTRIKTER Seminar d. 22. juni 2017, Kværs

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Vejen mod 95% CO2 reduktion i rollen for brint & brændselsceller til transport

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Virkemidler - de dyre. Udvidet driftsomfang Differentierede takster

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

Brint til transport Planer & rammer

Folketinget - Skatteudvalget

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

Hvad skal der til for, at folk vil åbne bildøren for hinanden?

Biogas som drivmiddel i den tunge transport

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

17. Infrastruktur digitalisering og transport

DANMARKS FØRSTE MAAS-LØSNING MED BILISTERNE I CENTRUM. v/ afdelingschef Torben Lund Kudsk

Grøn transport i NRGi

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Muligheden for at opnå bedre kapacitetsudnyttelse hos vognmænd, ved hjælp af teknologi v/ Erik Bo Hansen, Økonomidirektør i Wuxus A/S

Førerløse køretøjer. Ole Schleemann. Underdirektør

Dansk strategi for ITS

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

E-mobilitet Køreplan 2020

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse. Nyt EU-projekt om brintbusser (Hydrogen)

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Faktaark om trængselsudfordringen

Miljø og sundhed NOTAT

CO 2 -tiltag her og nu

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

Erhvervslivets adgang til motorveje

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Juni Den smarte vej frem. Platform

KATTEGAT- FORBINDELSEN

Trængsel, forurening og uheld Er løsningen selvkørende biler? Jens Peder Kristensen KeyResearch Tel:

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Med klimaet på første række

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje?

Politiske initiativer i DK og EU, afgiftsændringer mm for belysning

De miljømæssige konsekvenser af den forventede trafikudvikling

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

Slutrapport. Vejdirektoratet Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9B: Samfundsøkonomiske beregningsresultater

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Samkørslen falder blandt pendlere

Bæredygtige Transporter

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte

Indsats i Borgmesterpagten

Ændring af Lov om Trafikselskaber Foretræde 7. februar 2019

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 272 Offentligt. Projekt: RIBE SOL. Foretræde hos Det Energipolitiske Udvalg 31.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

15.1 Fremtidens buskoncepter

Transportformer og indkøb

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Fremtidens Transport VI

Procent Antal S2. Hvilken kommune bor du i? Hedensted Kommune 100,0% Respondenter 511 Total 100,0% 511. Nej 10,2% 52

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Strategi for DELEBILER I KØBENHAVN Tanja Ballhorn, Københavns Kommune

Notat: Udvidet gratis transport i Tønder Kommune

Betalingsring En ekspertvurdering

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24.

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Arbejdet hen imod MaaS. Mette Olesen Projektleder

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Biogas til tung transport - her er hvad kommunerne skal vide. Gastekniske dage Knud Boesgaard, FREMSYN, 24. maj 2017

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

NY MOBILITET EXECUTIVE SUMMARY - EVALUERINGSRAPPORT, AUG. 2017

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Transkript:

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 58 Offentligt Bæredygtig bilisme er en mulighed med samkørsel - gomore.dk Til Folketingets Miljøudvalg, november 2008

Executive summary: Danmark kan opnå en mærkbar reduktion af CO2- udledning og biltrafik via investering i samkørsel Samkørsels-konceptet gomore tilbyder en mulighed for at øge kapacitetsudnyttelsen af de danske biler og derved reducere biltrafikken og CO2-udledningen på de danske veje gomore har i dag 21.000 medlemmer og anslåes at spare Danmark for 19.000.000 kørte kilometer og 3.200 ton CO2 om året. CO2-besparelsen svarer til 0,03% af danske bilers CO2-udledning Hvis der blev investeret i udviklingen af gomore og samkørsel, kunne mere end 1% af danske bilers CO2-udledning spares Store besparelser på infrastrukturinvesteringer kunne opnås, hvis væksten i trafikmængden blev reduceret via samkørsel, og investeringer derved kunne udskydes gomore er i dag en gratis service og drives uden indtægter Hvis Danmark vil udnytte potentialet i samkørsel, og hvis gomore samtidig skal udvikle en økonomisk bæredygtig forretning omkring samkørsel, er der brug for politisk støtte Behovet for støtte er minimalt sammenlignet med andre infrastrukturinvesteringer og anslås at være ~10 mio. kr. over en tre års periode 1

Kort om gomore Konceptet www.gomore.dk er en platform for samkørsel. Rejsende med og uden bil mødes på gomore for at arrangere fælles transport og dele transportudgiften Servicen er både for pendlere og enkelttursrejsende Fordele ved konceptet Muligheden for at reducere CO2-udledningen og trafikken på vejene via øget samkørsel er den primære samfundsmæssige gevinst ved gomore For den enkelte bruger knytter gevinsten ved gomore sig primært til besparelser på transportudgiften. Visse brugere ser dog også muligheden for at møde medrejsende som en fordel Størrelse og forretning Websitet blev lanceret 1. juni 2005 og har i dag, oktober 2008, 21.000 medlemmer og er langt det største samkørsels-site i Danmark gomores service er gratis 2

Øget trafikmængde udgør store udfordringer for miljø og infrastruktur i fremtiden Citater fra Infrastrukturkommissionen Høj vækst i CO2-udledning Since the 1980s, traffic on the entire Danish road net has increased by approximately 50 pr. cent. In the same period, the emission of NOx, CO, HC and particles has almost halved. SO2 emissions have almost completely been removed. But the emission of CO2 has increased by almost 30 pr. cent Fortsat voksende trafikmængde All other things being equal, an increase of 70% in the demand for traffic on national roads is expected by 2030, corresponding to 2.2% annually Store omkostninger for samfundet In 2002, drivers in the Copenhagen area queued on the roads for 100,000 hours every day, of which 28,000 hours were on the national road net. The 100,000 hours correspond to an annual economic loss of DKK 5.7 billion Kilde: Infrastrukturkommissionens rapport af 10. januar 2008 3

Infrastrukturkommissionen anbefaler satsning på nye teknologier Eksempler på anbefalede teknologier Intelligent technological solutions must ensure optimal utilisation of the infrastructure. The effort to limit the impact of transport on the environment and the climate must be intensified It is estimated that new technology will be able to boost the utilisation of the existing infrastructure by 5-10% - Infrastrukturkommissionen Landsdækkende trafikinformationssystem Øget brug af intelligent trafikledelse og køvarsling Dynamisk skiltning Forsøg med styring af trafikken via øget brug af det såkaldte grøn bølge fx for busser og redningskøretøjer Digitalt vejkort som omdrejningspunkt mellem infrastruktur, køretøjer og chauffører Øget informationsindsats til fremme af samspillet mellem transportformerne eksempelvis kollektiv og privat kørsel Indsats i EU regi for ny sikkerheds- og miljøteknologi i køretøjerne Kilde: Infrastrukturkommissionens rapport af 10. januar 2008 4

gomore kan være en del af løsningen En billig løsning på et stort problem Danmark brugte i 2007 6 mia. kr. på infrastruktur.* For bare en promille af dette beløb vil formidlingen af samkørsel i Danmark kunne forbedres dramatisk En win-win for samfund og forbruger gomore er en af de få løsninger på voksende CO2- og trafikmængde, hvor forbrugeren sparer penge på at deltage i løsningen En helt ny dagsorden med fokus på kapacitetsudnyttelse Den politiske debat om infrastruktur handler næsten udelukkende om hvordan vi kan skabe plads til en voksende trafikmængde. gomore lægger i stedet op til at stille spørgsmålet: Hvordan kan vi bedre udnytte en eksisterende kapacitet på vejene? * Infrastrukturkommissionens rapport af 10. januar 2008 5

Stort potentiale for CO2-reduktion ved samkørsel Eksempel Hvis 100.000 pendlere stiller bilen og i stedet benytter samkørsel vil Den danske CO2-udledning kunne reduceres med 183.000 ton om året Hvilket tilsvarer 1,4% af den samlede danske CO2-udledning fra biler Eksemplet antager at Pendlere har 28 km til arbejde og kører til og fra arbejde ugens fem hverdage Reduktionen angår kun transport til og fra arbejde, ikke øvrig transport relateret til fritiden Mange ton mindre Kilde: gomore analyse, Ingeniøren, NOAH 6

Små forbedringer af vejkapacitetsudnyttelsen via samkørsel kan medføre store besparelser på investering i vejnettet Eksempel 39 mio. kr. sparet på investering til 1 mia. kr. Illustration Infrastrukturkommissionen antager en vækst i biltrafikken på 2,2% årligt frem til 2030. Væksten er for en enkelt vej illustreret som graf A til højre Hvis 1,4% af trafikken blev reduceret via samkørsel (jf. eksempel på forgående side), ville det betyde at den Infrastrukturkommissionens antagede vækst kunne udsættes med 0,6 år. Den udsatte vækst er illustreret som graf B til højre Behovet for investering i vejudvidelse opstår normalt, når trafikken rammer ca. 90% kapacitetsudnyttelse af den enkelte vej. Denne grænse rammes nu 0,6 år senere Capacitetsudnyttelse af vej 100% 90% Trafikmængde på vej A B Hvis den krævede investering for vejen er 1 mia. kr., og staten betaler en rente på 6,5%, er udsættelsen af investeringen 39 mio. kr. værd 0% 2008 2009 0,6 år 2010 Kilde: gomore analyse, Infrastrukturkommissionen 7

gomore vil gerne have danske politikere i tale om Fremme af samkørsel Hvis potentialet for samkørsel i Danmark skal udnyttes fuldt ud, vil det være nødvendigt med lovgivning og initiativer som fremmer samkørsel, fx Indførsel af carpool lanes Rabat på broafgift ved flere i bil Etablering af samkørsels-ppladser Ny afgiftsstruktur på bil og kørsel Se illustrationer på side 9 Udviklingsstøtte Hvis gomore skal udvikle og promovere en optimal samkørselsservice samt skabe en bæredygtig økonomi i konceptet, er en række investeringer påkrævet, fx i Udvikling af site Viden og promovering af samkørsel Mobilteknologi gomore til organisationer Se beskrivelser på side 10 8

Eksempler på initiativer til fremme af samkørsel Staten Michigan har indført samkørselsparkeringspladser og sparet 12 mio. liter benzin i 2007 Carpool lanes må kun benyttes af biler med mere end 1 person på de californiske motorveje Man kunne for få midler introducere rabat for biler med mere end 1 person ved Storebæltsbroen 9

gomore initiativer og investeringer til udvikling af samkørsel og bæredygtig økonomi Initiativer Udvikling af site: En række features på sitet kræver forbedring hvis sitet skal fungere optimalt, fx øget sikkerhed og brugervenlighed, mere fleksible annonceringsystemer og udvikling af betalingsløsning Viden og promovering af samkørsel: Hvis gomore aktivt skal deltage i udviklingen af samkørsel som en del af dansk infrastruktur, kræves investering i viden om samkørsel samt målrettet PR-arbejde Mobilteknologi: Den enkelte brugers adgang til information om samkørsel kunne forbedres dramatisk, hvis gomore blev udviklet til mobiltelefoni gomore til organisationer: Hvis samkørsel skal ramme bredt, kræver det at store organisationer med mange medarbejdere deltager i samkørselsløsninger, hvorfor gomore bør satse på udvikling hertil Investering Det forventes at en investering på ~10 mio. kr. over en tre års periode vil kunne bringe gomore til et punkt, hvor de listede initiativer er ført ud i livet og udviklet i et omfang, så gomore vil have en egen, bæredygtig økonomi gomore vil ikke ambitiøst kunne bidrage til udviklingen af samkørsel, hvis ikke der tilføres midler i en etableringsfase. De store samfundsmæssige perspektiver i samkørsel synes dog at kunne retfærdiggøre en politisk støtte til gomore Uddybende materiale på investeringsniveau kan naturligvis leveres 10

Hvor godt kan det blive? - Hvad samkørsel og samkørselsteknologi kunne betyde for Danmark En mærkbar reduktion af biltrafik og CO2-udledning: Hvis Danmark satser på udviklingen af samkørsel, kan 100.000-500.000 mennesker forventeligt blive brugere af samkørsel. Tyskland har fx i dag ~3 millioner brugere af samkørsel, hvilket tilsvarer 8% af befolkningen i den erhvervsduelige alder. En national satsning på samkørsel i Danmark kan på sigt give Danmark endnu højere tal end Tyskland En besparelse på infrastrukturinvesteringer: Med et investeringsniveau på 5-10 mia. kr. om året kan den danske stat over tid spare tre-cifrede millionbeløb ved den begrænsning af væksten i trafik, som en udvikling af samkørsel kan medføre En unik markedsføring af Danmark: Fx i forbindelse med den internationale klimakonference i 2009 i København vil en satsning på bæredygtig bilisme som samkørsel kunne styrke Danmarks image som en grøn økonomi Eksport af ny teknologi og viden: Hvis helt nye teknologier og viden om mobilitet/samkørsel udvikles i Danmark, er der grobund for også at eksportere og implementere teknologier og viden uden for Danmark ikke mindst i udviklingslande hvor efterspørgslen på infrastruktur vil være i høj vækst fremover 11

Appendiks: gomore data Følgende sider viser resultater, vækstrater og brugerprofiler for gomore. Overordnet fortæller tallene at gomore allerede bidrager væsentligt til den danske trafik- og CO2-begrænsning gomore har oplevet en stor vækst i det seneste halve år gomores typiske brugerprofil er studerende eller funktionærer under 40 år Den typiske bilejer på gomore er over 30 år Andelen af kvindelige medlemmer er en anelse større end andelen af mandlige medlemmer 12

gomore sparer ved sin nuværende størrelse samfundet for 19 millioner kørte kilometer og 3.200 ton CO2 om året gomore resultater om året (2008-tal), estimater* Antal ture formidlet (pendler og enkeltture): Gennemsnitslængde per tur: Antal kilometer sparet: Antal personer involveret i samkørsel: CO2 sparet med gomore: Sparet andel af danske bilers CO2-udledning: 255.000 ture 75 km 19.000.000 km 15.000 personer 3.200 ton 0,03% * Estimaterne er behæftet med en vis usikkerhed idet gomore ikke registrerer antallet af samkørsler Kilde: gomore statistik, gomore analyse 13

Annoncetallet på gomore er vokset med 32% fra marts til oktober 2008 Gennemsnitligt antal samkørselsannoncer på hverdage 2008 394 415 371 +32% 314 315 320 330 334 Marts April Maj Juni Juli August Sept. Oktober Vækst antages hovedsageligt at skyldes høje benzinpriser samt øget fokus på CO2 og trafikmængde Kilde: gomore statistik 14

Medlemmer er typisk under 40 år gamle Aldersgruppes andel af samlet medlemstal 100% = 21.000 52% 25% 12% 3% 7% 2% 0% <19 19-30 30-40 40-50 50-60 60-70 70+ Aldersfordelingen indikerer gode muligheder for fremtidig vækst. De nuværende brugere vil sandsynligvis ikke ophøre med at bruge gomore i fremtiden mens nye unge brugere fortsat vil komme til Kilde: gomore statistik 15

Medlemmer er typisk studerende eller funktionærer Beskæftigelses andel af samlet medlemstal 100% = 21.000 42% 20% 13% 11% 6% 4% 2% 2% Studerende/ elev Funktionær/ tjenestemand Faglært Selvstændig Ufaglært Pensioneret Arbejdsløs Andet Kilde: gomore statistik 16

38% af gomores medlemmer er bilejere Bilejerandel af samlet medlemstal 100% = 21.000 62% 38% Bilejer Ikke bilejer Fordelingen er hensigtsmæssig fordi der er plads til flere passagerer i en enkelt bil Kilde: gomore statistik 17

gomore medlemmer med bil er typisk over 30 år Antal bilejere fordelt efter alder 2.387 2.788 1.510 870 48 255 25 <19 19-30 30-40 40-50 50-60 60-70 70+ Den typiske bruger synes enten at være studerende uden bil eller personer som efter endte studier har anskaffet sig bil og gerne vil have tilskud til kørselsudgifter Kilde: gomore statistik 18

51% af gomores medlemmer er kvinder Kvinder og mænds andel af gomores medlemmer 100% = 21.000 49% 51% Resultatet er meget positivt idet kvinder oftest spørger til sikkerheden ved at køre med fremmede. gomore har gjort meget for at sikre at ingen brugere er anynome men mere kan stadig gøres Mænd Kvinder Kilde: gomore statistik 19