Udtalelse om æglæggende høner

Det Dyreetiske Råd Udtlelse om æglæggende høner ustitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgde 10 1216 Københvn K uni 2001

Udtlelse om æglæggende høner 2001 Det Dyreetiske Råd Københvn Grfisk tilrettelægning: Krsten Borup St med Minion og Rotis og trykt hos otex Tryk & Design -s, Københvn 1. udgve, 1. oplg Printed in Denmrk 2001

Det Dyreetiske Råd Det Dyreetiske Råd er nedst i henhold til Dyreværnsloven, som trådte i krft 1. september 1991. Rådet erstttede Det Etiske Råd vedrørende Husdyr, som hvde fungeret siden 1986. Ved udrbejdelse f udtlelsen bestod Rådet f følgende medlemmer: Forskningsprofessor Peter Sndøe (formnd) Lektor Pi Hubro Andersen Informtionschef Gudrun Andresen Agronom Chrlotte Lønborg Frntzen Vicedirektør Bengt Holst Gårdejer Krsten Vig ensen Bnkfuldmægtig Bent Olufsen Dyrlæge Anne Sørensen ournlist Poul Thomsen Kontorchef Anne Tønnes Forretningsfører Mrinne Wiberg Det Dyreetiske Råd hr til opgve ud fr en etisk vurdering t følge udviklingen inden for dyreværn. Rådet kn fgive udtlelse om spørgsmål inden for dyreværn og skl på justitsministerens begæring fgive udtlelse om særlige spørgsmål vedrørende lovgivningen om dyreværn (jf. Dyreværnsloven, 25). Der er kommet følgende udtlelser fr Det Dyreetiske Råd: Udtlelse om dyreforsøg (september 1992) Udtlelse vedrørende svineproduktion (oktober 1993) Udtlelse om buejgt (september 1993) Udtlelse vedrørende hold f dyr, der kn frembyde fre eller skbe frygt, eller som vnskeligt kn holdes i fngenskb på dyreværnsmæssigt forsvrlig måde (juni 1994) Udtlelse vedrørende slgtefjerkræ (februr 1995) Udtlelse om økologisk husdyrproduktion (november 1995) Udtlelse om bioteknologi i forbindelse med dyr (juni 1996) Udtlelse om rituelle slgtninger (pril 1997) Udtlelse om skdedyrsbekæmpelse (mj 1997) Anvendelse f Ovum-Pick-Up -teknik til opsmling f oocyter fr tmkvæg (mrts 1998) Udtlelse om hold f heste (mrts 1998) Udtlelse vedrørende fregistrering f visse lægemidler til heste (november 1998) Udtlelse om vl f dyrercer, hvor fødselsvnskeligheder vil forekomme hyppigt (december 1998) Udtlelse om vl f hunde og ktte (pril 1999) Udtlelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behndling f fmiliedyr (september 1999) Udtlelse om hlekupering f hunde (mj 2000) Debtoplæg om kloning og kloningsrelterede teknikker (juni 2000) Udtlelse om kloning f dyr (februr 2001) Alle henvendelser til Det Dyreetiske Råd bedes rettet til Rådets sekretrit: Det Dyreetiske Råd ustitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgde 10 1216 Københvn K Att. Helle Frøshøj Tlf. 33 92 27 80

Indhold 1. Bggrund 5 2. Lovgivning 6 3. Beskrivelse f forholdene 7 4. Etiske overvejelser 24 5. Anbeflinger 27 6. Smmenftning 33 7. Bilg 35

Udtlelse om æglæggende høner 1. Bggrund Høns hr været holdt som husdyr på vore breddegrder i over 2000 år. Høns vr tidligere en fst bestnddel f dyreholdet på lndet, og det vr fr den smme flok høns, mn hentede æg og dyr til slgtning. En høne lgde dengng c. 50 æg om året. Produktionen blev mere systemtiseret fr 1930 erne, hvor mn begyndte t sortere hnekyllingerne fr hønekyllingerne og opfede dem til slgtning. I tkt med industriliseringen f fødevreproduktionen i 1950 erne blev slgtekyllinge- og ægproduktionen efterhånden helt dskilt. Gennem intensivt vlsrbejde blev der fremvlet høner, der kn lægge omkring 300 æg om året. I dg er speciliseringen så udtlt, t der må nvendes forskellige linier f høns i slgtekyllingeproduktionen og ægproduktionen. Forholdene, hvorunder æglæggende høner holdes, hr ligeledes ændret sig mrknt. Hvor mn tidligere holdt høns i små, fritgående flokke, holdes de i dg under industriliserede forhold i bure eller i flokke på gulv med flere tusinde individer. Hold f høner i bure vr en f de første produktionsformer i den moderne intensive husdyrproduktion, hvor der blev st fokus på dyrenes velfærd. Dette fokus medførte blndt ndet, t et lterntivt produkt, skrbeæg, kom på mrkedet. I tkt med t forbrugerne er blevet opmærksomme på hønernes forhold i æglægningsburene, er efterspørgslen steget efter æg fr høner i produktionssystemer, hvor mn i højere grd forsøger t tilgodese hønernes velfærd. Således stmmede c. 95% f æggene i den dnske ægproduktion for 10 år siden fr burhøns, mens ndelen i dg er fldet til c. 62%. Æglægningsbure vr tidligere forbudt i Dnmrk, men forbudet blev ophævet i 1979. Bggrunden vr, Hold f høner i bure vr en f de første produktionsformer, hvor der blev st fokus på dyrenes velfærd. Foto: Lndbrugets Rådgivningscenter t Dnmrk som følge f EF-medlemskbet ikke kunne undgå import f buræg fr de øvrige medlemslnde, og nogle f de dnske ægproducenter indførte derfor burene for t kunne modstå konkurrencen. Efterfølgende blev der i Dnmrk fstst krv til blndt ndet burenes størrelse. Disse krv er mere vidtgående end de mindstekrv til hold f æglæggende høner, som senere blev fstst i EU. Som konsekvens er omkostningerne ved t producere buræg i Dnmrk større end i det øvrige EU, og i modsætning til tidligere er importen f æg i dg større end eksporten. I Dnmrk udruges årligt omkring 4 millioner kyllinger til brug i ægproduktionen. Der produceres omkring 80 mio. kg æg årligt. Forbruget f æg hr i de senere år ændret sig. Hvor forbruget tidligere hovedsgeligt skete i form f hele æg, efterspørges 5

æg nu i stigende grd i forrbejdet form som hlveller helfærdige ægprodukter, for eksempel færdigretter, brød og kger. I den smme periode er det smlede forbrug f æg, inklusiv ægprodukter, steget smtidig med t den dnske produktion f æg er fldet. Fldet skyldes overvejende et fld i produktionen f buræg. Forbrugsstigningen dækkes f importerede æg og ægprodukter. Hovedprten f de æg, der indgår i de forrbejdede fødevrer (såkldte industriæg) udgøres formodentlig f buræg, dog indgår også overskudsproduktionen fr de øvrige produktionssystemer. Der hr været forsket en hel del i udviklingen f produktionssystemer, der sikrer hønernes velfærd. Mnge f de systemer, der umiddelbrt så lovende ud, hr imidlertid vist sig ikke t leve helt op til forventningerne i prksis. I udlndet hr mn siden slutningen f 1980 erne forsket i udvikling f burene, men indtil videre er de såkldt berigede bure kun blevet nvendt i større målestok i Sverige. I 1999 blev udstedt et EF-direktiv, der efter en overgngsordning forbyder de konventionelle æglægningsbure i EU. Dette betyder, t det bliver nødvendigt t tge stilling til, hvilken udvikling mn ønsker i ægproduktionen, og hvilke typer systemer der skl stses på fremover. Det Dyreetiske Råd vil gerne være med til t præge denne diskussion, og hr derfor vlgt t se på de forskellige lterntiver, der er til de konventionelle bure, og vurdere hvilke produktionssystemer, der efter Rådets mening bør stses på til fremtidens ægproduktion. 2. Lovgivning Opdrættet f hønniker (unge høner fr dggmle kyllinger op til tidspunktet for æglægning) til konsumægsproduktion er reguleret gennem en bekendtgørelse (Veterinær- og Fødevredirektortets bekendtgørelse nr. 869 f 7. september 2000 om indretning og drift f virksomheder med opdræt f hønniker til konsumægsproduktion). Bekendtgørelsen skl hjælpe til t sikre sundhedstilstnden blndt hønnikerne og beskytte mennesker mod sygdomme, der kn overføres fr dyr til mennesker (zoonoser). Bekendtgørelsen stiller derfor for eksempel krv vedrørende hygiejne og registrering f blndt ndet sygdomstegn og dødsfld, men stiller ingen krv til indretningen f opdrætshusene. Som nævnt blev forbudet mod t holde høns i bure ophævet i 1979 som følge f Dnmrks medlemskb f EF. Herefter kunne tilldelse til t nvende burene på nærmere ngivne vilkår gives f Veterinærdirektortet. Disse vilkår er beskrevet i ustitsministeriets bekendtgørelse om æglægningsbure (nr. 340 f 30. juni 1981 med senere ændringer), hvori der blndt ndet stilles krv om, t hver høne skl hve min. 600 cm 2, og t der højst må være bure i tre etger. Bekendtgørelsen lægger desuden op til fstsættelse f regler vedrørende tilsyn med nvendelsen f æglægningsbure. Tilsyn foretges i dg f regionernes veterinærfdelinger to gnge om året i hvert nlæg. I medfør f 6 i dyreværnsloven (lov nr. 386 f 6. juni 1991 med senere ændringer) må æglægningsbure kun nvendes med tilldelse fr Veterinærdirektortet. Efter 6, stk. 2, kn justitsministeren fstsætte regler om blndt ndet hønernes psning og pleje, og efter 6, stk. 3, kn justitsministeren desuden fstsætte regler vedrørende ndre ægproduktionssystemer end æglægningsbure. Der er ikke fstst regler i medfør f 6, stk. 2 eller 3, men den nævnte bekendtgørelse fr 1981 om æglægningsbure gælder fortst, jf. lovens 32, stk. 3. Dyreværnslovens 7 giver Veterinærdirektortet mulighed for t tilbgeklde tilldelsen. I 1986 blev der vedtget en europrådsrekommndtion om æglæggende høner. Denne er omst i et EF-direktiv f 7. mrts 1988, hvor der er fstst minimumsregler for hold f æglæggende høner gældende for hele EU. Reglerne er imidlertid ikke så vidtgående som de dnske, for eksempel er der kun krv om 450 cm 2 pr. høne og ingen restriktioner på ntllet f etger, burene må stå i. For t beskytte forbrugerne mod vildledning i forbindelse med mrkedsføring f æg fr lterntive 6

systemer vedtog EU s Ministerråd i 1990 en forordning om hndelsnormer for æg (Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 om hndelsnormer for æg f 26. juni 1990). I Europkommissionens forordning om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (Kommisionens forordning (EØF) nr. 1274/91 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 1907/90 om hndelsnormer for æg f 15. mj 1991) ngives minimumskriterier, som skl være opfyldt for t kunne mærke æggene som for eksempel skrbeæg og æg fr fritgående høns. Den økologiske ægproduktion er underlgt særlige regler gennem EF-forordninger. Reglerne stiller blndt ndet krv til indretning f huset og udformning f uderelet. Veterinærfdelingerne i Fødevreregionerne kontrollerer, t producenterne lever op til de nførte minimumskriterier. Dog kontrolleres de økologiske producenter f Plntedirektortet. I 1999 blev der udstedt et EF-direktiv om mindstekrv til beskyttelse f æglæggende høner (1999/ 74/EF). Bggrunden for direktivet er blndt ndet en udtlelse fr Den Videnskbelige Veterinærkomité under EU, hvori det konkluderes, t de nuværende krv til høners velfærd såvel i konventionelle æglægningsbure som i ndre produktionssystemer er utilstrækkelige. Komitéen konkluderer videre, t visse behov hos hønerne ikke kn tilgodeses i de konventionelle bure. Direktivet lægger derfor op til dels t fskffe de konventionelle æglægningsbure, dels t fstsætte minimumskrv til indretningen f ndre typer produktionssystemer. De vigtigste bestemmelser i EF-direktivet er: Kpitel I: bestemmelser for lterntive systemer: Fr 1/1 2002 skl lle nye eller ombyggede produktionssystemer ved instlltionen hve ⅓ gulvrel med strøelse, min. 15 cm siddepind pr. høne, smt mks. 7 høner pr. rede eller mks. 120 høner pr. m 2 fællesrede. (Gælder lle llerede etblerede lterntive systemer pr. 1/1-2007). Belægningsgrden må højst være 9 høner pr. m 2 nytterel. Hvis der er dgng til et udendørsrel skl åbningerne opfylde særlige krv til størrelse og plcering, og der stilles krv til uderelets beskffenhed for eksempel med hensyn til ly og beskyttelse. Kpitel II og III: bestemmelser for bursystemer: Fr 1/1-2003 skl lle konventionelle bure hve kloslidningsnordning og min. 550 cm 2 pr. høne. Konventionelle bure er forbudt efter 1/1-2012. Fr 1/1-2003 skl lle nye bure være berigede ved instlltionen, det vil sige hve 750 cm 2 pr. høne (600 cm 2 nytterel), en rede, strøelse (der gør det muligt t hkke og skrbe), min. 15 cm siddepind pr. høne og kloslidningsnordning. Direktivet stiller desuden blndt ndet krv om, t hønerne skl hve tilstrækkelig lys til t kunne se hinnden og en mørkeperiode svrende til c. ⅓ f døgnet, smt t kyllinger højst må være 10 dge gmle ved en eventuel næbtrimning. I forlængelse f det nye EF-direktiv er det blevet besluttet t ændre hndelsnormerne for æg, så de følger krvene i direktivet. En ændring f forordningen om hndelsnormer for æg blev vedtget i december 2000 (Rådets forordning (EF) nr. 5/2001 f 19. december 2000 om ændring f forordning (EØF) nr. 1907/90 om hndelsnormer for æg). Gennemførselsbestemmelserne, hvori de specifikke krv til de enkelte produktionsformer nføres, er stdig til forhndling. Det skl i den forbindelse bemærkes, t hvor belægningsgrden hidtil i hndelsnormerne er blevet ngivet som ntl høner pr. m 2 gulvrel, ngives den i direktivet pr. m 2 nytterel, hvilket giver mulighed for t inddrge reler over gulvhøjde ved beregningen f belægningsgrd. Set i forhold til de hidtidige regler giver dette mulighed for t øge tætheden f hønerne væsentligt. 3. Beskrivelse f forholdene Opdræt f hønekyllinger til ægproduktion, de såkldte levekyllinger eller hønniker, foregår primært i rugeriernes regi eller hos lndmænd, der hr speciliseret sig i hønnikeopdræt. Der er dog også en- 7

kelte ægproducenter, der selv opdrætter kyllingerne. I opdrætsperioden går hønnikerne i store flokke på gulv med dybstrøelse og hr som regel dgng til siddepinde. Der er krv om dgng til siddepinde og udereler for hønniker, der opdrættes økologisk. En mindre, og stdigt dlende, del f hønniker til produktionen f buræg, opdrættes i bure. æbtrimning foretges rutinemæssigt på de dggmle kyllinger. Mn kn tillige foretge næbtrimning igen ved indsætning i ægproduktionen, dog hr ægbrnchen officielt tget fstnd fr krftig næbtrimning og næbtrimning f kyllinger, der er over 10 dge gmle. Kyllinger til den økologiske ægproduktion næbtrimmes ikke. Kyllingerne behndles oftest forebyggende mod prsitter som for eksempel coccidier (en en-cellet prsit), dog må der ikke nvendes coccidiosttik i foderet i den økologiske produktion. år hønnikerne er c. 16-17 uger gmle, indsættes de i ægproduktionssystemerne. Tidspunktet for æglægningen styres og synkroniseres ved hjælp f lysprogrmmer. Selve æglægningen begynder ved 18-20 ugers lderen. Æglægningsperioden vrer knp et år og er længst for høner i bure og kortest for økologiske høner. Denne forskel skyldes primært den højere dødelighed i systemer, hvor hønerne går frit. Herved fkortes perioden, hvor udnyttelsen f huset i forhold til flokstørrelsen er optiml, og ved en høj dødelighed er der således bedre økonomi i på et tidligere tidspunkt t strte forfr med et nyt hold høner. Der findes mnge forskellige typer systemer til ægproduktion, og hvert system hr styrker og svgheder. Vurderingen f et produktionssystem omftter derfor vurdering f mnge fktorer. Disse kn inddeles i fktorer med reltion til hønernes dfærdsmæssige behov og sundhed smt produktivitet og psningskvlitet. Her gennemgås kort de vigtigste fktorer, der indgår i Det Dyreetiske Råds vurdering f produktionssystemer til æglæggende høner. Adfærd Flokstørrelse og belægningsgrd Hvis hønerne levede frit i nturen ville de typisk etblere sig i flokke på 5-10 høner med en eller flere hner tilknyttet. år der først er etbleret en fst rngorden inden for flokken, ses der næsten ingen ggression. Dette hænger smmen med, t hønerne kn genkende de ndre medlemmer f flokken, og kn huske deres sttus. Høns kn lmindeligvis genkende omkring 40 rtsfæller. ogle mener, t flokstørrelser på mere end 10-20 høns giver et ustbilt hierrki, mens ndre hævder, t grænsen går ved 80-100 høns. I de produktionssystemer, hvor hønerne holdes i store flokke, kn der opstå problemer med rngordenen, hvorimod rngordenen kn overskues og opretholdes i bursystemerne. Til gengæld går hønerne tæt i burene. Problemet med dette er, t hønerne søger t holde en vis individuel fstnd til hinnden. Dette er ikke muligt, når deres individuelle reler overlppes, og hvis ndre høner kommer inden for en hønes individuelle rel, kn det udløse ggression. Hvis hønerne går meget tæt i burene, kn de desuden hve svært ved selv t udtrykke ggressiv dfærd eller flygte fr en nden hønes dominns eller ggression. Den mnglende mulighed for t udtrykke ggression kn i sig selv være stressende for hønen. Forskningsmæssigt er der ikke dokumenteret nedre grænser for en hønes relbehov, men et relevnt estimt er, t der skl være plds nok til, t hønen uhindret kn udføre normle bevægelser. Undersøgelser viser, t der er tendens til, t høner, der hr været holdt på et meget begrænset rel, og som følge herf viser unorml dfærd, efterfølgende vil udføre mindre unorml dfærd, når de tilbydes mere plds. Det er imidlertid ikke kun relet pr. høne, men også flokstørrelsen der hr betydning. Problemer for eksempel med fjerpilning og knniblisme øges, når flokstørrelsen øges. Kvliteten f relet hr desuden en væsentlig betydning for ud- 8

førelsen f et normlt dfærdsrepertoire det er derfor ikke tilstrækkeligt kun t sikre, t relet er stort nok. Fjerpilning og knniblisme Ved fjerpilning hkker hønerne på hinnden og trækker eventuelt fjerene ud. Fortst hkken kn ende i åbne sår og knniblisme blndt hønerne, hvor høner æder ndre høner eller dele herf. Knniblisme kn imidlertid også opstå uden forudgående fjerpilning, for eksempel som følge f ggression eller fordi høner tiltrækkes f og begynder t hkke mod klokåbningen hos ndre høner i forbindelse med æglægning. Ud over t give nledning til økonomiske problemer er fjerpilning og knniblisme nogle f de største dyrevelfærdsproblemer i ægproduktionen. Fjerpilning og knniblisme kn ses i lle typer produktionssystemer. Problemerne kn dog blive væsentligt større i systemer, hvor hønerne går i store flokke. Dette skyldes dels, t de store flokstørrelser medvirker til t øge ntllet f høner, der fjerpiller, og dels, t flere høner kn blive ofre for dfærden. Adfærden kn desuden brede sig. Dette skyldes, t selv om det til t begynde med blot kn være få individer, der fjerpiller eller hkker de øvrige høner, kn ndre høner efterfølgende finde de nøgne eller beskdigede dele f hønerne tiltrækkende t hkke mod. Knniblisme som følge f hkken mod klokåbningen ses især i besætninger, hvor der lægges mnge gulvæg. Dette skyldes, t klokåbningen blottes ved æglægningen, og t hønerne derfor er mere udstte for t blive hkket, når de lægger æg uden den beskyttelse, rederne giver. Fjerpilning bevirker desuden en forringelse f fjerdrgten, som medfører et øget vrmetb og dermed et øget foderforbrug, smt en nedst beskyttelse f huden og dermed større risiko for skder. Trods forskning i udviklingen f fjerpilning gennem en årrække er det stdig ufklret, hvorfor fjerpilning opstår. Der er fremst to teorier, hvor den første relterer fjerpilning til fødesøgning og hkken mod jorden. I mngel på mere ttrktivt fødesøgningssubstrt i opdrætsperioden begynder hønerne t hkke mod ndre høners fjerdrgt. Den nden teori rgumenterer for, t hkkene ved fjerpilning er omdirigerede støvbdningshk, det vil sige hk mod underlget for t løsne det til støvbdningen. I Fjerpilning er et f de største velfærdsproblemer i ægproduktionen og kn ses i lle typer produktionssystemer. Foto: Pernille Frs ohnsen følge denne teori opftter hønerne således fjerdrgten som støvbdningssubstrt, hvilket skyldes, t de i opdrætsperioden ikke hr hft dgng til og er blevet præget på det rigtige substrt, nemlig en strøelse, der kn nvendes til støvbdning. Fælles for de to teorier er, t fjerpilning udvikles ved en omdirigering f norml hkkedfærd, og t forholdene under opdrættet er vigtige for en korrekt udvikling f hønernes dfærd. Udover forholdene i opdrætsperioden er der mnge ndre fktorer i produktionssystemerne, der menes t hve indflydelse på forekomsten f fjerpilning. Fælles for mnge f disse er, t de øger hønernes stressniveu. Det kn for eksempel dreje sig om store flokstørrelser, hvor det socile hierrki ikke kn opretholdes, t fødesøgningsdfærden ikke tilgodeses, smt t foderets smmensætning og struktur, lysforhold og ventiltion ikke er optiml. ogle hønsercer viser større tendens end ndre til fjerpilning og knniblisme, 9

og det er vist, t tendensen til t udføre disse former for dfærd også er rveligt betinget. For t forebygge skder forbundet med fjerpilning og knniblisme kn mn næbtrimme kyllingerne. Ved næbtrimning fjernes den yderste del f overnæbbet. Hvis kyllingerne næbtrimmes som dggmle, fjernes som regel kun den yderste spids, og næbbet vokser ud til næsten norml størrelse, dog uden den yderste skrpe spids. Ved senere næbtrimning fjernes typisk en større del f næbbet. Selve næbtrimningen medfører en kortvrig smerte, men undersøgelser tyder på, t den sene næbtrimning i modsætning til den tidlige kn medføre, t kyllingerne tillige føler smerter længe efter, fordi der dnnes såkldte neuromer i næbspidsen. Det er derfor tilsyneldende forbundet med færre smerter for kyllingerne t blive næbtrimmet som dggmle. De fleste kyllinger til ægproduktionen næbtrimmes rutinemæssigt, dog er næbtrimning ikke tilldt i økologisk ægproduktion. Der stilles ikke for øjeblikket i Dnmrk lovmæssige krv vedrørende kyllingernes lder ved næbtrimningen eller måden, hvorpå næbtrimningen foretges. Reglerne på dette område vil dog blive ændret. Ifølge det nye EF-direktiv skl næbtrimning nemlig foretges inden, t kyllingen er 10 dge gmmel. æbtrimning er forbudt i orge og Sverige. Det er dog svært t smmenligne de svenske og norske erfringer med konsekvenserne f et forbud mod næbtrimning med forholdende i Dnmrk, blndt ndet fordi disse lnde nvender ndre hønsercer end Dnmrk og ikke hr centrle registreringer f for eksempel dødelighed. Høj lysintensitet øger risikoen for fjerpilning og især knniblisme. vnlig knniblisme kn derfor forebygges ved t holde hønerne ved en lv lysintensitet. Dette stiller imidlertid større krv til psningen, idet overvågningen f hønerne gøres vnskeligere. Mn kn også forsøge t kontrollere et opstået udbrud f fjerpilning og/eller knniblisme ved t reducere lysintensiteten. Den lve lysintensitet medfører, t hønernes generelle ktivitetsniveu sænkes, og dermed dæmpes ikke blot den uønskede dfærd men også hønernes øvrige dfærd. Som l- Mn kn næbtrimme kyllingerne for t forebygge skder forbundet med fjerpilning og knniblisme. Ved næbtrimning fjernes den yderste del f overnæbbet. Foto: ørgen Kjær terntiv til lv lysintensitet kn rødt lys nvendes både forebyggende og til t kontrollere udbrud f især knniblisme. Det røde lys gør det sværere for hønerne t se den røde frve (i klokåbningen eller i blod), som kn udløse knniblisme. Det dæmpede lys kn dog også virke som en stressfktor, idet høner i visse situtioner foretrækker lys frem for mørke. Vlget f lysintensitet/frve beror derfor på en fvejning mellem på den ene side hensynet til hønernes præferencer og generelle ktivitetsniveu og på den nden side risikoen for fjerpilning og knniblisme. Mulighederne for t foretge en sådn fvejning i retning f t mindske fjerpilning og knniblisme er begrænsede i de økologiske besætninger, hvor der er krv om, t hønerne skl hve dgslys. Strøelse og støvbdning Burhøner holdes typisk på et underlg f trådnet. Trådnettet skl forhindre, t hønerne hr kontkt med deres gødning, hvilket mindsker risikoen for sygdom. Høner foretrækker imidlertid et underlg med strøelse frem for trådnet, og strøelsen giver 10

mulighed for t udføre forskellig dfærd som for eksempel hkken, skrben og støvbdning. I nturlige omgivelser bruger høns omkring hlvdelen f dgen til fødesøgning; og hvis hønerne hr dgng til en velfungerende strøelse, vil denne især blive brugt til fødesøgning. Støvbdning består f en række dfærdselementer, blndt ndet skrben, slg med vingerne, gnidning f hoved og siden smt frystning, og tjener til t fjerne overskydende fedt fr fjerene. Høner, der hr uhindret dgng til strøelse eller et støvbd, støvbder c. ½ time hver nden dg. Støvbdningsbevægelser udføres imidlertid unset, om hønerne hr dgng til strøelse/støvbd eller ej. Høner i de konventionelle bure udfører Det er vigtigt for hønerne t kunne støvbde. Støvbdningsbevægelser udføres unset, om hønerne hr dgng til støvbd eller ej. Foto: Lndbrugets Rådgivningscenter således støvbdningsbevægelserne på trådnettet. Hvis hønerne hr været forhindret i t støvbde, vil de kompensere ved t støvbde ekstr meget, så snrt de får mulighed for det. Dette tyder på, t det er vigtigt for hønerne t udføre denne dfærd. Hvis der ikke er dgng til strøelse i opdrætsperioden, kn fødesøgnings- og/eller støvbdningsdfærden i stedet rettes mod de ndre høner og udvikles til fjerpilning og knniblisme. Mnglende dgng til strøelse i æglægningsperioden kn ligeledes øge risikoen for fjerpilning og knniblisme. Kvliteten f strøelsen er fgørende for, om den kn nvendes til støvbdning. Det nye EF-direktiv definerer strøelse som løst og smuldrende mterile, som er egnet til, t hønerne kn tilfredsstille deres dfærdsmæssige behov. I de økologiske besætninger stilles der krv om, t strøelsen skl være tør og porøs. Redesøgningsdfærd Forud for t høner lægger æg, udfører de en kompliceret dfærd for t forberede underlget. Både høner i lterntive systemer, og høner i bure viser redesøgningsdfærd. I de konventionelle bursystemer tges der i burets design og underlg imidlertid ikke højde for, t hønerne skl hve mulighed for t gennemføre en norml redesøgningsdfærd, d hønerne blot skl lægge æggene på netgulvet. Hvis der ikke er dgng til en rede, viser hønerne uro og unorml dfærd smt fysiologiske tegn på stress. Dette kn fortolkes som et tegn på frustrtion, når det ikke er muligt for hønerne t udføre norml redesøgningsdfærd. Hønerne hr ltså bevret tilstrækkelig meget f denne dfærd til t hve behov for dgng til en rede. Undersøgelser tyder på, t det vigtigste for hønerne er, t der er dgng til en rede, mens tilstedeværelsen f redebygningsmterile er ttrktivt men f mindre betydning. I produktionssystemer med reder er disse typisk udstyret med en plsticmåtte som underlg. Eftersom det ikke hr været nødvendigt t inddrge redesøgningsdfærden i vlsmålene for burhønerne, er denne dfærd imidlertid ikke ltid tilstrækkelig veludviklet til t imødekommet behovet i den lterntive produktion. I de lterntive systemer er det vigtigt, t hønerne hr en stærk trng til t opsøge rederne. Ellers er der risiko for, t æggene blot lægges på gulvet. Dette er uhensigtsmæssigt ikke bre f produktionsøkonomiske hensyn, men fordi den høne, der lægger æg på gulvet som tidligere nævnt, ikke er beskyttet f reden i æglægningsøjeblikket, hvorved risikoen for knniblistiske ngreb øges. 11

Eksempel på redeksser i gulvproduktionssystem. Gødningskummer med slts henover leder op til rederne. Illustrtion: Det Dnske Fjerkrærd frit, nvendes ofte siddepinde for t skbe dgng til rederne. Der er krv om siddepinde i de økologiske systemer, men i de øvrige lterntive systemer kn hønerne blot hve dgng til såkldte slts. Slts er plsticriste eller trærmmer, der er plceret over gødningskummerne, og som typisk leder op til rederne. Slts er ikke lige så velegnede for hønerne t sidde på som siddepinde, og en del producenter vælger d også t plcere rigtige siddepinde hen over sltsene. Hvis en producent vælger ikke t hve gødningskummer, kn hønerne være uden dgng til siddepinde og/eller slts. Siddepinde Hvis hønerne levede i nturen, ville de typisk flyve op på grene om ntten for t være i sikkerhed for eventuelle rovdyr. Undersøgelser hr vist, t hvis hønerne hr dgng til siddepinde, vil de d også nvende dem i stor udstrækning gennem hele dgen og især til t hvile på om ntten. Brugen f siddepinde fhænger meget f, om hønerne er opdrættet med dgng til siddepinde, så de hr lært t nvende dem. Hvis hønerne opdrættes med siddepinde, bliver de mere rolige æglæggere, og de vænnes til t flyve op i en højde, der svrer til redernes plcering, så mn reducerer mængden f æg lgt udenfor rederne. Der er tilsyneldende stor vrition mellem hønsercerne med hensyn til, i hvor høj grd hønerne bruger siddepinde, hvis disse forefindes. Der er ikke videnskbelig dokumenttion for, t hønerne viser unorml dfærd, hvis de ikke hr dgng til siddepinde, men korrekt plcerede siddepinde reducerer risikoen for knniblisme, fordi hønerne er mindre udst for ndre høners hk mod klokken. Adgng til siddepinde kn desuden reducere ggression og øge knoglestyrken. Forekomst f fodlidelser kn ligeledes reduceres ved t give hønerne dgng til siddepinde. Enkelte undersøgelser hr dog vist en smmenhæng mellem dgng til siddepinde og øget forekomst f fodlidelser, hvilket tolkes som, t typen og plceringen f pindene er f fgørende betydning. I systemer, hvor hønerne går Genetik Det trditionelle vlsrbejde hr fokuseret på produktionsprmetre, der er relevnte i forhold til burægsproduktionen, såsom vækst og produktionsegenskber. D de lterntive produktionssystemer blev udviklet, vlgte ægbrnchen t nvende brune høner i disse systemer. Bggrunden for dette vlg vr dels, t de brune høner hr ry for generelt t hve et roligere temperment end de hvide, dels t de lægger brune æg, der således kunne signlere ikke buræg til forbrugerne. Mens der i strten f 90 erne stdig sås en del brune høner i bure, nvendes i dg næsten udelukkende hvide høner i bursystemerne. Opdelingen i ægfrver efter produktionssystem er således ikke helt konsekvent, og i få tilfælde bruges også hvide høns i de lterntive systemer. De høner, der er udviklet til burægsproduktionen, er imidlertid ikke nødvendigvis velegnede i de lterntive systemer, hvor velfærden ellers kn tilgodeses i højere grd. Der er stor forskel på, hvordn de enkelte rcer klrer sig i de lterntive systemer, og de brune høners roligere temperment er for eksempel ikke nødvendigvis ensbetydende med, t disse høner fjerpiller mindre. Forskningsresultter tyder på, t der er en rvelig fktor i udviklingen f fjerpilning, og forskning blndt ndet på Dnmrks ordbrugsforskning, Foulum, tyder på, t det er muligt gennem vlg f hønsercer og vlsrbejde t 12

reducere tendensen til fjerpilning og knniblisme. Der er stor forskel mellem rcernes tilbøjelighed til t udføre denne dfærd, og en tendens til t de rcer, der hr størst problemer med fjerpilning, er dem, der lægger flest æg. Der er også ndre rvelige egenskber, der hr betydning for, hvor godt hønerne klrer sig i de lterntive systemer. Hvor mn i den trditionelle burægsproduktion ikke hr hft behov for en høne med norml redesøgningsdfærd, er der i både de berigede bure og de lterntive systemer behov for t fremvle en høne med en veludviklet redesøgningsdfærd, så æggene lægges i de opstte reder. Forsøg hr vist, t det er muligt t påvirke redesøgningsdfærden gennem vl. Undersøgelser peger desuden på muligheden for t vle for resistens mod coccidiose og indvoldsorm, idet der er fundet stor forskel på hønsercernes resistens mod disse prsitter. Erfringerne fr orge og Sverige, hvor der i stor udstrækning bruges hvide hybridrcer (blndingsrcer) også i de lterntive systemer, viser, t disse rcer ofte klrer sig bedre end de brune i ægproduktionen. Foreløbige erfringer tyder på, t visse hvide rcer også klrer sig bedre under dnske forhold. Det er dog muligt, t årsgen til, t disse hvide rcer klrer sig bedre, hænger smmen med, t disse høners ægproduktion er lvere. Det er derfor muligt, t også brune rcer med en lvere ægproduktion vil fungere bedre i de lterntive systemer. Der er på nuværende tidspunkt plner ved Dnmrks ordbrugsforskning, Foulum, om t foretge nærmere undersøgelser f, hvordn forskellige hvide og brune rcer klrer sig i de lterntive systemer og smmenholde dette med blndt ndet ægproduktionen. I forhold til de resultter, der måtte komme ud f disse undersøgelser, kn det vise sig t være et problem, t mn i produktionen f æg fr de lterntive systemer trditionelt hr stset på t bruge brune høns. De brune æg bliver ofte forbundet med dyrevelfærd, men måske er der større velfærd for de høner, der lægger hvide æg. Op til 1980 erne foregik der stdig vlsrbejde med hønercer til æglægning i Dnmrk. Mn hvde blndt ndet udviklet den såkldte Sklborghøne, der ikke blot klrede sig fint dfærdsmæssigt i de lterntive systemer men også hvde en ægproduktion næsten på højde med de trditionelle burhøner. Men i tkt med udvidelsen f burægsproduktionen ophørte dette vlsrbejde, og Sklborghønen eksisterer derfor ikke mere. Hnelinien fr Sklborghønen indgår dog i Hellevdhønen, der bruges f enkelte producenter og hr vist lovende resultter i undersøgelser. Hellevdhønens ægproduktion er dog ikke på højde med ægproduktionen hos de rcer, der normlt bruges i den lterntive produktion, men til gengæld udviser den en lvere tendens til knniblisme og hr en væsentlig lvere dødelighed. Der kn ltså vise sig et dilemm mellem høj ægproduktion og dyrevelfærd. Et f problemerne med t fremvle høner, der er bedre egnet til systemer, hvor de går frit er, t vlsdyrene i toppen f vlspyrmiden ofte holdes i bure. Disse dyr, der udvælges efter nøje fstlgte kriterier, udgør kernen i vlsrbejdet og det genetiske grundlg for de høner, der indgår i ægproduktionen. Men forholdene, hvorunder disse vlsdyr holdes, giver ikke et klrt billede f, hvordn de ville klre tilværelsen i en nden type system. Det er derfor svært t foretge en målrettet udvælgelse f dyr, der egner sig bedre til lterntive systemer. Et ndet problem er, t disse egenskber f betydning for hønernes velfærd ligger så lngt nede på vlsselskbernes prioriteringsliste over egenskber, som vlsdyrene udvælges på, t det er tvivlsomt, om der i prksis vil kunne ses en effekt. Set med dnske øjne er der derfor yderligere det problem, t vlsrbejdet i dg foregår i udlndet, og et eventuelt ønske fr dnsk side om i højere grd t inddrge hønernes velfærd drukner i ndre hensyn, som der lægges vægt på fr interntionl side. Opdræt De forhold, kyllingerne opdrættes under, er f stor betydning for, hvordn hønerne senere hen klrer sig i produktionssystemerne. Det er for eksempel 13

vist, t høner, der er opdrættet uden dgng til siddepinde, kn hve svært ved t nvende disse. Dette er uhensigtsmæssigt, når hønerne senere ved æglægningen indsættes i et system, hvor dgng til rederne forudsætter nvendelse f siddepinde. Det er desuden vist, t dgng til siddepinde i opdrætsperioden kn reducere forekomsten f knniblisme i æglægningsperioden, d hønerne hr lært t nvende pindene og dermed er bedre beskyttede mod knniblistiske ngreb. Adgng til strøelse i opdrætsperioden er også vigtig for t sikre den rette prægning og dermed reducere mængden f fjerpilning hos de voksne høner. Det er desuden vist, t tidlig dgng til uderelet fremmer brugen f uderelet i æglægningsperioden. Den tidlige dgng til uderelet kn i øvrigt medvirke til t reducere tendensen til fjerpilning. I det økologiske opdræt stilles der krv om blndt ndet dgng til siddepinde og uderel. Der findes desuden en vejledning til økologisk opdræt. Fr år 2004 skl hønniker til den økologiske ægproduktion være opdrættet økologisk. Sundhed Prsitter Prsitter forekommer normlt hos lle høns, og kn således ses hos høner i lle typer produktionssystemer. Hvis ntllet f prsitter er lvt, vil dette ikke nødvendigvis medføre problemer for hønernes velfærd. Blncen kn imidlertid forrykkes under visse betingelser, for eksempel hvis hønernes generelle sundheds- og immunologiske sttus er dårlig. Dette kn skyldes stress eller dårlig hygiejne i huset, eller forekomst f gode betingelser for opformering f prsitterne med et øget smittetryk til følge. I så fld kn prsitterne medføre generel utilpshed og utrivelighed hos hønerne. Én type indvoldsorm hr en direkte undertrykkende effekt på hønernes immunforsvr, men lle typer prsitter bidrger indirekte til t nedsætte hønernes immunforsvr. Herved bliver hønerne mere følsomme for bkterielle infektioner, hvilket kn føre til en øget dødelighed. Prsitternes muligheder for opformering påvirkes blndt ndet f konstruktionen f huset (for eksempel om overflder og smlinger kn rengøres ordentligt) smt tempertur og luftfugtighed i huset. Eksempelvis er blodmider udbredt i lle produktionssystemer, men kn være et særlig stort problem i systemer med siddepinde, reder og lignende, hvor miderne kn gemme sig. Prsitter er generelt mest udbredt i lterntive systemer, idet hønerne her, i modsætning til i bursystemerne, hr kontkt med gødningen. Fren for, t der kommer en for stor belstning fr prsitter er desuden større i produktionssystemer, hvor hønerne hr dgng til udendørs reler. Dette skyldes dels, t uderelet ikke kn rengøres mellem de enkelte hold på smme måde som relet i huset, og dels t der går mnge høner gennem længere tid på de smme udereler, hvilket øger smittetrykket. Coccidier og indvoldsorm ses næsten udelukkende i systemer med strøelse, nvnlig hvis strøelsen er våd. Behndling mod coccidier og indvoldsorm i æglægningsperioden medfører, t æggene skl ksseres i en periode efter behndlingen, pg. medicinrester. Disse omkostninger kn medføre, t behndling undldes med store problemer for hønernes velfærd til følge. Opdrættet behndles derfor oftest forebyggende, så risikoen for et behndlingskrævende ngreb f coccidiose i æglægningsperioden reduceres. Den forebyggende behndling kn bestå f tilsætning til foderet f såkldte coccidiosttik, hvorved kyllingerne undgår sygdom, såfremt de udsættes for smitte, eller kyllingerne kn vccineres eller udsættes for nturlig infektion med prsitten. I den økologiske produktion må der ikke nvendes coccidiosttik i foderet. Der findes flere forskellige typer coccidier. Hvis mn vælger t udsætte kyllingerne for den nturlige infektion, er der således risiko for, t kyllingerne ikke opnår immunitet mod lle typer, i modsætning til ved en vccintion, hvor mn hr kontrol med, hvilke typer vccinen dækker. For t forebygge problemer med indvoldsorm i æglægningsperioden, kn mn vælge t behndle kyllingerne ved tidspunktet for indsættelsen i ægproduktionen. 14

Knoglestyrke Svge knogler og knoglebrud kn opstå i lle typer produktionssystemer. Men svge muskler og knogler ses især i bursystemerne, fordi hønerne ikke under de trnge forhold kn få den motion, der skl til for t opretholde sunde muskler og knogler. Risikoen for knoglebrud øges, når knoglerne er svge, og problemet forstærkes f kombintionen f høj ægproduktion og utilstrækkelig tilførsel f næringsstoffer, især clcium. Høner i bure er særligt udstte for knoglebrud, når de skl indfnges og trnsporteres til slgteriet. Mnge høner slgtes f økonomiske årsger i Tysklnd. Den lnge trnsporttid er i sig selv en lvorlig velfærdsmæssig trussel, og denne forstærkes f, t hønerne eventuelt trnsporteres med friske knoglebrud. Fodlidelser Fodlidelser er lmindelige hos æglæggende høner. Der ses fodlidelser i lle typer systemer, men rten f lidelse vrierer fr system til system. Fodbylder er lokle infektioner i trædepuderne som ses i lle typer produktionssystemer, men de synes dog mest udbredt i systemer med siddepinde og strøelse. Undersøgelser tyder på, t siddepindenes konstruktion med hensyn til bredde, fcon og mterile er f stor betydning for udviklingen f fodbylder. Høner i bure kn desuden få problemer med kløerne. Kløerne slides ikke på trådnettet, hvilket kn føre til, t de forvoksede kløer brækker f og eventuelt ødelægger det omgivende væv på tåen. Et f de nye krv i EF-direktivet til bursystemerne er, t der opsættes en kloslidningsnordning. Dødelighed En høj dødelighed kn hve forskellige årsger fhængig f produktionssystemet. I burene får hønerne ingen motion og hr derfor tendens til fedme. Dette kn medføre stofskiftesygdomme som for eksempel fedtlever og urinsyregigt. Den øgede dødelighed i de lterntive systemer set i forhold til bursystemerne ntges t skyldes infektioner, knniblisme, prsitter eller, hvis der er dgng til et uderel, rovdyr. Det er dog ufklret, hvilke årsger der kn betrgtes som de væsentligste, smt i hvor høj grd og på hvilken måde de forskellige årsger påvirker hinnden. Dødeligheden fhænger desuden f producentens dygtighed og erfring med systemet. Der kn derfor ses en umiddelbrt højere dødelighed efter overgng til et nyt produktionssystem, hvorefter dødeligheden efter en periode kn stbilisere sig på et lvere niveu. Andet Psningskvlitet Det er generelt nemmest t holde høns i bure. I bursystemerne kn det dog være vnskeligt t føre ordentligt tilsyn med ndre end de bure, der er plceret i øjenhøjde, trods begrænsningen om kun t hve bure i tre etger. Tilsyn med bure på øverste og nederste etge lettes væsentligt ved brug f en rullende pltform lngs burene. Krvene til kvliteten f psningen stiger, når hønerne går frit og eventuelt hr dgng til et uderel. Systemer, hvor hønerne går frit, giver desuden ofte ekstr rbejde i forhold til bursystemerne, for eksempel i forbindelse med indsmling f gulvæg. Det er vigtigt, t den enkelte producent er opmærksom på de fktorer, der kræver særlig opmærksomhed i det pågældende system, så eventuelle problemer minimeres og syge eller tilskdekomne høner hurtigt opdges og tges fr. Det er for eksempel lettere t se den enkelte høne tæt på og sikre, t mn får tilset smtlige høner i bursystemerne, men til gengæld kn hønernes bevægelser og dermed deres sundhedstilstnd bedre vurderes, når de går frit. I systemer, hvor hønerne går frit, er det fgørende, t strøelsen holdes løs og tør, for t den kn bruges til fx støvbdning. Hvis strøelsen er våd, øges risikoen for sygdomme. For t modvirke dette, er det nødvendigt med en ordentlig klimstyring i huset. 15

Udereler giver hønerne mulighed for t udføre visse typer dfærd smt spise græs, insekter o.l. Pssende vegettion, der yder ly og beskyttelse, gør relet mere ttrktivt for hønerne. Foto: Lndbrugets Rådgivningscenter indrette stldbygningen, så der er sikret tilstrækkelig dgng til uderelet. En nden årsg kn være, t uderelet mngler muligheder for ly og beskyttelse, for eksempel ved hjælp f pssende vegettion, hvilket gør det mindre ttrktivt for hønerne. Endelig kn en stor forskel i lysintensitet eller tempertur mellem huset og uderelet hve indflydelse på hønernes tilbøjelighed til t gå ud. Det, t hønerne ikke benytter uderelet, kn således ikke tges som udtryk for, t de ikke foretrækker t hve et udendørsrel, såfremt dette er optimlt indrettet. Adgng til uderel Adgng til et uderel medfører, t belægningsgrden i prksis bliver mindre. Uderelet giver desuden hønerne mulighed for t udføre visse typer f dfærd smt spise græs, insekter, orme og lignende. Adgng til et uderel indebærer imidlertid også en højere risiko for infektioner. Dette skyldes, t i modsætning til inde i huset er det ikke muligt t rengøre uderelet mellem hvert hold f høner, og smitten overføres derfor mellem holdene. Dette problem kn dog reduceres væsentligt ved t nvende foldskifte mellem holdende. Der er krv om foldskifte i den økologiske ægproduktion. Uderelet giver herudover mulighed for kontkt med vilde fugles gødning, hvorved smitte herfr kn overføres til hønerne. Adgng til uderelet medfører også risiko for ngreb f rovdyr som for eksempel ræve. Undersøgelser hr vist, t jo større flokstørrelsen er, jo færre høner vil benytte uderelet. Der ses stor vrition mellem besætningerne, men lmindeligvis går ikke flere end omkring hlvdelen f hønerne ud. Årsgen kn være, t det er vnskeligt i prksis t En stor forskel på lysintensitet mellem huset og uderelet kn mindske hønernes tilbøjelighed til t gå ud. Foto: Pi Hubro Andersen Produktionssystemer Produktionssystemet udgør rmmen om hønernes liv. Foruden produktionssystemet spiller også kvliteten f psningen en stor rolle for dyrenes velfærd. Forskellige produktionssystemer vil dog hve hver deres typiske styrker og svgheder med hensyn til t sikre hønernes velfærd. På trods f en række individuelle forskelle kn produktionssystemerne dog inddeles i fem hovedgrupper, jf. nedenstående oversigt og tbel. I vurderingen f de forskellige typer produktionssystemer indgår også prmetre som produk- 16

tivitet, ægkvlitet og rbejdsmiljø. Det Dyreetiske Råd hr dog vlgt i denne udtlelse t koncentrere sig om forskelle, fordele og ulemper for de æglæggende høners velfærd. Rådet nerkender dog, t eftersom Dnmrk er en del f et større mrked, og eftersom en eventuel øget import f buræg fr udlndet pg. mnglende konkurrencedygtighed ikke tilgodeser hønernes velfærd, må en smlet vurdering også inddrge produktionsøkonomiske overvejelser. Udviklingen i Dnmrk i fordelingen f ægproduktionen på de forskellige produktionssystemer er i de seneste år gået mod en stigning i den økologiske produktion smtidig med et fld i burægsproduktionen. Det skønsmæssige tl for fordelingen på forskellige produktionssystemer i år 2000 (målt på mængden f æg, der er indvejet på utoriserede ægpkkerier) er opgivet ud for hver gruppe f systemer (tllene bygger på ægpkkeriernes registreringer, det vil sige t eksempelvis stlddørsslg ikke indgår i disse og øvrige tl i denne udtlelse). Æg fr høner i konventionelle bure (c. 61%) Hønerne holdes i bure i grupper bestående f typisk 4 individer, hvilket giver et stbilt socilt hierrki. Der er en god hygiejne og en lv risiko for prsitære lidelser, idet hønerne går på trådnet og derfor ikke er i kontkt med gødningen. Den lille gruppestørrelse kombineret med en god kontrol med lysintensitet og klim giver begrænsede problemer med fjerpilning og knniblisme. Burhønerne næbtrimmes dog lligevel rutinemæssigt, til trods for t både risikoen for t udvikle fjerpilning og knniblisme er mindre, og udbredelsen f skderne er nemmere t begrænse i bure end i de øvrige systemer. Dødeligheden er den lveste i de nuværende systemer, i gennemsnit c. 5%. Systemet stiller ikke større krv Høner i konventionelle bure. Illustrtion: Det Dnske Fjerkrærd 17

til psningen. Den begrænsede plds giver ikke hønerne mulighed for t gå, løbe, flyve, strække og bske med vingerne osv. Der er heller ikke mulighed for t komme væk fr en nden dominerende og/ eller ggressiv høne. Andre typer f dfærd vil eventuelt optræde i en modificeret udgve, d der ikke er dgng til de nødvendige fciliteter, for eksempel redeksse, støvbd, siddepinde eller ndre stimuli for eksplortion og fødesøgning. Mnge f hønernes dfærdsmæssige behov er således ikke dækket. Hønerne hr heller ikke mulighed for t slide kløerne, med risiko for t disse bliver forvoksede. Den mnglende motion medfører svge knogler, hvilket øger risikoen for knoglebrud, især ved indfngning. Denne burtype er som nævnt nu under fvikling i EU. Æg fr høner i berigede bure (0%) Hønerne holdes i bure i grupper på c. 8-10 individer, fhængig f burtype, hvilket stdig tillder opretholdelse f et stbilt hierrki. Så længe gruppestørrelsen holdes lv, er der god kontrol med fjerpilning og knniblisme. Buret ligner umiddelbrt det konventionelle bur og hr smme hygiejniske fordele, men er blevet forsynet med redeksse, dgng til strøelse som giver mulighed for fødesøgningsdfærd og/eller støvbdning, smt kloslidningsnordning og siddepinde, og giver dermed hønerne mulighed for t få dækket nogle f deres dfærdsmæssige behov. Adgngen til strøelse og redeksse kn dog være begrænset til bestemte tider på døgnet. Der er stdig ikke mulighed for t gå, løbe, flyve, bske med vingerne og lignende, og der ses derfor den smme risiko som i de konventionelle bure for svge knogler og knoglebrud. Det fhænger desuden f burtype og vlg f strøelse, om der er dgng til både fødesøgning og støvbdning. Dødeligheden er lv som i de konventionelle bure. Produktionen er stort set lige så effektiv som i de konventionelle bure, om end rbejdsbyrden er lidt større. Selv om berigede bure nvendes kommercielt i Sverige, er disse systemer stdig under udvikling. Forskningen er især rettet mod dgngen til støvbd smt støvbdningssubstrtet, optimle gruppestørrelser og vlg f rcer/hybrider. Høner i berigede bure. Illustrtion: Krl-Erik Holm, Funbo-Lövst Forskningscenter 18

Høner i voliere. Illustrtion: Det Dnske Fjerkrærd Æg fr høner i voliere (ikke opgjort særskilt, men indeholdt i tl vedrørende skrbeæg) Betegnelsen voliere dækker over mnge forskellige typer systemer. Der hr været tget en række inititiver til udvikling f meget store bure minivolieres, men systemerne hr ikke hft succes. I dg bruges betegnelsen voliere primært om systemer, hvor hønerne går frit omkring i huset i store flokke. Systemerne er kendetegnet ved, t huset er indrettet i flere niveuer. Der er således typisk reoler med flere etger med foderpldser og siddepinde. Der er gødningsopsmling under hver etge, og som oftest er der strøelse på gulvet og reder i reoler for sig. Belægningsgrden er større end i de øvrige systemer med løsgående høner, men i forhold til burene er der både bevægelsesfrihed og mulighed for t udføre visse typer dfærd såsom fødesøgning, støvbdning og redesøgning. I forhold til bursystemerne viser volieresystemerne større vrition i effektivitet, men kn dog være lige så effektive som burene. Volieresystemerne stiller til gengæld væsentlig større krv til psningen, og tilsyn med hønerne kn være vnskelig. Der er desuden en dårligere hygiejne og dermed større risiko for sygdomme og prsitngreb. Herudover er der stor risiko for fjerpilning og knniblisme, og det er derfor nødvendigt t næbtrimme. Der ses dog stor vrition mellem både hold og besætninger både med hensyn til produk- 19

tion og problemer med for eksempel fjerpilning og knniblisme. I Dnmrk er dødeligheden i volieresystemerne på niveu med de øvrige lterntive systemer (i år 2000 sås en dødelighed på c. 10% i gennemsnit for 2 besætninger). De store problemer med fjerpilning og knniblisme er medvirkende til den høje dødelighed set i forhold til bursystemet. Blndt ndet derfor er disse systemer kun ringe udbredt i Dnmrk. Erfringerne fr Schweiz, hvor denne type systemer udgør omkring hlvdelen f produktionen (eventuelt i kombintion med dgng til et uderel), er imidlertid, t systemerne på visse betingelser smlet set ikke fungerer ringere end de øvrige typer produktionssystemer, både med hensyn til dødelighed, fjerpilning og produktivitet. Dette forudsætter dog blndt ndet vlg f egnet hønserce, uddnnelse f producenterne med henblik på de store krv til mngement og opdræt f hønniker i tilsvrende produktionssystemer, så de lærer t nvende hele det tilgængelige rel, smt en ikke for høj belægningsgrd. Æg fr høner i skrbeægsproduktion (c. 17,5% dækker også æg fr voliere) Hønerne går frit omkring i store flokke på gulv med dgng til redeksser, strøelse og siddepinde/slts. Hønerne hr derfor bevægelsesfrihed til t gå, løbe, flyve, bske med vingerne osv., og hr mulighed for t hkke og skrbe i underlget, støvbde og søge rede. Den øgede ktivitet medfører stærkere knogler i forhold til bursystemerne. Op til ⅔ f gulvet i huset kn være dækket f et net med en gødningskumme under. Der vil dog lligevel være nogen kontkt med gødningen, hvilket øger risikoen for prsitngreb i forhold til bursystemerne. Fjerpilning er et udtlt problem, mens knniblisme stort set bliver kontrolleret med næbtrimning. Dødeligheden er i gennemsnit c. 8%, hvilket er højere end i bursystemerne. Tllet dækker dog over en stor vrition mellem besætningerne. Produktionseffektiviteten er noget lvere, blndt ndet som følge f gulvæg. Høner i skrbeægsproduktion. Illustrtion: Det Dnske Fjerkrærd 20