Regulering gennem netværk CAVInet 17.9.2014 Hans Jørgen Limborg og Sisse Grøn TeamArbejdsliv
09-10-2014 DAGENS PROGRAM 13.30 14.00 Oplæg: netværk teoretisk set 14.00 14.30 Debat af egne erfaringer Pause 15.- 15.30 Oplæg: Netværk med fokus på arbejdsmiljø tre cases 15.30 16.00 Debat af perspektiver for netværksbaseret regulering 2
09-10-2014 NETVÆRK Et netværk er en række gensidigt forbundne knudepunkter. Hvad knudepunkterne konkret er afhænger af hvilken type netværk der er tale om. Åbne strukturer der kan udvide sig og integrere nye knudepunkter Så længe disse behersker netværkets kommunikationskoder (M. Castells: Netværkssamfundet og dets opståen, Hans Reitzels forlag: 2000) 3
09-10-2014 NETVÆRKSSAMFUND Informationsteknologi Globalisering -> ny social struktur: Informationel kapitalisme el informationalisme Informationel Global Netværksbaseret (M. Castells: Netværkssamfundet og dets opståen, Hans Reitzels forlag: 2000) 4
09-10-2014 VIRKSOMHEDS NETVÆRK Krise for det store, vertikale selskab med markedskontrol -> Nye fleksible organisationsformer Horisontale netværk ml små virksomheder, fx Hong Kong 1950 1980 Desintegration af stor virksomhed gn udlicitering osv., fx IKEA Fleksibilitet og løs kobling fx i netværk, karakteristisk i den nye ( ) erhvervsorganisation Det bureaukratiske system og AM systemet har lang reaktionstid (M. Castells: Netværkssamfundet og dets opståen, Hans Reitzels forlag: 2000) 5
09-10-2014 MOTIVATION TIL NETVÆRKSDANNELSE Adgang til flere ressourcer Kan påtage sig andre opgaver Kan afsætte på andre markeder -> rækkevidde (Street & Cameron 2007) Netværksrelationer er en ressource Skaber nye muligheder -> Bliver et redskab i sig selv, fx til kommunikation Kræver dog tillid (Jack 2010) 6
UDBREDT ANTAGELSE OM HVORDAN VIRKEMIDLER VIRKER Erkendelse af problem Lovgivning Information Faglig og processtøtte Prioritering i virksomheden Problem reduceret
NETVÆRKERS BETYDNING EN PROGRAMTEORI OM NETVÆRKET Samfunds kontekst Lokal område Indre kontekst: Netværket Markeds kontekst Ressourcer og organisering (økonomisk støtte) Relationer, rollefordeling og gensidig forpligtelse (håndslag) Meningsdannere og initiativmagere Virksomhedens arbejdsmiljøindsats Forbedring af arbejdsmiljøstandarden Branche kontekst
TEORIER OM NETVÆRK IFT AT FORSTÅ DEM I PRAKSISIFT NETVÆRK Netværksteori (Torfing og Sørensen, 2005) siger at Netværk skal balancere en række modsatrettede hensyn: konflikt og samarbejde åbenhed og lukkethed inklusion og eksklusion og forudsætter en fælles målsætning og enighed om hvordan den er skabt, som igen forudsætter at der er en gensidig afhængighed og tillid mellem aktørerne at der er etableret et formelt/uformelt regelsæt at der er enighed om hvordan ressourcerne (økonomiske, organisatoriske og vidensmæssige) fordeles mellem aktørerne (accept af stærkere og svagere netværksdeltagere) at der skabes en fælles historie om netværket
UDFOLDELSE AF FLERE MEKANISMER SOM KAN UNDERSØGES IFT NETVÆRK Netværkssteori (Torfing og Sørensen, 2005) peger på følgende mekanismer som afgørende: Skabelsen af et isomorfisk pres (ønsket om at ligne de andre) Vigtigheden af at dele ressourcer, viden og informationer Etablering og accept af fælles regler, mål og opgaver Forestillingen om et vi i relation til et ydre pres En klar erkendelse af hvad der medfører eksklusion og inklusion Dannelse af en fælles accepteret passendehedslogik
09-10-2014 DISKUSSION Hvilke erfaringer har I med netværk? Hvad var motivationen? Hvad er gevinsten? Hvad er risikoen? Skriv pointerne ned til fælles opsamling. 11
BACKGROUND OF THE FORSKNINGEN SIGER OM AT NÅ SMÅ VIRKSOMHEDER SMV har kendskab til AM regler, men svært ved honorere krav om formaliseret AM arbejde (Hasle et al 2004, Forteyn et al 97) SMV har få resourser, men reagerer på pres udefra (Champoux & Brun 2003, Hasle & Limborg 2006) AM emner behandles uformelt, ligesom ledelse generelt (Walters 2001, Axelsson 2002) Lokale og brancherelaterede netværk er vigtige for SMV er (Birgersdottir 2002, Johansson 98, Limborg & Mathiessen 2010)
INVINE PROJEKTET DATA AND METHODOLOGY Tre cases: en gruppe små mejerier (21) en gruppe små og mikrobryggerier (26) Begge netværk modtog støtte til forebyggelse af MSB fra Forebyggelsesfonden Nedbrydningssektionen I DK Byg (15) (mellemstore) Hypotese: SMV er mere påvirkede af deres netværk af kunder og konkurrenter end af andre aktører, men vi kender ikke de mekanismer som får det til at ske Metode: Interview med nøglepersoner, dokumenter, observationer og evalueringsrapporter
PROJEKTETS FORMÅL At give viden om hvorvidt og hvordan netværk kan bruges som virkemiddel ift SMV At udpege og beskrive netværksmekanismer
09-10-2014 MEJERI CASEN 21 små mejerier Søgte sammen Tekniske hjælpemidler Fik hjælp af konsulent Testmejerier og følgemejerier blev valgt i åben proces Èn stor konkurrent Pres fra AT En foregangsmand Magtforhold synlige og accepterede Åbenhedspagt Udbytte: Pris Hjælpemidler udviklede og implementerede på testmejerier Noget vidensdeling Billede fra: http://www.st-clemens.dk/ 15
09-10-2014 BRYGGERI CASEN 25 mikrobryggerier Søgte om lignende projekt Testbryggerierne udvalgte sig selv Hjælp fra konsulent Én stor konkurrent Entreprenører Drevet af entusiasme Udbytte: Hjælpemidler implementeret i testbryggerierne En vejledning 16
09-10-2014 NEDRIVER CASEN 25 virksomheder Ønske om professionalisering Lavede en uddannelse Fik hjælp af en konsulent Ønske om skel mellem top og bund i branchen En foregangsmand Udbytte: Velfungerende uddannelse Vidensdeling på medarbejderniveau Stratificering Billede fra http://www.brandis.dk/billeder 17
Sekundær kontekst: AMR, BAR, branchen, markedet 2020-handlingsplan prioriterede indsatsområde: MSB Forebyggelsesfonden Eksisterende netværk Ergonomisk kortlægning BAR jord til bord Mekanisme 1: Små mejerier i netværk prioriterer AM. - Har et etableret energi netværk - Flere mejerier har AT påbud - Arla har fået alle AM midler - Støtte fra Mejeriforeningen Styregruppe, tovholder Katalog med ideer til løsninger Etablering af projektorganisation Kvalificeret ansøgning (Alectia) Mekanisme 2: Muligheden for økonomisk støtte til projekt, netværk og samarbejde med eksterne konsulenter Ildsjæle God relation til konsulenter PROGRAMTEORI BAG NETVÆRK Mekanismer Primær ekstern kontekst: Netværket, samarbejde en del af kulturen Mekanisme 3: Netværket giver hinanden håndslag Konsulent der arbejder nedefra Accept af rollefordeling i netværk Byrderne fordeles Udvikling af prototyper Afprøvning Medarbejdere inddrages Test virksomheder Følgevirksomheder, Leverandører AMR, Leder, aktive medarbejdere Implementering af hjælpemidler Adfærdsændring Brug i hverdagen Fremvisning på Åbenhus dage Spredning til branchen Mekanisme 4: Udvikling og afprøvning Lederopbakning Medarbejderinddragelse i vurdering, afprøvning og implementering samt opbakning Leverandørsamarbejde Mekanisme 5: Spredning Åbenhed og nysgerrighed Tilgængelighed af løsninger Villighed til at investere Accept i branchen af løsninger som standard Færre AT påbud AM prisen 2011 til mejerierne Færre tunge løft Mindre nedslidning Lavere sygefravær Fastholdelse Outcome Mekanisme 6: Holdbarhed i kraft af kendskab og accept i branchen Intern kontekst: Virksomhedens tradition for og erfaring med AM arbejde
AKTIVE MEKANISMER PROGRAMME THEORIES THE PROJECTS DEVELOPED VERYMECA DIFFERENT. Mekanismer Mejerier Bryggerier Nedrivere Eksterne Eksternt pres fra Arbejdstilsynet Behov for at adskille sig fra de andre Ekstern støtte (økonomi) Professionel støtte (konsulenter og undervisere) Aktiv Begrænset Aktiv Aktiv Aktiv Aktiv Aktiv Aktiv Aktiv Aktiv Begrænset Aktiv Interne Pioner og frontfigur Stor betydning Begrænset betydning Stor betydning især i starten Anerkendelse af asymetri I netværket Accept Ikke udtalt Ikke udtalt
09-10-2014 DISKUSSION Kan vi med disse erfaringer anbefale, at støtte til netværk bør være et aktivt virkemiddel? 20