LIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life. Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet



Relaterede dokumenter
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Boks 1: Selvvurderet helbred Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST

NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab

Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

QOL-E V. 3 HELBREDSRELATERET LIVSKVALITET VED MYELODYSPLASTISK SYNDROM BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

De overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del. LKT-Palliation, marts 2018.

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008

Temadag: En værdig død

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes

Tak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen.

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Hospitalsmodelprojekt

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS

National klinisk retningslinje

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

At være pårørende...

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Mænd som syge, mænd som patienter

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen

Egen læge Hospitalsafdeling Andre

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

4. Selvvurderet helbred

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

Ansøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013


N O T A T. 1. Formål og baggrund

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital

Livskvalitet & vægtøgning

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Hvordan har du det? 2010

HVORFOR ET PROGRAM PRO?

FOREDRAGSRÆKKE OM AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Dansk Palliativ Database

Health literacy. Dagens program

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

Afsluttende spørgeskema

Logbog Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn:

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Hvordan måler vi vores indsats?

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

Effekt af intensiv genoptræning på. Livsstilscenter Brædstrup

Transkript:

LIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet

LIVSKVALITET Mindst 2 hovedaspekter: Individets opfattelse af egen kvalitet (well-being) Er oftest måleligt med kvalitative metoder eller semikvantitative (VAS-skala, spørgeskema, struktureret interview mv) Samfundets opfattelse: socialt, økonomisk, politisk, omgivelser Er oftest måleligt med kvantitative metoder (hvor mange i en indkomstgruppe, med videregående uddannelse osv)

LIVSKVALITET Livskvalitetsmålinger betyder mere og mere som primære endepunkter F.eks. Formuleret indenfor cancerbehandling: In cancer management it is important TO ADD LIFE TO YEARS and not just TO ADD YEARS TO LIFE

LIVSKVALITET Quality of Life (QOL) betyder good quality of human life Ingen standarder, specielt ikke internationalt Indeholder både elementer om etik, videnskabelig effektivitet og menneskelig autonomi, samt formentlig mange andre, kulturbestemte variable I Danmark (og det meste af den vestlige verden) er hovedvægten klart på autonomi og individuelle betragtninger I meget religiøst prægede samfund får den etiske komponent større betydning QOL er altså en kulturelt styret størrelse

LIVSKVALITET QOL er ikke det samme som sundhed De sociale forhold mv betyder meget for vort generelle sundhedsbegreb Individets oplevelse af egne sundhed er dog af flere dokumenteret som en væsentlig determinant for sygelighed og overlevelse Optimalt QOL er ikke det samme som fravær af sygdom og symptomer, det er snarere en tilstand med total fysisk, mentalt og socialt velbefindende (identisk med WHO`s sundhedsdefinition) HRQOL betyder Health Related Quality of Life og er noget andet end QOL, selv om det bruges i flæng

LIVSKVALITET HRQOL er således multidimensionel og de tilknyttede instrumenter (spørgeskemaer) kan kun bruges til dette, f.eks. SF-36 Til enkelte sygdomme findes SYGDOMSSPECIFIKKE QOL-instrumenter, som vægter de symptomer og problemer, der er specielle for sygdommen Der findes en lang række spørgeskemaer til både HRQOL og specifikke-qol mange af disse er valideret overfor biokemiske og billeddiagnostiske målinger og således relateret til mål for sygdomsaktivitet (kun grupper)

LIVSKVALITET Der er ofte markante forskelle på opfattelsen af kvaliteter hos: Patienten De pårørende Sygeplejerske Læge Politiker Økonom

VARIERENDE PRÆFERENCE FOR CANCER- KEMOTERAPI / afvejning af personlige omkostninger 100 pt med nydiagnosticeret cancer, 100 matchede (køn, alder, etnicitet, job) personer (London) uden relation til cancer, hverken personligt eller i familien. Fagprofessionelle svarer generelt (kender ikke de 100 cancerpatienter personligt), sygeplejerskerne er onkologiske specialsygeplejersker. Hvad er den mindste gevinst (% kureret) du vil acceptere for at give/modtage kemoterapi (bivirkningstung og bivirkningslet)? kontrol sygepl prakt læge onkolog patient (n=100) (n=303) (n=790) (n=315) (n=100) % kureret (bivirk tung) 50 50 25 10 1 % kureret (bivirk let) 25 10 10 10 1 jo tættere på pt i beslutningen, jo mere enig med pt (Slevin et al, Brit Med J 1990;300:1458-60)

LIVSKVALITET - måling QALY = Quality Adjusted Life Years er udtryk for en økonomisk metode, hvor det perfekte liv sættes til 1,0 og død til 0,0. 1,0 0,0 år Det er så arealet under kurven, der angiver kvaliteten af livet i resten af levetiden. Kan anvendes til at vælge mellem forskellige indsatser, f.eks hjertetransplantation og hoftealloplastik

LIVSKVALITET - måling Livskvalitet kan måles på mange måder: VAS (visuel analog skala) markerer ens egen mening på en 10 cm lang streg Spørgeskemaer, der ender med en score. Man regner ikke med at det med rimelig kan tage mere end 10 min at udfylde et skema. Derfor er de vanligvis korte. www.qolid.org Trade-off: Hvor mange år af dit liv vil du give for at blive fri for dine brystsmerter? Omregne aktuelle år til et antal år uden gener, dvs værdisætte sine gener

Eksempler på validerede skemaer EORTC QLQ-C30 ( cancer, mange varianter f.eks oesofagus-cancer-modul: QLQ-OES24), ovarie-cancer: QLQ-OV28) IQOLA SF-36 (generelt) IBDQ (colitis ulcerosa, mb Crohn) EURO QOL (generelt) Valideringen er foretaget i oprindelseslandet, nogle af dem er så oversat til dansk og valideret sprogligt i forhold til originalen (ikke nye patientmaterialer og ikke konceptionelt) De kan kun bruges på grupper ikke på individer til behandling/monitorering

SF-36 Er et spørgeskema om generel livskvalitet med et sumtal (lavt tal er fint, højt tal er skidt) Findes i en forkortet udgave på dansk med kun 11 spm Spm er typisk: Hvordan synes du? Hvordan sammenlignet med sidste uge? Spm om hvad du kan i hverdagen og hvad du ikke kan (typisk gå på trapper, bære indkøbsvarer o.lign.) Også om smerter og kontakt til netværk Hvert spm kan score 1-5 (6) Enkelte spm kan give mange eller få points afhængig af, hvordan man tæller sammen

EORTC QLQ-C30 (cancerpt) Er inddelt i 3 sektioner Hvert spm giver 1-4 points i de 2 sektioner og 1-7 i den 3. Lavt tal er godt, højt er skidt Sektion 1 om almindelige, daglige gøremål (5-20 points i alt) Sektion 2 om symptomer (23-96 points) Sektion 3 om almen helbredsvurdering (2-14 points) Der er så specialskemaer til mange forskellige cancertyper

Is EORTC QLQ-C30 useful in measuring QOL during abdominal radiotherapy for cancer during nutritional therapy? - 1 Zakariassen H, Patursson P, Muhic A, Andersen JR (Clin Nutr 2009;4 suppl 2: 75-6 (ESPEN 2009) Sammenligning af svar på QLQ-C30 og semistruktureret interview om samme emne. Desuden interview om baggrunden for de afgivne svar. Analyse af mening i de transskriberede interviews. Overensstemmelse i 86,1% af svar, bedst i symptomdelen med 92,9%, dårligst i den generelle score (74,1%). Når det gjaldt prioritering af symptomer var overensstemmelsen meget dårlig. F.eks. Hvor meget betyder smerter i forhold til søvnbesvær (tæller det samme i skemaet)

Is EORTC QLQ-C30 useful in measuring QOL during abdominal radiotherapy for cancer during nutritional therapy? - 2 Prioriteringen var med bedst overensstemmelse mht den generelle score Den generelle score blev typisk vurderet højere i spørgeskemaet Det er således yderst betænkeligt, at anvende de validerede spørgeskemaer til vurdering af den enkelte patient eller til små materialer

EORTC QLQ-C30 mere for nørder Matematisk er der en underliggende antagelse af linearitet i disse skemaer (dobbelt så høj score betyder dobbelt så slemt) dubiøs antagelse Der er ikke taget hensyn til at nogle besværligheder er mere belastende end andre (smerter invaliderer mere end appetitløshed) manglende vægtning Skemaet vægter selv symptomer som mere betydningsfulde and funktionsniveau i modsætning til kvalitativt interview Spørgsmålene er ikke uafhængige f.eks. hænger smerter snævert sammen med søvnbesvær og begrænset fysisk formåen

Livskvalitetsmåling i praksis Er det store grupper eller enkeltpersoner? I store grupper kan skemaer anvendes, men læs godt på dem mange confoundere Husk at valideret ikke betyder ret meget, da alle antagelserne næsten altid er fra et andet land Pas meget på spørgsmål med religiøse undertoner (meget almindeligt i USA) Lav selv dine skemaer eller evaluer de anvendte med enkelte kvalitative interviews (risikoen er så, at du stempler din egen undersøgelse som dårlig)

Hjælper god ernæring på QOL ved cancer? Trods mange forsøg (herunder danske) kan det ikke dokumenteres, at ernæring alene har effekter på dødelighed, komplikationer, behandlingssucces eller andre hårde endepunkter. Enkelte viser effekter, især fra Portugal (meget dårligt stillede kontrolgrupper?) På den anden side anses det for veldokumenteret, at hvis vægttabet kan standses, så øges QAL, fysisk formåen og hjælpebehovet til ADL reduceres korrekt og dokumenteret? Bemærk, at de fleste videnskabelige konklusioner er draget på grundlag af validerede spørgeskemaer!!!! Hvad synes I selv?