Åben dagsorden Arbejdsmarkedsudvalget 2014-2017 Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale A, 6. sal, Sct. Knuds Park 6 Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Virkningsevaluering af model, metode og konkret indsats i 2 investeringsstrategien Flere i Job og Uddannelse 2 Aftale om en ny forberedende grunduddannelse (FGU) 6 3 Produktionsrapporter september 2017 9 4 Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i 2017 15
Side 2. 15.17.18-P08-1-15 1. Virkningsevaluering af model, metode og konkret indsats i investeringsstrategien Flere i Job og Uddannelse Resumé Ph. d. stipendiat Rasmus Ravn fremlægger resultater fra virkningsevalueringen af investeringsstrategien: "Flere i job og uddannelse". Sagsfremstilling 1.0 Evaluering i samarbejde med Aalborg Universitet: Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i 2015 at gennemføre en samlet evalueringsmodel for investeringsstrategien Flere i Job og Uddannelse i samarbejde med Aalborg Universitet. Evalueringen forløber over perioden 2015-2018 og foregår i 3 spor: 1) brugerevaluering blandt borgere og medarbejdere, 2) virkningsevaluering af udvalgte indsatser og 3) effektevaluering i forhold til de overordnede mål. Tilfredshedsmålingerne inddrages i virkningsevalueringen som nu foreligger til politisk behandling, mens effektevalueringen som bl.a. rummer sammenligning til udviklingen på landsplan / i andre kommuner gennemføres og afrapporteres i 2018. Evalueringsrapporten omfatter virkningsevaluering af 1. Borger-sagsbehandler samarbejdet i den særlige Hjørring Model 2. s screeningsmetode - den tværfaglige analyse ( TFA ) 3. Indsatsen / forløbet for borgere med Stress, Angst eller Depression ( SAD ) Evalueringen baserer sig på både kvantitative og kvalitative data og munder ud i en række fremadrettede anbefalinger - til politisk drøftelse og overvejelse. 2.0 Evaluering af borger-sagsbehandler samarbejdet i Hjørring Modellen : Hjørring Modellen for samspillet mellem sagsbehandler og borger har udgangspunkt i Arbejdsmarkedsudvalgets værdigrundlag (vedlagt i bilag 2) og her især kerneværdierne 1) Meningsgivende indsats, 2) Værdighed og selvhjulpenhed, 3) Individet og det hele menneske og 4) Understøttelsen af det rummelige arbejdsmarked.
Side 3. Aalborg Universitets evaluering viser, at et godt samarbejde mellem borger og sagsbehandler øger sandsynligheden for, at borgeren kommer fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse. De borgere, der føler sig inddraget af sagsbehandleren, giver i højere grad udtryk, at de føler sig motiverede til at deltage aktivt i de indsatser, der skal bringe dem i selvforsørgelse, end borgere, der ikke føler sig inddraget af sagsbehandleren. Borgere, der føler sig inddraget, er også mere tilbøjelige til mene, at de opnår fremskridt via deres deltagelse i de aktive indsatser. Kommunikationen mellem sagsbehandler og borger spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre, at indsatsen reelt set tager afsæt i borgerens situation, hvilket ikke blot fremmer muligheden for at borgeren forstår formålet med den aktive indsats, men også gør det mere sandsynligt, at borgeren opfatter indsatsen som meningsfuld. Borgere, der opfatter indsatsen som meningsfuld, er også mere motiverede for at deltage i den aktive indsats. De borgere, der selv mente, at de havde gjort meget store fremskridt via den aktive indsats, havde dobbelt så høj sandsynlighed for at være i selvforsørgelse som øvrige borgere 9 måneder efter spørgeskemaundersøgelsen. 3.0 Evaluering af den tværfaglige analyse (TFA): Universitets evaluering omfattede også den tværfaglige analyse og konference i daglig tale TFA en der er det overordnede værktøj, som skal sikre en helhedsorienteret indsats i forhold til at nedbryde barrierer for selvforsørgelse for ledige og sygemeldte, der er i risiko for at ende i langvarig offentlig forsørgelse. Blandt de interviewede borgere var den generelle opfattelse af TFA en, at det sundhedsfaglige personale tog borgernes problematikker seriøst, og at de bliver lyttet til. Sagsbehandlerne oplevede, at TFA en kan virke motiverende for borgerne, og at metoden bidrager til, at de kan tilrettelægge den rette indsats for borgerne. 4.0 Evaluering af indsatsen for borgere med Stress, Angst og Depression (SAD): Endelig omfatter universitets evaluering Stress, Angst og Depression-kurset i daglig tale SAD-kurset der iværksættes, hvis udfaldet af TFA en tilsiger dette. Både kvantitative og kvalitative data tyder på, at kurset medvirker til at opfylde kursets formål; nemlig at stabilisere / håndtere deltagernes problemstillinger i en sådan grad, at en efterfølgende aktiv beskæftigelsesindsats kan iværksættes.
Evalueringens resultater peger på, at tilbuddet virker bedst i forhold til borgere med mellemstore problemer som kan profitere af holddynamikken på kurset. Side 4. Der henvises til vedlagte bilag 1, for en uddybning. Arbejdsmarkedsudvalget værdigrundlag vedlagt i bilag 2. Læsevejledning: De væsentligste resultater præsenteres kortfattet i rapportens resumé i afsnit 2. (side 5-9) De evaluerede aspekter af investeringsstrategien præsenteres i afsnit 3. (side 10-16) I rapportens afsnit 7 belyses borger-sagsbehandler samarbejdet. Konklusionerne på de kvantitative analyser gives i afsnit 7.2.6 (side 48-49), mens spørgsmålet om hvorfor det virker - baseret på borgerinterviews - præsenteres i afsnit 7.3 (side 50-70). Den samlede konklusion, diskussionspunkter og anbefalinger findes i afsnit 7.4 (side 71-73) Virkningsevalueringen af TFA'en gives i afsnit 8. Afsnittet præsenterer forskellige aspekter af TFA'en ved kvantitative data og interviews med borgere, sagsbehandlere, sundhedsfaglige medarbejdere m.fl. Den samlede konklusion, diskussionspunkter og anbefalinger findes i afsnit 8.7 (side 127-128) Virkningsevaluering af SAD-forløbet findes i afsnit 9. Afsnittet præsenterer forskellige aspekter af forløbet - helt overvejende på baggrund af interviews med borgere, der har deltaget i forløbet. Den samlede konklusion, diskussionspunkter og anbefalinger findes i afsnit 9.5 (side 169-172) Lovgrundlag Ingen bemærkninger. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger.
Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Side 5. Bilag: 1. Hvad virker, for hvem, under hvilke omstændigheder og hvorfor? virkningsevaluering af elementer i s investeringsstrategi Flere i job og uddannelse, Aalborg Universitet, oktober 2017 2. Arbejdsmarkedsudvalgets værdigrundlag Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter rapporten og anbefalingerne heri Beslutning
Side 6. 54.18.00-P00-2-17 2. Aftale om en ny forberedende grunduddannelse (FGU) Resumé Et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om at etablere en ny forberedende grunduddannelse målrettet unge under 25 år, med behov for støtte til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Sagsfremstilling En ny forberedende grunduddannelse Den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) er målrettet unge under 25 år uden ungdomsuddannelse og som har behov for afklaring om deres fremtidige uddannelsesvalg. FGU erstatter en række af de nuværende forberedende tilbud. Det drejer sig bl.a. om produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen, som integreres i den nye uddannelse. FGU vil blive bygget op omkring tre spor: En almen grunduddannelse med vægt på undervisning i almene fag på en praksisrettet måde En produktionsgrunduddannelse, der har fokus på værkstedsundervisning som den kendes fra produktionsskolerne En erhvervsgrunduddannelse, hvori den nuværende EGU bl.a. integreres Det skal være muligt for den unge at skifte spor undervejs ligesom der bliver mulighed for at inddrage elementer fra et andet spor i forløbet. Det samlede FGU forløb kan have en varighed på 2 år, men med mulighed for forlængelse i særlige tilfælde. Det bliver den kommunale ungeindsats, der sætter retning for den unges FGU forløb via uddannelsesplanen, der skal være det overordnede styringsredskab for målet med forløbet. En sammenhængende kommunal ungeindsats Med aftalen er det endvidere hensigten at sikre, at den unge oplever et mere sammenhængende forløb mellem de kommunale aktører. Kommunerne får derfor det fulde ansvar for alle unge under 25 år, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Den sammenhængende kommunale ungeindsats skal omfatte de nedenstående funktioner: Side 7. Varetagelse af Ungdommens Uddannelsesvejlednings (UU) opgaveportefølje Koordinering af støtte- og vejledningsfunktioner som f.eks. Specialpædagogisk støtte, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og misbrugsindsats Én plan, der leder til uddannelse og beskæftigelse Én fast kontaktperson gennem hele forløbet for de unge, der har behov Jobcentrenes funktioner og opgaver over for den unge Koordinering af opsøgende funktioner bl.a. i forhold til virksomhedspraktikker Målgruppevurdering og visitation til FGU Med aftalen får kommunerne mulighed for selv at organisere ungeindsatsen således at den understøtter målsætningen om en sammenhængende indsats. Den hidtidige vejledningsforpligtigelse, som varetages i regi af UU fjernes og det bliver op til kommunerne selv at beslutte hvorledes vejledningsopgaven skal udmøntes. Kommunerne får som noget nyt ansvaret for at sikre at den unge får én fast kontaktperson, der skal sikre at den enkelte unge følger sin uddannelsesplan og som i øvrigt kan fungerer som bindeledet mellem forskellige kommunale indsatser. Det er den nye sammenhængende ungeindsats, der får ansvaret for at udarbejde den unges samlede uddannelsesplan og som foretager visitationen til at påbegynde et FGU forløb. Organisering De nye FGU-institutioner oprettes som statslige selvejende institutioner, som samler de eksisterende forberedende tilbud, herunder ansatte og bygninger. Der vil blive oprettet cirka 30 selvejende institutioner og under disse oprettes op med 90 skoler. Den endelige organisering af hovedinstitutioner og tilhørende skoler fastlægges gennem en lokal proces, der skal sikre en tilstrækkelig geografisk dækning af det nye tilbud dog under hensynet til de indholdsmæssige krav, som stilles til institutionerne. Finansieringen af de nye institutioner sker efter et takstbaseret system, hvor den kommunale finansiering skønsmæssigt vil udgøre en andel på 65 pct. af den samlede finansiering.
Det forventes, at loven om den nye FGU vedtages i foråret 2018, og at den endelige placering af de nye institutioner afgøres på samme tidspunkt. De første elever forventes optaget på FGU fra august 2019. Side 8. For en uddybning af de enkelte elementer i aftalen henvises til bilaget. Lovgrundlag Ingen bemærkninger Økonomi Ingen bemærkninger Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Bilag: 1. Aftale om bedre veje til uddannelse og job Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning
Side 9. 15.00.00-P05-1-17 3. Produktionsrapporter september 2017 Resumé Produktionsrapporten for september 2017 foreligger nu til Arbejdsmarkedsudvalgets orientering. Sagsfremstilling Produktionsrapporten består denne gang af tre opgørelser. Dels en opgørelse over udviklingen i ledigheden og dels en opgørelse over udviklingen i de målgrupper, der er registreret i Jobcentrets sagsbehandlingssystem. Endvidere er medtaget status for borgere omfattet af kontanthjælpsloftet samt 225-timers reglen. 1. Udviklingen i ledighed og beskæftigelse Opgørelsen i bilag 1 viser udviklingen i ledigheden opgjort som summen af de forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere. Ledighedstallene og tallene for antal fuldtidsbeskæftigede er opgjort for august 2017. I forhold til august 2016 har der i absolutte tal været en stigning i bruttoledigheden på 303 personer svarende til en stigning på cirka 30 pct., så der i august 2017 var 1.324 bruttoledige, svarende til en ledighedsprocent på 4,5 opgjort som andelen af borgere i arbejdsstyrken. I figuren øverst på side 1 er der nu lavet en underopdeling i forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Årsagen hertil er at vise, i hvilket omfang antallet af ikke-forsikrede ledige påvirker den samlede ledighedsudvikling, bl.a. som følge af at borgere på integrationsydelse fra og med 4. kvartal 2016 som udgangspunkt vurderes at være jobparate og derfor tæller med i de officielle ledighedsopgørelser. Det skal bemærkes, at opgørelsen af ledigheden fra og med juli 2017 baserer sig på et nyt datagrundlag som en konsekvens af dagpengereformens indfasning. Dette kan medføre, at der i en overgangsperiode vil være større usikkerhed om ledighedsniveauerne samt om udviklingen fra måned til måned, idet A-kasser skal indberette data på en ny måde. En yderligere konsekvens vil være, at der fremover vil være flere og større revisioner af ledighedstallene bagud i tid.
På side 5 i bilag 1 er der for juli 2016 og 2017 vist en sammenligning i ledighedsprocenter for kommunerne i arbejdskraftopland Vendsyssel samt for Region Nordjylland i alt. Side 10. På side 6 er der indarbejdet en opgørelse over andelen af flygtninge og familiesammenførte, der i august måned i hhv. 2016 og 2017 har været i ordinær beskæftigelse i hele eller dele af måneden. Der sammenlignes med kommunerne i arbejdskraftopland Vendsyssel. Den relative stigning i andel i beskæftigelse er højest for Hjørring; fra cirka 16 pct. til knapt 28 pct. 2. Jobcentrets målgrupper I opgørelsen for målgrupperne i Jobcentret ses der dels i alt 13 måneder bagud for at se på udviklingen i antallet af sager i perioden, og dels ses der mere uddybende på sagsantallet for den seneste afsluttede måned, i dette tilfælde på sagsstammen i de valgte målgrupper ved udgangen af september måned 2017. Målgrupperne i rapporten omfatter: Forsikrede ledige Uddannelseshjælp Kontanthjælp Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse Ressourceforløb Revalidering Integrationsborgere Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige Førtidspension 2.1 Forsikrede ledige Oversigten viser udviklingen i antallet af forsikrede ledige med et kontaktforløb i jobcentret. Samtidig vises en tabel med varigheden af ledighedsforløbet for sagerne ultimo september måned. 2.2 Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp udbetales til unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på uddannelseshjælp opdelt i henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate. Personer, der er uddannelsesparate modtager en ydelse svarende til SU-niveau, mens aktivitetsparate personer
modtager en ydelse svarende til den tidligere kontanthjælpssats. Der er endelig medtaget tal for, hvor stor en andel af de unge, der i perioden januar-september i hhv. 2016 og 2017 er afsluttet til uddannelse i forhold til det samlede antal afsluttede forløb. Side 11. Der har som det kunne forventes været en nedgang i antallet af unge på uddannelseshjælp fra juni henover juli til august, idet deres sagsforløb afsluttes inden opstart på uddannelse. Fra august til september har der imidlertid været en stigning i sagsantallet således at niveauet nu er en smule højere end den tilsvarende periode året før. 2.3 Kontanthjælp Personer på kontanthjælp omfatter borgere over 30 år og under 30 årige med en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på kontanthjælp opdelt i jobparate og aktivitetsparate. Af oversigten fremgår, at det samlede antal personer på kontanthjælp har vist en nedadgående tendens siden juni måned, således at antallet af borgere i september måned er noget under den tilsvarende periode i 2016. Samtidig er der dog i perioden sket en væsentlig forskydning i den samlede gruppe, idet antallet af aktivitetsparate er faldet med cirka 130 personer, men at antallet af jobparate er steget med omkring 100 personer, således at antallet af jobparate så nogenlunde modsvarer antallet af aktivitetsparate. Den større gruppe af jobparate bevirker samtidig, at der nu er en større gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der tæller med i de officielle ledighedsopgørelser. 2.4 Sygedagpenge For sygedagpengesager viser opgørelsen, at antallet af langvarige sager over 52 ugers varighed var på 143 sager ved udgangen af september måned, hvilket er en markant nedgang i forhold til samme periode året før. Samlet set var der i september måned 975 sygedagpengesager med forbehold for senere efterregistreringer. 2.5 Jobafklaringsforløb I rapporten er der dels vist en tabel med antal jobafklaringsforløb opgjort månedsvis samt til- og afgang af forløb og dels vist en figur, hvor forløbene er opdelt efter deres samlede varighed, inklusive den foregående periode på sygedagpenge, opdelt på henholdsvis under og over 52 uger.
Niveauet for antallet af sager har været nogenlunde stabilt i de seneste tre måneder. Side 12. 2.6 Fleksjobberettigede og modtagere af ledighedsydelse For fleksjobberettigede personer viser opgørelsen for september 2017, at der er 1.180 personer ansat i fleksjob. Dette er et lavere antal end i august måned og har bl.a. sammenhæng med at en række ansættelser i turistbranchen er ophørt. Antallet af personer i fleksjob er dog fortsat noget over forrige års niveau. Som en konsekvens af det lavere antal personer i fleksjob er antallet borgere på ledighedsydelse steget fra august til september. Noget af stigningen skyldes dog også at flere borgere er fundet fleksjobberettigede og således modtager ledighedsydelse forud for fleksjobansættelse. 2.7 Ressourceforløb Oversigten viser udviklingen i antal personer på ressourceforløb, hvor der fra juni til september er sket en nedgang i antal forløb, således at der ved udgangen af september måned var 295 aktive forløb, hvilket er under niveauet fra forrige år. I oversigten kan samtidig ses, hvor mange personer, der har afsluttet et ressourceforløb og hvilken status de pågældende har efterfølgende. Af denne oversigt fremgår, at den største del af forløbene er afsluttet til førtidspension. 2.8 Revalidering Antallet af personer i revalidering er uændret fra august til september og således er antallet faldet med cirka 28 pct. siden september 2016 og der har i perioden været en nettoafgang på i gennemsnit 4 sager om måneden. 2.9 Integrationsborgere Denne oversigt viser antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet. Oversigten viser, at antallet af borgere omfattet af programmet har været faldende fra august til september, således at niveauet er lavere end den tilsvarende periode i 2016. Udviklingen er dog noget forskellig, når borgerne opdeles efter, hvorvidt de modtager ydelse i forbindelse med integrationsprogrammet eller ej. Alle borgere med ydelse har siden juli 2016 modtaget den lavere integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. Borgere uden ydelse er eks. indvandrere, der deltager i sprogundervisning mv., men som ikke har ret til en forsørgelsesydelse. Udviklingen mellem de to grupper vises ved figuren på side 10, der viser sagsudviklingen de seneste 13 måneder. Målt over hele perioden har der været et pænt fald i borgere, der modtager en ydelse og omvendt en klar stigning for borgere i integrationsprogram uden ydelse, særligt fra juni til juli 2017.
Udviklingen for disse to måneder hænger bl.a. sammen med at flere borgere er overgået til uddannelse på SU-vilkår og derfor ikke er berettiget til at modtage integrationsydelse. Fra juli til september sker der imidlertid igen et fald i antallet af borgere i denne gruppe. Side 13. 2.10 Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats Denne oversigt i bilagets side 11-12 er ny og har fokus på den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige, det vil sige forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere samt borgere omfattet af integrationsprogrammet. De virksomhedsrettede redskaber, der indgår i opgørelsen er virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, og opgørelsen gælder forløb, der har været aktive i perioden januar-september 2017. For hver målgruppe vises to tabeller; dels en top-ti over de brancher, som de ledige er aktivereret indenfor og dels en tabel med en top-ti med de stillingsbetegnelser, som de ledige omfatter. Endelig vises, også for hver målgruppe, en fordeling af de aktiverede alt efter om aktiveringsforløbet foregår på en privat eller på en offentlig virksomhed. 2.11 Førtidspension Opgørelsen af personer på førtidspension viser dels antallet af personer på førtidspension samt tilgangen fordelt på måneder i perioden. Samtidig vises i figuren aldersfordelingen for nytilkendelser af førtidspension fordelt på hhv. under og over 40 årige. Antallet af nytilkendelser til førtidspension har i de seneste tre måneder været noget over periodens gennemsnit, som ligger på 11 nytilkendelser pr. måned. 3. Status for kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen I bilag 3 er vist status for borgere omfattet af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen i Hjørring kommune. Tallene for kontanthjælpsloftet på side 2-4 er udarbejdet af KL og viser dels antallet af borgere omfattet af loftet samt antallet heraf, der har fået nedsat deres boligstøtte og/eller særlige støtte. Der har fra september til oktober været et pænt fald i antallet af personer omfattet af loftet; fra 196 til 166. Opgjort som andele er niveauet dog uændret. I bilagets side 5-7 er vist status for borgere omfattet af 225-timers reglen baseret på registreringer i KMD Aktiv, herunder antal borgere, der aktuelt er fritaget fra arbejdskravet, samt en opgørelse af det antal borgere, der i perioden oktober 2016-september 2017 har fået nedsat deres ydelser som følge af reglerne. Bilagets side 8-9 viser en ny opgørelse, som STAR har offentliggjort, der opgør hvor stor en andel af borgere på hhv. kontanthjælp, uddannelseshjælp og på integrationsydelse, som indenfor den samme måned har modtaget både offentlig
forsørgelse samt haft ordinære løntimer, eks. via beskæftigelse i småjobs. På side 8 vises udviklingen for de tre grupper for perioden juli 2016-juli 2017. For både kontanthjælp og for integrationsydelse er der i perioden en mærkbar stigning i andelen med løntimer. Side 14. På side 9 er tallene for kontanthjælp sammenlignet med kommunerne i arbejdskraftoplandet. Alle kommuner har fra juli 2016 til juli 2017 oplevet mærkbare stigninger i andelen af borgere med løntimer. Lovgrundlag Ingen bemærkninger. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag: 1. Ledighed & beskæftigelse, august 2017 2. Produktionsrapport, september 2017 3. Status kontanthjælpsloft og 225-timers regel Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning
Side 15. 15.00.00-G00-34-16 4. Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i 2017 Sagsfremstilling 1. Formanden 2. Medlemmerne 3. Forvaltningen Forvaltningen orienterer om aktuelle personsager
Side 16. Underskrifter Ivan Leth Helmuth Zickert Jørgen Christensen Michael Vajhøj Line Kraghede Jensen Claus Mørkbak Højrup Per Folden Hyldig