tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD... 5 GENEREL UDVIKLING... 6 Månedsfordeling... 8 Transportmidler... 10 Ulykkessituationer... 12 Alder... 14 Spiritusulykker... 16 Regioner... 18 Politikredse... 20 Vejtyper... 23 TABELLER... 26 2

OPSUMMERING AF 2 KVARTAL 2012 Både antallet af personskadeulykker, materielskadeulykker, alvorligt og lettere tilskadekomne samt dræbte i 2. kvartal 2012 er de laveste tal set de sidste 10 år. Antallet af dræbte er med 37 usædvanlig lavt. Både antallet af personskadeulykker og antallet af personskader i 2. kvartal er halveret siden 2002. Sammenligning med forventningen I forhold til de forventede værdier baseret på de seneste 10 års udvikling, er både antallet af personskadeulykker, materielskadeulykker, alvorligt og lettere tilskadekomne samt dræbte i 2. kvartal 2012 markant lavere end forventet. Sammenligning med 1. kvartal 2011 I 2. kvartal 2012 afviger både antallet af personskadeulykker, alvorligt og lettere tilskadekomne samt dræbte markant fra antallet i 2. kvartal 2011, idet de alle er markant lavere i 2012. Antallet af dræbte er med 37 hele 43 % lavere end antallet i 2. kvartal 2011. Antallet af materielskadeulykker afviger dog ikke markant fra antallet i 1. kvartal 2011. At dømme efter tallene for 1. og 2. kvartal 2012 ser det du til, at hele året 2012 kommer til at ligge lavere end 2011 både med hensyn til antallet af personskadeulykker og personskader. Fordelingerne af ulykker og personskader på alder, transportmiddel, ulykkessituation, spiritus, region, politikreds og vejtype er i 2. kvartal 2012 generelt med færre ulykker og personskader end i 1. kvartal 2011. Der ses især positiv udvikling for personskader med cykler og motorcykler. Månedsfordeling I både april og juni ses der markante færre personskadeulykker og personskader end forventet og ligeledes markant færre end i 2. kvartal 2011. I maj ses der derimod ingen markante afvigelser fra forventningen eller fra 2. kvartal 2011 hvad angår personskaderne. Transportmiddel Udviklingen for de forskellige transportmidler de seneste 10 år viser, at den mest positive udvikling siden 2. kvartal 2003 ses for knallert 45, som er faldet med 80 % på 10 år, mens den mindst positive er motorcykel, som er faldet 40 %. Knallert 30 og personbiler er nogenlunde på samme niveau i 2. kvartal 2012, idet de er faldet omkring 60 % på 10 år. Personskader for fodgængere er begyndt at afvige med en stagnering det seneste 3 år, mens personskader for cyklister efter en negativ udvikling fra starten af 2011 nu igen er begyndt at falde. Specielt ligger personskader med cykel og motorcykel i 2. kvartal 2012 markant lavere end forventningen og lavere end i 2. kvartal 2011. Ulykkessituation Ligesom det er tilfældet i tidligere kvartaler og i tidligere år, ses der flest personskadeulykker ved eneulykker. I 2. kvartal 2012 ses der dog relativt flere indhentningsulykker end der normalt ses for 2. kvartal. Omkring en femtedel af personskadeulykker i 2. kvartal 2012 er eneulykker og knap en ottendedel er indhentningsulykker. 3

Alder Der ses kun få markante afvigelser for personskadernes fordeling på alder og transportmiddel i 2. kvartal 2012. Primært ses der færre personskader på cykel og motorcykel. I forhold til normalt for 2. kvartal udgør aldersgruppen 16-24 år ligesom i 1. kvartal 2012 en relativt mindre andel af personskaderne i 2. kvartal 2012. Det er desuden specielt for både 1. og 2. kvartal 2012, at unge mænd 16-17 år udgør en relativt mindre andel af de dræbte og tilskadekomne end normalt, hvorimod andelen af personskader hos ældre mænd på 65 år og derover er relativt større end normalt. Spiritusulykker Der er markant færre personskadeulykker med spirituspåvirkning i 2. kvartal 2012 i forhold til forventningen. Både andelen af personskadeulykker og af materielskadeulykkerne med spirituspåvirkning viser en nedadgående tendens for 2. kvartal siden 2007, og i 2012 er 14 % af personskadeulykker med spirituspåvirkede førere, hvilket er en markant mindre andel end gennemsnitligt. 16 % af materielskadeulykkerne er med spirituspåvirkning, hvilket svarer til normalen. Regioner Den mest negative udvikling i 2. kvartal siden 2011 ses i Syddanmark, hvor der ses flere personskader end forventet. Omvendt har udviklingen i antallet af personskadeulykker og personskader været positiv i Nordjylland og på Sjælland, hvor antallet både er under forventningen og under 2. kvartal 2011. Antallet af personskadeulykker og personskader i 2. kvartal er stort set halveret på 10 år i samtlige regioner. Det største fald på 10 år ses på Sjælland, hvor der i 2. kvartal 2012 er 59 % færre personskader end i 2. kvartal 10 år tidligere. Politikredse For politikredsene ses stort set den samme udvikling i antallet af personskader i Hovedstadsområdet, på Øerne og i Jylland de seneste 10 år. I alle tre områder er antallet af personskader i 2. kvartal mere end halveret. I Jylland er faldet mindst med 52 %, mens det er størst i Hovedstadsområdet med 63 %. Den mest positive udvikling i personskadeulykker og personskader i forhold til forventningen og i forhold til 2. kvartal 2011 ses i Midt- og Vestjyllands og i Nordsjælland politikredse, mens Fyns politikreds afviger i negativ retning fra forventningen og fra 2. kvartal 2011. Vejtyper Det største fald i antallet af personskader de seneste 10 år er sket på motorvej, men også øvrige statsveje og øvrige kommuneveje er stort set faldet lige så meget. Udviklingen i antallet af personskader på øvrige kommuneveje er specielt positiv, især for 2. kvartal 2012, hvor der er markant færre personskader end forventet. 4

FORUDSÆTNINGER og indhold Dette notat indeholder en statistisk beskrivelse af den øjeblikkelige status for trafikulykker for 2. kvartal 2012. Notatet indeholder dels en række figurer over udvalgte parametre under ulykker, dels et antal tabeller med de faktiske oplysninger for 2. kvartal 2012. Notatet er udarbejdet som konsekvens af, at oplysningerne for 2. kvartal 2012 nu er endelige informationer fra politiet. Notatet findes kun i elektronisk fworm. Gengivelse af resultaterne er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratet. Notatet består af to afsnit. I afsnittet om generel udvikling er vist en række figurer og hovedtal, som viser den øjeblikkelige udvikling indenfor en række udvalgte områder som f.eks. transportmidler, ulykkessituation, aldersfordeling for tilskadekomne og dræbte, ulykkessted mm. Desuden er der kommenteret på det faktuelle tal for 2. kvartal 2012 i forhold til den beregnede forventning for kvartalet og i forhold til de faktiske tal for 2. kvartal forrige år. Forventningen er beregnet ud fra tal siden 2002 og bygger på trenden, som er fundet ved at korrigere for sæsonvariation og ekstreme værdier. I afsnittet med tabeller er vist en række hovedoplysninger for 2. kvartal 2012. Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i vejman.dk s ulykkesregister fra politiets ulykkesregistre i POLSAG. I forbindelse med data fra politiet modtages først en foreløbig indberetning af ulykken og senere en endelig. I forbindelse med de foreløbige indberetninger mangler typisk information om personskadernes omfang. Det er derfor først i forbindelse med de endelige oplysninger, at tilskadekomne kan opdeles på alvorligt og lettere tilskadekomst. Definitioner Som dræbte regnes personer, der er døde indenfor 30 dage som følge af ulykken. Alvorligt tilskadekomne er personer, hvor politiet har angivet tilskadekomst og en anden skadetype end Alene lettere skade. Som spiritusulykker regnes ulykker, hvor mindst én fører/ fodgænger har haft en promille større end 0,50 eller er skønnet påvirket. I forbindelse med de nye bevisalkometre er målingen omsat til, hvad der svarer til værdien ved blodprøve. F.eks. er 0,25 g/l omsat til 0,50. Markante ændringer Når der i notatet tales om en markant ændring, afvigelse eller forskel menes der med mindre andet er anført at et antal i det beskrevne kvartal statistisk set afviger fra en prognose baseret på de foregående 10 års tal, samt evt. fra tallet for forrige års kvartal. Samtidig kræves det, at det aktuelle kvartalstal er mindst 10. (Normalt vil der være anvendt et statistisk signifikansniveau på 5 %). 5

GENEREL UDVIKLING I det følgende er vist information som generelt beskriver udviklingen indenfor ulykker og personskader for 2. kvartal de seneste 11 år. Tabellen nedenfor viser de faktiske tal for ulykker og tilskadekomster for 2. kvartal for 2012 sammenlignet med 2. kvartal i de foregående 10 år. Antallet af personskadeulykker i 2. kvartal 2012 er med 846 det laveste for 2. kvartal siden 2002. Antallet er markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 133 personskadeulykker mere. Antallet er faldet med 14 % siden 2. kvartal 2011. I forhold til 2. kvartal 2002 er antallet er personskadeulykker mere end halveret, og det ses, at antallet har været generelt faldende i perioden. I 2. kvartal 2012 ses ligeledes det laveste antal materielskadeulykker for 2. kvartal siden 2002. Her er faldet på 8 % siden 2011, mens antallet er faldet med 18 % i forhold til 2002. Antallet af dræbte er med 37 i 2. kvartal 2012 klart det laveste for 2. kvartal siden 2002. Siden 2002 er antallet af dræbte i 2. kvartal faldet med omkring to tredjedele over de 11 år. Ligeledes er antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne begge de laveste set for 2. kvartal siden 2002. Her er faldet på 50 % for alvorligt tilskadekomne og 63 % for lettere tilskadekomne over de 11 år. Alle ulykkestyper og personskader er faldet i forhold til 2. kvartal 2011 og alle er de laveste set for 2. kvartal! Det største procentuelle fald i forhold til 2. kvartal 2011 ses for dræbte, som er 43 % lavere i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal 2011. Samlet er antallet af personskader faldet 17 %, mens antallet af ulykker i alt er faldet med 6 %. I forhold til de forventede tal for 2. kvartal 2012 er der både markant færre ulykker og markant færre personskader end forventet. Det gælder for alle typer ulykker og personskader. Alle typer personskader er ligeledes markant lavere end i 2. kvartal 2011, mens antallet af materielskadeulykker ikke afviger markant fra antallet i 2. kvartal 2011. Den største procentuelle forskel til forventningstallet ses for dræbte, hvor der med 37 dræbte er 33 % færre dræbte i 2. kvartal 2012 end forventningen på 55 dræbte. Samlet er der 14 % færre personskader end forventet og 12 % færre ulykker end forventet. Faktiske tal for ulykker og tilskadekomster for 2. kvartal OVERSIGTSTABEL Antal ulykker og personskader i 2. kvartal for årene 2002-2012. ANTAL ULYKKER ANTAL PERSONSKADER Personskadskade Materiel- I alt Dræbte Alvorligt Lettere I alt tilskade tilskade 2002 1.842 2.324 4.166 112 1.058 1.207 2.377 2003 1.767 2.294 4.061 100 983 1.212 2.295 2004 1.545 2.254 3.799 91 869 1.016 1.976 2005 1.458 2.270 3.728 80 839 949 1.868 2006 1.357 2.183 3.540 77 735 877 1.689 2007 1.488 2.414 3.902 102 858 982 1.942 2008 1.401 2.131 3.532 90 808 859 1.757 2009 1.151 2.082 3.233 87 657 718 1.462 2010 971 1.938 2.909 57 558 572 1.187 2011 979 1.948 2.927 65 597 551 1.213 2012 846 1.895 2.741 37 527 449 1.013 6

Følgende figurer viser den generelle udvikling de seneste 10 år. På figurerne er de enkelte kvartaler markeret med blå søjler, og det aktuelle kvartal er markeret med lys gul søjle. Kurven Udvikling beskriver tendensen, hvor der er korrigeret for ekstreme værdier og sæsonvariation. FIGUR 1 Udvikling i ulykker og personskader fra 2. kvartal 2002 til 2. kvartal 2012. 2500 2000 1500 1000 500 ULYKKER MED PERSONSKADE Antal i 2. kvartal Udvikling 3000 2500 2000 1500 1000 500 ULYKKER ALENE MED MATRIEL SKADE 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 ANTAL DRÆBTE 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 ALVORLIGE PERSONSKADER 1200 1000 800 600 400 200 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 LETTERE PERSONSKADER 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 ALLE PERSONSKADER 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 7

Der er i alle figurer et generelt fald gennem årene, dog knap så stort for materielskadeulykker som for de øvrige. Dette kan skyldes, at registreringerne af materielskadeulykker er mere usikre end personskadeulykker, og derfor spiller registreringsgraden ind i højere grad end ved personskadeulykker og personskader. I alle de viste udviklingskurver er der et dyk omkring starten af 2006. Dykket kan nok i nogen grad tilskrives indførelsen af klippekort 1. september 2005. Fra omkring 4. kvartal 2007 falder samtlige kurver. I de fleste kurver kan anes et lille dyk i 1. kvartal 2010, hvilket formentlig skyldes de usædvanlig hårde vintermåneder. For personskadeulykker, lettere personskader og personskader i alt er udviklingen stort set stagneret siden 1. kvartal 2010 og derefter med et lille fald i 2. kvartal 2012. Ulykker alene med materielskade viser et nogenlunde konstant antal ulykker frem til 2007, dog med den samme variation ved årsskiftet 2005-2006 som de øvrige. Fra 2007 ses også her et fald, der dog flader noget ud fra starten af 2010. Faldet efterfølges af en stigning fra starten af 2011. Det fremgår tydeligt af figur 1, at faldet siden 2002 er klart mindre for materielskadeulykker end for personskadeulykker og personskader. For dræbte varierer udviklingen mere end for de øvrige, da tallene er relativt mindre. Udviklingen stagnerer fra 1. kvartal 2007 til udgangen af 2008, hvor der for de øvrige grupper er tale om et fald. Faldet for dræbte indtræder først i slutningen af 2008, hvorefter der ses endnu en stigning fra starten af 2010 efterfulgt af et fald i 2011, som er fortsat ind i 2012. Generelt kan det siges, at der fra 2. kvartal 2002 til 2. kvartal 2012 ses en generel nedadgående tendens med færre ulykker og personskader. Der er ingen af de 11 år der afviger markant fra udviklingen, selvom der ses en tendens til en udfladning mod slutningen af perioden. 2010-2012 ligger dog som de laveste år hidtil samlet set for alle kategorier, og specielt 1. kvartal og delvis 2. kvartal 2012 ligger lavt for alle 3 år i forhold til den tidligere udvikling. Specielle omstændigheder ved 2. kvartal På figur 1 ses det tydeligt, at 1. kvartal er det klart laveste kvartal for samtlige år i samtlige kategorier, mens 2., 3. og 4. kvartal generelt er på mere ens niveau hvert enkelt år. I gennemsnit for 2002-2011 sker 27 % af alle personskadeulykker, 25 % af alle materielskadeulykker og 27 % af alle personskader i 2. kvartal. At dømme efter tallene for 1. og 2. kvartal 2012 ser det du til, at hele året 2012 kommer til at ligge lavere end 2011 både med hensyn til antallet af personskadeulykker og personskader, samt antallet af materielskadeulykker, der alle ser ud til at ligge under antallet i 2011, der ellers var rekord lavt. Det er velkendt, at vejrforhold kan have stor indflydelse på trafiksikkerheden både i positiv og negativ retning. På den ene side kan dårligt vejr med meget sne og glatte veje forårsage flere glatføreulykker. Omvendt kan vejret have indflydelse på trafikmængden og få færre trafikanter på vejene. Især visse trafikanter vil typisk være fraværende ved meget dårligt vejr. Dette gælder f.eks. motorcyklister, og cyklister, hvorimod der typisk ses flere ulykker med fodgængere i vintermånederne. De seneste 10 år ses der f.eks. klart flest personskader med motorcykler i 2. kvartal og 3. kvartal. 2. kvartal omfatter månederne april, maj og juni. Det er således et kvartal, der oftest er præget af stabilt vejr uden glat føre. Der ses næsten kun ulykker i glatføre i 1. og 4. kvartal, ligesom føret langt oftere er vådt i disse to kvartaler. 8

Månedsfordeling Opdeles ulykker og personskader i 2. kvartal 2012 på måneder, er der en del markante afvigelser i forhold til de forventede tal Personskadeulykker: April: Der er 221 personskadeulykker svarende til 28 % lavere end forventet. Der er også markant færre end i 2. kvartal 2011, hvor der var 317 personskadeulykker. Maj: Der er 353 personskadeulykker svarende til 13 % højere end forventet. Der er dog ikke markant flere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 327 personskadeulykker. Juni: Der er 272 personskadeulykker svarende til 20 % lavere end forventet. Der er også markant færre end i 2. kvartal 2011, hvor der i juni var 335 personskadeulykker. Materielskadeulykker: April: Der er 585 materielskadeulykker svarende til 20 % lavere end forventet. Der er dog ikke markant færre end i 2. kvartal 2011, hvor der var 612 personskadeulykker. Maj: Der er 653 materielskadeulykker svarende til 18 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 725 materielskadeulykker. Juni: Der er 657 materielskadeulykker svarende til 10 % lavere end forventet. Det er samtidig markant højere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 597 materielskadeulykker. Ulykker i alt: April: Der er 806 ulykker i alt svarende til 24 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 929 ulykker i alt. Maj: Der er 1.006 ulykker i alt svarende til 12 % lavere end forventet. Det er ikke markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 1.052 ulykker i alt. Juni: Der er 929 ulykker i alt svarende til 15 % lavere end forventet. Det er stort set samme antal som i 2. kvartal 2011, hvor der var 932 ulykker i alt. Alvorligt tilskadekomne: April: Der er 139 alvorligt tilskadekomne svarende til 27 % lavere end forventet. Der er også markant færre end i 2. kvartal 2011, hvor der var 191 alvorligt tilskadekomne. Juni: Der er 171 alvorligt tilskadekomne svarende til 20 % lavere end forventet. Der er ligeledes markant færre end i 2. kvartal 2011, hvor der i juni var 207 alvorligt tilskadekomne. Lettere tilskadekomne: April: Der er 116 lettere tilskadekomne svarende til 33 % lavere end forventet. Der er også markant færre end i 2. kvartal 2011, hvor der var 187 lettere tilskadekomne. Juni: Der er 136 lettere tilskadekomne svarende til 28 % lavere end forventet. Der er ligeledes markant færre end i 2. kvartal 2011, hvor der i juni var 188 lettere tilskadekomne. Personskader i alt: April: Der er 267 personskader i alt svarende til 31 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 400 personskader i alt. Juni: Der er 321 personskader i alt svarende til 23 % lavere end forventet. Det er ligeledes markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 413 personskader i alt. I 2. kvartal 2012 ses der for april og juni både færre ulykker og personskader både i forhold 2. kvartal 2011 og i forhold til forventningen. Det hænger sammen med, at forventningen for 2. kvartal 2012 er meget lig antallene i 2. kvartal 2011. Forventningen baseret på de seneste 10 år er altså, at antallet af ulykker og personskader i 2. kvartal 2012 vil ligne antallet i 2. kvartal 2011, men faktisk er der markant færre i kvartalet i både april og juni. I maj ses der derimod ingen markante afvigelser fra forventningen eller fra 2. kvartal 2011 hvad angår antallet af personskader. Generelt er det typiske for 2. kvartal, at der ses færrest ulykker og personskader i april måned, mens der ses flest i maj eller juni måned. Dette gælder også for 2. kvartal 2012, hvor der ses færrest personskadeulykker, materielskadeulykker og alvorligt og lettere tilskadekomne i april. 29 % af alle ulykker i 2. kvartal 2012 skete i april, mens det gælder for 26 % af personskaderne. Det ses med 37 % flest ulykker i 2. kvartal 2012 i maj. Der er ligeledes flest personskader i maj med 42 % af personskaderne i 2. kvartal 2012. 9

TRANSPORTMIDLEr FIGUR 2 Indeks Udvikling i personskader for udvalgte transportmidler de seneste 10 år. Vist som indeks for summen af de seneste fire kvartaler, hvor 2. kvartal 2003 er sat til 100. 120 100 Motorcykel Knallert 30 80 Fodgænger 60 40 20 Knallert 45 Personbil Cykel 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 I figuren er varebiler, lastbil/bus og øvrige udeladt, da antallet af personskader i disse grupper er relativt lille. Indeks for disse grupper vil derfor variere betydeligt. Det fremgår af figuren, at antallet af personskader for de seks viste transportmidler har haft meget forskellig udvikling de seneste 10 år: Personskader i personbiler er i faktiske tal de klart mest udbredte typer personskader, men personskaderne i personbiler er faldet næst mest siden 2. kvartal 2003. Personskader i personbil har formentlig grundet det store antal personskader varieret mindst gennem perioden. Antallet af personskader i personbil har været stødt faldende siden 2. kvartal 2003. I 2. kvartal 2012 er indeks på 40, hvilket betyder at antallet af personskader i personbil som sum af løbende 4 kvartaler er faldet med 60 % siden 2. kvartal 2003. Udviklingen i antallet af personskader på cykel har indtil starten af 2011 fulgt udviklingen i antallet af personskader i personbil ret tæt. Antallet af personskader på cykel som sum af seneste 4 kvartaler var lavest i slutningen af 2010, hvor der var 55 % færre end i 2. kvartal 2003. Siden da er udviklingen vendt, og en stigning er indtrådt. I 2. kvartal 2012 vender udviklingen dog igen, og indeks er på 55, hvilket betyder, at antallet er 45 % lavere end i 2. kvartal 2003. Det fremgår tydeligt af figuren, at antallet af personskader på cykler siden starten af 2011 begyndte at udvikle sig mindre positivt end for de øvrige transportmidler, men det ser ud til at udviklingen igen er vendt i 2. kvartal 2012. Personskader på knallert 30/lille knallert varierer en del gennem årene. Antallet toppede ved starten af 2003, men er faldet indtil midten af 2006, hvor der er indtrådt en kraftig stigning. Fra midten af 2008 er der dog indtrådt et fald, som fortsætter ind i 2. kvartal 2012. I 2. kvartal 2012 ligger indeks for personskader med lille knallert på 43 i forhold til udgangsåret 2003. Det betyder, at antallet af personskader på knallert 30 er faldet 57 % siden 2. kvartal 2003. Personskader med lille knallert har siden starten af 2010 stort set fulgt udviklingen for personskader for personbil. Personskader på motorcykel pr. 2. kvartal 2012 er på indeks 60 i forhold til 2. kvartal 2003, som er sat til 100. Det svarer til et fald på 40 % siden 2. kvartal 2003. Personskader på motorcykel varierer en del, men mest markant er en stigning fra midten af 2006, som topper med udgangen af 2007. Derefter falder personskader på motorcykel svagt indtil slutningen af 2009, hvorefter faldet bliver kraftigere. Fra 3. kvartal 2010 indtræder igen en meget let stigning, som er fortsat i 1. kvartal 2012. I 2. kvartal 2012 er antallet af personskader som sum af seneste 4 kvartaler dog igen faldet. 10

Personskader på knallert 45/stor knallert varierer også en del grundet små tal. Personskader på stor knallert ligger pr. 2. kvartal 2012 betydeligt lavere end i udgangsåret 2003. Indekset er på 20 i 2. kvartal 2012 set i forhold til 100 i 2. kvartal 2003, hvilket betyder at antallet er personskader er faldet 80 % på 10 år! Personskader med fodgængere følger indtil slutningen af 2009 stort set udviklingen for personbiler og cykler. Men siden er udviklingen for personskader med fodgængere begyndt at afvige mere systematisk fra de to andre typer. Udviklingen i personskader med fodgængere er siden starten af 2010 stagneret. Indeks er i 2. kvartal 2012 på 60 set i forhold til 2. kvartal 2003, og dette er ikke væsentlig ændret siden 3. kvartal 2009. Det svarer til et fald på 40 % siden udgangsåret, men antallet af personskader med fodgængere som sum af løbende 4 kvartaler er stort set uændret de seneste 3 år. Personskader i alt: Der er 75 personskader med motorcykel svarende til 37 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 100 personskader med motorcykel. Der er 120 personskader med knallert 30 svarende til 25 % lavere end forventet. Det er ligeledes markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 151 personskader med knallert 30. Der er 215 personskader med cykel svarende til 15 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 258 personskader med cykel. Der er 9 personskader med andre transportmidler (traktorer, motorredskaber, ryttere) svarende til 65 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 11 personskader med andre transportmidler. Alvorligt tilskadekomne: Der er 53 alvorligt tilskadekomne på motorcykel svarende til 40 % lavere end forventet. Dette er dog kun knap markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 70 alvorligt tilskadekomne på motorcykel. Der er 13 alvorligt tilskadekomne på knallert 45, hvilket er markant højere end forventningen på 3. Det er dog næsten samme antal som i 2. kvartal 2011, hvor der var 14 alvorligt tilskadekomne på knallert 45. Der er 49 alvorligt tilskadekomne fodgængere svarende til 29 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 69 alvorligt tilskadekomne fodgængere. Lettere tilskadekomne: Der er 42 lettere tilskadekomne på knallert 30 svarende til 42 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 66 lettere tilskadekomne på knallert 30. I 2. kvartal 2012 er der ingen af de dræbte fordelt på transportmiddel, der afviger markant fra de forventede tal. Derudover ses der i 2. kvartal 2012 følgende få markante afvigelser fra de forventede tal med hensyn til transportmidler. Generelt kan det opsummeres, at især personskaderne på cykel og motorcykel er lavere end forventningen baseret på de seneste 10 års positive udvikling. De er ligeledes lavere end antallet af personskader i 2. kvartal 2011. Dette passer godt med den udvikling, der kan ses på figur 2, hvor både an- tallet af personskader med cykler og med motorcykel efter hhv. en stigning og en stagnering de seneste 1-1½ år igen er begyndt at falde. Ikke overraskende ses der flest personskader med personbiler. Det gælder generelt for alle kvartaler og alle år, formentlig fordi personbiler er det hyppigste transportmiddel på vejene. Næst flest personskader ses for cykler og herefter fodgængere, lille knallert og motorcykel. 2. kvartal 2012 afviger som det typisk er tilfældet for 2. kvartal ikke fra denne fordeling. 11

UlykkesSITUATIONER Følgende figur viser, hvordan udviklingen i personskadeulykker har været indenfor de 10 hovedsituationer for 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal i de 5 foregående år. De 10 numre henviser til følgende hovedsituationer, der her er illustreret med eksempler på ulykkessituationer indenfor hovedsituationerne: FIGUR 3 Antal personskadeulykker fordelt på hovedsituation i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal for de foregående fem år. Antal ulykker med personskade 2007 2008 350 2009 2010 300 2011 2012 250 200 150 100 50 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Hovedsituation 0. Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende 12

Som det ses på figur 3, er der alle år flest personskadeulykker ved hovedsituation 0, eneulykker. Der ses færrest personskadeulykker ved hovedsituation 7, parkeringsulykker, og hovedsituation 9, ulykker med genstande, dyr og lign. på vejen. Dette er ikke specielt for 2. kvartal, men et mønster som ses hele året. Ser man på gennemsnittet for 2. kvartal de seneste 5 år, som vises på figur 3, er der i 2. kvartal 2012 en mindre andel af personskadeulykkerne, der er mødeulykker (hovedsituation 2). Hvor i gennemsnit 8 % af personskadeulykkerne i 2. kvartal 2007-2011 er eneulykker, gælder det for 5 % af personskadeulykkerne i 2012. For de øvrige ulykkessituationer er der intet der tyder på, at 2. kvartal 2012 afviger fra gennemsnittet de seneste 5 år for 2. kvartal. I 2. kvartal 2012 er der som gennemsnitligt flest eneulykker med 22 % af personskadeulykkerne i 2. kvartal 2012. Der er næst flest indhentningsulykker (hovedsituation 1) med godt 12 % af ulykkerne i 2. kvartal 2012. Der kan ses følgende enkelte markante ændring for 2. kvartal 2012 i forhold til den beregnede forventning: Hovedsituation 6, krydsningsulykker med svingning: Der er sket 90 personskadeulykker, hvilket svarer til 30 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end 2. kvartal 2011, hvor der var 115 personskadeulykker. En opdeling på partskombination for de forskellige hovedsituationer kan ses i tabel 3 bagerst i notatet. 13

ALDER Der er i 2. kvartal 2012 der følgende afvigelser i personskadernes fordeling på aldersgruppe og transportmiddel i forhold til de forventede tal. Aldersgruppen 3-6 år: Der er 6 personskader i alt, hvilket er markant lavere end forventningen på 30. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 19 personskader. Aldersgruppen 15-17 år: Der er 52 personskader i alt svarende til 24 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 108 personskader. Der er 28 personskader med knallert 30 svarende til 49 % lavere end forventet. Det er ligeledes markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 53 personskader. Aldersgruppen 18-19 år: Der er 68 personskader i alt svarende til 30 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 92 personskader. Der er 4 personskader med cykel, hvilket er markant lavere end forventningen på 13. Det er dog ikke markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 6 personskader. Aldersgruppen 20-24 år: Der er 114 personskader i alt svarende til 25 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 157 personskader. Der er 5 personskader med motorcykel, hvilket er markant lavere end forventningen på 18. Det er ligeledes markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 14 personskader. Aldersgruppen 25-65 år: Der er 246 personskader med personbil svarende til 14 % højere end forventet. Det er dog lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 254 personskader. Der er 62 personskader med motorcykel svarende til 33 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 75 personskader. Der er 54 personskader med knallert 30 svarende til 30 % lavere end forventet. Det er heller ikke markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 63 personskader. Aldersgruppen 65 + år: Der er 28 personskader med cykel svarende til 35 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 35 personskader. Samlet kan det opsummeres, at der primært ses en positiv udvikling for personskader på cykel og på motorcykel. Det svarer godt til den udvikling der ses på figur 2, og for de afvigelser der blev fundet i forbindelse med transportmidler. Aldersfordelingen af personskaderne er vist i figur 4. Det ses tydeligt, at der er en overvægt af tilskadekomne i alderen fra 16 til 24 år. Det kan formentlig forklares med, at unge i alderen 16-24 år er nye trafikanter som bilister eller knallertførere, og de er derfor mindre rutinerede. Som ny trafikant i disse transportmidler har de unge endnu ikke opnået rutinen i at færdes i trafikken i disse. Aldersgruppen 16-24 år dækker knap 24 % af personskaderne i 2. kvartal 2012. Det er en relativt mindre andel end normalt. Omvendt ses der relativt få personskader med børn i alderen 0-14 år og for ældre over 65 år. 6 % af alle personskader i 2. kvartal 2012 er blandt børn, mens 11 % er blandt ældre. Det er bemærkelsesværdigt, at andelen af de ældre på over 65 år med alvorlige personskader er større end andelen i øvrige aldersgrupper. Hele 32 % af de dræbte i 2. kvartal 2012 er 65 år eller ældre, mens kun 9 % af de lettere personskader findes i denne aldersgruppe. Det kan skyldes, at ældre er mere skrøbelige og derfor kommer mere alvorligt til skade end yngre trafikanter. Disse tendenser ses i øvrigt i øvrige kvartaler i alle år, og på den måde adskiller 2. kvartal 2012 sig ikke markant ud over en relativt mindre andel personskader blandt de unge. Det samme gjorde sig gældende i 1. kvartal 2012, så i hele 1.halvår 2012 ses der relativt færre personskader blandt unge end tidligere. Det skal i øvrigt bemærkes, at aldersfordelingen også afspejler befolkningstallet. F.eks. er en af grundene til, at der ses færre personskader blandt ældre trafikanter, at denne aldersgruppe udgør en relativt mindre andel af befolkningen. 14

Kønsfordeling 37 % af de dræbte og tilskadekomne i 2. kvartal 2012 er kvinder. Det svarer meget godt til den normale fordeling af personskader på køn i 2. kvartal de seneste 10 år. Andelen varierer desuden med alderen, således i 2. kvartal 2012 sker 33 % af personskaderne i alderen 18-24 år blandt kvinder, hvorimod andelen af kvinder blandt de dræbte og tilskadekomne er 47 % for ældre på 65 år og derover. I forhold til gennemsnittet i 2. kvartal de seneste 10 år ses der i 2. kvartal 2012 især blandt unge mænd relativt færre personskader i alderen 16-17 år, hvorimod andelen af personskader blandt ældre mænd på 65 år og derover er relativt større end normalt. Det samme mønster sås i 1. kvartal 2012, og gælder således for hele 1. halvår 2012. Personskadernes alvorlighed adskiller sig også for de to køn. 35 % af de dræbte i 2. kvartal 2012 er kvinder, mens 41 % af de lettere tilskadekomne er kvinder. Dette mønster ses både i 2. kvartal 2012 og for 1. kvartal de foregående 10 år. Generelt gælder det, at jo mere alvorlig skaden er, desto er større andelen af mænd. Denne forskel ses dog mest udtalt i 1. kvartal og 4. kvartal. FIGUR 4 Antal personskader fordelt på alvorlighed og alder i 2. kvartal 2012. Antal 40 35 Lettere Alvorlig Dræbt 30 25 20 15 10 5 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 >= 90 Alder 15

SPIRITUSUlykker Som spiritusulykker defineres alle ulykker, hvor der har været mindst én fører af et køretøj, hvortil der kræves kørekort, som enten har fået målt en promille over 0,50 eller hvor politiet har skønnet påvirkning af alkohol. På figur 5 ses udviklingen i antallet af person- og materielskadeulykker med og uden spirituspåvirkning i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal de foregående 5 år. Der er markant færre personskadeulykker med spirituspåvirkede i 1. kvartal 2012 i forhold til det forventede antal. Andelen af personskadeulykker med spirituspåvirkede førere er dog relativt lig 2. kvartal 2011. Over de 6 år ses en nedadgående tendens både for personskade- og materielskadeulykker med og uden spirituspåvirkede førere. FIGUR 5 Indeks for trafikulykker med og uden spiritus i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal i de fem foregående år. Antallet af ulykker i 2007 er sat til 100, og markeret med faktiske tal over søjlerne. Indeks Indeks 130 110 90 70 265 1.223 444 1.970 2007 2008 2009 2010 2011 2012 50 30 10-10 Med spiritus Uden spiritus Med spiritus Uden spiritus Personskadeulykker Materielskadeulykker 16

Der er kun få markant afvigelser fra forventningen for antallet af personskader og ulykker med spirituspåvirkning: Personskadeulykker: Der er 130 spiritusrelaterede personskadeulykker i alt svarende til 25 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 152 personskadeulykker i alt. Personskader: Der er 71 lettere tilskadekomne i alt ved spiritusrelaterede ulykker svarende til 25 % lavere end forventet. Det er ligeledes markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 90 lettere tilskadekomne i alt. Der er 4 personskadeulykker med spirituspåvirkede cyklister, hvilket er markant lavere end forventningen på 13. Det er dermed også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var netop 13 personskadeulykker med spirituspåvirkede cyklister. I 2. kvartal 2012 var 14 % af personskadeulykkerne og 16 % af materielskadeulykkerne registreret som ulykker med spirituspåvirkede førere. Normalt er det en lidt større andel af personskadeulykkerne, hvor der er spirituspåvirkede førere, mens andelen for materielskadeulykkerne de seneste 5 år har været lige omkring 16 %. Dette gælder i øvrigt også for de øvrige kvartaler, hvor ulykker med spirituspåvirkede i gennemsnit udgør 16 % af personskadeulykkerne. For både personskadeulykker og materielskadeulykkerne ses der for 2. kvartal de seneste år en nedadgående tendens med relativt færre ulykker med spirituspåvirkede førere. Dette fremgår også af figur 5, hvor det ses, at søjlen for 2012 er lavere for både for personskadeulykker og materielskadeulykker med spiritus end for ulykker uden spiritus. Det betyder, at både personskadeulykker og materielskadeulykker med spirituspåvirkning er faldet mere siden 2007 end de tilsvarende ulykker uden spiritus. 17

Regioner I figurerne vises udviklingen i 2. kvartal over de seneste 10 år inden for de fem regioner i Danmark. Det ses på figuren, at for personskadeulykker og personskader er der et generelt fald i perioden for alle regionerne. Personskadeulykker og personskader fordeler sig groft sagt på to niveauer. Det største antal er i Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, som følger nogenlunde samme udviklingen, og færrest i Sjælland og Nordjylland, som også ligger på omtrent samme niveau. Materielskadeulykkerne viser en mere spredt fordeling med mindre udtalt fald. Her ses der flest i Hovedstaden og færrest i Nordjylland. Antallet af personskadeulykker og personskader i 2. kvartal er næsten halveret fra 2003 til 2012 i samtlige regioner. Fal- FIGUR 6 Antal ulykker og personskader i 2. kvartal 2003-2012 fordelt på regioner. Antal 500 400 300 Personskadeulykker Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 200 100 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Antal 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Materielskadeulykker 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Antal 700 600 500 400 300 200 100 0 Personskader 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 18

det for personskadeulykker er størst på Sjælland, hvor antallet er faldet 59 % siden 2. kvartal 2003, og lavest for Nordjylland, hvor antallet af personskadeulykker er faldet 42 %. For personskader er faldet ligeledes størst for Sjælland, som har 64 % færre personskader i 2. kvartal 2012 end i 2. kvartal 2003. Faldet i personskader er med 44 % lavest i Syddanmark. I forhold til 2. kvartal 2011, ses der en stigning i 2. kvartal 2012 i Syddanmark på 13 % for personskader, mens antallet af personskadeulykker er uændret. For de øvrige regioner er antallet af personskadeulykker og personskader faldet fra 2. kvartal 2011 til 2. kvartal 2012. Faldet for personskadeulykker er størst i Sjælland, hvor der i 2. kvartal 2012 er 26 % færre personskadeulykker end i 2. kvartal 2011. Faldet i antallet af personskader er ligeledes størst i Sjælland, som har 36 % færre personskader i 2. kvartal 2012 i forhold til 2. kvartal 2011. For materielskadeulykker ses der også et generelt fald for 4 af de 5 regioner, om end faldet er væsentlig mindre end for personskadeulykker og personskader, mens antallet af materielskadeulykker i 2. kvartal i Midtjylland er steget 8 % siden 2003. For materielskadeulykker sker det største fald i hele perioden i Nordjylland, hvor antallet er 30 % lavere i 2. kvartal 2012 end i 2. kvartal 2003. Ligeledes ses en stigning på 5 % i 2. kvartal 2012 i forhold til 2. kvartal 2011 i Midtjylland, mens antallet i de øvrige 4 regioner er faldet. Faldet er størst i Sjælland, som i 2. kvartal 2012 har 9 % færre materielskadeulykker end i 2. kvartal 2011. Faldet er mindst i Hovedstaden, hvor antallet stort set er det samme i 2. kvartal 2012 som i 2. kvartal 2011. Specielt Sjælland og Nordjylland har haft en markant positiv udvikling både i forhold til forventningen og i forhold til 2. kvartal 2011. Det passer godt med den udvikling, der kan ses på figur 6, hvor der netop i Sjælland og i Nordjylland ses færre ulykker og personskader i 2. kvartal 2012 i forhold til året før. Syddanmark har derimod udviklet sig i mindre positiv retning i forhold til forventningen og i forhold til året før hvad angår personskader. Også dette stemmer godt overens med figur 6. Der er følgende markante ændringer for fordelingen på regioner i 2. kvartal 2012 i forhold til forventningen: Personskadeulykker: Midtjylland: Der er 207 personskadeulykker svarende til 19 % lavere end forventet. Det er dog højere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 196 personskadeulykker. Nordjylland: Der er 78 personskadeulykker svarende til 42 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 110 personskadeulykker. Materielskadeulykker: Sjælland: Der er 234 materielskadeulykker svarende til 16 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 254 materielskadeulykker. Hovedstaden: Der er 537 materielskadeulykker svarende til 17 % lavere end forventet. Det er heller ikke markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 576 materielskadeulykker. Syddanmark: Der er 511 materielskadeulykker svarende til 17 % lavere end forventet. Det er omvendt markant højere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 467 materielskadeulykker. Nordjylland: Der er 211 materielskadeulykker svarende til 29 % højere end forventet. Det er ikke markant højere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 198 materielskadeulykker. Dræbte: Hovedstaden: Der er 13 dræbte, hvilket er markant højere end forventningen på 6. Dog er det lavere end antallet af dræbte i 2. kvartal 2011, som var 22. Tilskadekomne: Sjælland: Der er 123 tilskadekomne svarende til 73 % lavere end forventet. Det er ligeledes markant lavere end antallet af tilskadekomne i 2. kvartal 2011, som var 175. Syddanmark: Der er 261 tilskadekomne svarende til 19 % højere end forventet. Det er omvendt markant lavere end antallet af tilskadekomne i 2. kvartal 2011, som var 334. Midtjylland: Der er 223 tilskadekomne svarende til 33 % lavere end forventet. Det er næsten samme antal som i 2. kvartal 2011, hvor der var 218 tilskadekomne. Nordjylland: Der er 89 tilskadekomne svarende til 49 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 123 tilskadekomne. 19

POLITIKREDSE På grund af store forskelle i antallet af personskader i de enkelte politikredse, er der i det følgende vist en indekseret udvikling i antallet af personskader i 2. kvartal for 2003 til 2012 i politikredsene opdelt efter områderne Jylland, Øerne og Hovedstaden. År 2003 er valgt som basisår, hvilket betyder at antallet af personskader i 2. kvartal 2003 er sat til 100 for de enkelte politikredse, og personskaderne for 2. kvartal de øvrige år er udregnet som ændringer ud fra dette basisår. Der er ikke påfaldende stor forskel på udviklingen i de tre områder. Det ses umiddelbart, at med undtagelse af Bornholm, der varierer meget grundet små værdier, følges alle politikredse i hvert område nogenlunde pænt ad i et generelt fald i antallet af personskader. Det ses også direkte af figur 7, at faldet til 2. kvartal 2012 er nogenlunde lige stort på Øerne og i Hovedstaden, mens antallet af personskader er faldet lidt mindre i Jylland. FIGUR 7 Personskader i 2. kvartal 2003-2012 fordelt på politikredse. Tallene er indekseret, hvor personskader i 2. kvartal 2003 er sat til 100. Indeks 120 100 80 60 Personskader - Jylland 1, Nordjyllands Politi 2, Østjyllands Politi 3, Midt- og Vestjyllands Politi 4, Sydøstjyllands Politi 5, Syd- og Sønderjyllands Politi Jylland 40 20 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Indeks 120 100 80 60 Personskader - Øerne 6, Fyns Politi 7, Sydsjæl. og Lolland-F. Politi 8, Midt- og Vestsjællands Politi 12, Bornholms Politi Øerne 40 20 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Indeks 120 100 80 Personskader - Hovedstadsområdet 9, Nordsjællands Politi 10, Københavns Vestegns Politi 11, Københavns Politi Hovedstadsområdet 60 40 20 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 20

I Jylland er det specielt bemærkelsesværdigt, at Syd- og Sønderjyllands politikreds skiller sig ud fra de øvrige, idet antallet af personskader er relativt højere i 2. kvartal 2012 end for de øvrige politikredse i forhold til udgangspunktet 10 år tidligere. Antallet af personskader i denne politikreds er steget med 5 % i 2. kvartal 2012 i forhold til i 2. kvartal 2011. I de øvrige jyske politikredse er antallet af personskader faldet fra 2. kvartal 2011 til 2. kvartal 2012. I gennemsnit er antallet faldet med 9 %. Over den 10-årige periode er antallet af personskader i 2. kvartal i Jylland faldet med gennemsnitligt 52 %. Faldet er størst i Midt- og Vestjyllands politikreds, hvor der i 2. kvartal 2012 er 63 % færre personskader end 10 år tidligere. På Øerne er antallet af personskader i 2. kvartal faldet for to politikredse og steget for to andre politikredse siden 2011. I gennemsnit er antallet af personskader på Øerne dog faldet med 6 % i 2. kvartal 2012 i forhold til 2. kvartal 2011. Over den 10-årige periode er antallet af personskader i 2. kvartal på Øerne faldet med gennemsnitligt 57 %. Faldet er størst i Midt- og Vestsjællands politikreds, hvor der i 2. kvartal 2012 er 70 % færre personskader end 10 år tidligere. I Hovedstaden ses der for samtlige politikredse et fald fra 2. kvartal 2011 til 2. kvartal 2012, om end antallet af stort set uændret for Københavns politikreds. Faldet er størst i København Vestegns politikreds, hvor der i 2. kvartal 2012 er 25 % færre personskader end der var i 2. kvartal 2011. I gennemsnit er antallet af personskader i Hovedstaden faldet med 11 % i 2. kvartal 2012 i forhold til 2. kvartal 2011. Over den 10-årige periode er antallet af personskader i 2. kvartal i Hovedstaden faldet med gennemsnitligt 62 %. Faldet er størst i Nordsjællands politikreds, hvor der i 2. kvartal 2012 er 76 % færre personskader end 10 år tidligere. Personskadernes fordeling på politikredse varierer en del, hvilket også kunne ses på figur 7 ovenfor. Mest positiv både i forhold til forventningen og i forhold til 2. kvartal 2011 er Midt- og Vestjyllands politikreds samt Nordsjællands politikreds. Den største negative udvikling i forhold til forventning og 2. kvartal 2011 ses i Fyns politikreds. Begge dele kan også ses af figur 7. 21

Der ses en del markante afvigelser i 2. kvartal 2012 fra de forventede tal for de enkelte politikredse: Personskadeulykker: Midt- og Vestjylland: Der er 95 personskadeulykker svarende til 26 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 126 personskadeulykker. Fyn: Der er 88 personskadeulykker svarende til 28 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 70 personskadeulykker. Nordsjælland: Der er 41 personskadeulykker svarende til 44 % lavere end forventet. Det er ligeledes markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 64 personskadeulykker. Materielskadeulykker: Sydøstjylland: Der er 190 materielskadeulykker svarende til 14 % lavere end forventet. Det er ikke markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 198 materielskadeulykker. Syd- og Sønderjylland: Der er 201 materielskadeulykker svarende til 17 % lavere end forventet. Det er dog højere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 193 materielskadeulykker. Sydsjælland og Lolland-Falster: Der er 105 materielskadeulykker svarende til 21 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 148 materielskadeulykker. Nordsjælland: Der er 137 materielskadeulykker svarende til 27 % lavere end forventet. Det er næsten samme antal som i 2. kvartal 2011, hvor der var 136 materielskadeulykker. Københavns Vestegn: Der er 133 materielskadeulykker svarende til 21 % lavere end forventet. Det er ikke markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 149 materielskadeulykker. Bornholm: Der er 15 materielskadeulykker svarende til 46 % lavere end forventet. Det er dog højere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 11 materielskadeulykker. Dræbte: Midt- og Vestjylland: Der er 3 dræbte svarende, hvilket er markant lavere end forventningen på 12. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 15 dræbte. Tilskadekomne: Midt- og Vestjylland: Der er 116 tilskadekomne svarende til 35 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 153 tilskadekomne. Fyn: Der er 105 tilskadekomne svarende til 52 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 81 tilskadekomne. Midt- og Vestsjælland: Der er 44 tilskadekomne svarende til 29 % lavere end forventet. Det er ligeledes markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 87 tilskadekomne. Nordsjælland: Der er 41 tilskadekomne svarende til 59 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 83 tilskadekomne. 22

VEJTYPER Figur 8 viser udviklingen i personskader opdelt efter vejtype. Der er tale om indeks for summen af løbende 4 kvartaler. I signaturforklaringen er vist antallet af personskader som sum af seneste 4 kvartaler ved udgangen af 2. kvartal 2012. De to vejtyper med flest personskader er kommuneveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej) og øvrige statsveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej). De to vejtyper viser en næsten identisk udvikling indtil slutningen af 2007. Gennem 2008 ses en lille afvigelse med relativt flere personskader på kommuneveje. Herefter følger udviklingerne hinanden indtil midten af 2010, hvor der igen ses relativt flere personskader på kommuneveje. Denne udvikling er fortsat ind i 2012. Udviklingen på motortrafikveje varierer mere gennem årene grundet mindre faktiske tal, og det samme gælder motorveje. Til trods for tilkomsten af nye motorvejsstrækninger over perioden, følger udviklingen på motorvej i det store og hele udviklingen for øvrige vejtyper. Kommuneveje har ved udgangen af 2. kvartal 2012 et indeks på 46 svarende til et fald på 54 % siden 2. kvartal 2003, mens øvrige statsveje har et indeks på 40 i 2. kvartal 2012 svarende til et fald på 60 %. Indeks i 2. kvartal 2012 er for motorveje på 33 og for motortrafikveje på 66. Det svarer til et fald på hhv. 67 % og 34 % siden 2. kvartal 2003. Antallet af personskader er således mere end halveret på 10 år på motorveje, øvrige statsveje og kommuneveje, mens udviklingen er mindre positiv for personskaderne på motortrafikveje. FIGUR 8 Indeks for sum af personskader for løbende 4 kvartaler opdelt på vejtype. Antal af personskader i 2. kvartal 2003 er sat 100. Indeks 120 110 100 90 Motortrafikvej Indeks af personskader løbende 4 kvartaler Seneste periode: Motorvej: 189 personskader Motortrafikvej: 66 personskader Øvrig statsvej: 409 personskader Kommunevej: 3.323 personskader 80 70 60 Motorvej Kommunevej 50 40 30 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Øvrig statsvej 2010 2011 2012 23

For vejtype er der lavet en opgørelse der omfatter 2. kvartal 2012. Opgørelsen er sammenlignet med de forventede tal for 2. kvartal 2012 baseret på den seneste 10 års udvikling. Der ses følgende markante ændringer fra de forventede tal: Personskadeulykker: Øvrige kommuneveje: Der er 721 personskadeulykker svarende til 12 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 820 personskadeulykker. Materielskadeulykker: Ramper: Der er 15 materielskadeulykker svarende til 63 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 29 materielskadeulykker. Øvrige kommuneveje: Der er 1.621 materielskadeulykker svarende til 13 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 1.660 materielskadeulykker. Ulykker i alt: Ramper: Der er 25 ulykker i alt svarende til 43 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 34 ulykker i alt. Øvrige kommuneveje: Der er 2.342 ulykker i alt svarende til 13 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 2.480 ulykker i alt. Personskader: Motorveje: Der er 29 lettere tilskadekomne svarende til 45 % højere end forventet. Det er dog lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 36 lettere tilskadekomne. Øvrige statsveje: Der er 40 alvorligt tilskadekomne svarende til 35 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 60 alvorligt tilskadekomne. Øvrige statsveje: Der er 48 lettere tilskadekomne svarende til 43 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 56 lettere tilskadekomne. Øvrige statsveje: Der er 94 personskader i alt svarende til 37 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 124 personskader i alt. Øvrige kommuneveje: Der er 365 lettere tilskadekomne svarende til 18 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 445 lettere tilskadekomne. Øvrige kommuneveje: Der er 845 personskader i alt svarende til 11 % lavere end forventet. Det er ligeledes markant lavere end i 2. kvartal 2011, hvor der var 997 personskader i alt. Det er primært ulykker og personskader på øvrige kommuneveje der afviger fra de forventede tal og fra 2. kvartal 2011. På ramper ses der også markant færre materielskadeulykker, hvilket medvirker til markant færre ulykker i alt både i sammenligning med 2. kvartal 2011 og forventningen. I det første halve år af 2012, dvs. for 1. og 2. kvartal 2012 samlet, ses følgende markante ændringer i forhold til forventningen for 1. halvår 2012: 24

Personskadeulykker: Øvrige kommuneveje: Der er 1.299 personskadeulykker svarende til 7 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 1. halvår 2011, hvor der var 1.371 personskadeulykker. Materielskadeulykker: Ramper: Der er 47 materielskadeulykker svarende til 35 % lavere end forventet. Det er ikke markant lavere end i 1. halvår 2011, hvor der var 60 materielskadeulykker. Øvrige kommuneveje: Der er 3.241 materielskadeulykker svarende til 7 % lavere end forventet. Det er dog markant højere end i 1. halvår 2011, hvor der var 3.044 materielskadeulykker. Ulykker i alt: Ramper: Der er 59 ulykker i alt svarende til 26 % lavere end forventet. Det er ikke markant lavere end i 1. halvår 2011, hvor der var 66 ulykker i alt. Øvrige kommuneveje: Der er 4.540 ulykker i alt svarende til 7 % lavere end forventet. Det er dog højere end i 1. halvår 2011, hvor der var 4.415 ulykker i alt. Personskader: Øvrige statsveje: Der er 111 lettere tilskadekomne svarende til 24 % lavere end forventet. Det er dog flere end i 1. halvår 2011, hvor der var 99 lettere tilskadekomne. Øvrige statsveje: Der er 223 personskader i alt svarende til 19 % lavere end forventet. Det er ligeledes lidt flere end i 1. halvår 2011, hvor der var 216 personskader i alt. Øvrige kommuneveje: Der er 660 lettere tilskadekomne svarende til 10 % lavere end forventet. Det er også markant færre end i 1. halvår 2011, hvor der var 728 lettere tilskadekomne. Øvrige kommuneveje: Der er 1.512 personskader i alt svarende til 6 % lavere end forventet. Det er ligeledes markant flere end i 1. halvår 2011, hvor der var 1.655 personskader i alt. Det er altså igen primært personskader på øvrige kommuneveje, som er lavere end forventet og lavere end 1. halvår 2011, men materielskadeulykker og dermed ulykker i alt også er lavere end forventet på ramper. Desuden ses der for hele 1. halvår 2012 markant færre personskadeulykker og markant færre personskader både i forhold til forventningen og i forhold til antallene i 1. halvår 2011. Det tyder altså på, at antallet af ulykker og personskader i 2012 kommer til at ligge lavere end det ellers rekordlave år 2011. 25