Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk
Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang; Eva Leedo; Katrine Ø. Rask; Tina Munk; Ulla Tolstrup Andersen; Arne Astrup VISION for EFFECT Vi vil være regionens bedste og blandt verdens førende til at dokumentere madens betydning for behandling, trivsel og livskvalitet
Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd indenfor sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk
August 2011 - Indlæggelsesrapport: Svimmelhed. Får 3 (= har vanskeligt ved at klare at spise, drikke, lave mad) i spisning i den habituelle funktionsniveau December 2011 - GOP. Ergo/fysioterapeutisk startvurdering: Funktionsevnenedsættelse/ nedsat appetit Test: er småtspisende og der har været et vægttab på 10 kg de sidste par år Mål: ønsker at blive mindre svimmel, men er ikke optimistisk da hun har været i træningsforløb flere gange både på faldklinik og sundhedscenter uden godt resultat Januar 2012 - Ergo/fysioterapeutisk slutvurdering: funktionsevnenedsættelse/ nedsat appetit Februar 2012 - Indlæggelsesrapport: Indlagt med diarre og opkast. Trykket nødkald. (AV kører ud)
Februar 2012 - Indgår i TTH med henblik på at blive helt eller delvist selvhjulpen. Er fortsat svimmel og har kvalme. Foreslås Dagcenter eller café, men afslår. Marts 2012 - Stopper i TTH da hun ikke magter det længere Maj 2012 - Årligt besøg af Forebyggende Hjemmebesøg Juni 2012 - Handleplan oprettet i CARE på Inkontinens. Klient har tabt sig. Rådet til at få recept på proteindrik Status Målinger i CARE 3 x BT 11 hjemmeplejeydelser + hjemmesygepleje
Indhold Rekorder hos de ældre Lidt spørgsmål Opfølgende hjemmebesøg af klinisk diætist Hvad vil vi gerne vide om virker
Flest (raske) ældre
Flest tynde i plejebolig og hjemmepleje
Flest der får madservice
Flest med dysfagi
Flest der kløjs i den forkerte mad
Flest tynde på hospital
Flest problemstillinger Den ældre medicinske pt. = Høj alder + en/flere faktorer: Svær sygdom Komorbiditet Nedsat funktionsniveau Begrænset egenomsorgskapacitet Polyfarmaci Behov for hjemmepleje m.m. Hver femte genindlægges akut (SST 2010)
Flest med sarcopeni *) Anslået 50 millioner ældre *): Lav muskel masse Lav muskel styrke og/eller Lav fysisk funktion (Cruz-Jentoft A et al. A&A 2010)
Flest timer i sengen Pedersen MM et al. 2013
Flest der taber funktion English KL & Paddon-Jones D 2010
30 dage i sengen = 30 års funktionstab (McGuire et al. 2001)
Fakta Keys A. JADA 1946 25,5 år Effect of semi-starvation Keys et al. 1950 120 1500 Kcal/day Percent of initial value 100 80 60 40 20 Body weight Grip strength Fitness score Albumin 0 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 Week
Fakta Keys A. JADA 1946 25,5 år Effect of semi-starvation Keys et al. 1950 160 140 1500 Kcal/day Percent of initial value 120 100 80 60 40 Depression score Easy exhaustion Forgetfulness 20 0 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 Week
Fakta
Flest hjem til et tomt køleskab Ved besøg i hjemmet hos en gruppe ældre kiggede forskerne i køleskabet. Det viste sig, at gruppen med tomt køleskab havde væsentlig større risiko for at blive genindlagt på hospitalet i den efterfølgende måned (Lancet 2000).
Flest ind til et tomt køleskab?
Indhold Rekorder hos de ældre Lidt spørgsmål Opfølgende hjemmebesøg af klinisk diætist Hvad vil vi gerne vide om virker
Indsats der virker (fx Olin et al. Clin Nutr 2003) God appetit Småtspisende 1895 kj = 450 kcal 1650 kj = 395 kcal 700 kj = 165 kcal 785 kj = 186 kcal
Problemstillinger Blød og hakket kost er ikke det samme. Personale bør kende og kunne adskille begreberne
Tygge-/synkevenlig kost (klinisk retningslinje)
Baggrund - Danske anbefalinger 2009 - Hakket og Blendet kost
Baggrund - Danske anbefalinger 2009 Hakket og Blendet kost
Problemstillinger Som at spise torskerogn hele tiden (Berlingske)
Indsats der virker Milne et al. 2009 Munk et al. 2012
Indhold Rekorder hos de ældre Lidt spørgsmål Opfølgende hjemmebesøg af klinisk diætist Hvad vil vi gerne vide om virker
Ernæringens betydning- v. rehabilitering?
Ernæringens betydning v. rehabilitering Ved besøg i hjemmet hos en gruppe ældre kiggede forskerne i køleskabet. Det viste sig, at gruppen med tomt køleskab havde væsentlig større risiko for at blive genindlagt på hospitalet i den efterfølgende måned (Lancet 2000).
Ernæringens betydning- v. rehabilitering? (Milne A. et al. Cochrane Library 2009; issue 2)
Ernæringens betydning v. rehabilitering Genindlæggelser (1,07; 95% CI 0,71 to 1,41) Beck A., et al. Clin Rehab 2012;
Ernæringens betydning v. rehabilitering død (0,80; 95% CI 0,46 to 1.39) Beck A., et al. Clin Rehab 2012
Lidt baggrund Keys A. JADA 1946 25,5 år Effect of semi-starvation Keys et al. 1950 160 140 1500 Kcal/day Percent of initial value 120 100 80 60 40 Depression score Easy exhaustion Forgetfulness 20 0 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 Week
Ernæringens betydning v. rehabilitering Conclusion Although the evidence is limited, we suggest that oral nutritional support may be considered for old malnourished medical and surgical patients after discharge from hospital. Beck et al. Clin Rehab 2012
Fakta Den ældre medicinske pt. = Høj alder + en/flere faktorer: Svær sygdom Komorbiditet Nedsat funktionsniveau Begrænset egenomsorgskapacitet Polyfarmaci Behov for hjemmepleje m.m. Hver femte genindlægges akut (SST 2010)
Fakta Rytter L. et al. Scand J Prim Health Care 2010; SST 2007 OpBS (opfølgende hjemmebesøg til ældre (78+ år) efter udskrivelse fra sygehus) RCT N=331 3 opfølgende besøg Ved besøg 1 blev den ældres medicinske behandling gennemgået Henholdsvis tre og otte uger efter udskrivelsen modtog den ældre tilbud om besøg af eller konsultation hos egen læge med henblik på opfølgning. 40 % vs. 52% (gen) indlæggelser OR 0,69 Bedre medicin compliance Ingen effekt på funktionsevne og velbefindende. Ernæringstilstanden?
Opfølgende hjemmebesøg af klinisk diætist (støttet af Trygfonden og Helsefonden)
Opfølgende hjemmebesøg af klinisk diætist Genindlæggelser * Død * Velbefindende Funktionsevne (FRS, TUG, DEMMI, gribestyrke, træthed) Ernæringstilstand Madservice Ernæringstilskud m.m. t=12 og 26 uger Beck A et al. BMC Geriatrics 2011
Opfølgende hjemmebesøg af klinisk diætist Beck A et al. Clin Rehab 2012 152 ældre (65+) inkluderet * Geriatrisk afdeling (Herlev) I ernæringsmæssig risiko * Data 1 på 132 * Data 2 på 122
Opfølgende hjemmebesøg af klinisk diætist Beck A et al. Clin Rehab 2012 Compliance Klinisk diætist Tre besøg 90% Læge Involveret ca. 50% Tre besøg ca. 50%
Opfølgende hjemmebesøg af klinisk diætist Beck A et al. Clin Rehab 2012 Funktionsevne - mobilitet Ernæringstilstand Madservice Ernæringstilskud Genindlæggelser NS Dødelighed NS
Opfølgende hjemmebesøg af klinisk diætist Beck A et al. Clin Rehab 2012 Genindlæggelser OR 1,6 Død OR 0,6 (Velbefindende )
Ernæringens betydning v. rehabilitering Genindlæggelser OR 1,07 Død OR 0,8 Beck A., et al. Clin Rehab 2012
Indhold Rekorder hos de ældre Lidt spørgsmål Opfølgende hjemmebesøg af klinisk diætist Hvad vil vi gerne vide om virker
At fylde køleskabet op derhjemme virker
Tværfaglige indsatser Opfølgende hjemmebesøg af klinisk diætist
Flest problemstillinger Den ældre medicinske pt. = Høj alder + en/flere faktorer: Svær sygdom Komorbiditet Nedsat funktionsniveau Begrænset egenomsorgskapacitet Polyfarmaci Behov for hjemmepleje m.m. Hver femte genindlægges akut (SST 2010)
Ernæringens betydning mellem sektorerne? (Milne A. et al. Cochrane Library 2009; issue 2)
Ernæringens betydning - mellem sektorerne ( ) død (0, 65 95% CI 0,40 to 1,07) (Beck A. Upubliserede data)
Tværfaglige indsatser - FNUG
FNUG (Følge-hjem Team NU med ernæring) Genindlæggelser * Død * Velbefindende, QoL Funktionsevne (DEMMI, gribestyrke, rejse-sætte-sig m.m.) Energi og protein indtag Ernæringstilstand Madservice Ernæringstilskud m.m. t=12 og 26 uger
Under indlæggelsen
Efter udskrivelsen
Gyseren - happy end?