Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet tillader Sammenfatning Gennem de seneste år er der for den kommunale dækningsafgift opkrævet mere i forhold til udviklingen i beskatningsgrundlaget. Dermed er skattestoppet, isoleret set for dækningsafgifterne, ikke overholdt. Der opkræves i 2010 dækningsafgift i 46 ud af de 98 kommuner. I alt opkræves der 3,2 mia. kr. i dækningsafgifter i 2010, hvilket er en stigning på 85 pct. siden skattestoppets indførelse i 2001. Tidligere undersøgelser fra DI viser, at der for 2008 og 2009 er opkrævet 142 mio. kr. for meget i dækningsafgifter kommunerne skylder altså virksomhederne disse penge. I 2010 opkræves der igen for meget i dækningsafgift, knap 11 mio. kr., og den samlede gæld til virksomhederne bliver i 2010 derfor på 154 mio. kr. Dækningsafgifter Dækningsafgiften er en kommunal skat, som betales af forskelsværdien af ejendommene (den samlede ejendomsværdi minus grundværdien). Det svarer stort set til erhvervsejendommenes værdi (f.eks. kontorer, forretninger, hoteller, fabrikker og værksteder). Dækningsafgiften kan være mellem 0 og 10 promille af denne forskelsværdi. De offentligt ejede ejendomme er fritaget fra opkrævningen af grundskyld, men der kan opkræves dækningsafgift. For forret-
ningsejendomme opkræves der grundskyld, og her kan kommunerne samtidig vælge at opkræve dækningsafgift. For hvert år kan de enkelte kommuner regulere deres sats, men samlet skal kommunerne under ét stadig overholde skattestoppet. Det betyder, at hvis en række kommuner vælger at lade deres satser stige, skal der kompenseres for det i andre kommuner. Der er samtidig den begrænsning, at kommunernes samlede indtægter forbundet med opkrævningen ikke må stige mere end beskatningsgrundlaget (stigningen i forskelsværdien, når f.eks. ejendomme stiger i værdi). Det er altså kommunernes eget ansvar under ét selv at sørge for, at provenuet og promillerne fordeles på en sådan måde, at skattestoppet samlet set overholdes. Udover at dækningsafgifter er en ekstra ejendomsskat for virksomhederne, er der også tale om, at den provenumæssigt stiger mere end de andre ejendomsskatter. Ejendomsværdiskatten er beløbsmæssigt låst fast (samme skat selvom ejendomsværdien stiger), og stigningen i grundskylden reguleres hvert år i den økonomiske aftale mellem KL og regeringen. Således er stigningstaksten i grundskylden for 2009-2010 fastsat til 7 pct. Når det gælder dækningsafgifter, er der intet loft for den årlige stigning. Dækningsafgiften indgår i skattestoppet sammen med grundskylden og kommunal indkomstskat. Derfor er det tidligere for meget opkrævede provenu fra dækningsafgiften blevet tilbageført sammen med for meget opkrævet indkomstskat i form af nedslag i bundskatten. Efter DI s mening burde tilbageføringen ske direkte til virksomhederne i form af et nedslag i dækningsafgiften under ét i det kommende år ved, at det for meget opkrævede provenu blev fratrukket stigningen/tillagt faldet i beskatningsgrundlaget. Kommunerne fik på denne måde under ét mulighed for at opkræve mindre i dækningsafgift det følgende år. 2
Igen i år opkræves der for meget i dækningsafgifter Gennem de seneste 10 år er dækningsafgifterne næsten fordoblet og er fra 2000 til 2010 steget med 1,7 mia. kr. Figur 1 viser udviklingen i opkrævningen af dækningsafgifter fra 2000 og frem til 2010. Fra 2007 og frem fremgår den maksimale afgift samtidig, og her ses det, at der gennem en årrække, isoleret set for dækningsafgifter, har været et brud på skattestoppet. Figur 1: Udviklingen i dækningsafgifter og den maksimale afgift Mio. kr. 3.600 3.300 3.000 2.700 2.400 2.100 1.800 1.500 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Dækningsafgift Maksimal afgift Note: Den maksimale dækningsafgift viser det provenu, der måtte opkræves, hvis stigningen skal holdes inden for udviklingen i beskatningsgrundlaget. Tabel 1: Opkrævet dækningsafgift 2000-2010 () 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 1.560 1.746 1.843 2.004 2.072 2.105 2.371 2.271 2.889 2.913 3.235 Figur 2 viser bruddet på skattestoppet for 2008, 2009 og 2010. Det fremgår, at det for alle år er tilfældet, at de opkrævede dækningsafgifter er højere, end hvad der maksimalt må opkræves i forhold til beskatningsgrundlaget. Den maksimale 3
afgift er beregnet som det stigningen måtte være set i forhold til stigningen i beskatningsgrundlaget. Figur 2: Udviklingen i dækningsafgift for 2008, 2009 og 2010, faktisk provenu og den maksimale afgift Mio kr. 3.200 3.100 3.000 2.900 2.800 2.700 2.600 2.500 3.235 3.224 2.913 2.889 2.908 2.751 2008 2009 2010 Dækningsafgift Maksimal afgift Stigningerne i dækningsafgifterne kan primært skyldes to ting. Dels kan vurderingerne af ejendommene være steget, hvilket får beskatningsgrundlaget til at stige og dermed dækningsafgifterne. Dels at flere kommuner har sat promillen op, end der er kommuner der har sat den ned. Det resulterer i en situation, hvor faldet i promillerne ikke kan kompensere for stigningerne, og dermed brydes skattestoppet. Tabel 2: Akkumuleret ekstra dækningsafgift i 2008, 2009 og 2010 Opkrævet dækningsafgift akkumuleret 2008 2009 2010 Samlet Ekstra dækningsafgift, 138.616 4.260 10.822 153.698 Af tabel 2 fremgår det, at der gennem en årrække er blevet opkrævet for meget i dækningsafgifter. Samtidig ses det, at der gennem de sidste tre år samlet er opkrævet 154 mio. kr. for meget i dækningsafgifter. 4
Dækningsafgifter 2010 Tabel 3 viser, at der i 2010 bliver opkrævet 3.235 mio. kr. i dækningsafgifter, men i forhold til beskatningsgrundlaget bør opkrævningen kun være 3.224 mio. kr. Altså opkræves der knap 11 mio. kr. for meget. Tabel 3: Dækningsafgiftens stigning fra 2009 til 2010 Dækningsafgift 2010 2010 med 2009 promiller 3.223.926 Ekstra dækningsafgift 10.822 Faktisk opkrævet dækningsafgift 3.234.748 Tabel 4 og 5 viser hvilke kommuner, der har ladet dækningsafgiften henholdsvis stige og falde. Tabel 4: Kommuner hvor dækningsafgiften stiger Stigning i Promillepoint 2010 med Kommunenavn 2010, provenu, ændring 2009 promiller Holbæk 3,00 0 18.200 18.200 Tabel 5: Kommuner hvor dækningsafgiften falder Kommunenavn Promillepoint ændring 2010 med 2009 promiller 2010, Stigning i provenu, Sønderborg -0,70 16.774 13.105-3.669 Middelfart -0,04 7.843 7.735-108 Vejle -0,28 111.439 107.838-3.601 Af tabellerne ses det, hvor store ændringerne er i satserne, samt hvordan det påvirker skatteopkrævningen. Et samlet billede fremgår af tabel 6. Der har kun været en stigning i dækningsafgiften i Holbæk Kommune, mens der har været fald i tre kommuner. Dog har disse fald ikke været store nok til at kompensere for stigningen i Holbæk Kommune, og den samlede opkrævning bliver derfor for stor. 5
Tabel 6: Samlet stigning i dækningsafgifterne Kommunenavn Promillepoint ændring 2010 med 2009 promiller 2010, Stigning i provenu, Holbæk 3,00 0 18.200 18.200 Sønderborg -0,70 16.774 13.105-3.669 Middelfart -0,04 7.843 7.735-108 Vejle -0,28 111.439 107.838-3.601 Samlet 10.822 6