Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.

Relaterede dokumenter
Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger

Systematik og overblik

Calgary-Cambridge Guide

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

Kollegabaseret observation og feedback

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Skab engagement som coach

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Drejebog for håndtering af sygefravær

Ordstyrerens køreplan

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

Jeg jo ikke lige psykolog men

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Vejledning til opfølgning

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

U N D E R R ET NINGER

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

1. dag - Modul 1A. Velkomst og præsentation. Indflydelse og interessevaretagelse. Frokost (kl ) TR-spillet. Arbejdstid. Middag (kl.

Ordstyrerens køreplan

Den Motiverende Samtale og børn

Hvad kræves af dig som samordner:

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED. Kristina Venø Chef for analyse og evaluering

Bilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

Vejledere Greve Skolevæsen

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C

Trivselsundersøgelse

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Det uløste læringsbehov

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Sammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Tilværelsespsykologi. Løsningsfokusering. Relationer skal handle om noget

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj.

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Jeg jo ikke lige psykolog men

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Guide til den gode dialogsamtale

JOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:

Del II: Her kan du læse om hvordan, vi forstår og arbejder med de 6 lærerplans temaer.

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Faglig refleksion. Dagtilbud Hasle (d ) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen. Tlf.

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

hjælpepakke til mentorer

Antimobbestrategi for

Redskab til forankringsproces

PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE

Ingeniørhøjskolen i Århus

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

1. dag - Modul 1A. Velkomst og præsentation. Indflydelse og interessevaretagelse. Frokost (kl ) Områdeopdeling kommunal / privat

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE

Velkommen til 2. undervisningsdag

Transkript:

Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik

Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens ressourcer til at iværksætte og vedligeholde forandring Forberedelse

Hvilke kilder til oplysninger om den unge og familien har du? (personer, institutioner, databaser, rapporter) Hvad er observeret? Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet

Person-data, familiedata, skole, job, omgangskreds, interesser, mål Trivsel, diagnoser Tidligere bekymrende situationer Risikofaktorer Ressourcer og beskyttelsesfaktorer (netværk, mål, interesser, foranstaltninger) Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet

Er der allerede andre myndigheder, institutioner eller personer ind over (mentor, psykolog, rådgiver etc)? Hvilke øvrige personer med konkret viden eller ekspertviden bør inddrages i det forberedende arbejde? Lærere Sundhedsperson ale Gadeplansarbejdere Andre? Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet

Udfyld så godt som muligt ressourceskemaet på forhånd Udfyld / justér skemaet i tværsektorielt samarbejde Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet

Formulér din bekymring så kort og præcis som mulig Bekymring vedrørende? Hvad helt præcist? Hvilke risikofaktorer ser du? Bekymring vedrørende konkrete hændelser? Hvad helt præcist? Hvilke risikofaktorer ser du? Bekymringer vedrørende gruppetilknytning og/eller negativ social indflydelse (bander, rockere, radikaliserede grupper) Hvad helt præcist? Hvilke risikofaktorer ser du? Det er vigtigt at du udtrykker det i en kort overskuelig overskrift som den unge og familien kan forstå Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien

Formulér mål så kort og præcis som mulig Hvad synes du der bør eller skal ske af forandring ift din bekymring Hvilke risikofaktorer skal modvirkes? Hvilke ressourcer og beskyttelsesfaktorer kan der trækkes på? Det er vigtigt at du udtrykker det i en kort overskuelig overskrift som den unge og familien kan forstå Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien

Gennemtænk forandring og mål ved hjælp af kompetencehjulet og dermed hvilken struktur du foregriber som god for din samtale Få gerne sparing på denne del af forberedelsen også Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien Fem trin i hjælpeprocessen

Forbered nogle afklarende spørgsmål til samtalen Hjælp til at få afprøvet dine antagelser, og få nye oplysninger Hvad tænker den unge og familien om dine overvejelser: bekymringen, målformuleringen og risikofaktorer Hvad kan den unge og familien bidrage med af yderligere information og vinklinger Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien

Overvej hvem der skal med ud over dig selv Den unge? En eller begge forældre? Andre ressourcepersoner og specialister (bør drøftes med forældrene og overvej om det kan vente til næste gang)? Så få som muligt Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien Samtalerammen Hvem skal deltage? Hvor skal samtalen finde sted?

Hjemme: familien føler sig tryg og er på hjemmebane Stationen: du har mere styr på samtaleforløbet (bliver ikke bedt om at gå, kan lettere tage separate samtaler) Ordentlige fysiske rammer betyder mere end mange tror for den gode samtale Det udtrykker respekt og medvirker til positivt mindset (et rodet og forladt lokale er en no-go). Uforstyrret, men ikke nødvendigvis stille God plads til alle Mulighed for at skrive Kaffe, te, vand Varighed Afhænger af sagen, antal deltagere, barnet/den unge 30-60 minutter (men hav mulighed for at flytte bagkanten) Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien Samtalerammen Hvem skal deltage? Hvor skal samtalen finde sted?

Vigtig med grundig saglig forberedelse Gør det muligt at være effektiv mht at informere og have mest mulig viden parat Frisætter opmærksomheden til at lytte og iagttage Finde ud af hvor du selv står Er der noget du er i tvivl om mht sagen og den forestående samtale? Oplysninger du mangler? Udlægning, tolkning af de data og oplysninger du har? Procedure? Retsforhold? Forbered åbne spørgsmål til samtalen! Vigtig med grundig mental forberedelse: Kan udfordre dine værdier og normer (etik og moral) hvilke tror du? Kan berøre dig følelsesmæssigt hvordan tror du? Hvad kan blive svært at sige, spørge om eller gøre? Vigtig med kollegial sparring Hvad specielt kunne der være godt at få sparring på Tal sagen igennem med en kollega Både mht. sagen og mh.t det mentale Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien Samtalerammen Hvem skal deltage? Hvor skal samtalen finde sted? Personlig forhånds-refleksion Hvad kan du selv fagligt være i tvivl om? Hvad bliver personligt svært for dig? Hvilken sparing bør du opsøge på forhånd?

Overordnet formål Rettidig indsats Forandring Mobilisering ressourcer

Byd velkommen og præsenter dig eller jer selv Slå en venlig og hyggelig tone an med lidt small talk Udtryk positivt at det var godt at I lige kunne mødes Opstart Velkomst og præsentation

Forklar ganske kort om formålet med samtalen At den skal handle om en bekymring og hvad der kan gøres Hvor lang tid samtalen vil tage Hvem der skal deltage hvornår og hvordan Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet)

Uddyb hvad der er grunden og den konkrete anledning til samtalen Fortæl præcist og klart hvad der er observeret Undlad at generalisere til den unges personlighed ( han er en type som vi godt kender, hun har nogle træk som er foruroligende ). Hold dig til den konkrete adfærd og de konkrete situtationer der er observeret. Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet)

Forklar hvorfor du ser grunde til bekymring Er der noget klart ulovligt i adfærden eller situationen du går ud fra? Hvilke risikofaktorer ser du forbundet med adfærden eller situationen dvs hvilken uhensigtsmæssig udvikling de kan indikere Hvad tænker du der bør ske. Hvilke forandringer bør overvejes og indledes Ophør af konkrete adfærd Mere gennemgribende ændring af den unges tilværelse Formuleret ved hjælp af din analyse fra kompetencehjulet Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet)

Husk at det overordnede formål hele tiden er Rettidig indsats Forandring Mobilisering ressourcer I denne centrale del af samtalen skal du lade forældrene og den unge komme til orde: Hvordan ser de på På den konkrete situation og deler de bekymringen? Hvordan? Hvilke risikofaktorer ser de? Hvordan ser de på den unges og familiens generelle tilværelse Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed?

I denne del af samtale skal I opsummere: hvad er i enige om og hvad er I uenige om Formuler kort og klart det I kan blive enige om (og tjek at alle faktisk er enige i formuleringen) Hvis der er enighed, så formulér kort og klart de forskellige synspunkter således at alle hver især kan genkende deres eget synspunkt Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed?

Igen er det vigtigt at lade den unge og forældrene komme til orde Undersøg hvad de synes der skal gøres men hold sporet: Det skal handle om det der er grundlag for bekymringen Det skal handle om at tage ansvar for og stå inde for det man gør Det skal handle om mulig og realistisk forandring Det skal handle om motivation til forandring Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed? Forandringsparathed og Handleplan Hvad forældre og den unge synes der bør/kan gøres Hvad du synes der kan/bør gøres - gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet Udform en handleplan gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet

Her klargør du din opfattelse af hvad der bør gøres I denne del af samtalen kan det være at du har fået flere nye vinkler og inputs som du nu må tage med i betragtning Tag udgangspunkt i din forhåndsanalyse Tag højde for de nye oplysninger og vinklinger Opsumér dit synspunkt på hvad der skal ske Brug hertil eksplicit eller implicit kompetencehjulet og dets systematik De fem skridt som handler om: Målet, kompetencer der skal i spil for at nå målet, personliggørelse, første skridt og basic five : Vil, kan, ydre muligheder, støtte, gør Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed? Forandringsparathed og Handleplan Hvad forældre og den unge synes der bør/kan gøres Hvad du synes der kan/bør gøres - gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet Udform en handleplan gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet

Her skal I så vidt muligt lave give handleplanen en fælles udformning Du må meget gerne være guidende her men forhold dig hele tiden nysgerrigt undersøgende og åben over for den unges og forældrenes input Vær guidende ved hjælp af kompetencehjulets systematik Målet, kompetencerne De fem skridt for hver kompetence giver en gennemskuelig køreplan for forandringen basic five sikrer realisme og motivation Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed? Forandringsparathed og Handleplan Hvad forældre og den unge synes der bør/kan gøres Hvad du synes der kan/bør gøres - gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet Udform en handleplan gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet

Opstart Velkomst og præsentation Opsummér kort hvad I har fundet frem til og hvad der skal gøres Aftal opfølgning Om I skal mødes igen Hvad du har pligt til at gøre mht opfølgning og hvordan du vil gøre det Hvad familien kan/bør gøre mht opfølgning og information Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed? Forandringsparathed og Handleplan Hvad forældre og den unge synes der bør/kan gøres Hvad du synes der kan/bør gøres - gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet Udform en handleplan gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet Opsummering

Kollegial sparring er tit noget der er svært at få/tage sig plads til i en travl hverdag 15-minuttes modellen er systematisk og tager ikke lang tid Første fem minutter er dine (kollegerne siger ikke noget men lytter kun): Fortæl om samtalen Fortæl om udfordringer fagligt og/eller personligt Formuler kort hvad du gerne vil have sparing på Næste fem minutter er kollegernes (du siger ikke noget men lytter kun) Giv sparring på lige præcis det du/i er blevet bedt om og ikke andet Sidste fem minutter er dine Reflekter på baggrund af sparring hvad du vil arbejde med hhv gøre fremover Formulér dette i en kort og klar overskrift Herefter kan kollegerne Brug aldrig mere end 3 x 5 minutter det handler om at blive skarp til at formulere det man har på hjerte og sparring Giv dig tid til refleksion efter samtalen Hvilket forløb fik samtalen Hvilke konkrete nye inputs og vinkler til sagen Hvad lærte du generelt om at have sådanne samtaler 15 minutters sparing med én eller flere kolleger

Det er meget vigtigt for den unges og familiens motivation at du gør det du har lovet og rapporterer om det Lov / påtag dig ikke mere end du kan overholde og/eller har mulighed for at gøre noget ved Generelt Følg sagen fremover i den systematiske og foreskrevne opfølgningsprocedure og ved hjælp af de givne rapporterings- og databasesystemer Konkret Udfør det konkrete opgaver som du har påtaget dig, hhv lovet den unge og familien og rapportér tilbage om hvordan det går med det

Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik TAKE AWAY Fire centrale elementer: forberedelse, selve samtalen, refleksion og sparring, opfølgning Kompetencehjulet kan bruges til både at systematisere forberedelsen, selve samtalen og den efterfølgende refleksion, sparring og opfølgning