mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN



Relaterede dokumenter
mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Materiale til kursus i brugercentreret design

Den 4. november MERVÆRDI LAB

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

9.15 Velkomst og motivation for innovation i kommunerne:

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen.

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK

INNOVATION PÅ ARBEJDSPLADSEN

Tidsforbrug Ca. to timer til et møde for de personer, der skal gennemføre opdagelser.

UDDANNELSE Innovationsagent 2017

UDDANNELSE Innovationsagent 2017

Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig:

Materiale til kursus i brugercentreret design

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

Guide til elevnøgler

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Inspirationskatalog. Introduktion

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER

Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere

DEN INNOVATIVE ARBEJDSMILJØKONSULENT ER DET DIG? WORKSHOP PÅ AM2012 MANDAG D. 19. NOV 2012 NANA SCHEIBEL

Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

2. partnerskabsmøde fredag d. 29. november

Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

1. Forord: LivingLean i dagligdagen er LivingLean NCC intro... 4

Derfor taler vi om robusthed

Designprocessen. Alle faserne gennemgår som udgangspunkt tre forskellige tilstande med det formål at kunne konkludere og levere til næste fase.

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

16. januar Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

OPFINDERtjenesten Hvordan bliver ideer til opfindelser? Modul 1

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET

Frivillighedspolitik UDKAST

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod Innovation Metropol Dorrit Sørensen

BRUGERVENLIG EMBALLAGE Processen trin for trin

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

gladsaxe.dk HR-strategi

KERNEOPGAVEN I CENTRUM

Har vi ikke en laborant i gruppen? Rapport fra MIE studenter task force. Pointer og idékatalog til studenterdreven innovation på Metropol.

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

DIALOGMATERIALE Et værktøj til at skabe en samtale mellem medarbejdere og elever.

KOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK. Underviser Kirsten Nielsen, Social- og Sundhedssolen Silkeborg

Brugerdreven innovation

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Konsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen

Udvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse

Innovationens Syv Cirkler

Frivillighedspolitik

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

DET FÆLLESKOMMUNALE SERVICEDESIGNVÆRKTØJ SERVICEDESIGN DET FÆLLESKOMMUNALE VÆRKTØJ

OPALL d. 19 juni 2013

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Innovation og mennesker

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

Det antropologiske dobbelt-blik

Program. Velkomst ved Søren. Studieaktivitetsmodellen: - hvad virker? -hvad skal vi have mere af? - hvilke områder skal vi have mere opmærksomhed på?

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

LEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

LÆR AT ARBEJDE MED ORGANISATIONSOPSTILLING

Sammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.

Et integrerende sundhedsvæsen

HEDEGÅRDSSKOLEN LINJER 2017

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

INNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november december. 11. januar. 2. februar. 3. marts

Rammer for innovationsledelse

Design Thinking i den daglige praksis. 21. September 2018

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Innovationskompetence

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

Transkript:

OM INNOVATØR INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE mod på OG LYST TIL AT ARBEJDE MED innovation Følgende er en beskrivelse, af hvad I kan få ud af at uddanne jeres medarbejdere som innovatører.

NÅR MEDARBEJDERE ER BLEVET UDDANNEDE innovatører, KAN DE BÅDE SELV ARBEJDE INNOVATIVT OG LÆRE kollegaer OG ledere AT GØRE DET SAMME. De kommer tilbage til arbejdspladserne med viden om, hvorfor innovation er vigtigt også set ud fra et medarbejderperspektiv og hvordan organisationen, dens ledere og medarbejdere, kan arbejde med at få ideer til at blomstre og udvikle sig til værdiskabende fornyelser. De får sat ord og billeder på, hvad innovation er, hvorfor det er relevant for medarbejderne at beskæftige sig med, og hvorfor medarbejderne spiller en særlig vigtig rolle i arbejdet med innovation. Uddannelsen tager udgangspunkt i, at det er nødvendigt at stille spørgsmålstegn ved den måde, man arbejder på, og være nysgerrig på at finde nye løsninger. Løsningerne findes tit ved at genoverveje arbejdsgange og arbejdsmetoder og se på brugernes behov. Medarbejderne har den daglige eller i hvert fald den hyppigste kontakt med brugerne. Og deres faglige viden giver dem særlige forudsætninger for at arbejde med innovation. På uddannelsen lærer medarbejderne at bruge konkrete værktøjer til at gennemføre innovationsprocesser, både på egen arbejdsplads og på andre arbejdspladser i kommunen. På uddannelsen skal deltagerne konstant prøve metoder og redskaber af. Deltagerne prøver kræfter med metoderne både som en del af undervisningen og på deres arbejdspladser mellem undervisningsmodulerne. Et af modulerne handler for eksempel om idéudvikling, og her skal deltagerne: LÆRE hvordan MAN IDÉUDVIKLER PRØVE at IDÉUDVIKLE LÆRE HVORDAN MAN lærer andre AT IDÉUDVIKLE GENNEMFØRE IDÉUDVIKLING PÅ egen arbejdsplads INDEN NÆSTE MODUL Hjemmearbejdet mellem modulerne er lige så væsentligt som selve undervisningen. Det sikrer, at deltagerne både får viden og erfaringer med at innovere. Det sikrer også, at organisationen allerede er i gang med at arbejde innovativt, når uddannelsen er omme. Det giver gode forudsætninger for, at både arbejdspladsen og deltagerne får brugt uddannelsen til at arbejder på nye måder. Uddannelsen bruger antropologiske metoder. De handler især om, hvordan man kan se sit arbejde med andre øjne (herunder brugernes), hvordan man inddrager kollegaer og ledere i et samarbejde om innovation, og hvordan man gør arbejdet med innovation til en del af daglige praksis. Der vil også være fokus på, hvordan man arbejder videre med en god idé, så den bliver ført ud i livet og ikke dør hen i papirbunkerne eller det daglige arbejde. Vi opfordrer til, at I udnytter de fem uddannelsespladser jeres kommune har. Deltagerne fra hver kommune udgøre et team, som kan støtte hinanden i arbejdet mellem modulerne og være et stærkt hold, som udbreder arbejdet med innovation på andre arbejdspladser i kommunen. På uddannelsen lærer deltagerne, hvordan de kan bruge teamet. Uddannelsen består af fem moduler med heldagsundervisning. Det første modul ligger i slutningen af januar/ starten af februar 2014 og det sidste i maj 2014: FOKUSERING OPDAGELSE TEMATISERING IDÉUDVIKLING OG PRIORITERING TEST De fem moduler og programmet for uddannelsen er beskrevet på næste side

MODUL 1 INTRODUKTION TIL OG FOKUSERING Introduktion til uddannelsen Vi sætter ord og billeder på, hvad innovation er, hvorfor det er relevant for medarbejderne at beskæftige sig med, og hvorfor medarbejderne spiller en særlig vigtig rolle i arbejdet med innovation. Vi ser på den rolle, innovatørerne får på deres arbejdsplads, både som udøver men også som træner i praksisnær innovation. Deltagerne lærer, hvordan de kan involvere alle i arbejdet med innovation i dagligdagen. Vi kigger på, hvordan medarbejderne og ledernes motivation og arbejdspladsens kultur påvirker innovationskraften. Hvorfor skal vi fokusere, og hvordan gør man? Første led i en innovationsproces er at fokusere på et emne eller et spørgsmål, som man vil arbejde med. Om eftermiddagen lærer deltagerne metoder til at gennemføre en fokusering sammen med deres arbejdsplads. Deltagerne lærer, hvordan de kan inddrage kollegaer og ledere i fokusering. EFTER FOKUSERINGSFASEN HAR DELTAGERNE Viden om hvorfor innovation er relevant og vigtigt at beskæftige sig for både ledere og medarbejdere. Metoder til at finde et fokus sammen med medarbejdere og ledere på deres arbejdsplads.

MODUL 2 OPDAGELSE Hvad skal vi opdage, og hvordan gør man? I opdagelsesfasen ser deltagerne deres fokusområde gennem borgernes og medarbejdernes øjne. Fasen skal hjælpe innovatørerne til at se deres fokusområde fra andre vinkler. Det hjælper til at få nye ideer til, hvordan man kan arbejde smartere. I opdagelsesfasen undrer deltagerne sig. Der spørges, observeres og indhentes inspiration. INNOVATIONSAGENTERNE TRÆNES I ANTROPOLOGISKE METODER SOM Brugerrejser, hvor man følger en bruger igennem systemet Fotosafari, hvor man tager billeder fra arbejdspladsens hverdag. Opdagelse i praksis og metoder til, hvordan deltagerne inddrager kollegaerne og lederne på arbejdspladsen Vi arbejder videre med at opdage sit arbejdsområde på ny. Deltagerne ser på, hvordan de kan gennemføre en opdagelsesproces på arbejdspladsen, hvor kollegaerne lærer metoderne og går på opdagelse hos brugerne og i dagligdagen på arbejdspladsen. EFTER OPDAGELSESFASEN KAN DELTAGERNE Anvende en række antropologiske metoder til at gå på opdagelse på egen arbejdsplads eller hos brugerne for at undersøge, om deres opgaver kan løses på nye måder til gavn for brugerne, effektiviteten eller en af kommunernes andre bundlinjer. Lære egne kollegaer eller øvrige medarbejdere at anvende de antropologiske metoder til at gå på opdagelse i hverdagen.

MODUL 3 TEMATISERING Hvorfor skal vi tematisere, og hvordan gør man? Fra opdagelsesfasen har deltagerne nu en masse ideer og observationer. De skal sorteres og systematiseres i forhold til det fokus, deltagerne og deres arbejdspladser har for deres innovationsprojekt. Det lærer de på modul 3. Deltagerne lærer metoder til at sortere den viden, de har fra opdagelsesfasen i forskellige temaer. VI LEDER EFTER Vandrehistorier Skjulte skatte Citater Paradokser/dilemma De lærer også at lave brugerportrætter Tematisering i praksis på egen case Deltagerne leder efter mønstre, sammenhænge, modsætninger og overraskelser i det materiale, de har samlet sammen i opdagelsesfasen. Deltagerne arbejder med egen case, og hjælper hinanden med at bruge vandrehistorier, skjulte skatte, citater og paradokser/dilemmaer. Deltagerne forbereder, hvordan de vil gennemføre tematiseringen sammen med kollegaerne og lederne på deres arbejdsplads. EFTER TEMATISERINGSFASEN KAN DELTAGERNE Anvende en række antropologiske metoder til at tematisere observationerne fra hverdagen. Tematiseringen skaber grundlag for at kunne udvikle kvalificerede ideer til nytænkning og løsninger på fokusområdet. Lære egne kollegaer eller øvrige medarbejdere at anvende de antropologiske metoder til at tematisere deres observationer i hverdagen.

MODUL 4 IDÉUDVIKLING OG PRIORITERING Hvorfor skal vi idéudvikle og prioritere? Hvordan gør man? DELTAGERNE LÆRER AT udvikle idéer på baggrund af tematiseringen. Vi bruger paradokser fra tematiseringsfasen og hv?-spørgsmål til i fællesskab at få ideer. gennemføre et idéseminar. prioritere ideerne fra idéseminaret. Vi undersøger, hvordan blandt andet ressourcer, kompetencer og fysiske rammer kan påvirke prioriteringen. Idéudvikling og prioritering i praksis. Metoder til, hvordan deltagerne ideudvikler og prioriterer sammen med kollegaerne og lederne på arbejdspladsen. Deltagerne lærer også, hvordan de planlægger deres eget idéseminar, som skal gennemføres på arbejdspladserne mellem modul 4 og 5. De ser blandt andet på, hvordan man udvælger deltagere ud over egne kollegaer og leder. Deltagerne planlægger også den prioritering af ideerne, som følger efter idéudviklingen. Vi ser på hvem der skal være med til at prioritere idéerne, og hvordan prioriteringen finder sted. EFTER IDÉFASEN KAN DELTAGERNE Udvikle ideer på baggrund af tematiseringerne og gennemføre en idéproces med deres kollegaer Prioritere ideerne så der kan arbejdes videre med konkretisering og test af ideen

MODUL 5 TEST Hvorfor teste idéer? Hvordan gør man? I testfasen lærer deltagerne, hvordan de kan gøre deres ideer så konkrete at de kan testes, og de lærer at teste deres ideer. DELTAGERNE LÆRER AT Konkretisere ideen så den kan testes Teste deres ideer Vurdere resultaterne af testen Gå fra test til permanente, nye måder at arbejde på, hvis testen viser, at idéen skaber værdi på arbejdspladsen. Test i praksis og metoder til, hvordan man inddrager kollegaerne og lederne på arbejdspladsen Deltagerne planlægger, hvordan de sammen med deres arbejdsplads får konkretiseret deres ide og testet den. Testen skal gennemføres på egen arbejdsplads efter modul 5. Deltagerne lærer også, hvordan de kommer videre efter testen. Vi ser på, hvordan de kan virkeliggøre en ide, som klarede test-fasen, og hvordan de på lidt længere sigt kan evaluere den EFTER TESTFASEN KAN DELTAGERNE Konkretisere en idé så den kan testes Planlægge og gennemføre en test af ideen og vurdere resultatet af testen