Beskrivelse af ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet Med udgangspunkt i det budgetforlig, der blev indgået den 02-09-2016, er der nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet et forslag til en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet. Den nye model tager udgangspunkt i, at der skal være en tildeling til skole, elev og klasse, og at socioøkonomi skal indgå i modellen. Desuden indeholder modellen et forslag til den fremtidige finansiering af specialtilbud. Hver af de i modellen beskrevne parametre kan justeres, således at modellen fungerer som udgangspunkt for forskellige variationer. Justerer man eksempelvis på klassetildelingen, har det automatisk indflydelse på de øvrige parametre i modellen og dermed også resultatet for den enkelte skole. På baggrund af tilbagemeldingerne fra workshoppen den 11-01-2017 fra forældre, medarbejdere og skoleledere, præsenteres der i denne sag 3 variationer over den nye model, som arbejdsgruppen har udarbejdet. Det betyder følgende modeller præsenteres i sagen: Den nye tildelingsmodel, udarbejdet af arbejdsgruppen. Modellen tager udgangspunkt i en beregnet gennemsnitsudgift til henholdsvis skole, elev og klasse og en restpulje fordelt pr. elev efter socioøkonomiske faktorer (Model 1). En variation af den nye model, hvor der tages højde for, at socioøkonomisk udfordrede klasser koster mere at drive end en gennemsnitsklasse (Model 2a og 2b). En variation af den nye model, hvor der både tages højde for, at socioøkonomisk udfordrede klasser koster mere at drive end en gennemsnitsklasse og at store klasser koster mere at drive end små (Model 3a og 3b). En variation af den nye model, hvor der tages højde for, at en stor klasse koster mere at drive end en lille (Model 4a og 4b). Følgende er ikke med i modellen da midlerne til disse forventes at blive fordelt som i dag: SFO og Klub området 2.sprogede (flygtninge mv.) deles ud decentralt i løbet af året, men er ikke i dag en del af tildelingsmodellens ramme. Skolelederløn 10. klasse Befordring af specialelever Benyttelse af selvejende haller Konvertering af understøttende undervisning Diverse indkøb af skole pc ere, kompetencemidler mv. Bidrag til statslige og private skoler Andre særtildelinger (eksempelvis læsecenter og svømmehal på Søndre skole) Ovenstående beløber sig i dag til ca. 230 mio. kr. Når denne del af budgettet lægges til den del af skolernes budget der fordeles efter en af de nedenstående modeller vil den procentvise afvigelse fra det oprindelige budget for 2017 blive en smule mindre end angivet i tabellerne i appendiks 1. 1
Beskrivelse af tildelingsmodel 1 Den oprindelige model, som arbejdsgruppen har udarbejdet, tager i modsætning til den model, der er i dag, udgangspunkt i faktiske udgifter fordelt på følgende parametre (for illustration se appendix 2, side?): Skole ca. 65 mio. kr. (gennemsnitsudgift til lys, vand, varme, rengøring, vedligehold, administration, repræsentation, kontorartikler etc.) Elev ca. 30 mio. kr. (Gennemsnitsudgift til vejlederfunktioner, teknisk IT-support, MED system, undervisningsmaterialer etc.) Klasse ca. 385 mio. kr. (Gennemsnitsudgift med udgangspunkt i 1 lærer/pædagog til hver klasse i henholdsvis 30,33 og 35 timer incl. forberedelse, sygefravær etc.) Inklusion ca. 20 mio. kr. (Almenskolernes restbudget fordelt pr. elev efter socioøkonomiske faktorer) Desuden er der udarbejdet en model for finansiering af specialområdet med udgangspunkt i socioøkonomiske faktorer, som indeholder følgende delelementer: Decentral finansiering af specialtilbud ca. 60 mio. kr. Den nuværende specialtakst til specialelever fordeles efter socioøkonomiske faktorer i skoledistriktet til skolerne i forhold til de børn. Skolerne betaler efterfølgende for alle elever bosiddende i skoledistriktet, der henvises til specialtilbud. Central med medfinansiering af specialtilbud ca. 50 mio. kr. Pulje til at supplere den decentrale finansiering af Rosenvænget skole, autismetilbuddet på Vestervang skole og SE- tilbuddet på Rindsholmvej samt alle 10-klassesspecialelever etc. Det er vigtigt at understrege, at fordelingen tager udgangspunkt i budgettet for 2017. Den endelige fordeling kan ændre sig til 2018 i forbindelse med eventuelle ændringer ifbm. Budgetforliget for 2018-21 og fordelingen af midler kan ændre sig i forhold til hvor mange klasser, der skal oprettes til næste år og hvor mange elever, der er indmeldt på den enkelte skole pr. 01-11-2017. Budgettet, der fordeles til specialområde, tager ligeledes udgangspunkt i den samlede sum der er afsat til specialtilbud i budget 2017, men fordelingen af budgettet mellem hvad der skal lægge i en pulje centralt og hvad der skal deles ud til skolerne ser anderledes ud. Derudover fordeles de decentrale midler efter socioøkonomi, hvilket betyder at de skoler der henviser flere elever end der socioøkonomisk er belæg for, vil få flere udgifter end de tildeles, mens de skoler, der henviser færre elever end der socioøkonomisk er belæg for, vil få færre udgifter. Parametrene og deres beregningsmetode skal ikke anses for en vejledning i, hvordan den enkelte skole skal forvalte sit budget, men som en mere retfærdig måde at fordele budgettet efter, fordi den tager udgangspunkt i gennemsnitlige takster baseret på faktiske udgifter, som de ser ud i dag. Det betyder også at der vil være udgifter, der ikke er medtaget i beregningen, som skal dækkes af det samlede budget som skolen tildeles. I de kommende afsnit vil det blive beskrevet nærmere hvordan de enkelte takster/parametre er beregnet og hvilke forudsætninger der ligger til grund for beregningen. 2
Sådan er skoletildelingen sammensat Skoletaksten er baseret på følgende udgifter: Møder og repræsentation, Kontorartikler og blanketter, Indvendig vedligeholdelse, Vedligeholdelse af udenomsarealer, Forsikringer, Skatter og afgifter, El, Varme, Vand og Renovation. Rengøring er desuden med for sig. Enkelte udgifter er ikke medtaget, men skal finansieres af den samlede budgettildeling. Særligt kan nævnes: Udvendig vedligeholdelse pga. meget svingende udgifter de enkelte år (f.eks. til legepladser og andre enkeltstående vedligeholdelsesudgifter). Nogle af disse større vedligeholdelsesprojekter er desuden ting man kan få tilskud til andre steder fra dels eksterne partnere, og kommunens anlægspuljer f.eks. Så det kunne være misvisende at tage udgiften med her. Noget af det samme kan sikkert gælde Indvendig vedligeholdelse og vedligeholdelse af udenomsarealer, men der har ikke været store udsving i udgifter til de områder i de år vi har set på. IT og inventar - da udgifterne varierer meget fra år til år, da der er tale om flerårige investeringer. Hvis man plotter skolernes udgifter til ovenstående ind i en graf, med udgifter til bygninger/administration fordelt på elevtal, ser grafen ud som følger. Med udgangspunkt i den røde linje fastsættes der en gennemsnitlig skoletakst pr. elev. Taksten starter ved ca. 500.000 kr., da det forudsættes at der også vil være udgifter til bygninger og administration selv om elevtallet nærmer sig 0. Taksten til bygninger og administration stiger altså proportionalt med elevtallet til forskel fra den nuværende model, hvor grundtildelingen falder, jo flere elever skolen har jf. grafen. Skoletildelingen understøtter altså ikke som tidligere de små skoler, men vokser med elevtallet. En gennemsnitstakst baseret på faktiske udgifter medfører at nogle skoler vil få tildelt mere end deres faktisk konterede udgifter og nogle vil få tildelt mindre. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege at modellen ikke sigter mod at fordele budgettet efter faktiske udgifter, men at give en mere retfærdig fordeling, baseret på den gennemsnitlige udgift. Sådan er elevtildelingen sammensat I forhold til elevtaksten har vi spurgt udvalgte skoler, hvor meget tid de i gennemsnit bruger på følgende opgaver over et år: Læringsagenter ifht. Meebook, læsevejledning, matematikvejledning etc. 3
Pædagogisk LæringsCenter Teknisk IT support Undervisningsmaterialer og aktiviteter TR, AMR og MED Skolernes forbrug er så sammenholdt med antallet af elever på skolen. På baggrund af disse gennemsnit, er der udregnet et samlet gennemsnit pr. elev. Det er vigtigt at sige, at tidsforbruget her er baseret på den enkelte skoles eget estimat, hvilket også gør, at linjens forklaringskraft bliver mindre end i forhold til bygninger og administration. En af grundene til at udsvingene er større kan ligeledes findes i, at netop disse opgaver er et af de steder, hvor skolerne har mulighed for at prioritere i forhold til det samlede budget. Ligesom med skoletaksten kan vi heller ikke her sige noget om, hvor meget den enkelte skole burde bruge på disse udgifter, men kun angive en gennemsnitstakst baseret på tidligere forbrug. Sådan er klassetildelingen sammensat Klassetildelingen er baseret på, at der til en klasse skal knyttes en lærer/pædagog i henholdsvis 30, 33 og 35 timer. En lærer er sat til i gennemsnit at kunne undervise 750 timer om året og en pædagog 1100 timer, når der tages højde for, at der også skal være tid til forberedelse, mødeaktivitet etc. Den gennemsnitlige årsløn for en lærer i Viborg Kommuner er 500.000 kr. og for en pædagog er den 425.000 kr. Det forudsættes desuden i taksten at den understøttende undervisning varetages 60 % af lærere og 40 % af pædagoger. Der er indregnet 5 % til fravær og 2,2 % til 6. ferieuge. Der udløses en klasse takst for hvert klassetrin på hver skole/afdeling, uanset hvor få elever der er og den 29. elev udløser en ekstra klassetildeling. Med udgangspunkt i ovenstående vil skolernes andel af puljen til klasser se ud som følger (skolerne er fordelt efter størrelse fra venstre (mindst) mod højre (størst) : 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 0 Klassetildeling - budget per skole efter størrelse Klassetildelingen pr. elev ser ud som følger, når man ligeledes lister skolerne efter størrelse. 4
Klassetildeling - budget per elev efter størrelse 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Som det ser ud i dag er klassetaksten i model 1 med til at udligne, hvad en elev koster på den enkelte skole. Kun de meget små skoler falder uden for et interval på 10.000 kr. Klassetildelingen giver lidt mere til de tynde skoler, der med denne model får budget til, at oprette de klasser de lovgivningsmæssigt er forpligtet til at oprette. Sådan er tildelingen til inklusion sammensat Beløbet afsat til inklusion er det beløb, der er tilbage, når vi har afsat midler til de øvrige parametre. Midlerne fordeles efter elevtal og korrigeres efter socioøkonomiske faktorer for de elever der går på skolen. Konsekvenser af tildelingsmodel 1: På næste side kan man se: 1. Hvilke konsekvenser ovenstående model har for den enkelte skoles budget sammenlignet med budgettet for 2017. 2. Hvad en elev i gennemsnit koster på den enkelte skole, hvis budgettet tildeles efter modellen. Den røde streg angiver gennemsnitsprisen for en elev i Viborg Kommune. 3. Hvad en klasse i gennemsnit koster på den enkelte skole, hvis budgettet tildeles efter modellen. Den røde streg angiver gennemsnitsprisen for en klasse i Viborg Kommune. 5
Konsekvenser af tildelingsmodel 1 for den enkelte skole (grafer) 35.000.000 30.000.000 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 Model 1 - Budget 0 Opr. budget Nyt budget 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 50.000 45.000 40.000 35.000 Model 1 - Budget pr. elev 30.000 Model1 6
Model 1 - Budget pr. klasse 1.200.000 1.100.000 1.000.000 900.000 800.000 700.000 600.000 Model1 7
Tre variationer af modellen Med udgangspunkt i tilbagemeldingerne fra workshoppen den 11-01-2017 er der udarbejdet 3 variationer af ovenstående model. En variation af den nye model, hvor der tages højde for, at socioøkonomisk udfordrede klasser koster mere at drive end en gennemsnitsklasse (Model 2). En variation af den nye model, hvor der både tages højde for, at socioøkonomisk udfordrede klasser koster mere at drive end en gennemsnitsklasse og at store klasser koster mere at drive end små (Model 3). En variation af den nye model, hvor der tages højde for, at en stor klasse koster mere at drive end en lille (Model 4). Model 2: En variation af den nye model, hvor der tages højde for, at socioøkonomisk udfordrede klasser koster mere at drive end en gennemsnitsklasse. I udgangspunktet er klassetaksten udregnet med udgangspunkt i hvad en gennemsnitsklasse koster i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling og med de parametre, der som tidligere nævnt er lagt til grund for beregningen. Man kunne argumentere for, at en del af denne takst med rimelighed kunne fordeles efter socioøkonomiske faktorer. De skoler, hvis børn har størst sandsynlighed for, at skulle have en ekstra indsats, kompenseres således for dette gennem en større tildeling pr. klasse. Der tages her stadig udgangspunkt i, at en klasse koster det samme at drive, uanset hvor mange elever der er i klassen, men i denne variation af den nye model, fordeles en andel af klassetaksten efter socioøkonomiske faktorer. Den andel af klassetaksten der for deles anderledes kan sættes fra 5% til 100%. Jo højere en andel af klassetaksten man vælger at fordele efter socioøkonomiske faktorer, jo større konsekvens vil der være for den enkelte skole. For at illustrere dette har vi udarbejdet 2 variationer af model 2. Model 2a, hvor 15 % af klassetaksten fordeles efter socioøkonomiske faktorer. Model 2b, hvor 30 % af klassetaksten fordeles efter socioøkonomiske faktorer. For at vise konsekvensen af model 2a og 2b, har vi valgt at vise tre grafer for hver model, hvor det fremgår: 1. Hvilke konsekvenser denne variation af modellen har for den enkelte skoles budget sammenlignet med budgettet for 2017. 2. Hvad en elev i gennemsnit koster på den enkelte skole, hvis budgettet tildeles efter modellen. 3. Hvad en klasse i gennemsnit koster på den enkelte skole, hvis budgettet tildeles efter modellen. 8
Konsekvens af Model 2a (15%) for den enkelte skole (grafer) 35.000.000 30.000.000 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 Model 2a - Budget 0 Opr. budget Nyt budget 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 50.000 45.000 40.000 35.000 Model 2a - Budget pr. elev 30.000 Model2a 1.200.000 1.100.000 1.000.000 900.000 800.000 700.000 Model 2a - Budget pr. klasse 600.000 Model2a 9
Konsekvens af Model 2b (30 %) for den enkelte skole (grafer) Model 2b - Budget 35.000.000 30.000.000 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 0 Opr. budget Nyt budget Model 2b - Budget pr. elev 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 Model2b Model 2b - Budget pr. klasse 1.200.000 1.100.000 1.000.000 900.000 800.000 700.000 600.000 Model2b 10
Model 3: En variation af den nye model, hvor der både tages højde for, at socioøkonomisk udfordrede klasser koster mere at drive end en gennemsnitsklasse og at store klasser koster mere at drive end små I udgangspunktet er klassetaksten, som tidligere nævnt, udregnet med udgangspunkt i, hvad en gennemsnitsklasse koster i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Hvis man vil øge incitamentet til at fastholde elever og anerkende at elevtal i en klasse har betydning for, hvad den koster at drive, kan man vælge at fordele en andel af budgettet til klasser efter elevtal. Hvis man samtidig ønsker at kompensere de skoler, hvis børn har størst sandsynlighed for, at skulle have en ekstra indsats, kunne man vælge at fordele denne elevtakst efter socioøkonomiske faktorer. I denne model vil en andel af beløbet til klasser altså i stedet blive fordelt pr. elev efter socioøkonomiske faktorer. De skoler der har høje klassekvotienter kompenseres i denne model med en elevtildeling, mens skoler med lave klassekvotienter evt. vil få behov for at benytte sig af integreret undervisning eller holddeling. De skoler, hvis børn har størst sandsynlighed for, at skulle have en ekstra specialiseret indsats, kompenseres for dette gennem en større tildeling pr. elev jf. de socioøkonomiske faktorer. Den andel af klassetaksten, der fordeles anderledes kan sættes fra 5% til 100%. Jo højere en andel af klassetaksten man vælger at fordele efter elevtal og socioøkonomiske faktorer, jo større konsekvens vil der være for den enkelte skole. For at illustrere dette har vi udarbejdet 2 variationer af model 3. Model 3a, hvor 15 % af klassetaksten fordeles efter socioøkonomiske faktorer. Model 3b, hvor 30 % af klassetaksten fordeles efter socioøkonomiske faktorer. For at vise konsekvensen af model 3a og 3b, har vi valgt at vise tre grafer for hver model, hvor det fremgår: 1. Hvilke konsekvenser denne variation af modellen har for den enkelte skoles budget sammenlignet med budgettet for 2017. 2. Hvad en elev i gennemsnit koster på den enkelte skole, hvis budgettet tildeles efter modellen. 3. Hvad en klasse i gennemsnit koster på den enkelte skole, hvis budgettet tildeles efter modellen. 11
Konsekvens af Model 3a (15 %) for den enkelte skole (grafer) 35.000.000 30.000.000 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 Model 3a - Budget 0 Opr. budget Nyt budget 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 Model 3a - Budget pr. elev 30.000 Model3a 1.200.000 Model 3a - Budget pr. klasse 1.100.000 1.000.000 900.000 800.000 700.000 600.000 Model3a 12
Konsekvens af Model 3b (30 %) for den enkelte skole (grafer) 35.000.000 30.000.000 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 Model 3b - Budget 0 Opr. budget Nyt budget 70.000 65.000 60.000 55.000 50.000 45.000 40.000 35.000 Model 3b - Budget pr. elev 30.000 Model3b 13
Model 3b - Budget pr. klasse 1.200.000 1.100.000 1.000.000 900.000 800.000 700.000 600.000 Model3b Model 4: En variation af den nye model, hvor der tages højde for, at en stor klasse koster mere at drive end en lille I udgangspunktet er klassetaksten, som tidligere nævnt, udregnet med udgangspunkt i, hvad en gennemsnitsklasse koster i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Hvis man vil øge incitamentet til at fastholde elever og anerkende at elevtal i en klasse har betydning for, hvad den koster at drive, kan man vælge at fordele en andel af budgettet til klasser efter elevtal. I denne model får man ikke nødvendigvis tildeling til henholdsvis 30,33 og 35 timer, men skoler med store klasser kompenseres for at det koster mere at drive en større klasse, mens skoler med små klasser kan have behov for at arbejde med aldersintegreret undervisning og/eller holddeling. Den andel af klassetaksten, der fordeles anderledes kan sættes fra 5% til 100%. Jo højere en andel af klassetaksten man vælger at fordele efter elevtal, jo større konsekvens vil der være for den enkelte skole. For at illustrere dette har vi udarbejdet 2 variationer af model 4. Model 4a, hvor 15 % af klassetaksten fordeles efter socioøkonomiske faktorer. Model 4b, hvor 30 % af klassetaksten fordeles efter socioøkonomiske faktorer. For at vise konsekvensen af model 4a og 4b, har vi valgt at vise tre grafer for hver model, hvor det fremgår: 4. Hvilke konsekvenser denne variation af modellen har for den enkelte skoles budget sammenlignet med budgettet for 2017. 5. Hvad en elev i gennemsnit koster på den enkelte skole, hvis budgettet tildeles efter modellen. 6. Hvad en klasse i gennemsnit koster på den enkelte skole, hvis budgettet tildeles efter modellen. 14
Konsekvens af Model 4a (15 %) for den enkelte skole (grafer) 35.000.000 30.000.000 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 Model 4a - Budget 0 Opr. budget Nyt budget 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 50.000 45.000 40.000 35.000 Model 4a - Budget pr. elev 30.000 Model4a 15
Model 4a - Budget pr. klasse 1.200.000 1.100.000 1.000.000 900.000 800.000 700.000 600.000 Model4a 16
Konsekvens af Model 4b (30 %) for den enkelte skole (grafer) 35.000.000 30.000.000 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 70.000 65.000 60.000 55.000 50.000 45.000 40.000 35.000 Model 4b - Budget 0 Opr. budget Nyt budget Model 4b - Budget pr. elev 30.000 Model4b 17
Model 4b - Budget pr. klasse 1.200.000 1.100.000 1.000.000 900.000 800.000 700.000 600.000 Model4b 18
Beskrivelse af finansiering af specialtilbud I dag finansieres ca. 100 mio. kr. ud af de ca. 110 mio. kr., der bliver brugt på segregerede specialtilbud af en central pulje. I forhold til den fremadrettede finansiering af specialtilbud foreslås det, at finansieringen af disse ændres, således at ca. 60 mio. kr. ud af det samlede budget på ca. 110 mio. kr. fremadrettet fordeles til skolerne efter socioøkonomiske faktorer. Skolerne skal så betale en specialtilbudstakst på ca. 135.000 kr. for alle elever, der er bosiddende i skolens distrikt og som er eller bliver henvist til et specialtilbud. Taksten for et specialtilbud er ca. den samme som i dag, men fremadrettet vil den centrale pulje kun dække differencen mellem specialtilbudstaksten og det det koster ekstra at drive Rosenvænget skole, Autismetilbuddet på Vestervang skole og SE-tilbuddet på Rindsholmvej. Derfor ændres finansieringen af specialtilbud Et af de elementer, som en ny tildelingsmodel ifølge budgetforliget skulle indeholde var en fordeling af midler efter socioøkonomiske faktorer. For at få et socioøkonomisk indeks, der er så præcist som muligt har vi entreret med det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). KORA har udarbejdet en analyse af Viborg Kommunes og de enkelte skolers sandsynlighed for, at henvise en elev til et segregeret specialtilbud. I analysen er der taget udgangspunkt i både socioøkonomiske faktorer, som eksempelvis indkomst og uddannelsesniveau og sundhedsmæssige faktorer, som eksempelvis kontakt til sundhedsvæsenet og fødselsvægt. For hver enkelt elev, der bor i skoledistriktet, beregnes der en sandsynlighed for at eleven henvises til specialtilbud og den samlede mængde af sandsynligheder munder ud i et socioøkonomisk indeks for det enkelte skoledistrikt og dermed også et mål for hvor mange elever det enkelte skoledistrikt jf. sin socioøkonomiske profil kan forventes, at henvise til et specialtilbud. KORA s samlede analyse, herunder den enkelte skoles socioøkonomiske indeks, både i forhold til elever i specialtilbud og i forhold til inkluderende indsatser, kan findes i bilag 2. Hver skole vil i den nye model altså blive tildelt en elevtakst på ca. 135.000 kr. for hver elev, der jf. KORA s model forventes at skulle modtage et specialtilbud. Samtidig forventes det at skolen betaler denne takst til specialtilbuddet, hvis et barn reelt henvises til et specialtilbud. I nedenstående tabel kan man se hvor mange elever, der jf. KORA s model forventes at skulle henvises pr. skole sammenholdt med hvor mange, der reelt er henvist til et specialtilbud. Og hvilken økonomisk konsekvens det vil få for den enkelte skole i næste års budget. For at få det reelle billede af forskellen i forhold til budgettet for 2017 skal de enkelte skolers medfinansiering i 2017 trækkes fra ovenstående netto budget. Det betyder eksempelvis at Egeskovskoens budget ikke bliver 1.362.012 kr. lavere til almendelen, men i stedet 403.323 kr. fordi de i forvejen betalte 958.780 kr. i medfinansiering i den gamle model. Løgstrup skoles budgetændring i forhold til den gamle model vil til gengæld blive større end anslået, fordi de i dag kun betaler medfinansiering for en lille del af deres specialelever. Løgstrup skoles budgetreduktion i forhold til den gamle model vil til gengæld blive større end kun nettoudgiften i den nye model, da Løgstrup havde et overskud i den gamle mode, da de i den kun betaler medfinansiering for en relativt lille del af deres specialever. De samlede konsekvenser for den enkelte skole når specialdelen og almendelen lægges sammen kan ses i appendiks 1, tabel 5. 19
20
Appendix 1: Tabeller Tabel 1:Tabel over budgetterne i alle modeller Budgetterne er uden specialtilbud 21
Tabel 2: Tabel over budgetændringer i forhold til oprindeligt budget 2017 i % 22
Tabel 3: Tabel over budget pr. klasse Farvekoderne indikerer, hvor langt skolens budget pr. klasse ligger fra det gennemsnitlige budget pr. klasse i Viborg Kommune. Man skal være opmærksom på, at indskoling og mellemtrin giver mindre budget pr. klasse end udskoling jf. de 30, 33 og 35 timer, og at det er en af grundene til at skolerne uden overbygning ligger lavere pr. klasse. 23
Tabel 4: Tabel over budget pr. elev Farvekoderne indikerer, hvor langt skolens budget pr. elev ligger fra det gennemsnitlige budget pr. elev i Viborg Kommune. Farvekoden er ændret lidt her i forhold til tabel 3 fordi afvigelserne pr. elev er større end pr. klasse. 24
Tabel 5: Tabel over budgetændringer i forhold til oprindeligt budget 2017 i % (samlet model incl. medfinansiering) 25
Appendiks 2: Illustration af den overordnede model 26