Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Side 1

Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere analyser 6 3. 6 3.1. Indkomst og forbrugsmuligheder for den yngste årgang pensionister 16 4. Litteratur 22 Side 2

Side 3

1. Indledning og sammenfatning Formålet med denne rapport er at belyse pensionisternes økonomi ud fra gængse indikatorer, der beskriver indkomstspredning, risiko for økonomisk fattigdom og forbrugsmuligheder. Udviklingen i pensionisternes økonomi siden 1995 sammenlignes med den øvrige befolkning over 25 år. Indkomstfordelingen og udbredelsen af (økonomisk) fattigdom i Danmark er blevet undersøgt flere gange. Men pensionisternes økonomi og herunder indkomstfordelingen, ulighed og udbredelsen af fattigdom blandt pensionisterne er ikke analyseret særskilt. Det er interessant, at undersøge pensionisternes økonomi, fordi udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner vil føre til en ændret indkomstsammensætning for pensionisterne. I denne rapport analyseres pensionisternes økonomi derfor også i relation til pensionssystemets tre søjler og betydningen af arbejdsmarkedspensioner og private pensioner, jf. boks 1. Hovedkonklusionerne er: Indkomstspredningen målt med Gini-koefficienten har været konstant og relativt lav de seneste femten år for folkepensionisterne. I samme periode er indkomstspredningen øget for personer i den erhvervsaktive alder. Indkomstspredningen er i 2011 20 pct. lavere for pensionister sammenligninet med erhvervsaktive. Med andre ord er pensionsindkomsterne mere ligeligt fordelt. Flere pensionister tilhører i dag de mellemste indkomstdeciler og færre tilhører de laveste indkomstdeciler. I 1995 udgjorde pensionisterne 2 ud af 3 af de 30 pct. med de laveste indkomster. I 2010 udgør de hver anden. Flere og flere pensionister har udbetalinger fra søjle II og III. Det bidrager til at forklare, hvorfor pensionisterne er rykket op i indkomstfordelingen. Pensionisterne udgør 3.000 af de 52.000 økonomisk fattige i 2011 defineret som disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten. En pensionist har kun 1/3 så stor risiko for at være fattig sammenlignet med resten af befolkningen. Halvdelen af de fattige pensionister er indvandrere fra ikke-vestlige lande, der modtager brøkpension. Dækningsgraden, der måler kompensationsgraden for pensionister sammenlignet med indkomsten som 59-årig, er omkring 80 pct. fra 2004 til 2011. Dækningsgraden er højest for de laveste indkomster og lavere for de højere indkomster. Derfor er indkomstspredningen lavere blandt pensionister i forhold til personer i den erhvervsaktive alder.. Side 4

Boks 1 Det danske pensionssystem Det danske pensionssystem er funderet på tre søjler. Søjle I består hovedsageligt af folkepension, som er løbende finansieret af skattebetalinger. Folkepension er universel forstået på den måde, at alle har ret til folkepension, hvis de opfylder de generelle betingelser. 1 Folkepensionens formål er at sikre pensionister mod fattigdom. ATP hører også under søjle I. ATP er en opsparingsbaseret pension, hvilket betyder, at udbetalingerne afhænger direkte af indbetalingsperiodens længde, indbetalingssatsen og forrentningen af formuen. Alle lønmodtagere - også ledige og kontanthjælpsmodtagere - indbetaler til ATP. Der ud over kan selvstændige, førtidspensionister og modtagere af efterløn vælge at indbetale til ATP. Pensionsudbetalingerne er livsvarige, og der udbetales ydermere et engangsbeløb til efterladte, hvis afdøde er under 70 år. Søjle II består af aftalebaserede, kollektive, opsparingsbaserede arbejdsmarkedspensioner. Indbetalingssatsen aftales kollektivt og bidragene er typisk fordelt med 2/3 betalt af arbejdsgiver og 1/3 betalt af medarbejderen. Arbejdsmarkedspensioner er bidragsfinansierede (defined contribution) pensioner, fordi bidragene er kendt, men udbetalingerne afhænger af det løbende afkast på formuen. Tjenestemandspensioner, der også hører også til søjle II, er derimod tilsagnspensioner pensioner (defined benefit), fordi der er tilknyttet en rettighed i form af pensionsudbetalinger, der udgør en andel af slutlønnen uden en egentlig opsparing. Tjenestemandspensioner er under udfasning og erstattes af bidragsfinansierede ordninger. Pensionerne i søjle II bidrager til, at indkomsten som pensionist ikke er væsentlig lavere end indkomsten som erhvervsaktiv. Søjle III består af individuelle, privattegnede pensionsopsparinger. Formålet med søjle III er at give mulighed for individuelt at tilpasse pensionsopsparingen. 1 De generelle betingelser for at få tildelt folkepension er, at modtageren skal have dansk statsborgerskab og have haft bopæl i Danmark i 3 år mellem det fyldte 15. og 65. år. Hvis optjeningskravet om 40 års bopæl i Danmark ikke er opfyldt, udbetales brøkpension i forhold til antal år med bopæl i Danmark. Side 5

2. Baggrund og tidligere analyser Indkomstfordelingen og herunder udbredelsen af (økonomisk) fattigdom er belyst i en række tidligere analyser, se fx Finansministeriet (2004,2006), De Økonomiske Råd (2011) og Ekspertudvalg om fattigdom (2013). De tidligere analyser konkluderer enstemmigt, at uligheden er lav og antallet af fattige også er lavt i Danmark i en international sammenligning. Men uligheden og antallet af fattige har dog været stigende de seneste 10-15 år. og herunder indkomstfordelingen, ulighed og udbredelsen af fattigdom blandt pensionisterne er ikke analyseret særskilt. Det er interessant at undersøge pensionisternes økonomi, fordi udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner vil føre til en ændret indkomstsammensætning for pensionisterne. Det Økonomiske Råd (1998) skriver: Udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner indebærer, at ( ) fremtidens pensionister vil opleve en mindre nedgang i indkomsten ved pensionering. De offentlige pensioner vil derfor udgøre en mindre del af indkomsten. Der vil dog fortsat være nogle, som ( ) ikke har sparet tilstrækkeligt op ( ). Denne gruppe bliver ikke anderledes stillet end i dag. Der vil derfor være en større spredning i indkomsterne blandt fremtidens ældre. Det er netop denne hypotese, som analyseres i nærværende rapport, for at fastslå, hvordan dækningsgraden, indkomstfordelingen og uligheden blandt pensionisterne har udviklet sig siden 1995. Analysen i denne rapport viser, at flere og flere pensionister får udbetalinger fra egen pensionsopsparing. Pensionisterne er desuden blevet relativt rigere i løbet af de seneste 15 år: Der er færre pensionister i de laveste indkomstdeciler og flere pensionister i de mellemste indkomstdeciler. Spredning i indkomstfordelingen er således blevet mindre, hvilket ses ved en uændret til svagt faldende Ginikoefficient beregnet på pensionisternes indkomst. Det modbeviser indtil videre vismændenes frygt fra 1998 om øget ulighed blandt pensionisterne. 3. 2 I dette afsnit belyses indkomsterne for pensionisterne mellem 1995 og 2010 med særlig vægt på samspillet mellem offentlig og privat pension og pensionisternes forbrugsmuligheder. Ligeledes analyseres spredningen og fordelingen af indkomsterne blandt pensionisterne i forhold til personer i den erhvervsaktive alder. Fokus i rapporten er på, hvordan pensionisternes økonomi under ét udvikler sig, mens der sker en transition over mod et mere opsparingsbaseret pensionssystem. Derfor er analysen også udelukkende baseret på tværsnit af befolkningen i de enkelte år. 2 Hvor intet andet er nævnt, er gruppen af pensionister afgrænset ved personer, der har folkepensionist som socioøkonomisk status. Personer med udbetalinger fra tjenestemandspension indgår ikke i analysen. Side 6

Boks 2 Indkomstbegreb og ækvivaleringsmetode Indkomsterne er opgjort på familieniveau. De to centrale indkomstbegreber er givet som: Disponibel indkomst=bruttoindkomst + imputeret lejeværdi af egen bolig skattebetaling Bruttoindkomst=personlige indkomster + kapitalindkomst + virksomhedsindkomst + udlandsindkomster Når indkomst og indkomstkomponenter for personer fra familier af forskellig størrelse sammenlignes, er det nødvendigt at korrigere familieindkomsten med en såkaldt ækvivaleringsfaktor, som sikrer, at indkomsten afspejler det enkelte familiemedlems økonomiske muligheder. Den ækvivalerede indkomst er givet som: Ækvivaleringsfunktionen reflekterer dermed dels en antagelse om stordriftsfordele forbundet med at være flere medlemmer i familien, og dels en antagelse om, at børn reducerer forbrugsmulighederne for de voksne medlemmer af familien. Ækvivaleringsfaktoren er 0,6, jf. (2011b). For befolkningen mellem 25 og 100 år er bruttoindkomsten stigende indtil 60. år, og herefter aftager indkomsten med alderen, jf. figur 1. Det skyldes, at lønnen generelt er stigende med alderen indtil et vist punkt, hvorefter indkomsten falder, når erhvervsindkomsten bortfalder ved pensionering. Figuren viser ækvivalerede indkomster, således at der tages højde for, at familiernes størrelse er varierende på tværs af alder, jf. boks 2. Når indkomsterne for et tværsnit af befolkningen i et enkelt år sammenlignes, skal det tages i betragtning, at de yngre årgange generelt er bedre uddannede og dermed har højere indkomster end de ældre årgange. Forskellen på bruttoindkomst og de disponible indkomster afspejler det progressive skattesystems og indkomstoverførslers omfordeling af indkomst på tværs af aldersklasser. I et enkelt år sker der en omfordeling af indkomsten fra de erhvervsaktive til unge og ældre. Derfor er de ækvivalerede disponible indkomster også relativt jævnt fordelt for alle danskere mellem 25 og 100 år. Side 7

25-<30 30-<35 35-<40 40-<45 45-<50 50-<55 55-<60 60-<65 65-<70 70-<75 75-<80 80-<85 85-<90 90-<95 95-<100 Figur 1 Aldersfordelte ækvivalerede indkomster, 25-100 år, 2010 1.000 kr. 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Disponibel indkomst Bruttoindkomst Alder Anm.: Ækvivalerede indkomster, jf. boks 2. Indkomstfordelingen over ækvivalerede disponible indkomster i 2010 viser, at indkomsterne hovedsageligt ligger mellem 100.000 og 300.000 kr., jf. figur 2. Fordelingen er højreskæv, fordi de højeste indkomster trækker gennemsnittet op. Folkepensionisterne har overvejende disponible indkomster mellem 100.000 og 200.000 kr., og spredningen i pensionisternes indkomster er mindre end for den øvrige befolkning. Side 8

Figur 2 Indkomstfordeling, ækvivalerede disponible indkomster, 2010 Pct. 6 5 4 3 2 1 0 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 Øvrige Folkepensionister Indkomst, 1.000 kr. Anm.: I figuren er indkomsterne afgrænset ved 0 og 500.000 kr. Ækvivalerede disponible indkomster for personer over 24 år. Udviklingen i pensionisternes indkomst de seneste femten år relativt til den øvrige befolkning over 24 år er illustreret ved at se på, hvor pensionisterne er placeret i indkomstfordelingen. Pensionisterne er i 2010 hovedsageligt placeret i anden, tredje og fjerde indkomstdecil, jf. figur 3. I 1995 var 20 pct. af pensionisterne placeret i første decil, 27 pct. i anden og 18 pct. i tredje decil. I 2010 er andelen i første decil faldet til 11 pct., andelen i anden decil er 23 pct. og andel er steget til 22 pct. i tredje decil. Tilsvarende er flere pensionister placeret i alle de højere deciler i 2010. 65 pct. af pensionisterne er placeret i de tre laveste indkomstdeciler i 1995, mens det kun er 53 pct. i 2010. Pensionisterne er altså rykket længere op i indkomstfordelingen fra 1995 til 2010. De har dermed fået relativt større forbrugsmuligheder sammenlignet med den øvrige befolkning. Specielt er der sket en forskydning væk fra første og anden decil til fjerde og femte decil. Side 9

Figur 3 Pensionisterne fordelt efter indkomstdeciler Pct. 30 25 20 15 10 5 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Indkomstdecil 1995 2000 2005 2010 Anm.: Fordelingen hvert år summer til 100 pct. over decilerne. Ækvivalerede disponible indkomster for alle over 24 år. Forskydningen af pensionisternes placering i indkomstfordelingen giver anledning til at undersøge, om indkomstspredningen blandt pensionisterne også er ændret. Indkomstspredningen, der er et mål for uligheden i indkomstfordelingen, kan grafisk beskrives ved Lorentz-kurven, jf. figur 4. Kurven viser, hvor stor en andel af den kumulerede indkomst, som den kumulerede andel af befolkningen har. 45-graderslinjen illustrerer den helt lige indkomstfordeling, hvor 50 pct. af befolkningen har 50 pct. af indkomsten og 75 pct. af befolkningen har 75 pct. af indkomsten osv. I 2010 har den fattigste halvdel af hele befolkningen i den erhvervsaktive alder 34 pct. af indkomsten, jf. figur 4. Blandt folkepensionisterne har den fattigste halvdel 36,9 pct. af indkomsten. Kurven for pensionister er en smule tættere på 45-graderslinjen, så indkomstspredningen er med andre ord en smule mindre blandt pensionisterne. Side 10

Figur 4 Lorentz-kurve ækvivalerede disponible indkomster, 2010 Andel af indkomst, pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Andel af befolkningen, pct. 45-graderslinje Folkepensionister Erhvervsaktive alder Anm.: Kumulerede ækvivalerede disponible indkomster for hhv. alle i den erhvervsaktive alder og folkepensionister. Den kumulerede indkomstsandel blandt de 50 pct. fattigste er vist for personer i den erhvervsaktive alder og folkepensionisterne, jf. figur 5. De 50 pct. fattigste erhvervsaktive har i 2010 en mindre andel af den samlede indkomst (36,6 pct.) sammenholdt med 1995 (34,3) og 2005 (33,8). Indkomstfordelingen blandt pensionisterne er mere lige. Det ses ved, at de fattigste 50 pct. af folkepensionisterne har 39,0 pct. af indkomsterne i 1995 og 36,9 pct. i 2010. Gini-cigar figur, 2010. Fordelt på pensionister. Figur 5 Andel af samlet indkomst erhvervet af de 50 pct. fattigste Pct. 40 38 36 34 32 30 1995 2005 2010 Erhvervsaktive alder Folkepensionister År Anm.: Kumulerede ækvivalerede disponible indkomster for de fattigste 50 pct. blandt hhv. alle i den erhvervsaktive alder og folkepensionister. Side 11

Indkomstspredningen kan i ét tal beskrives ved Gini-koefficienten. Ginikoefficienten er mellem 0 og 1, hvor 0 beskriver en helt lige fordeling, mens 1 beskriver en helt ulige fordeling, jf. boks 3. Gini-koefficienten har været stigende fra 0,24 i 1995 til 0,29 i 2011, når der ses på befolkningen i den erhvervsaktive alder mellem 25 og 64 år, jf. figur 6. 3 Uligheden er mindre blandt pensionister, hvilket ses ved, at Gini-koefficienten for folkepensionister i 2010 er 0,22, mens den for befolkningen mellem 18 og 64 år er 0,29. For pensionisterne er Gini-koefficienten tilmed stort set konstant mellem 1995 og 2011. Ændringerne i Gini-koefficienten kan blandt andet forklares af skattereformer, indførelse af supplerende pensionsydelse/ældrecheck og økonomiske konjunkturer. Ændringer i Gini-koefficienten som følge af større privat opsparing kan derfor ikke isoleres fra de øvrige effekter. Men specielt når pensionister afgrænses ved personer, hvor pensionsindkomst er den dominerende indkomstkilde, er Gini-koefficienten relativt konstant og lav på omkring 0,2 mellem 1995 og 2011. Figur 6 Gini-koefficient, ækvivalerede disponible indkomster, 1995-2011 Ginikoefficient 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 År Folkepensionister Pension dominerende indkomst Erhvervsaktive alder Anm.: Ækvivalerede disponible indkomster. Den erhvervsaktiv alder er fra 25 år til folkepensionsalderen. Der er anvendt to mål for afgrænsningen af pensionister. Folkepensionister er defineret på baggrund af socioøkonomisk status. Pension som dominerende indkomst beskriver pensionister, hvor indkomst fra offentlige og private pensioner udgør mere end 50 pct. af bruttoindkomsten. 3 Afgrænsningen er 18-66 år frem til 2004, hvor folkepensionsalderen sættes ned. Side 12

Boks 3 Gini-koefficient Gini-koefficienten er et samlet ulighedsmål for fordelingen af indkomsterne. Gini-koefficienten er mellem 0 og 1. En Gini-koefficient på 0 beskriver en hel lige indkomstfordeling, hvor alle har den samme indkomsten. Er Gini-koefficienten 1, er det en indkomstfordeling, hvor en person har al indkomsten. Gini-koefficienten beregnes ved at rangere befolkningen efter stigende indkomst. Rangering efter stigende indkomst kaldes Lorentz-kurven, som er den kumulative fordelingsfunktion af indkomsten. Gini-koefficienten findes herefter som arealet mellem den helt lige indkomstfordeling beskrevet ved 45-graders linjen og Lorentz-kurven i forhold til arealet under den helt lige fordeling. Gini-koefficienten er beregnet for disponible ækvivalerede indkomster, for at beskrive uligheden i forbrugsmuligheder, hvor der tages hensyn til familiernes størrelse. Gini-koefficienten udtrykker uligheden relativt i et tal, men beskriver ikke, hvordan uligheden er fordelt over befolkningen. Ligeledes er det muligt, at Ginikoefficienten øges, selvom alle i befolkning får højere indkomst, fordi Ginikoefficienten er et relativt mål for den aktuelle indkomstfordeling. Spredningen i indkomster er større, når der ses på bruttoindkomster, fordi skatternes omfordelende effekt ikke er medtaget. Gini-koefficienten for bruttoindkomst blandt personer i den erhvervsaktive alder er 0,27 i 1995 og 0,30 i 2010, jf. figur 7. Blandt folkepensionisterne svinger Gini-koefficienten omkring 0,25. Uligheden i bruttoindkomster er altså mindre blandt pensionister end blandt den erhvervsaktive befolkning. Ses der på erhvervsindkomster blandt de erhvervsaktive, er uligheden målt ved Gini-koefficienten højere i erhvervsindkomster end i den samlede bruttoindkomst 4. Modsat er uligheden væsentlig lavere i pensionisternes pensionsindkomst, som inkluderer udbetalinger fra pensionsordninger og folkepension, end i pensionisternes samlede bruttoindkomst. Det skyldes hovedsageligt, at der i bruttoindkomsten indgår formueindkomst, som er mere ulige fordelt. En årsag til den lave ulighed i pensionsindkomsten er, at folkepensionen giver et indkomstgrundlag for alle. Her til kommer, at uligheden også begrænses af modregningen i pensionssystemet. Se også figur 11 nedenfor. 4 Erhvervsindkomsten består af lønindkomst og nettooverskud af selvstændig virksomhed. I bruttoindkomsten indgår foruden erhvervsindkomst også overførselsindkomst, formueindkomst og anden personlig indkomst. Side 13

Figur 7 Gini-koefficient efter indkomstkilder, erhvervsaktive alder og pensionister, 1995-2010 Ginikoefficient 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Bruttoindkomst, FP Bruttoindkomst, 25-64 år Pensionsindkomst, FP Erhvervsindkomst 25-64 år År Anm.: FP=folkepensionist. Ækvivalerede indkomster. Pensionsindkomst omfatter offentlig og privat pension før skat. Erhvervsindkomst består af lønindkomst og overskud fra egen virksomhed før skat. Som vist ovenfor tilhører godt halvdelen af pensionisterne de tre lavest indkomstdeciler i 2010. Det kan betyde, at pensionisterne er i øget risiko for at være ramt af fattigdom. Risikoen for fattigdom belyses ofte ved at se på andelen af befolkningen, der har mindre end halvdelen af medianindkomsten. Social- og Integrationsministeriet har nedsat et ekspertudvalg, som har defineret en officiel fattigdomsgrænse for Danmark. Ekspertudvalgets definition tager udgangspunkt i 50 pct. af medianindkomsten som grænsen for at være fattig, men betinger yderligere på, at familier med studerende over 17 år eller med nettoformue på over 100.000 (2010-niveau) pr. voksen ikke indgår i opgørelsen af fattige. Endelig skal man være fattig tre år i træk for at være defineret som økonomisk fattig. Medianindkomsten fastsættes som et treårigt glidende gennemsnit reguleret med et lønindeks. Den disponible ækvivalerede medianindkomst er i 2011 ca. 205.000 kr. Ud fra definition er man derfor økonomisk fattig, hvis den disponible indkomst er under 102.500 kr. Andelen af befolkningen, der er økonomisk fattige, er steget fra 25.000 i 1999 til 52.000 i 2011 heraf er 3.000 pensionister. 5 Risikoen for at være fattig er 1 pct. for befolkningen ekskl. pensionister, men kun 0,15 pct. for pensionister med dansk oprindelse, jf. figur 8. Samtid er der dog pensionister, der er indvandrere fra ikke-vestlige lande, som har 4 pct. risiko for at være fattige, fordi de kun er berettiget til brøkpension. For pensionisterne under ét er risikoen for at være fattig 1/3 så stor sammenlignet med den øvrige befolkning. 5 Der er blevet flere fattige pensionister mellem 2005 og 2007. Det skyldes, at folkepensionsalderen blev nedsat fra 67 til 65 år. Alt andet lige betyder det, flere pensionister og dermed flere fattige pensionister Side 14

Figur 8 Risiko for økonomisk fattigdom, 2011 Pct. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Pensionist m. dansk oprindelse Pensionist og indvandrer fra ikkevestlige lande Øvrige befolkning Anm.: Figuren viser andelen af befolkningen i hver gruppe, der er økonomisk fattige, defineret som ækvivaleret disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten tre år i træk. Metoden fastlægges i Ekspertudvalg om fattigdom (2013). I to andre traditionelle mål for fattigdom sættes grænsen for risiko for fattigdom til 50 pct. eller 60 pct. af medianindkomsten. Uafhængig af den valgte grænse er gruppen, der er i risiko for fattigdom, blevet større. Men pensionisterne udgør en relativt lille andel af risikogruppen. I det følgende ses der på indkomstens sammensætning for den yngste årgang pensionister, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor pensionisterne er blevet relativt rigere. Det viser sig, at udbredelsen af private opsparinger og arbejdsmarkedspensioner forklarer en del af indkomstfremgangen. Side 15

3.1. Indkomst og forbrugsmuligheder for den yngste årgang pensionister Den yngste årgang pensionister er defineret som de personer, der er i deres første hele kalenderår som folkepensionist. Det vil sige, at når folkepensionsalderen er 65 år, ses der på de 66-årige ekskl. de personer, der endnu ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Den økonomiske situation for den yngste årgang pensionister er under forandring. I takt med udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne bliver pensionsopsparingen gennem søjle II og III en vigtigere indkomstkilde. Alle folkepensionister uden supplerende erhvervsindkomst på mere end 295.900 kr. (2013-niveau) modtager folkepensionens grundbeløb på 69.648 kr. Hertil kommer pensionstillæg på 34.968 kr. for gifte og samlevende og 72.336 kr. for enlige. Egen og ægtefælle/samlevers pensionsindkomst over 65.300/131.000 kr. modregnes i pensionstillægget. I gennemsnit udgør folkepension inkl. tillæg 76 pct. af pensionsindkomsten i 2011, jf. figur 9. Godt 90 pct. af pensionisterne modtager udbetalinger fra ATP, men udbetalingerne udgør kun 10 pct. af pensionsindkomsten. Der er 47 pct., der modtager udbetalinger fra søjle II og III, og udbetalingerne udgør 14 pct. af pensionsindkomsten. Figur 9 Sammensætningen af pensionsindkomst for den yngste årgang folkepensionister, 2011 Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Folkepension ATP Søjle II og III Andel af pension Andel med udbetalinger Anm.: Yngste årgang folkepensionister ekskl. personer med tjenestemandspensioner og pensionister med mere end 5.000 i erhvervsindkomst. Fra 2004 til 2011 er der sket en stigning i andelen af den yngste årgang pensionister, som har udbetalinger fra søjle II og III. Stigningen er specielt sket blandt personer i femte til niende decil, jf. figur 10. Mange af disse personer har ikke nødvendigvis store pensionsformuer, da mange kun har indbetalt siden 1993 og i begyndelsen med lave indbetalingssatser. Fremadrettet, når flere faggrupper har sparet op i arbejdsmarkedspensioner gennem hele deres karriere, vil udbetalingerne fra søjle II og III fylde mere i Side 16

den samlede pensionsindkomst. Det gælder fx allerede for sygeplejersker, som har været dækket af arbejdsmarkedspension siden 1958. Blandt sygeplejesker udgør udbetalinger fra søjle II og III 40 pct. af pensionsindkomsten i dag, hvilket er næsten tre gange så meget som for den gennemsnitlige pensionist i dag, jf. (2011a). Figur 10 Andel af den yngste årgang pensionister med udbetalinger fra søjle II og III Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 2004 2011 Indkomstdecil Anm.: Yngste årgang folkepensionister ekskl. personer med tjenestemandspensioner og pensionister med mere end 5.000 i erhvervsindkomst. Mens folkepension udgør hovedindkomstkilden for den gennemsnitlige pensionist, så er der betydelige forskelle i indkomstsammensætningen på tværs af indkomstfordelingen. I figur 11 er den yngste årgang pensionister i 2010 rangeret efter deres disponible indkomster som 59-årige. For hvert indkomstinterval er vist, hvor stor en andel af bruttoindkomsten, der stammer fra hhv. søjle I eller søjle II og III. Figuren viser, at for de laveste indkomster udgør folkepension inkl. tillæg og ATP omkring 80 pct. af indkomstgrundlaget, mens søjle II og III udgør under 10 pct. Den resterende indkomst er blandt andet formueindkomst. Jo højere indkomst pensionisterne har som 59-årige, jo større andel af indkomsten som pensionist stammer fra søjle II og III og en mindre andel fra søjle I. For de mest velstående udgør søjle I under 20 pct., mens søjle II og III udgør omkring 40 pct. For disse pensionister udgør formueindkomst op i mod 40 pct. af bruttoindkomsten. Figuren viser samtidig, at for de 2/3 med laveste indkomster, sker der kun en svag stigning i bruttoindkomsten, når udbetalingerne fra søjle II og III øges, som andel af indkomsten. Det skyldes, at når pensionisterne får en større andel fra opsparingsbaserede midler i søjle II og III, modregnes disse ydelser i folkepensionens tillæg. Figuren afspejler dermed også den relativt høje sammensatte marginalbeskatning, som pensionisterne er udsat for. Side 17

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 Modregningen i folkepensionen trækker isoleret set i retning af mindre spredning i indkomsterne blandt pensionisterne. Modregningen har dog den konsekvens, at det svækker incitamenterne til at spare op. Figur 11 Bruttoindkomstens sammensætning for den yngste årgang pensionister rangeret efter disponibel indkomst som 59-årig, 2011 Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1.000 kr. 700 600 500 400 300 200 100 0 Søjle I (inkl. ATP) Bruttoindkomst (hj.akse) Søjle II og III Indkomstpercentil Anm.: Yngste årgang folkepensionister ekskl. personer med tjenestemandsordninger og pensionister med mere end 5.000 i erhvervsindkomst. I bruttoindkomst indgår endvidere formueindkomst, erhvervsindkomst mv. Pensionisternes forbrugsmuligheder kan illustreres ved at se på dækningsgrader. Dækningsgraden måler, hvor stor indkomsten er som 66-årig pensionist i forhold til indkomsten som 59-årig, jf. boks 4. Forbrugsbehovet som pensionist er ofte lavere end før pensionering. Derfor er det heller ikke nødvendigvis ønskeligt med en dækningsgrad på 100 pct. Typisk er (netto)dækningsgraden negativt korreleret med indkomsten som 59-årig og er i gennemsnit omkring 80 pct., jf. figur 12. I figur 12 er vist fire forskellige dækningsgrader, der hver især afspejler forbrugsmulighederne for den yngste årgang pensionister. Antages det, at pensionisterne løbende forbruger deres nettoformue, således at de ikke efterlader sig arv, er forbrugsmulighederne målt ved nettodækningsgraden inkl. formueforbrug omkring 95 pct. Variation over tid skyldes variation i formuens værdi, som følge af svingende huspriser m.v. Antages det ydermere, at indkomsten fordeles inden for husstanden, er den ækvivalerede nettodækningsgrad inkl. formueforbrug det relevante mål. Nettodækningsgraden for ækvivalerede indkomster inkl. formueforbrug er godt 100 pct. Det afspejler den omfordeling, der finder sted inden for den enkelte husstand. Side 18

Figur 12 Dækningsgrader, 2004-2011 Pct. 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Nettodækningsgrad inkl net.formue ækvivaleret inkl net.formue og ækvivaleret Anm.: Yngste årgang folkepensionister ekskl. tjenestemænd, og pensionister med mere end 5.000 i erhvervsindkomst. Dækningsgraderne er afgrænset ved 0 og 250 pct. Boks 4 Beregning af dækningsgrader En konsistent beregning af dækningsgrader kræver afgrænsninger af personkreds, indkomstbegreber samt overvejelser om korrektion for pris- og lønudviklingen. De valgte afgrænsninger i denne rapport er identiske med Forsikring & Pension (2011a). Afgrænsning af personkreds Dækningsgraden beregnes ved at sammenligne indkomsten for en person, som har været pensionist i et år, med personens indkomst som 59-årig. Der tages højde for, at pensionsalderen blev nedsat pr. 1/7 2004 fra 67 til 65 år. Personkredsen afgrænses til kun at omfatte personer med folkepensionist som socioøkonomisk status og med en erhvervsindkomst mindre end 5.000 kr. Ligeledes ekskluderes tjenestemænd, og personerne skal være fuldt skattepligtige i Danmark både som 59-årig og folkepensionist. Ingen personer frasorteres som 59-årige. Selvstændige og ledige 59-årige indgår for at få et bredt beregningsgrundlag. Afgrænsning af indkomstbegreber Dækningsgraden er beregnet for fire forskellige indkomstbegreber. Indkomsten som 59-årig er fremskrevet med lønindekset for den private sektor. 1. Disponible indkomster fradraget frivillige pensionsindbetalinger. 2. Som 1., ækvivaleret på husstandsniveau, jf. boks 2. 3. Som 1., men til pensionsindkomsten er tillagt et beregnet forbrug af formuen. Forbrug af formuen er positiv nettoformue målt i det første år som pensionist delt med forventet restlevetid. 4. Som 3., ækvivaleret på husstandsniveau, jf. boks 2. Side 19

Generelt er dækningsgraden høj for personer med lave disponible indkomster som 59-årige, jf. figur 13. Det er typisk personer, der er på overførselsindkomst som 59-årig og derfor får en ydelse, der er tæt på den ydelse, som folkepensionen giver dem som pensionister. Jo højere indkomst som 59-årig, jo lavere nettodækningsgrad. Blandt de højeste indkomstdeciler er nettodækningsgraden omkring 60 pct. Disse personer oplever derfor et relativt stort fald i forbrugsmulighederne ved overgang til pensionist. Men som det fremgår nedenfor, udlignes faldet, hvis det antages, at de forbruger den formue, de fx har i fastejendom. Den gennemsnitlige dækningsgrad på tværs af indkomstdecilerne er stort set uændret i 2004 og 2011. Når dækningsgraden er faldende i indkomst som 59-årig, er det et udtryk for, at indkomstspredningen blandt pensionisterne er mindre end for de samme personer som 59-årige. Figur 13 Nettodækningsgrad efter indkomstdecil Pct. 140 120 100 80 60 40 20 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 2004 2011 Indkomstdecil Anm.: Yngste årgang folkepensionister ekskl. tjenestemænd og pensionister med mere end 5.000 i erhvervsindkomst. Indkomstdecilerne er beregnet for disponible indkomster som 59-årige. Dækningsgraderne er afgrænset ved 0 og 250 pct. Side 20

Nettodækningsgraden er mere jævnt fordelt over decilerne, hvis potentielt formueforbrug inkluderes og indkomsterne ækvivaleres inden for husstanden, jf. figur 14. Den ækvivalerede nettodækningsgrad inkl. formueforbrug er mellem 90 og 100 pct. på tværs af decilerne. I det omfang hele nettoformuen forbruges gennem pensionsalderen, viser figuren, at forbrugsmulighederne relativt til indkomsten som 59-årig er ens på tværs af deciler. Det skyldes, at formuen er ulige fordelt. Figur 14 Nettodækningsgrad inkl. formueforbrug og ækvivaleret, 2011 Pct. 140 120 100 80 60 40 20 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Nettodækningsgrad inkl. nettoformue og ækvivaleret Indkomstdecil Anm.: Yngste årgang folkepensionister ekskl. tjenestemænd og pensionister med mere end 5.000 i erhvervsindkomst. Indkomstdecilerne er beregnet for disponible indkomster som 59-årige. Dækningsgraderne er afgrænset ved 0 og 250 pct. Side 21

4. Litteratur Det Økonomiske Råd (1998), Dansk Økonomi Efterår 1998. De Økonomiske Råd (2011), Dansk Økonomi Efterår 2011. Ekspertudvalg om fattigdom (2013), En dansk fattigdomsgrænse. Finansministeriet (2004), Fordeling og incitamenter 2004, juni 2004. Finansministeriet (2006), Indkomstudvikling og -fordeling i Danmark, oktober 2006. (2011a), Modning af pensionssystemet, Analyserapport 2011:3. (2011b), Indvandrernes indkomst som pensionerede, Analyserapport 2011:8. Side 22