61 Få Anal få (udyk i usind) Belgien 120 Fankig 9 000 Øsig 350 Danmak 120 Iland 5 000 Pougal 3 600 Tyskland 2 000 Ialien 11 000 Finland 70 Gækenland 9 000 Luxemboug 7 Sveige 440 Spanien 24 000 Nedelandene 1 400 De Foenede Kongeige 28 000 Kilde : Euosa 2000 Den Euopæiske Union 95 000
62 Gede Anal gede (udyk i usind) Belgien 13 Fankig 1 100 Øsig 60 Danmak 0 Iland 14 Pougal 600 Tyskland 140 Ialien 1 400 Finland 7 Gækenland 5 900 Luxemboug 1 Sveige 5 Spanien 2 600 Nedelandene 190 De Foenede Kongeige 80 Kilde : Euosa 2000 Den Euopæiske Union 12 000
63 Æglæggende høns Anal æglæggende høns (udyk i millione) Belgien 14 Fankig 60 Øsig 6 Danmak 4 Iland 3 Pougal 7 Tyskland 50 Ialien 56 Finland 3 Gækenland 14 Luxemboug <1 Sveige 6 Spanien 47 Nedelandene 42 De Foenede Kongeige 38 Kilde : Euosa 1999 <1= minde end 1 million Den Euopæiske Union 350
64 Svin Svinebæle Anal svin (udyk i millione) Belgien 7 Fankig 16 Øsig 3 Danmak 13 Iland 2 Pougal 2 Tyskland 26 Ialien 8 Finland 1 Gækenland 1 Luxemboug <1 Sveige 2 Spanien 22 Nedelandene 13 De Foenede Kongeige 6 Kilde : Euosa 2000 <1= minde end 1 million Den Euopæiske Union 123
65 S v æ e o d Svæe od Bakeie : En kaegoi af mikooganisme de kun beså af én celle. Besæning : De samlede anal husdy på en gåd, i e omåde elle i e land med undagelse af fjekæ. Bioeknologi : Teknik de ha il fomål a fempovokee visse ændinge. Teknikken udføes på levende oganisme i e laboaoium. Bipoduk : E poduk de e iloves efe femsillingen af e ande poduk. Klid e fo eksempel e bipoduk fa melfabikke, fodekage e bipoduk fa olieindusien, oesnie e bipoduk fa sukkefabikkene, og mask e bipoduk fa byggeiene. Dægighedspeiode : E dys gavidie. De vil sige de idsum, i hvilke e hundy e med unge. Ensilage : En eknik, de buges il a konsevee våd gønfode ved a få planene il gæe i en lufom beholde. Man kan ensilee gæs elle majs (hele planen). Ensilage buges som eksa-fode il dyene om vineen. Ensilee majs : Se ensilage. Fjekæ : Fugle de holdes som husdy som fo eksempel høns, ænde, gæs og kalkune. Fodekage : E bipoduk de blive iloves, efe a man ha udvunde olien af olieholdige kon (aps, solsikke, soja, hø osv.). Man buge fodekage som fode il husdy. Favænning : De idspunk hvo de unge dy holde op med a dikke mælk. Dyene kan føs blive vænne fa, nå dees mave e i sand il a fodøje fas føde. Hvonå favænningen finde sed afhænge af hvilke dy, de blive opdæe, sam hvilken slags opdæ de e ale om. Hvis landmanden opdæe malkekøe, blive kalvene fo eksempel vænne fa, nå de e e pa uge gamle. Slagekalve die deimod i flee månede (sommeide i 9-10 månede). Fælles Landbugspoliik : Alle de egle som de 15 EU-lande ha vedage med hensyn il landbuge i Euopa. Gæsningsskife: De idspunk hvo opdæene dive husdyene fa dalen op mod gæsmakene oppe i bjegene om sommeen. Om efeåe dive de dyene ilbage i dalen. Gønfode : De dele af planene de go ove joden, og som dyene få a spise. De kan enen væe fiske (elle gønne) plane, som fo eksempel gæs, øede plane, som fo eksempel hø, elle ensileede plane, som fo eksempel majs. Gylle : En flydende blanding af uin og ekskemene fa husdy, de ikke blive opdæe på søelse. Gylle blive bug som gødning. Gæing : De a mikooganisme fungee som gæ og omdanne noge oganisk il mee simple soffe. Nå duesaf gæe, blive de fo eksempel il vin. Nå mælk gæe, blive den il yoghu. Gøde : Gøe joden mee fugba og podukiv. Gødning fobede joden. Gødning : Dyenes søelse de beså af en blanding af halm og ekskemene. Gødning e en slags næingssof, som man buge il a fobede joden med. Halm : Resene af konsænglene efe høsen. Halm buges hovedsagelig som søelse, men de kan også buges som gønfode. Heka : E flademål de buges il a måle søelsen på e sykke jod elle e landbug. En heka svae il en fikan, de måle 100 m på alle side. En heka svae alså il 10 000 m 2. Hings : En hes de buges il avl. Hø : Tøe gæs. Kasaion : Fjenelse af kønskilene i de ogan de e nødvendig fo a e dy kan avle. (Hos hannene fjene man esiklene) I husdyopdæ kasee man de unge paegise og yekalve sam hanene, de så kaldes kapune. Konæde : E dy de leve af kon. Kaffode : Fode, som fo eksempel kon og fodekage, de indeholde mege enegi (og evenuel mange poeine), og som man give husdy a spise. Dy som fo eksempel svin og fjekæ leve hovedsagelig af kaffode. Fo døvyggee e kaffode deimod blo e kosilskud il gønfode. Keau : E dy i kvægfamilien som fo eksempel en ko, en bøffel, en bison osv. Kydse : A befuge dy elle plane af samme a men af foskellig ace elle afa. Nå man kydse foskellige ae, kalde man dyene hybide. Muldye e e god eksempel på en sådan kydsning. De e nemlig en kydsning af en hes og e æsel. Kvie : En ung ko de endnu ikke ha kælve. Kuld : Alle de unge e hun-paedy føde på en gang. Kunsig befugning : En eknik de gå ud på a befuge hunnen ved a indføe hannens sæd i hunnens kønsveje. Kvoe : Den mængde e lands fovalning elle egeing illade en landmand a poducee. Kælvning : Kalvenes fødsel. Lage (en os): A lage en os beyde, a man gø osen moden ved a opbevae den unde sælige fohold (man kan fo eksempel opvae den i en fugig kælde, vaske elle sale den). Lakaion: De idsum e hundy give mælk i. Læmning : Lammenes fødsel. Løbe sammen : A blive yk. Man få mælken il a løbe sammen, så man kan lave os af den. Mejei : De hvo mælken blive behandle og foabejde, så vi kan dikke den, elle lave om il ande mejeipoduke. Nia : E næingssof de e nødvendig, hvis de dykede plane skal go. Man kan ilføe joden nia ved a spede gødning elle gylle, men hvis de kommes fo mege nia i joden, blive gundvande fouene. Næingssof: En (simpel) del af føden de efe fodøjelsen yge gennem fodøjelsessysemes vægge ud i blode, hvo de ilføe oganismens celle enegi. Omeku : E poduk de ha il fomål a dæbe paasie i dyenes ame. Oseløbe : Væske fa unge døvyggee de endnu ikke e bleve vænne fa, og som gø de mulig fo dem a fodøje mælken. Oseløbe buges også il a få mælk il a løbe sammen. Poeine : Vigige næingssoffe som koppen ha bug fo. Kød og visse plane indeholde soe mængde poein. Tæavle: En landmand de dyke fugæe.
Conseil Euopéen des Jeunes Agiculeus 23-25 Rue de la science B e 11 B-1040 Buxelles el : + 32.2.230.42.10 fax : + 32.2.280.18.05 Email : ceja@ceja.be hp://www.ceja.og