DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE

DI ANALYSE DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE Danske virksomheder samarbejder med nogle af verdens bedste erhvervsskoler. Sådan skal det også være fremover. Virksomhederne presses generelt af faldende arbejdsstyrke og ikke mindst af, at der bliver færre faglærte. Det stiller krav til erhvervsskolerne om at blive endnu bedre. DI præsenterer i denne pjece visionen for fremtidens erhvervsskole. På fremtidens erhvervsskole: >> >> >> >> Er der relevante optagelseskrav og tilbud om opkvalificeringsforløb Er der mere målrettet undervisning af høj kvalitet Er der sammenhæng i de erhvervsrettede uddannelsestilbud Har skolernes ledelse selv frihed til at træffe de rigtige beslutninger og bruger denne frihed til at styrke undervisningsopgaven 01 KAPITEL 1 DI's plan for fremtidens erhvervsskole 05 KAPITEL 2 Bedre forudsætninger og flere tilbud 10 KAPITEL 3 Bedre undervisning 21 KAPITEL 4 Ledelse der peger fremad Faldende arbejdsstyrke stiller erhvervsskoler overfor nye krav < 1.400 1.300 1.200 1.100 1.000 900 800 700 600 500 400 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 Ufaglærte Faglærte Videregående DA's Arbejdsmarkedsrapport 2006 og DI-beregninger Organisation for erhvervslivet

Udgivet af DI Redaktion: David Jensen og Claus Rosenkrands Olsen Tryk: Kailow Graphic A / S ISBN: 978-87-7353-753-4 500.11.08

SIDE 1 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE DI'S PLAN FOR FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE kapitel 1 Virksomhederne har brug for dygtige medarbejdere det er en forudsætning for vores konkurrenceevne, og for at skabe vækst i samfundet. Dygtige faglærte er en forudsætning for vækst Pct. 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Meget stor betydning Stor betydning Mindre betydning Ingen betydning Ved ikke < Spørgsmål Hvilken betydning har adgangen til dygtige faglærte for virksomhedens fremtidige vækst? DI spørgepanel. Survey blandt 572 medlemsvirksomheder. Gennemført i september 2008. For knap to ud af tre virksomheder har adgangen til dygtige faglærte enten stor eller meget stor betydning for virksomhedens fremtidige vækst. Derfor presses virksomhederne af det forventede kraftige fald i arbejdsstyrken, og det stiller store krav til erhvervsskolerne. DI ønsker med denne plan at sætte fokus på nogle af de ændringer, som bør gennemføres, for at erhvervsskolerne kan løfte opgaven. Fremtidens erhvervsskole Målet med DI s plan for fremtidens erhvervsskole er at sikre en udvikling, der bygger videre på de mange gode ting, der allerede i dag kendetegner erhvervsskolerne. Fremtidens erhvervsskole er et vigtigt omdrejningspunkt for erhvervsrettet uddannelse. Der er et tæt samspil mellem skolen og omgivelserne. Der leveres udfordringer til de unge, voksne og virksomheder, som er skolens brugere. Der er et solidt ledelsesrum, og det udnyttes af bestyrelse og direktion. Erhvervsskolen er kendetegnet ved engagerede lærere og dygtig ledelse. Den har en klar identitet som uddannelsesinstitution af høj kvalitet, og skolens elever, ledelse, ansatte og øvrige brugere er stolte af at være en del af denne succes.

DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 2 Fremtidens erhvervsskole er en markant og velintegreret del af det samlede uddannelsessystem, og den tilbyder erhvervsrettede uddannelser fra grund- til videreuddannelsesniveau både til unge og voksne. Den er internationalt blandt verdens bedste, og samarbejder med de bedste i verden. Det er et ambitiøst mål, men det er både realistisk og nødvendigt. Udgangspunktet er godt Set i det store perspektiv er erhvervsskolerne en succes. Der er mange unge, der er interesserede i at starte på en erhvervsuddannelse, og langt de fleste, der gennemfører en erhvervsuddannelse, får en god tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig oplever eleverne generelt lærere med gode faglige kompetencer på erhvervsskolerne. Det er en stor styrke. Efteruddannelsessystemet giver et væsentligt bidrag til at udvikle medarbejdernes viden og kompetencer, og en meget stor del af arbejdsstyrken deltager i erhvervsskolernes efteruddannelsestilbud. Også her er virksomhedernes vurdering af indsatsen generelt positiv. > Spørgsmål I hvilken grad er virksomheden enig i følgende udsagn vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser? Nyt AMU, Evalueringsrapport fra EVA, 2008 Virksomhederne er overvejende tilfredse med arbejdsmarkedsuddannelserne Undervisningen er niveaumæssigt tilpasset ufaglærte medarbejdere Omkostninger og udbytte står i et passende forhold til hinanden Giver medarbejderne de kompetencer, virksomheden har brug for Undervisningen er niveaumæssigt tilpasset faglærte medarbejdere Kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til, hvornår det passer vores virksomhed Kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til, hvor det passer vores virksomhed 0 20 40 60 80 100 Pct.

SIDE 3 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE De erhvervsgymnasiale uddannelser er ligeledes vigtige for virksomhederne, da de udgør et stort vækstlag for merkantil og teknisk uddannelse på videregående niveau. Her er f.eks. de senere års vækst i tilgangen til HTX meget opmuntrende. Erhvervsskolerne er således en central spiller, når det handler om at sikre virksomhederne adgang til kompetente medarbejdere. Det understreges af, at langt hovedparten af eleverne finder arbejde i det private erhvervsliv, når de forlader erhvervsskolen. Derfor har erhvervsskolerne også i langt større udstrækning end øvrige dele af uddannelsessystemet tradition for dialog med og inddragelse af virksomhederne både i ledelse af institutionerne og i udvikling og tilrettelæggelse af uddannelserne. Det er en afgørende kvalitet i erhvervsskolerne, som skal fastholdes og udvikles. Udfordringer for fremtidens erhvervsskoler Der er i de seneste år gennemført en række reformer på de uddannelsesområder, som erhvervsskolerne er aktører på. Nye strukturreformer er derfor ikke efterspurgte og forventes heller ikke. Men der er på alle områder behov for at fokusere på det centrale: Nemlig på kvaliteten i mødet mellem ung, medarbejder, lærer, institution og virksomhed. Det stiller krav til de politiske rammevilkår og den centrale styring, men også til skolernes virke inden for rammerne og ledelsen i erhvervsskolerne. På trods af successen er der brug for en vedvarende indsats for at fastholde og udvikle værdien af de erhvervsrettede uddannelser. DI har henover det seneste års tid gennemført flere analyser, der alle peger på, at der er rum for forbedringer på erhvervsskolerne. Det gælder ikke bare, når man spørger de unge og virksomhederne (brugerne), men er også en udbredt opfattelse blandt skolelederne og skolernes bestyrelser. Det følgende er DI's vurdering af de udfordringer, skolerne står overfor, og DI's bud på, hvad der skal til, hvis succesen skal udbygges.

DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 4 UDFORDRINGER Mange unge mangler forudsætninger for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, og tilbud til denne gruppe bruges ikke nok. HANDLINGER Bedre folkeskole Bedre vejledning Tidlig screening / optagelseskrav Mere erhvervsgrunduddannelse og produktionsskole Uddannelsernes kvalitet trænger til et løft, og mange udfordres ikke på det niveau, de efterspørger Mere undervisning Mere niveaudeling og udfordrende tilbud til alle Udbygning af behovsafklaring Mere specialiserede og differentierede tilbud Kompetente lærere med solidt videngrundlag Samle programmer og udbud Ledelsesrummet står ikke mål med det ansvar, bestyrelser og daglig ledelse pålægges. Det eksisterende ledelsesrum udnyttes heller ikke nok Øge ledelsesrum gennem færre bindinger og forenklet styring Udnytte ledelsesrum gennem udbredelse af best-practise

SIDE 5 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE BEDRE FORUDSÆTNINGER OG FLERE TILBUD kapitel 2 Langt den overvejende del af de unge, der vælger erhvervsuddannelserne efter grundskolen, føler sig godt rustet fra folkeskolen til uddannelsen. Det betyder, at erhvervsskolerne har gode muligheder for at løfte mange unge til at blive de dygtige faglærte, der efterspørges af erhvervslivet. De fleste har gode forudsætninger for uddannelse < Meget godt rustet Godt rustet Hverken godt eller dårligt rustet Dårligt rustet Meget dårligt rustet Ved ikke 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Pct. Spørgsmål Følte du dig godt eller dårlig rustet fra folkeskolen, da du startede på din erhvervsuddannelse? Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 25 år, der er i gang med eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, september 2008 Samtidig er frafaldet på erhvervsuddannelsernes hovedforløb, hvor eleverne har indgået uddannelsesaftale med virksomheden, lavere end på alle andre uddannelsesområder. Lavt frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb Merkantilt hovedforløb Teknisk hovedforløb Gymnasial uddannelse Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Merkantilt grundforløb Kort videregående uddannelse Teknisk grundforløb 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Pct. < Undervisningsministeriets dynamiske database oktober 2008 og DI beregninger

DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 6 Det høje frafald på erhvervsuddannelserne, der med jævne mellemrum bringes op i medierne, finder sted på de indledende grundforløb, hvor der er fri adgang, uafhængig af forudsætninger for, og vilje til, at gennemføre en uddannelse. På de merkantile grundforløb falder hver fjerde fra, og på de tekniske grundforløb falder hver tredje fra uddannelsen. Det skyldes blandt andet, at der på erhvervsskolerne er en gruppe elever, der føler sig dårlig rustet til den erhvervsuddannelse, de er gået i gang med. Spørger man eleverne selv, drejer det sig samlet om ca. 12 pct. svarende til ca. 13.000 elever. Ser man på konkrete målinger af deres færdigheder, er det 15 25 pct. af de unge på erhvervsskolerne, som har utilstrækkelige færdigheder i naturfag, læsning eller matematik. > EUD Folke- og privatskole Efterskoler En bedre folkeskole er grundlaget Andel elever, der mangler grundlæggende færdigheder, pct. 25 20 15 10 5 Gymnasier 0 Naturfag Læsning Matematik PISA og Ungdomsuddannelserne 2006, Niels Egelund 2008 Fremtidens erhvervsskole kan ikke uddanne alle Skal fremtidens erhvervsskoler løftes, må man derfor være realistisk i forhold til de opgaver, vi pålægger erhvervsskolerne. Det er ikke muligt, sideløbende med en erhvervsuddannelse, at rette op på det forhold, at op mod 20 pct. af dem, der forlader folkeskolen, har meget beskedne forudsætninger, og at en stor del af dem ikke selv føler sig klædt på til en erhvervsuddannelse. Derfor hverken kan eller skal erhvervsskolerne påtage sig at uddanne alle unge. Det er godt, at der er skabt muligheder for flere unge i erhvervsuddannelserne gennem forskellige tilbud til dem, som har behov for større støtte. Men indtil resultaterne efter folkeskolen er løftet markant, er der behov for yderligere alternativer.

SIDE 7 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE Det nytter ikke at fastholde, at det er tilstrækkeligt at have opfyldt undervisningspligten for at blive optaget på en erhvervsskole hverken af hensyn til uddannelserne eller til de unge. Derfor bør der indføres optagelseskriterier til erhvervsuddannelsernes grundforløb. Og derfor bliver det en vigtig del af den indledende kompetencevurdering at finde ud af, om den enkelte unge kan og vil gennemgå en uddannelse på et relevant fagligt niveau, og om der er alternative muligheder til rådighed for de unge, som ikke umiddelbart vil kunne optages. Fremtidens erhvervsskole har intelligent optag Det kræver lovændringer, idet erhvervsskolerne i princippet er forpligtet til at optage alle, som har opfyldt undervisningspligten ifølge folkeskoleloven. Benyt alternative uddannelsestilbud Der findes allerede i dag tilbud til unge, der kan ruste dem til senere at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller få en relevant adgang til arbejdsmarkedet. Produktionsskolerne har gode erfaringer og indgående kendskab til, hvordan man løfter denne gruppe, og kommunerne har med Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) mulighed for at skræddersy tilbud, der matcher de unges udgangspunkt. Målet bør være, at så mange som muligt gennemfører en erhvervsrettet uddannelse. Derfor skal de, der ikke kan begynde direkte på en erhvervsuddannelse, i stedet have tilbud om opkvalificering eller praktisk erfaring, der eventuelt med tiden kan føre til en erhvervsuddannelse. Som det er nu, mangler der målretning af både 10. kl. og erhvervsuddannelserne. Samtidig bruges EGU'en alt for lidt, og der er behov for, at kommunerne opruster på dette område. Fremover er der flere alternativer og de bruges mere Alle skal have fyldestgørende vejledning Det høje frafald på grundforløbene gavner ikke de unge, der oplever det som (endnu) et nederlag. Samtidig er det spild af skolernes og samfundets ressourcer. Derfor skal både skolerne og vejlederne sørge for en realistisk vejledning og visitation af de unge til tilbud, som har størst sandsynlighed for at blive en succes for den unge. Alle unge skal opleve, at de får en tilstrækkelig god vejledning. I dag gælder det kun cirka halvdelen af de unge. Mere realistisk vejledning i fremtiden

DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 8 > Mange får ikke tilstrækkelig vejledning Føler du, at du har fået tilstrækkelig vejledning fra... Ja Uddannelsesvejledningen? Nej Den skole du gik/går på? Ved ikke Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 25 der er i gang med eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, september 2008 Dine forældre? 0 20 40 60 80 100 Pct.

SIDE 9 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE bedre undervisning kapitel 3 Erhvervsskolerne rummer heldigvis et meget stort antal dygtige lærere og ledere, og det giver et godt afsæt for at skabe endnu bedre undervisning. De fleste unge på erhvervsskolerne giver således lærerne gode vurderinger af deres faglige kvalifikationer. Mange fagligt kompetente lærere på erhvervsskolerne < Høj standard Hverken høj eller lav standard Lav standard Ved ikke Spørgsmål Hvordan vurderer du kvaliteten af lærernes faglige kompetencer? Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 30 år i gang med en erhvervsuddannelse, september 2007 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Pct. Samme generelle tilfredshed fremgår af virksomheders og medarbejderes vurdering af arbejdsmarkedsuddannelserne. Et tydeligt tegn på erhvervsuddannelsernes kvalitet og relevans på arbejdsmarkedet er, at de i sammenligning med andre uddannelsesområder sikrer den højeste arbejdsmarkedstilknytning efter endt uddannelse.

DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 10 > Beskæftigede Ledige Erhvervsuddannelse fører til job Arbejdsmarkedsstatus for nyuddannede med op til et års anciennitet, 1. januar 2004 (pct.) 100 80 60 Ikke i arbejdsstyrken Danmarks Statistik og DI-beregninger 40 20 0 EUD KVU MVU LVU Denne succes på arbejdsmarkedet hænger nøje sammen med, at elever i erhvervsuddannelserne skiftevis er på skole og i virksomheden. Samtidig tilpasses indholdet i både erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser løbende og i tæt samarbejde med virksomhederne. Sådan skal det også være fremover. Danmark har en klar konkurrencefordel på dette felt. Fremtidens erhvervsskole har bedre behovsafklaring på erhvervsakademiuddannelser På erhvervsakademiuddannelserne er der ikke samme tradition for tæt samarbejde om udvikling af uddannelserne, men det er der brug for at få etableret. Det handler i særlig grad om en markant styrkelse i kvaliteten af den behovsafdækning, der finder sted i forbindelse med udvikling af nye og justering af eksisterende uddannelser. Eleverne på erhvervsuddannelserne har forskellige forudsætninger med sig fra folkeskolen og evt. anden forudgående ungdomsuddannelse. Det forhold er enkelte erhvervsskoler allerede i dag opmærksomme på og etablerer særlige uddannelsesforløb, hvor eleverne udfordres på det niveau, der matcher deres ønsker og forudsætninger. Det sker både gennem særlige tilbud og støtteforanstaltninger for elever med svage forudsætninger, men også gennem muligheder for at kombinere en erhvervsuddannelse med htx, eller med turboforløb for elever med studentereksamen. Denne praksis skal udbredes til alle erhvervsskoler, så alle elever udfordres. Det er dog en udfordring at tilfredsstille alle elever. Det kræver, at der sættes ind på en række felter med det formål at hæve kvaliteten for alle.

SIDE 11 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE Mere tid til undervisning Det er i mødet mellem lærer og elev/kursist, at uddannelsers kvalitet skabes, og det er derfor afgørende, hvor meget tid elever og kursister tilbringer sammen med lærerne, mens de uddanner sig. På det tidspunkt, hvor eleverne i erhvervsuddannelser indgår kontrakt med virksomheden, får de løn for 37 timer om ugen. Derfor forventer både elev og virksomhed, at også skolen tilbyder 37 timers udfordringer. Det sker desværre ikke alle steder i dag. Brug for mere tid mellem elever og lærere Summen af elevernes tid til undervisning, lektier, lærerfri timer, lektiecafé, projektarbejde, åbne værksteder o.lign. Pct. 100 80 60 < Mindst 37 timer 30 36 timer 40 20 0 Merkantil Grundforløb Teknisk Merkantil Hovedforløb Teknisk Under 30 timer Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 30 år i gang med en erhvervsuddannelse, september 2007 I gennemsnit er det halvdelen af eleverne på grundforløbene og en tredjedel af eleverne på hovedforløbene, der ikke bruger 37 timer om ugen på lærerstyrede aktiviteter. På fremtidens erhvervsskole udfordres alle elever 37 timer om ugen, så skoleundervisningen modsvarer de udfordringer, der er på virksomheden. Tilsvarende er det en selvfølge, at en uges efteruddannelse på erhvervsskolen svarer til en normal arbejdsuge. Fremtidens erhvervsskole har 37 timers udfordringer til alle Job med status Den tætte sammenhæng mellem uddannelser og praksis betyder, at faglærte er kvalificerede og efterspurgte, når de har afsluttet deres uddannelse. Derfor er det job, de udfører, ofte forbundet med høj prestige.

DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 12 > Prestige i job ikke i erhvervsskoler Uddannelse på erhvervsskolen Høj Job inden for området Spørgsmål Hvordan vurderer du den prestige/ status, der er forbundet med at gå på en erhvervsskole og job inden for uddannelsesområdet? Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 25 der er i gang med eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, september 2008 Middel Lav Ved ikke 0 10 20 30 40 50 60 Pct. Tre ud af fire elever i erhvervsuddannelserne vurderer, at det job deres uddannelse retter sig mod, er forbundet med høj eller middel status, mens det kun er 15 pct., der forbinder det med lav status. Det samme gør sig desværre ikke gældende, når man spørger til den status, der forbindes med at gå på en erhvervsskole. Her mener en tredjedel af de samme elever, at deres uddannelse er forbundet med lav status, mens kun en ud af ti mener, det giver høj status at gå på en erhvervsskole. Det er et problem for den fremtidige rekruttering til området, og der er behov for at øge den status, som erhvervsskolerne har. Flere udfordringer i erhvervsuddannelserne En væsentlig årsag til dette er, at niveauet i uddannelserne er for lavt. Det skyldes formentlig ikke, at lærerne er for dårlige, eller at man ikke ønsker at udfordre eleverne på højere niveau på erhvervsskolerne. Forklaringen skal snarere søges i det forhold, at fokus og ressourcer i stigende grad kanaliseres over i indsatsen for at støtte de grupper på skolerne, som har svært ved at klare uddannelserne. Det er i hvert fald den forklaring, de unge selv giver, hvor mere end halvdelen forklarer den lave status med, at for mange elever ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at være der, og at undervisningen finder sted på et for lavt niveau. Konsekvensen er, at mange er i fare for at droppe deres erhvervsuddannelse, fordi de ikke får udfordringer nok.

SIDE 13 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE Niveauet i uddannelserne skal løftes < Det faglige niveau er for lavt Uddannelsen er meget anderledes, end jeg havde regnet med Det faglige niveau er for højt Mangler/manglede en praktikplads på den ønskede uddannelse Spørgsmål Hvad er den/de vigtigste årsag(er) til, at du har overvejet at springe fra? (Udvalgte svarkategorier) Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 30 i gang med en erhvervsuddannelse, september 2007 0 5 10 15 20 25 Pct. Af de 40 pct. af eleverne, der har overvejet at springe fra deres erhvervsuddannelse, angiver hele 22 pct. det lave niveau som årsagen. Til sammenligning er det kun 13 pct. af dem, der har overvejet at droppe uddannelsen, fordi niveauet er for højt. Af dem, som allerede har truffet beslutningen og er sprunget fra, angiver en ud af syv det lave faglige niveau som årsag. Kun en ud af 25 forklarer det med, at det faglige niveau er for højt. På fremtidens erhvervsskole skal alle udfordres på det niveau, de magter. Det betyder, at der både skal være forløb for dem, som ønsker flere udfordringer, og dem som har behov for ekstra vejledning og støtte undervejs. Samtidig skal de tiltag, som mange skoler allerede har igangsat for at sikre udfordringer til de stærke elever, udvides og udbredes i langt større omfang, end det sker i dag. Det er en forudsætning for at tiltrække og fastholde flere dygtige unge på erhvervsskolerne, og der er absolut grundlag for det. Der er behov for en anderledes politisk prioritering på dette felt. Fremtidens erhvervsskole har udfordringer til alle Blandt de elever, der er sprunget fra en erhvervsuddannelse, er der f.eks. flere som efterfølgende begynder på en ny uddannelse, hvor det teoretiske niveau er højere, f.eks. erhvervs- eller alment gymnasium, end der er elever, der træder et niveau ned og f.eks. tager 10. kl. eller begynder på en produktionsskole.

DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 14 < Uddannelser på højere niveau Uddannelse på samme niveau Uddannelse på lavere niveau Ikke valgt ny uddannelse Undervisningsministeriets dynamiske databaser og DIberegninger Flere vælger uddannelse på et højere teoretisk niveau Pct. 60 50 40 30 20 10 0 10 20 30 40 50 60 19 pct. 19 40 pct. 17 pct. 24 pct. Afbrudt et teknisk grundforløb 20 pct. 29 pct. 20 pct. 31 pct. Afbrudt et merkantilt grundforløb Det understreger med al tydelighed, at frafald i lige så høj grad skyldes et for lavt fagligt niveau på erhvervsskolen som manglende forudsætninger blandt eleverne. Samtidig har et stigende antal dygtige unge ønske om erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Det vidner søgningen til erhvervsgymnasierne om, hvor især htx har oplevet en markant vækst i tilgangen. Alene i perioden 2002 2008 er tilgangen til htx steget med ca. 50 pct. > UNI-C Statistik og Analyse 2008 Flere unge vælger erhvervsgymnasiale uddannelser Tilmeldinger fra 9. og 10. klasse 5.000 4.000 3.000 2.000 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

SIDE 15 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE Fagligt bæredygtige uddannelsesmiljøer Øget differentiering, højere faglige niveauer og stigende specialisering i uddannelser og på arbejdsmarkedet stiller høje krav til erhvervsskolerne. En forudsætning for, at fremtidens erhvervsskoler kan leve op til de krav er, at der er tilstrækkeligt volumen, økonomi og faglighed til stede på hver enkelt institution. Erhvervsuddannelserne er i dag spredt på mange skoler. Det betyder, at der på mange uddannelser er en lille aktivitet på de enkelte skoler. Ca. 10.000 elever går på forløb, hvor der højst er indskrevet 50 elever på op til fire årgange, og 4.000 af dem går tilmed på forløb, hvor der er under 20 elever indskrevet. Da der typisk er mulighed for at vælge forskellige valgfag på hvert forløb, og der samtidig er tale om vekseluddannelser, hvor eleverne skiftevis er på skole og i praktikvirksomheden, kan det være svært at undervise eleverne samtidig. Dermed bliver det svært at etablere tilstrækkeligt store hold på skolerne. Det har ifølge DI's bestyrelsesrepræsentanter på erhvervsskolerne og erhvervsskolernes ledelser betydning for skolernes økonomi, det faglige miljø og kvaliteten af uddannelserne, hvis elevgrundlaget er for lille. Skolerne skal fokusere på det, de er bedst til < Større og færre udbydere er med til at sikre skolerne en sund økonomi, og dermed bedre kvalitet Større og færre udbydere er med til at sikre fagligt bæredygtige uddannelser, og dermed bedre kvalitet DI-survey blandt 800 virksomhedsrepræsentanter på erhvervsskoleområdet, september 2007 Større og færre udbydere vil give bedre muligheder for at imødekomme arbejdsmarkedets behov for specialiseret arbejdskraft Større og færre udbydere vil øge frafaldet Større og færre udbydere vil afholde mange virksomheder fra at tage lærlinge 0 10 20 30 40 50 60 70 Pct.

DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 16 Næsten to ud af tre bestyrelsesmedlemmer mener, at større og færre enheder vil sikre skolerne en bedre økonomi, og mere end halvdelen mener, at færre enheder vil gavne det faglige miljø. Og lige så vigtigt: Kun få frygter, at det vil have væsentlige negative følger i form af eksempelvis øget frafald, eller ved at færre virksomheder vil tage lærlinge ind. Halvdelen af skolelederne deler den opfattelse, at en samling af uddannelserne vil give bedre økonomi, og dermed bedre uddannelseskvalitet. Fremtidens erhvervsskoler gør det, de er bedst til De enkelte uddannelser skal derfor samles på færre enheder. Det indebærer ikke nødvendigvis skolelukninger, men at skolerne i større grad end hidtil specialiserer sig, og inden for deres område leverer uddannelse på højt fagligt niveau. Især det sidste er en væsentlig faktor for, at skolerne kan udbyde relevante og tiltrækkende tilbud til de dygtige elever. Det gælder tilsvarende på efteruddannelsesområdet. Op mod 1 mio. personer ansat i den private sektor deltager årligt i enten privat eller offentligt udbudt efteruddannelse. Erhvervsskolerne spiller en central rolle i udviklingen af medarbejdernes kompetencer via arbejdsmarkedsuddannelser. Tendensen går i retning af, at stadig større dele af aktiviteten retter sig mod kortere og mere målrettede forløb end tidligere. Det er en tydelig afspejling af, at arbejdsmarkedet er presset, og at virksomhedernes og medarbejdernes præferencer er skiftet. > Danmarks statistik og DI-beregninger Arbejdsmarkedsuddannelserne bliver kortere og mere målrettede Gennemsnitlig kursuslængde, uger pr. kursist 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 1997 1999 2001 2003 2005 2007

SIDE 17 fremtidens erhvervsskole DI ANALYSE Det er afgørende for erhvervsskolernes fremtidige rolle på dette felt, at mulighederne for at kunne levere de efterspurgte ydelser bedres, og at der kan skabes den fornødne fleksibilitet i indhold og varighed. Ikke mindst for de mindre og mellemstore virksomheder er dette en vigtig forudsætning for, at arbejdsmarkedsuddannelserne i praksis er brugbare for disse virksomheder. Det er ikke nok blot at øge synligheden af tilbuddene, hvis disse ikke afspejler de særlige vilkår, som mindre og mellemstore virksomheder arbejder under. Fremtidens erhvervsskole tilbyder fleksibel efteruddannelse Tilsvarende er det kritisk, at kurser ofte aflyses på grund af for få tilmeldinger på den enkelte skole. Der skal derfor ske en tilpasning i udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser, så de tilbageværende udbydere har en kritisk masse, der sikrer levering, fleksibilitet og kvalitet. Fremtidens erhvervsskole samler arbejdsmarkedsuddannelser mere I takt med de store ændringer på arbejdsmarkedet er der ligeledes behov for, at erhvervsskolerne har et velfungerende AMU-system, der kan varetage den arbejdsmarkedspolitiske funktion med at give medarbejdere mulighed for at videreudvikle deres kompetencer, eller erhverve nye i takt med jobskift eller ændring af jobfunktion. Derfor er det vigtigt, at fremtidens erhvervsskoler har opdaterede og relevante tilbud til de færdiguddannede og andre medarbejdere, så vi får den nødvendige fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Etableringen af erhvervsakademier er sket, uden at der reelt har været en efterspørgsel efter det. Årsagen til den manglende efterspørgsel bunder i det enkle forhold, at det ikke giver stor mening at løsrive en del af erhvervsskolernes viden om erhvervsrettede forhold fra én institutionstype og genoprette den i en anden. Det giver mere mening at samle en stor del af den viden om erhvervsrettede praksisnære uddannelser, som virksomhederne efterspørger, i de samme enheder. Derfor skal der være en tæt kobling mellem erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, og en samling af kompetencerne skal understøtte dette. AMU-kurser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser inden for samme fagområde skal udvikles og udbydes i sammenhæng det vil give bedre ressourceudnyttelse, større gennemsigtighed og et højere udviklingstempo end i dag. Fremtidens erhvervsskoler rummer alle erhvervsrettede uddannelser Det er helt centralt, at erhvervsskolerne er stærke institutioner, der samler de kompetencer, der skal understøtte udvikling og undervisning med et klart erhvervsrettet og praksisnært sigte.

DI ANALYSE fremtidens erhvervsskole SIDE 18 Læreren er omdrejningspunktet Der skal dygtige lærere til at undervise på fremtidens erhvervsskole, og heldigvis mener syv ud af ti elever, at lærerne er fagligt kompetente. Det er en stor styrke, og man må fremadrettet sikre, at skolernes lærere til enhver tid er opdateret på udviklingen i virksomhederne. Den del bidrager virksomhederne gerne til, og mange lærere har formentlig også et ønske om det. Den største udfordring ligger dog i, at mange lærere står over for at skulle pensioneres inden for relativt kort tid. > Finansministeriets forhandlingsdatabase og DI-beregninger Mange ansatte på erhvervsskolerne på vej på pension Alderssammensætning på erhvervsskolerne 2007 (pct.) 20 15 10 5 0 <20 år 20 24 år 25 29 år 30 34 år 35 39 år 40 44 år 45 49 år 50 54 år 55 59 år 60 64 år >65 år Da arbejdsstyrken generelt er faldende, kan det blive et problem at skaffe nok gode lærere. Det bør derfor overvejes at finde alternative muligheder. Fremtidens erhvervsskole inddrager kompetencer fra virksomhederne Det kan eksempelvis ske gennem bedre muligheder for, at personer uden for den almindelige lærerkreds kan bidrage til kvalificeringen. Det kan f.eks. foregå i virksomhederne, men også ved at medarbejdere i virksomhederne på deltid kan bidrage til dele af undervisningen på erhvervsskolerne. Et bedre samspil mellem erhvervsskolerne og virksomhederne er her både en mulighed for at udvikle erhvervsskolelærernes kompetencer, og for at bruge de kompetencer der findes i virksomhederne i dele af undervisningen.