Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune og boligorganisationerne formuleret en fælles strategi for indsatsen i udsatte boligområder. Strategien er baseret på en lang række tidligere vedtagne politikker og strategier i Aarhus Kommune samt strategiske prioriteringer i den almene boligsektor. Formålet med en fælles strategi er at sættes fælles retning for og opnå synergi i indsatserne. Den overordnede målsætning er, at de udsatte boligområder skal ændres til socialt velfungerende områder med en balanceret beboersammensætning. Specifikt udpeger strategien fire strategiske indsatsområder: 1) Flere i uddannelse, 2) Flere i beskæftigelse, 3) Styrket medborgerskab samt 4) Flere boliger i den blandede by. Udviklingen skal følges gennem de allerede vedtagne Aarhusmål og budgetmål på disse områder. Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. 2. Beslutningspunkter Det indstilles: At 1) Magistraten godkender strategien for indsatsen i udsatte boligområder som beskrevet i indstillingen og bilag 1 Fælles strategisk ramme for udsatte boligområder side 1 af 7
3. Baggrund Aarhus-fortællingens vision lyder, at Aarhus skal være en god by for alle. I tillæg har Aarhus Byråd vedtaget en lang række strategier og politikker. De sætter på forskellig vis retningen for indsatsen i den samlede by og også i de udsatte boligområder. Tilsvarende er der i den almene boligsektor en række strategiske prioriteringer, som bl.a. afspejler sig i Landsbyggefondens tildelingskriterier og boligorganisationernes arbejde i Aarhus (5. kreds). Der har ikke tidligere været en samlet og fælles strategisk kobling mellem de forskellige politikker og strategier. Det er derfor nyt, at der med denne indstilling foreslås en fælles strategi. Det er vigtigt at understrege, at strategien for udsatte boligområder ikke foreslår en ændret retning. Den er formuleret på baggrund af de strategier, politikker og indsatser, som byrådet allerede har vedtaget. Det gælder fx børn og unge-politikken, boligpolitikken, integrationspolitikken, medborgerskabspolitikken, beskæftigelsespolitikken, sport og fritidspolitikken, sundhedspolitikken og en række andre beslutninger. Den fælles strategi er dermed tænkt at give fælles fokus, retning og prioritering. Den konkrete baggrund for at udarbejde en fælles strategi er todelt. Dels har Magistraten tidligere udtrykt ønske om at komme tættere på og sætte fælles retning på boligforeningernes og kommunens arbejde i udsatte boligområder. Dels har Bestyrelsen for boligsociale helhedsplaner i efteråret 2016 drøftet nødvendigheden af et tættere og mere koordineret samarbejde. Bestyrelsen er det centrale omdrejningspunkt for samarbejdet mellem Aarhus Kommune og boligforeningerne og består af seks direktører og en beboerdemokrat fra boligforeninger i Aarhus samt Aarhus Kommunes styregruppe for integration og udsatte boligområder. 4. Effekt Formålet med en fælles strategi for indsatsen i udsatte boligområder er at sætte fælles retning for og opnå syner- Fælles strategisk ramme for udsatte boligområder side 2 af 7
gi mellem de boligsociale indsatser, den kommunale kernedrift og den fysiske planlægning i udsatte boligområder. En fælles retning styrker samarbejdet og tydeliggør fokus. Det skal øge sammenhængskraften og styrke udviklingen både i Aarhus som samlet by, i de udsatte boligområder og for de enkelte beboere. Strategien tager dermed afsæt i den overordnede vision i Aarhus-fortællingen og sætter retning for de konkrete indsatser i de udsatte boligområder. Den overordnede målsætning er, at de udsatte boligområder skal ændres til socialt velfungerende områder med en balanceret beboersammensætning. Udviklingen skal følges på kendte, eksisterende målsætninger og målopfølgninger. Strategien er knyttet op på følgende fire målsætninger: Aarhusmålet: 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse Aarhusmålet: Andelen af selvforsørgende borgere skal op på landsgennemsnittet Aarhusmålet: I Aarhus har vi en høj grad af medborgerskab Budgetmålet: Vi skal sikre en by i social balance 5. Ydelse Den fælles strategi ser i sin grundmodel ud som følger: Figur 1: Fælles strategi for indsatsen i udsatte boligområder Vision: Aarhus skal være en god by for alle Aarhus - en god by for alle En by med stærk social sammenhængskraft og velfungende lokale fællesskaber, som er en aktiv del af byen Strategier og politikker: Aarhus skal hænge sammen En række eksisterende strategier og politikker, der på forskellig vis sætter fokus på: Den samlede bys udvikling Boligområdernes udvikling Beboernes udvikling Strategiske indsatsområder 1. Flere i uddannelse Aarhusmål om ungdomsuddannelse 2. Flere i beskæftigelse Aarhusmål om selvforsørgelse 3. Styrket medborgerskab Aarhusmål om medborgerskab 4. Flere boliger i den blandede by Budgetmål om en by i social balance En uddybende udgave med referencer til og klip fra de tidligere politikker og strategier er vedlagt Fælles strategisk ramme for udsatte boligområder side 3 af 7
som bilag 1. Strategien udpeger fire strategiske indsatsområder: 1. Flere i uddannelse 2. Flere i beskæftigelse 3. Styrket medborgerskab 4. Flere boliger i den blandede by Efter Magistratens beslutning skal de strategiske indsatsområder omsættes til konkrete delmål og konkrete indsatser. Det vil ske i tæt samspil med de relevante lokale aktører og civilsamfundet. Der følger dermed en vigtig opgave med at folde strategien ud og give den liv. 1. Flere i uddannelse Stadigt flere unge i udsatte boligområder får en ungdomsuddannelse. Der er dog stadig et gab mellem unge i udsatte boligområder og alle andre unge i Aarhus. Uddannelse er en central nøgle til en god færd videre i livet. Derfor skal flere unge fra udsatte boligområder komme godt gennem grundskolen og gennemføre en ungdomsuddannelse. For at det kan lykkes, skal der være et fortsat fokus på bl.a. forebyggelse og tidlig indsats; dannelse og opbygning af kompetencer i 0-18 års perspektiv; fokus på udsatte børn og unge; helhedstænkning omkring familier; samt et tæt samarbejde mellem forældre, dagtilbud, skole, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og boligforeninger. Det er vigtigt, at kommunen og boligorganisationerne har et tæt samarbejde med fx civilsamfundet og relevante aktører på uddannelsesområdet for at lykkes med indsatsen. 2. Flere i beskæftigelse Markant færre er i job i udsatte boligområder end i resten af Aarhus. En del borgere er blevet klienter og lever på kanten af samfundet uden et job. Det skal vi gøre noget ved. Alle, der kan, skal bidrage til fællesskabet. Beskæftigelse er godt for den enkeltes forsørgelse og muligheder i livet, det er godt for virksomhederne, og det er godt for samfundet. En flerstrenget indsatsskal få flere borgere fra udsatte boligområder i job. Der vil blive taget udgangspunkt i det, vi allerede ved virker. Samtidig skal der også være mulighed for at prøve nye løsninger af. Der skal bl.a. være fokus på tæt virksomhedssamarbejde; særligt fokus Fælles strategisk ramme for udsatte boligområder side 4 af 7
på unge, herunder fritidsjob; iværksætteri; job først som tilgang samt et tæt samarbejde på tværs af sektorer. 3. Styrket medborgerskab Den centrale tilgang er et ønske om at aktivere det aktive medborgerskab hos beboerne fx ved at blive bevidst om egne ressourcer, tage styring på eget liv og fremtid, og dermed bidrage aktivt til fællesskabet. Det er også at opleve sig som en del af et fællesskab og at inkludere andre i fællesskabet. 4. Flere boliger i den blandede by Aarhus er inde i en historisk stærk udvikling. Byen vokser, der kommer flere borgere, og der er brug for flere boliger. Det er et vigtigt pejlemærke, at der er boliger til alle byens forskellige målgrupper. Ejerformer og byfunktioner skal blandes, og der skal være mulighed for at finde en god bolig til en rimelig pris. Aarhus Kommune og boligforeningerne samarbejder derfor om at fortætte, bygge nyt, omdanne og renovere. Vi arbejder for at skabe velfungerende lokalsamfund med attraktive rammer og faciliteter, som kan understøtte et godt og aktivt liv i fællesskab med andre. Vi planlægger og udnytter kvoter, så vi kan sikre en by i social balance med social sammenhængskraft. Og vi tiltrækker og samarbejder med developere og investorer, som vil være med til at indfri de mål. Udarbejdelse af delmål Som nævnt er det ønsket at følge udviklingen i de udsatte boligområder ud fra kendte Aarhus- og budgetmål. Herudover følges udviklingen i de udsatte boligområder i dag blandt andet via BoSocData, som bruges til at lave en årlig kategorisering af områdernes udfordringer og deres behov for indsatser. Hvor det er relevant, vil der blive arbejdet med at fastsætte delmål/progressionsmål frem mod de byrådsbesluttede Aarhus- og budgetmål. Magistraten har i øvrigt tidligere bedt direktørgruppen om at fastsætte mål for indsatserne mod parallelsamfund. Byrådet har tidligere vedtaget, at indsatsen mod parallelsamfund skal fokuseres mod de udsatte boligområder, hvor der kan konstateres problemer, herunder de boligområder, der er omfattet af boligsociale helhedsplaner. Det er der- Fælles strategisk ramme for udsatte boligområder side 5 af 7
med vurderingen, at der er størst risiko for opbygning af parallelsamfund i de udsatte boligområder med relativt høje andele af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet, lav uddannelse og isolation fra det omliggende samfund. I tråd hermed foreslås det, at målsætningerne for indsatserne mod parallelsamfund skal være de samme som målsætningerne for udsatte boligområder. 6. Organisering Den fælles strategi er blevet til i samarbejde mellem Aarhus Kommune og boligorganisationerne. Det vil også være en fælles opgave at implementere strategien gennem konkrete delmål og konkrete indsatser. Der er allerede etableret samarbejder mellem Aarhus Kommune og boligorganisationerne om både det boligsociale arbejde og forskellige fysiske helhedsplaner. Strategien implementeres som udgangspunkt i regi af disse eksisterende samarbejder. Hvor det er relevant, vil der være mulighed for at etablere nye konkrete samarbejder, herunder også med civilsamfundet. 7. Ressourcer Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser forbundet med vedtagelse af strategien. Det efterfølgende arbejde med at implementere strategien gennem konkrete indsatser skal som udgangspunkt ske indenfor de eksisterende budgetter i magistratsafdelingerne og i boligforeningerne. Jacob Bundsgaard / Niels Højberg Bilag Bilag 1: Fælles strategi for indsatsen i udsatte boligområder Tidligere beslutninger Byrådet har tidligere formuleret og vedtaget en lang række politikker og strategier, der også påvirker indsatsen i udsatte boligområder se vedlagte bilag for referencer. Fælles strategisk ramme for udsatte boligområder side 6 af 7
Magistraten har ved en tidligere drøftelse i forbindelse med den fysiske helhedsplan for Gellerup ønsket at komme tættere på og sætte fælles retning på boligforeningernes og kommunens arbejde i udsatte boligområder (Magistraten 10. april 2016). Byrådet har tidligere vedtaget indstillingen Fælles initiativer mod parallelsamfund. Af bilaget til indstillingen fremgår, at indsatsen fokuseres mod de udsatte boligområder, hvor der kan konstateres problemer, herunder de boligområder, der er omfattet af boligsociale helhedsplaner. (Byrådet 31. august 2016). Magistraten bad med vedtagelsen af indstillingen Implementering af initiativer mod parallelsamfund direktørgruppen om at udarbejde relevante mål (Magistraten 19. december 2016). Sagsnummer: 17/012900-2 HR og Jura Tlf.: 89 40 20 00 Antal tegn: 10.815 Sagsbehandler: Anders Leth Nielsen Tlf.: 29 20 79 62 E-post: adln@aarhus.dk Fælles strategisk ramme for udsatte boligområder side 7 af 7