Tidlig fransk og tysk ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk
Agenda 1. Hvorfor tidlig sprogundervisning i tysk og fransk? Hvad medfører NFFM for fagene? 2. Hvad siger forskning vedr. begyndersprog? ( I samarbejde med adjunkt/ruc, Petra Daryai-Hansen, tovholder på forskningsprojektet Tidlig sprogstart i tysk og fransk på Randersgade Skole i Københavns Kommune) 3. Praksisanbefalinger: Hvordan kan den tidlige sprogundervisning gribes an? ( I samarbejde med adjunkt/ruc, Petra Daryai-Hansen, tovholder på forskningsprojektet Tidlig sprogstart i tysk og fransk på Randersgade Skole i Københavns Kommune)
Om undervisningsmålsætning, planlægning og evaluering med fokus på elevernes læring I have been learning languages for long years but I haven t got anywhere. Nikolov, M. (2001). A study of unsuccessful language learners. In Z. Dörnyei & R. Schmidt (Eds.), Motivation and second language acquisition (pp. 149-170).
Folkeskolereformen medfører: Fransk som 2. fremmedsprog ( kan-status) 1 lektion om ugen i 5. klasse 2 lektioner om ugen i 6. klasse 3 lektioner om ugen i 7. klasse 3 lektioner om ugen i 8. klasse 3 lektioner om ugen i 9. klasse Forløbet er prøveforberedende og giver adgang til fortsætterniveau på stx.
Folkeskolereformen medfører: Fransk som valgfag fra 7. klassetrin: 2 lektioner om ugen i 7. klasse 3 lektioner om ugen i 8. klasse 3 lektioner om ugen i 9. klasse Forløbet er prøveforberedende. Forløbet giver adgang til fortsætterniveau på stx.
Kompetenceområder: Hvert fag er bygget op af kompetenceområder (tidligere centrale færdigheds- og kundskabsområder). Der er 3 kompetenceområder i sprogfagene: mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation og kultur og samfund.
Kompetencemål De nye mål består af få overordnede kompetencemål, der beskriver, hvad eleverne skal lære i faget under hele skoleforløbet (tidligere trinmål). Der opstilles et kompetencemål for hvert kompetenceområde pr. trin.
Kompetencemålene er brudt ned i færdigheds- og vidensmål, som skal være et redskab i lærerens tilrettelæggelse af undervisning frem mod kompetencemålene. Færdigheds- og vidensmålene er opdelt i faser, som viser en progression frem mod kompetencemålet. Der opstilles faser svarende til antallet af klassetrin, som kompetencemålet dækker over. Faserne er dog ikke knyttet til bestemte klassetrin.
Læseplaner Læseplanerne giver en uddybende beskrivelse af, hvad eleverne skal lære. Læseplanerne er ikke en del af de bekendtgørelser for Fælles Mål, som indeholder fagformål og mål for alle fag, emner og børnehaveklassen, men skal vedtages på kommunalt plan.
Indledning til læseplan for fransk Faget fransk er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 5. til 9. klasse, dog kan eleven i stedet vælge tysk, hvor skolen udbyder det. Undervisningen er opdelt i to trinforløb: 5. 7. kl. og 8. 9. kl. Undervisningen i fransk bygger på en interkulturel og kommunikativ tilgang, som skal udvikle elevernes evner til sproglig og kulturel interaktion med andre både i klassen og i det frankofone og globale fællesskab. Udgangspunktet er at man altid kommunikerer om noget med nogen.
Indledning til læseplan i tysk Faget tysk er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 5. til 9. klasse, dog kan eleverne i stedet vælge fransk, hvor skolen udbyder det. Undervisningen er opdelt i to trinforløb: 5. 7. kl. og 8. 9. kl. Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk og engelsk allerede har en kunnen, viden og erfaring med at tilegne sig et sprog, med dets begreber, og hvordan det bruges til at forstå omverden med. Elevernes tilegnelse af tysk kan beskrives som sprog på vej, og derfor skal undervisningen befordre elevernes lyst til at turde bruge tysk.
Tidligere sprogstart: Pædagogiske, forskningsbaserede principper * Uv bygger på elevens første sprog/elevinddragelse God struktur og fast rammer Den interkulturelle dimension inddrages Elevbevidsthed om egne læringsstrategier/feedback Elevoplevelse af sprogtilegnelse som en individuel proces med fokus på motivation, progression og kontinuitet Forældreinddragelse http://www.folkeskolen.dk/544233/saet-maal-forden-sproglige-leg
Tre aldersgrupper 6-9 år: legende tilgang til læring Fra 9 år: mere skolelæringstænkende Fra 11 år: i højere grad bevidst om deres styrker og svagheder og har i gode læringsforløb har udviklet redskaber til at håndtere disse.
Hvis læringsforløbene er gode har yngre elever, primært hvad angår fonetiske samt morfologisk/syntaksiske færdigheder, i det lange løb en fordel. Elever fra 11 år: - Kognitiv fordel: er mere vidende - Læringsmæssig fordel: ved hvordan de inddrager og anvender denne viden i deres sprogtilegnelsesforløb Elever under 11 år: - naturlige, indlejrede sproglæringsmekanismer - større fordomsfrihed - aktivt deltagende i mundt-lige sproglige aktiviteter - tilegner sig hurtigere gode receptive og produktive mundtlige færdigheder
Tidlig sprogstart Glade, motiverede elever! Central forudsætning: Meningsgivende, elevcentreret undervisning fremmedsproget skal tages i brug i meningsfulde sprogbrugssituationer, som eleven (klasse 5/6) kan genkende sig selv i.
Lidt om læring, uv.- differentiering, motivation Undervisningsdifferentiering går ud på, at læreren inden for klassens fællesskab tilpasser sin undervisning til elevgruppens forskellighed ud fra indhold, metoder, organisation, materialer og tid. En central opgave for underviserne er altid at foranstalte aktiviteter der byder på sproglige udfordringer som et skridt længere fremme end der hvor eleven befinder sig (Karen Lund side 146 og 147 om høje og lave kognitive forventninger)
Udviklingszone * Høje krav og god støtte * Læring og engagement Frustrationszone * Høje krav og ringe støtte * Frustration og angst Velværezone * Lave krav og god støtte * For let og for lidt læring Kedsomhedszone * Lave krav og ringe støtte * Lav interesse og motivation
Tidlig sprogstart - rammebetingelser o elevantal olokalers størrelse og indretning otid / antal lektioner
Læreren som nøgleperson kan lide at undervise i fremmedsproget tror på, at det er godt at starte tidligt har kendskab til alderssvarende metodik kan sætte sig ind i sine elevers læringsbehov/muligheder har et meget højt sprogligt niveau bruger målsproget i undervisningen -> didaktiske, sproglige og kulturelle efteruddannelsesforløb
Lærernes betydning Nelson 2004, citeret efter Salomo 2013
Anbefaling 1/8 At bygge på barnets veje til læring 1. Leg: at lære sprog gennem leg 2. Narration: at lære sprog gennem fortællinger 1. Immersion (fagintegreret undervisning): at lære sprog gennem ting/verden
Anbefaling 2 I nput, interaktion og output At sørge for at eleverne kommer så meget i berøring med målsproget som overhovedet muligt (varieret brug af fx sange, film, ) At sørge for didaktisk reduceret input Fremmedsproget skal tages i brug i meningsfulde sprogbrugssituationer At give eleverne mulighed for at imitere, fx gennem repetition af historier og ved udenadslære af sange, rim og remser
Anbefaling 3 At skabe en positiv, tryg atmosfære At sørge for at eleverne få succesoplevelser
Anbefaling 4 Interkulturelle og flersprogede kompetencer At inddrage elevernes første sprog (og andre sprog) At inddrage den interkulturelle dimension At deltage i internationale projekter og udveksling (fx etwinning: http://www.etwinning.net/da/pub/ index.htm)
Anbefaling 5 Progression og læringsmål At udvikle velstrukturerede forløb, der tager højde for en progression fra indskoling til udskoling At formulere præcise læringsmål At holde eleverne fokuserede på deres læring og læringsforløb At inddrage hjemmet (læringsmål, sprogkontakt)
Anbefaling 6 Tidlig sprog er mere end leg Motivation skabes ikke kun gennem leg, men også gennem intellektuel udfordring og glæden ved personlige læringsresultater Sproglige aktiviteter, som skaber selvtillid, suppleres af aktiviteter, der har fokus på fluency og korrekthed Læsning og skrivning indføres på et tidligt tidspunkt snarere end udelukkende at koncentrere sig om at lytte og tale
Anbefaling 7 Feedback og læringsstrategier Betydningen af feedback (John Hattie, God undervisning på mellemtrinnet/eva) samt en vedvarende tematisering af læringsstrategier, fx gennem brug af portfolioer til dokumentation af og refleksion over elevens læringsprocesser i et fællesskab med de andre elever.
Hvordan kan vi i vores undervisningspraksis leve op til forskningsanbefalingerne? i samarbejde med: Susanne Dupont Lundh og Selma Mesic Det er en udfordring at skabe sammenhæng og god progression for elevernes læring uden egnede lærebøger! Randersgades Skole, Den Internationale Profilskole i København.
Indhold og emner Daryai-Hansen, Søndergaard Gregersen et al. (2014b) Alt om mig Verden Barnets verden Skolen Nærområdet Forslag til en emnekatalog i 5. og 6. klasse
Alt om mig 1. Mig og min familie 2. Hjemme hos os Verden 1. Årstider/Kalenderen 2. Andre lande 3. Traditioner, musik, film m.m. på målsproget 4. Fagintegreret undervisning Barnets verden Skolen 1. Skolens rum og mennesker 2. Klasseværelset og klasserumssprog Nærområdet 1. Mit kvarter 2. Mine venner 3. Min dagligdag/fritidsinteresser
Tre-fase-modellen FØR: UNDER: EFTER: Læringsmålene præciseres, elevernes sproglige og kulturelle ressourcer reaktiveres. Aktiviteterne gennemføres. Opsamling af det lærte, brugen af det lærte (fx i internationale projekter), (selv)evaluering, drøftelse af elevernes læringsstrategier.
En spiralformet progression: 5.-6. klasse Før-fase Emne 1 Før-fase Efter-fase Emne 2-10 Efter-fase Før-fase Efter-fase Emne 11
Daryai-Hansen, Søndergaard Gregersen et al. (2014b) 1. Taskbaseret undervisning Verden Alt om mig Barnets verden Nærområdet Skolen 2. Værkstedsundervisning: - Alle færdigheder - Interkulturelle kompetencer - Flersprogede kompetencer - Cooperative learning - Leg - Rollespil - IT, fx http://www.languagesonline.org.uk -
Sprogforum 58 Begyndersprog Dette nummer af Sprogforum om begyndersprog indeholder en række artikler som fra forskellige vinkler illustrerer, belyser og analyserer arbejdet med begyndersprog fra folkeskolens yngste elever til studerende på universitetet. Spørgsmålene som tages op, er mange: Hvornår skal begyndersprog begynde? I 1., 3. eller 5. klasse? Hvordan skal vi undervise i begyndersprog? Hvilke materialer skal vi bruge, og hvilken rolle spiller læreren, eleven, sproget og konteksten? Bidragene i dette nummer af Sprogforum er meget forskellige, men udspringer alle af en fælles interesse for begyndersprog, pædagogik og sproglæring.
Checkliste Daryai-Hansen & Søndergaard Gregersen 2014a Sæt tilstrækkelig tid af til den tidlige sprogstart Formuler læringsmål samt en klar progression og tag højde for overgangsproblematikker fra et skoletrin til det næste. Sørg for at eleverne får succesoplevelser. Arbejd med elevernes samlede sproglige og kulturelle forkundskaber, giv feedback og tematiser sproglæringsstrategier, fx ved at bruge portfolioer. Byg på emner der interesserer eleverne, brug målsproget i undervisningen og skab meningsfulde sprogbrugssituationer, bl.a. gennem internationale projekter. Fokuser på mundtlig interaktion og lytteforståelse, men arbejd fra start af med alle færdigheder samt fluency og korrekthed. Byg på barnets veje til læring: imitation, leg og narration. Vær bevidst om at det kræver velfunderede sproglige, kulturelle og didaktiske kompetencer at undervise denne aldersgruppe. Invester i didaktisk, sproglig og kulturel grund-/efteruddannelse.
ELLiE (2011). ELLiEEarly Language Learning in Europe, edited by Janet Enever, British Council 2011 http://www.britishcouncil.org/spain/sites/default/files/public ations/early-language-learning-in-europe-2011.pdf Europa-Kommission (2013) Early Language Learning. http:// www.eva.dk/projekter/2013/undervisning-pamellemtrinnet http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/a ugust/140812_anbefalinger_fra_ekspertgruppen_om_ro_og_ klasseledelse_kort_udgave.ashx