Uddannelse 01. september 2017

Relaterede dokumenter
Uddannelse 15. september 2016

Befolkningens uddannelsesprofil Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen

Uddannelse. Metode: Uddannelsesdata til HFU. Data til publikationen. Uddannelsesdata fra Uddannelsesstøtteforvaltningen

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Uddannelse og beskæftigelse for unge

Arbejdsmarked 31. januar 2017

Offentlige finanser 17. juni 2016

Arbejdsmarked 1. februar 2016

Priser 5. oktober 2017

Priser 14. marts 2018

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Nye tal i Statistikbanken

Kompetencegivende uddannelser 2008

Statistiske informationer

Arbejdsmarked 10. januar 2019

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik

Priser 21. marts 2019

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Tobaksstatistik 5. marts 2019

Organisationsgrad i IDA. IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt

Elever i grundskolen, 2015/16

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Alkoholstatistik 5. marts 2018

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august Af Kristian Thor Jakobsen

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Ungdomsuddannelsesniveau Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Analyse 15. juli 2014

Uddannelse 2001:1. Indholdsfortegnelse. Indledning

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Pristallene pr. 1. juli 2011

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2011

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

Deltidsansættelser i Danmark

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar Sammenfatning 2009:2. 2. Dækning og fortolkning

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

De forberedende tilbud og de udsatte

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

2016 statistisk årbog

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016

Vandringer til og fra Grønland

Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Overnatningsstatistikken 2003

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber

Befolkning. Regionale fremskrivninger (40)

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Turisme. Turisme i perioden 1. okt sep Sammenfatning

Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli Sammenfatning. Byggeomkostningsindekset (1. januar 2006=100)

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2014

Turisme. Turismen :2. Sammenfatning

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2015

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Offentlige finanser 19. november 2018

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Flere unge bryder den sociale arv

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

De sociale klasser i Danmark 2012

Kortlægning af ingeniørlederne

Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Kvartalsstatistik nr

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Demografiske udfordringer frem til 2040

Ældre Sagen Marts 2017

Modtagere af børnetilskud i december. Antal modtagere. Beløb (1.000 DKK)

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

Transkript:

Uddannelse 01. september 2017 Befolkningens uddannelsesprofil 2016 Statistikkens formål Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt at følge udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau og uddannelsesmønstre. Ændringer i befolkningens uddannelsesprofil afspejler, ikke alene hvor mange der gennemfører kompetencegivende uddannelser. Uddannelsesprofilen påvirkes også af uddannelsesniveauet blandt de personer der indvandrer og udvandrer. Endelig påvirkes uddannelsesprofilen af uddannelsesniveauet blandt de personer der dør. Registreringerne af uddannelsesniveauet er generelt mere dækkende hos den yngre del af befolkningen. En del af stigningen i uddannelsesniveauet kan derfor tilskrives at registreringerne af gennemførte uddannelser gradvist bliver mere dækkende (jf. metodeafsnittet sidst i nærværende publikation). Resume Generelt set fortsætter den positive udvikling i befolkningens uddannelsesniveau, som er set siden starten af tidserien i 2002. Ved udgangen af 2016 havde 38,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse udover folkeskolen. Heraf havde 12,1 pct. en videregående uddannelse, imens 26,1 pct. havde en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller et suppleringskursus. Det er en stigning på hhv. 2,6 procentpoint og 4,8 procentpoint på 10 år. Andelsmæssigt havde over halvdelen af befolkningen som var i trediverne og start fyrrerne i 2016 en uddannelse over folkeskolen. Heraf havde knap hver femte en videregående uddannelse og mere end hver tredje en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller suppleringskursus.

Uddannelser udover folkeskolen Ved udgangen af 2016 havde i alt 5.156 personer en videregående uddannelse som højeste uddannelse. I procent svarer det til 12,1 pct. af befolkningen over 16 år, hvilket er en stigning på 2,6 procentpoint på 10 år. Samme år havde i alt 11.143 personer enten en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller taget suppleringskursus som højeste uddannelse. Det svarer til 26,1 pct. af befolkningen over 16 år, og er en stigning på 4,8 procentpoint på 10 år. Figur 1 illustrerer, at andelen af kvinder med en videregående uddannelse er steget henover de seneste år og udgjorde 56,2 pct. i 2016. Ti år tidligere var det kønsmæssigt ligelig fordelt. Det er primært professionsbachelorer og især indenfor sundhed og velfærd og læreruddannelsen kvinderne har uddannelse. Mændene har også primært professionsbachelorer indenfor læreruddannelsen. Desuden har de uddannelser indenfor arkitektur og byggeri samt ingeniør og teknik, men også de korte videregående erhvervsuddannelser bl.a. indenfor erhverv og administration fylder. Personer med professionsbachelorer udgør fortsat de fleste af de videregående uddannelser med 2.580 personer. Bacheloruddannede udgør 251 personer, hvilket er næsten en fordobling på 10 år. Figur 1. Antal personer i befolkningen med en afsluttet uddannelse over folkeskolen opgjort ultimo år og inddelt efter køn og år 6000 5000 Gymnasial- og erhvervsuddannelse 5909 5355 4761 Videregående uddannelse 4516 5234 4000 3949 3000 2000 1972 2163 2257 1910 2443 2899 1000 0 2006 2011 2016 2006 2011 2016 Mænd Note: Gymnasial- og erhvervsuddannelse omfatter også suppleringskurser. Kilde: Grønlands Statistik se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/uddiscprob) Kvinder Befolkningens uddannelsesprofil 2016-2

Flertallet af de 30-44-årige har en uddannelse over folkeskolen Figurerne forneden viser højest fuldførte uddannelsesniveau for personer over 16 år inddelt i aldersintervaller i hhv. 2006 og 2016. Figur 2 Befolkningens højest fuldførte uddannelsesniveau 2006 100% 90% 80% 70% 60% 1,5 Folkeskole Gymnasial- og erhvervsuddannelse Videregående uddannelse 0,7 1,9 10,9 13,1 12,0 10,4 12,1 12,5 8,8 2,2 18,4 23,9 8,6 20,1 16,7 14,3 23,5 35,7 34,1 37,7 50% 40% 30% 20% 98,5 75,4 53,4 43,9 52,8 64,5 69,5 71,2 73,2 82,6 95,9 10% 0% 17-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65+ Note: Gymnasial- og erhvervsuddannelse omfatter også suppleringskurser. Kilde: Grønlands Statistik se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/uddiscproc) Figur 3. Befolkningens højest fuldførte uddannelsesniveau 2016 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Folkeskole Gymnasial- og erhvervsuddannelse Videregående uddannelse 3,1 0,8 5,6 11,0 19,7 14,8 14,2 12,0 12,1 21,5 20,7 7,8 28,3 20,1 16,1 23,8 36,6 34,9 35,8 37,1 36,9 96,9 86,5 70,9 67,8 71,8 62,0 52,4 50,2 44,5 41,3 42,3 10% 0% 17-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65+ Note: Gymnasial- og erhvervsuddannelse omfatter også suppleringskurser. Kilde: Grønlands Statistik se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/uddiscproc) Figurerne illustrerer, at der andelsmæssigt er sket en positiv fremgang af befolkningens uddannelsesniveau i 2016 i forhold til 10 år tidligere. Andelsmæssigt havde flertallet af befolkningen i trediverne og start fyrrerne i 2016 en uddannelse ud over folkeskolen, hvor det ti år tidligere kun var de 30-34-årige. I 2016 havde de 40-44-årige haft den største andelsmæssige stigning, af antal personer med en videregående uddannelse som højeste uddannelse, med 8,8 procentpoint i forhold til 10 år tidligere. Befolkningens uddannelsesprofil 2016-3

Hos personerne med en gymnasial- eller erhvervsuddannelse som højeste uddannelse, havde de 45-49-årige i 2016 haft den største andelsmæssige stigning med 14,8 procentpoint i forhold til 10 år tidligere. Befolkningens højest fuldførte uddannelsesniveau Tabel 1 viser Grønlands befolkning fordelt på uddannelsesniveauer fra 2004 og frem til 2016. Den samlede oversigt fra 2002 og hvert år frem til 2016 kan ses i statistikbanken. Tabel 1. Befolkningens uddannelsesprofil opgjort ultimo året og fordelt på højst fuldførte uddannelsesniveau og år 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 Ingen uddannelse... 2.585 2.547 2.440 2.556 2.375 2.322 2.433 Førskole, vuggestue, dagpleje... 2.656 2.631 2.496 2.430 2.451 2.410 2.294 Folkeskole 1. klasse... 6.988 6.519 6.173 5.839 5.669 5.538 5.454 Folkeskole 6. klasse... 3.098 3.059 2.881 2.756 2.553 2.388 2.387 Folkeskole 10. klasse... 29.334 29.297 29.171 29.082 28.549 27.862 26.991 Gymnasieuddannelse... 1.174 1.226 1.310 1.552 1.796 2.066 2.247 Erhvervsuddannelse... 7.281 7.383 7.550 7.859 8.113 8.305 8.590 Almen suppleringskursus... 60 98 144 166 200 241 303 Erhvervsrettet suppleringskursus.. 4 3 3 3 3 3 3 Kort videregående erhvervsuddannelse... 828 886 922 1.003 1.064 1.069 1.139 Bachelor... 129 139 153 177 208 244 251 Professionsbachelor... 2.077 2.032 2.065 2.227 2.373 2.447 2.580 Kandidat... 714 787 825 905 936 1.006 1.084 Professionskandidat... 16 15 30 29 39 43 53 Ph.D. og doktorgrad... 24 23 30 31 39 38 49 Alle... 56.968 56.645 56.193 56.615 56.368 55.982 55.858 Kilde: Grønlands Statistik se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/uddiscproa) Befolkningens uddannelsesprofil 2016-4

Kompetencegivende uddannelser Figur 4. Top fem uddannelsesområder over befolkningen med en kompetencegivende uddannelse i perioden 2002 til 2016 2600 2400 2200 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 Erhverv og administration Velfærd Ingeniør og teknik Arkitektur og byggeri Læreruddannelser Note: Kompetencegivende uddannelser er fra erhvervsuddannelse og opad. Kilde: Grønlands Statistik se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/uddiscproa) I figur 4 vises udviklingen af de fem uddannelsesområder, henover perioden 2002 til 2016, hvoraf de fleste personer med en kompetencegivende uddannelse ligger. Siden 2002 og frem til 2016 udgjorde de rundt regnet 65 pct. i alle årene. Figuren illustrerer at der er sket en generel positiv fremgang, hvor området indenfor velfærd har fået den største stigning. Her er det uddannelser som social- og sundhedshjælpere samt socialrådgivere der udgør flertallet. Indenfor området erhverv og administration findes bl.a. akademimerkonomer og serviceøkonomer samt andre handel- og kontoruddannelser. Befolkningens uddannelsesprofil 2016-5

Metode Denne publikation er udarbejdet på grundlag af data, der stammer fra tre kilder: Studerende i Uddannelsesstøtteforvaltningens (USF) register over færdiggjorte uddannelser Danmarks Statistiks registre over gennemførte uddannelser i den danske uddannelsessektor de såkaldte HFFU-registre Data indhentet af Grønlands Statistik indtil 2010 fra grønlandske uddannelser udenom USF-systemet - de såkaldte Non-USF - uddannelser Alle medborgere over 17 år, som Grønlands Statistik ikke har andre uddannelsesoplysninger på, antages som udgangspunkt at have gennemført folkeskolens tiendeklasse. Nogle uddannelser fra 1980erne og tidligere er heller ikke med i uddannelsesstatistikken, da der mangler oplysninger om eksaminer, svendebreve osv. En detaljeret gennemgang af Grønlands Statistiks anvendelse af data til uddannelsesstatistik, herunder valideringsrutiner, kan findes på vores hjemmeside www.stat.gl under Uddannelse. Klik på den nyeste version af Befolkningens uddannelsesprofil og derefter på Metode. Dokumentet hedder: Metode til HFUsdata.pdf. ISCED2011 Grønland opgør nu udelukkende uddannelser efter UNESCO s ISCED2011- standard. Et udviklingsarbejde med deltagelse af Grønlands Statistik og Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke har gjort dette muligt. Nomenklatur Grønlands Statistik har udgivet en uddannelsesnomenklatur, der gør det muligt at se præcis, hvilke uddannelser, der indgår i et givet uddannelsesområde eller ISCED-kategori, men også hvilken grønlandsk eller ISCED-kategori enhver grønlandsk uddannelse er placeret i. Nomenklaturen har form af et Excel-regneark og kan findes på ww.stat.gl under Uddannelse. Klik på den seneste publikation og derefter på Metode. Regnearket hedder: Nomenklatur med ISCED2011 JUNI2017.Xlsx. Nomenklaturen indeholder også de relevante kategoriseringshierarkier. Note Der har været ændringer af kodningen af uddannelserne med ISCED11, som også gælder bagud i tid. Det har medført lille stigning mod højre uddannelser i tallene i denne publikation i forhold til tidligere publikationer. Befolkningens uddannelsesprofil 2016-6

PUBLSLUT Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Gorm N. Pedersen E-mail: gnpe@stat.gl Uddannelse Grønlands Statistik Postboks 1025 3900 Nuuk Tlf.: +299 34 57 70 Fax: +299 34 57 90 www.stat.gl e-mail: stat@stat.gl