D Indsigt Nummer 6 17. april 2008 Ligestilling som katalysator for vækst 4 7 11 Ligestilling gennem innovation: Erfaringer fra markedet Nobelprisvinderen Muhammad Yunus er et eksempel på hvordan inddragelse af kvinder som iværksættere kan føre til kommerciel succes, og samtidig fører til udvikling. Flere virksomheder kopierer denne forretningsmodel. Dog er det vigtigt at forstå, at det er innovationsprocessen og ikke bare partnerskabet med kvinder der fører til langsigtede konkurrencemæssige fordele. Ligestilling er intelligent økonomi det ses på bundlinjen Øget ansættelse af kvinder i den industrialiserede verden har bidraget mere til den globale vækst end Kina over de seneste ti år. At ligestilling er intelligent økonomi er en erkendelse der er begyndt at opnå global opmærksomhed. Innovationsjunglen vokser Antallet af innovationsordninger og -programmer, der giver virksomhederne adgang til ny viden og kompetencer er blevet større, men samtidig er innovationssystemet blevet meget uoverskueligt. Af konsulent marie gad msh@di.dk I dag lever næsten fire milliarder mennesker i Afrika, Asien, Latinamerika og Østeuropa for under to USD om dagen. Alle tendenser viser, at fremtidig befolkningstilvækst hovedsagligt vil ske indenfor dette segment, mens befolkningstallet stagnerer i højindkomstlandene. Der er derfor behov for økonomisk vækst for at stimulere indkomsten i disse regioner. Ligestilling kan være en katalysator for økonomisk vækst. Lande som Sydkorea og Singapore har bevist, at det er muligt at gå fra at være udviklingsland til højindkomstland indenfor en relativ begrænset tidsperiode. Desuden har Kina i løbet af kun tyve år siden påbegyndelsen af reformprocessen i 1978 formået at løfte mere end 400 millioner af sine indbyggere ud af fattigdom. Dermed er Kina ansvarlig for mere end 75 pct. af fattigdomsreduktionen globalt. Nøglen til denne udvikling: Økonomiske vækstrater på 9-10 procent årligt. Økonomisk vækst er vejen til fattigdomsreduktion Hvordan kan landene i eksempelvis Afrika, der har reduceret antallet af fattige med bare 1 procent i samme periode lære af Kinas udviklingsmirakel? Økonomisk vækst er vejen til stigende velstand for de millioner af fattige, der er på udkig efter muligheder for at tjene til livets ophold. En genvej til økonomisk vækst og øget velstand er ligestilling af kvinder på arbejdsmarkedet. Ligestilling hænger sammen med velstand 30000 25000 20000 15000 10000 5000 BNI per capita 0 Lande rangeret ift. kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet Kilde: Gender Equity Index 2008, IMF og DI-beregninger indsigt.di.dk I ovenstående figur er landene inddelt i fire grupper baseret på graden af inddragelse af kvinder på arbejdsmarkedet. Lande i nedre kvartil har en gennemsnitlig BNI per capita på USD 4.600,
mens lande i øvre kvartil har en gennemsnitlig BNI per capita på USD 28.200. Det vil sige, at der er en klar sammenhæng mellem kvinders erhvervsfrekvens og landes velstandsniveau. Spørgsmålet er så, om den øgede velstand kan overføres til fattigdomsreduktion. Ligestilling fører til fattigdomsreduktion 100 Andele af befolkningen, der lever i fattigdom (under USD 2 om dagen) 80 60 40 20 R 2 = 0,4287 0 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 1,1 Kvinders erhvervsfrekvens Kilde: Verdensbanken, 2007 Som det ses af ovenstående figur, er der en klar sammenhæng mellem kvinders erhvervsfrekvens og den andel af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen. Lande med højere kvindelig deltagelse på arbejdsmarkedet har dermed ikke bare opnået højere velstand, men har også oplevet reduktion i antallet af indbyggere, der lever i fattigdom. Der kan være forskellige forklaringer på disse tendenser. Nogle af forklaringerne fremgår af følgende diagram: Øget ligestilling i familien, på markedet og i samfundet Bedre adgang til markedet Bedre uddannelse og sundhed Større indflydelse på familiens forbrug Øget erhvervsfrekvens, produktivitet og indkomst Børnenes velbefindende øges Indkomst og forbrug Differentieret opsparing Bedre sundhed og uddannelse => øget produktivitet som voksne Fattigdomsreduktion og økonomisk vækst Fremtidig fattigdomsreduktion og økonomisk vækst Kilde: Verdensbanken, 2007 Ligestilling fører til økonomisk vækst og fattigdomsreduktion Ligestilling i forhold til rettigheder, ressourcer og indflydelse fører altså på den ene siden til øget erhvervsfrekvens for kvinder samt øget produktivitet og indkomst fordi kvinderne opnår et bedre uddannelses- og sundhedsniveau. Gennem en højere indkomst vil familier også blive i stand til at øge deres forbrug og dermed forbedre deres egen livskvalitet, mens de bidrager til økonomien i deres omgivelser og det generelle samfund på lang sigt. 2
Øget ligestilling har desuden vist sig i høj grad at påvirke fremtidige generationer positivt. Når kvinder har større indflydelse på familiens forbrug, bruges der flere penge på tøj, mad, børnenes skolegang etc., hvilket med tiden fører til et højere uddannelses- og sundhedsniveau for den fremtidige arbejdsstyrke. Fremtidige generationer vil derfor have et højere produktivitetsniveau, hvilket kan føre til økonomisk vækst. For lande, der sigter mod at opnå øget velstand og nedgang i antal fattige kan der ikke være nogen tvivl. Økonomisk ligestilling af kvinder er katalysator for vækst. 3
Ligestilling gennem innovation: Erfaringer fra markedet Af Dr. Mark Milstein & Seniorforsker Erik Simanis, C e n t e r f o r S u s t a i n a b l e G l o b a l E n t e r p r i s e, C o r n e l l University Nobel Prisvinderen Muhammad Yunus og Grameen Bank står som et eksempel til efterfølgelse for hvordan inddragelse af kvinder som iværksættere kan føre til kommerciel succes, og samtidig fører til udvikling. Flere virksomheder har forsøgt at kopiere denne successfulde forretningsmodel ved at opbygge en Grameen-agtig struktur. Dog er det vigtigt at forstå, at det er innovationsprocessen og ikke bare partnerskabet med kvinder der fører til langsigtede konkurrencemæssige fordele. Grameen s erfaringer står som bevis på, at inddragelse af kvinder både er godt for virksomheden og godt for udvikling. Grameens ekstraordinært høje tilbagebetalingsrater (over 95), udkonkurrerer traditionelle bankers tilbagebetalingsrater. Denne præstation tilskrives virksomhedens ressourcestærke og ansvarlige kvindelige låntagere samt den styrke, der stammer fra dannelsen af mikrovirksomheder, der generer er nødvendig indkomst til lokalsamfundet. Styrkelse af kvinders muligheder udvikles gennem innovationsprocessen Dog er det vigtigt at fremhæve, at det var den innovationsproces, som Yunus og landsbyboerne fra Jobra benyttede til at udvikle deres unikke landsbybank model, der i virkeligheden resulterede i Grameens succesfulde model. Denne model opstod over en periode på næsten syv år før den blev udvidet til andre landsbyer. I takt med, at Yunus arbejdede i tæt partnerskab med kvinder og mænd fra Jobra udviklede forretningsmodellen sig til det, den er i dag. Gennem tæt kontakt med og involvering i landsbyboernes daglige liv, hvor eksisterende interaktions- og adfærdsmønstre blev synlige over tid, udviklede forretningsmodellen sig til at smelte sammen med landsbyboernes daglige liv. Det er denne fortsatte proces af fælles udvikling og design, der generer tillid og engagement mellem Grameen og deres kvindelige låntagere/ejere, hvilket omsættes til høje tilbagebetalingsrater og en positiv bundlinje. Det var den tætte involvering af landsbyens kvinder i udvikling og udvidelse af Grameen modellen, der resulterede i kvindernes øgede kompetencer som iværksættere. Det er dermed den måde, hvorpå virksomhedens innovationsprocesser involverer kvinder som partnere, der fører til resultater på bundlinjen, og ikke fokus på kvinder i sig selv. På det seneste er kvinders økonomiske muligheder blevet defineret som ansættelse af kvinder. Denne fremgangsmåde kan underminere en ellers succesfuld forretningsmodel. Eksempelvis sigter Hindustan Levers (Unilevers indiske datterselskab) Shakti projekt mod at tilbyde virksomhedens produkter til de fattige i Indiens landområder ved at samarbejde med non-profit partnere 4
om at rekruttere kvindelige iværksættere fra tusindvis af kvindelige selvhjælpsgrupper. Disse iværksættere forsynes med en kurv med sæbe, tandpasta etc. og bliver trænet i at lede en dørsalgsforretning. Selvom Shakti projektet skaber en iværksættermulighed for kvinder, har modellen ikke opnået samme succes som Grameen. Shakti har været plaget af høj udskiftning i nogle tilfælde helt op til 50 blandt iværksætterne. Modellens opbygning gør det umuligt at have mere end én iværksætter pr landsby, hvilket skaber harme i selvhjælpsgrupperne, og underminerer støtte og solidaritet. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, om kvinderne får bedre økonomiske muligheder udelukkende fordi de bliver en del af værdikæden. Fakta er, at kvinder som samarbejdspartnere ikke automatisk fører til bedre resultater. Yderligere forskning viser desuden, at bedre resultater gennem samarbejde med kvindelige iværksættere kræver en anderledes innovationsproces. Virksomheden Solaes arbejde i Indien med en række partnere er et stærkt eksempel på en sådan innovationsproces. Succesfulde forretningsmodeller rettet mod kvinder kræver andre innovationsprocesser Den såkaldte Base of the Pyramid Protokol fører virksomheder tæt sammen med samfund bestående af befolkningsgrupper med lavt indkomstniveau for at lancere nye forretningsmodeller, der kan fungere effektivt og bæredygtigt. Processen sammenkæder virksomhedens og samfundets ressourcer og kompetencer for at udvikle et fælles forretningskoncept, en fælles prototype og en fælles organisation. BoP Protokollen Fælles forretningskoncept Åbning Lancering af ikke-specifik dialog med lokalsamfund for udvikling af nye forretningsmuligheder Fælles prototype Opbygning Yderligere engagement mellem virksomhed og lokalsamfund for at udvikle indledende forretningskoncept Udvikling af nyt marked Skabelse Udvikling af forretningsmodellen og opbygning af markedet gennem praktisk test og læring Fælles organisation Kilde: BoP Protocol, http://www.johnson.cornell.edu/sge Efter at have arbejdet i Indien de seneste tre år, samarbejder Solae i dag med cirka 45 kvinder på tværs af slumkvarterer og landsbyer om en virksomhed, der bygger på et netværk af kvindelige iværksættere med adgang til fælles køkkenfaciliteter. De kvindelige iværksættere tilbyder madlavningsdemonstrationer, ernæringsservices, tilberedning og distribution af nærende færdigretter og sælger ingredienser og opskrifter til beboere i landsbyerne og slumkvartererne. 5
Succesfulde forretningsmodeller skabes via inddragelse af lokalsamfund Solae påtvang ikke denne forretningsstruktur på kvinderne eller lokalsamfundet. I stedet sendte virksomheden en gruppe på syv personer ud i slumkvarterer og landsbyer for at opbygge fortrolighed og nære forhold til slum- og landsbyboerne ved bl.a. at bo sammen med dem. Gruppen interagerede med dusinvis af lokale for at lære af deres behov og kompetencer. Sammen udforskede de gensidigt nyttige forretningsmuligheder ved at mødes med hundredvis af mænd, kvinder og unge fra lokalsamfundet, og engagerede mange flere til at kortlægge behov og kompetencer. Der blev desuden etableret forretningsudviklingsgrupper sammen med lokale kvinder, som udviklede det grundlæggende forretningskoncept. Endelig blev efterspørgslen stimuleret gennem inddragelse af samfundet i mindre tests. På grund af partnerskabet med Solae har kvinderne fået udviklet deres ledelseskompetencer og skabt en platform for udvidelse af virksomheden. Forretningsmodellen inddrager i stedet for at ekskludere ægtemænd og andre fra samfundet, der er vigtige for at skabe et godt grundlag for de kvindelige iværksættere. For første gang rejser mange af disse kvinder udenfor deres landsbyer og lokalsamfund for at udforske muligheder for udvidelse af forretningen. Det er denne omfattende innovationsproces, der i lighed med Grameens model bygger på læring. Kvinders økonomiske muligheder kommer altså ikke fra en struktur, der påtvinges, men fra en fælles innovationsproces. Solae og Grameen har fået succes fordi deres innovation har skabt grundlag for økonomiske muligheder indenfor rammerne af lokalsamfundet. Dette fører til vækst og beskytter virksomheden mod konkurrence udefra. 6
Erhvervsøkonomisk Barometer Ligestilling er intelligent økonomi det ses på bundlinjen af Lead Specialist Amanda Ellis,Verdensbanken I 2006 skrev The Economist, at øget ansættelse af kvinder i den industrialiserede verden har bidraget mere til den globale vækst end Kina over de seneste ti år. Professor Muhammed Yunus og Grameen Bank modtog Nobelprisen for deres bidrag til mikrofinansiering, der kan være en mulig vej ud af fattigdom for kvinder i udviklingslandene. Og i februar 2007 lancerede den tyske forbundskansler Angela Merkel Verdensbankens fireårige handlingsplan for ligestilling, der skal styrke kvindernes økonomiske indflydelse i udviklingslandene. At ligestilling er intelligent økonomi er en erkendelse, der er begyndt at opnå global opmærksomhed. I 2008 offentliggjorde Goldman Sachs en pulje på 100 mio. USD, der skal give 10.000 underkvalificerede kvinder uddannelse inden for virksomhedsledelse og -administration. Hvis antallet af kvindelige iværksættere og ledere vokser, har det en voldsomt forstærkende virkning, der fører til sundere og mere veluddannede familier og i sidste ende til højere økonomisk vækst. Sagen er, at intet land kan udnytte sit potentiale fuldt ud, hvis halvdelen af talentmassen enten er holdt udenfor eller er underrepræsenteret, udtalte Goldman Sachs direktør. Ligestilling skaber udvikling... Set ud fra et udviklingsperspektiv giver det god økonomisk mening at investere i kvinder og ligestilling. Der er rimelig dokumentation for at udviklingslande med større ligestilling mellem kønnene har færre fattige. Samlet udbytte til aktionærer Pct. 140 120 100 80 60 40 20 0 Flest kvinder Selskaber i øverste kvartil Ingen kvinder Gennemsnit 109,9 Selskaber i nederste kvartil The Bottom Line: Connecting Corporate Performance and Gender Diversity. Catalyst. 2004. 7
og overskud Set fra et forretningsmæssigt perspektiv giver det også god mening at investere i kvinder. En undersøgelse foretaget blandt amerikanske Fortune 500 selskaber viste, at de virksomheder, der havde flest kvinder i ledelsen havde det højeste investeringsafkast, og de med færrest kvinder, det laveste. I denne undersøgelse så det ud til, at flere kvinder i lederstillinger og i bestyrelsen er sammenfaldende med bedre resultater. Alligevel er kvinder måske verdens mest uudnyttede ressource. Det er intelligent økonomi at give flere kvinder mulighed for at arbejde eller starte en virksomhed. Underinvestering i kvinder begrænser produktivitet og opsparing og dermed fattigdomsreduktion og økonomisk vækst. Lovgivning hindrer kvinder i at arbejde og drive virksomhed I mange lande er kvinderne stadig underkastet diskriminerende love og regler. F.eks. forhindrede Lesothos lovgivning indtil 2006 kvinder i at opkøbe jord eller deltage i juridiske handlinger såsom at indgå en kontrakt. I Swaziland må kvinder ikke stå som ejere af fast ejendom, og de skal have en mandlig værges tilsagn, hvis de skal åbne en bankkonto eller starte en virksomhed. I den Demokratiske Republik Congo kræver loven, at kvinden fysisk medbringer sin mand til erhvervsregistret for at bevise at hun har tilladelse til at åbne en virksomhed, og hvis hun er ugift, er det op til en dommer at træffe afgørelsen. Ca. 20 lande har stadig arbejdslove, der forhindrer kvinder i at have samme frihed som mænd. F.eks. vedtog Kuwait i 2007 en lov der forbyder kvinder at arbejde mellem kl. 20 og kl. 7. Hvad er så den praktiske konsekvens når man diskriminerer på den måde? Kvinderne havner nemmere i den uformelle sektor, hvor der hverken er lovsikrede rettigheder eller beskyttelse. I Senegal f.eks. tjener kvinder i den uformelle sektor kun halvt så meget som mændene. I udviklingslandene tjener kvinder i gennemsnit 22 pct. mindre end mænd når man tager forskelle i kvalifikationer i betragtning. Arbejdsløshed bl andt k vinder ( i pc t. af mænds arbejdsløshed) Højere arbejdsløshed 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Mindst besværligt Mest besværligt Note: Landene er rangeret efter hvor besværligt det er at drive forretning Kilde: Doing Business 2008 8
Kvindelige erhvervsdrivende har dårlig adgang til kredit Nogle landes lovgivning fremmer ligestilling, men i praksis er kvinderne alligevel diskrimineret. I Tanzania, f.eks., er det de traditionelle love der dominerer, og eftersom kvinder sjældent arver jord, kan de ikke stille sikkerhed for lån. Kvindelige iværksættere har dermed tre gange så svært ved at opnå et forretningslån som mænd. Adgang til kredit i Tanzania Pct. 12 10 8 6 Adgang til kredit (2006) Adgang til kredit (tidligere) 4 2 0 Total Mænd Kvinder Erhvervsdrivende i Tanzania Kilde: Financial Sector Deepening Trust, Tanzania 2007 Jo mere kompliceret og jo dyrere det er at registrere en virksomhed, desto større er sandsynligheden for, at kvindelige virksomhedsejere forbliver marginaliserede i den uformelle sektor. Kvinderne er sjældent lige så mobile som mænd eller har lige så meget tid, så mange kontanter eller så mange kontakter, der kan lette vejen igennem et besværligt bureaukrati. Og kvinder bliver oftere end mænd set som bløde mål og chikaneret til at give bestikkelse. Kvindelige erhvervsdrivende chikaneres af myndighederne I Uganda, der ligger som nr. 118 ud af 178 lande på Verdensbankens Doing Business indeks i 2008 i kategorien opstart af virksomhed, rapporterer de adspurgte kvinder oftere om indblanding i deres forretning f.eks. med krav om bestikkelse. Virksomheder, der har svaret, at myndighederne har g rebet ind i deres ak tiviteter Pct. 50 40 30 20 10 0 Virksomheder med kvindelig leder Alle virksomheder Kilde: Kirkpatrick and Lawson, 2004 9
Da en kommune som forsøg lancerede en strømlinet registreringsprocedure, blev tidsforbruget reduceret med 90 pct. og omkostningerne med 75 pct., mens skatteindtægterne steg med 40 pct. Der skete ligeledes en kraftig stigning i antallet af førstegangsregistreringer af erhvervsvirksomheder, og stigningen var 33 pct. højere blandt kvinder end mænd. Generelle forbedringer i erhvervsklimaet skaber flere kvindelige iværksættere Undersøgelser fra Verdensbanken viser at kvinder er mere tilbøjelige til at blive iværksættere i den formelle sektor i områder hvor det er let at drive forretning. Jo vanskeligere erhvervsmiljøet er, jo færre kvindelige iværksættere findes der. Kvindelige iværksættere ( af iværksættere) Flere kvinder 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Mindst besværligt Mest besværligt Note: Landene er rangeret efter hvor besværligt det er at drive forretning Kilde: Doing Business 2008, Verdensbanken 2008 Med støtte fra Danmark og andre donorer har Verdensbankgruppens Handlingsplan for Ligestilling sluttet sig sammen med Doing Business-projektet om et toårigt forskningsprogram om reformer, der kan forbedre kvinders muligheder. Det vil være god økonomisk fornuft at fjerne forhindringerne for kvinderne og skabe et positivt erhvervsmiljø ikke blot for kvinderne og deres familier men for samfund og økonomier overalt. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 10
Innovationsjunglen vokser Af forskningspolitisk chef charlotte rønhof, chr@di.dk, chefkonsulent Rasmus Anderskouv, raa@di.dk Antallet af innovationsordninger og -programmer, der giver virksomhederne adgang til ny viden, kompetencer og finansiering for at styrke innovationen er blevet større, men samtidig er innovationssystemet blevet uoverskueligt og besværligt. Virksomhederne har behov for én indgang til innovationssystemet. Det viser DI s nye kortlægning af innovation på finansloven. DI har kortlagt det offentliges engagement i innovation. Resultatet af kortlægningen viser, at der er i alt 88 innovationsordninger og -programmer på finansloven med en samlet offentlig udgift på 4.406,8 mio. kr. Ressortministerium Antal ordninger i 2007 Mio. kr. Økonomi- og Erhvervsministeriet 30 1590,9 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 29 1069,2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 12 681,9 Udenrigsministeriet 8 624,2 Kulturministeriet 2 261.0 Transport og Energiministeriet 3 96,1 Indenrigsministeriet 2 42,3 Miljøministeriet 1 35,3 Beskæftigelsesministeriet 1 5,9 Ialt 88 4406,8 Kilde: DI s innovationskortlægning, 2008 Flest ordninger i Videnskabsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigten viser, at langt størstedelen af de innovationsrelevante ordninger og programmer findes i Videnskabsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det gælder for 59 af de i alt 88 ordninger svarende til 67 pct. af ordningerne. Udgifterne på denne del svarer til 60 pct. af de samlede udgifter. Kortlægningen er foretaget ved en systematisk gennemgang af finansloven for 2007 af poster, hvis formålsbeskrivelse kan karakteriseres som innovationsrelevante for virksomheder, og hvor aktiviteterne er målrettet erhvervslivet enten direkte gennem tilskud eller adgang til viden eller indirekte ved midler til institutioner med det formål at formidle viden til erhvervslivet. Bevillingssummen på ca. 4,4 mia. kr. er derfor et udtryk for de offentlige midler, der potentielt kan anvendes til innovation. I praksis vil der sandsynligvis være tale om flere ordninger og aktiviteter end angivet ovenfor, da finanslovsbevillinger kan udmøntes i flere ordninger. Eksempelvis angiver Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet, at deres innovationshandlingsplan indeholder mere end 70 konkrete initiativer, der skal sikre, at Danmark bliver et af verdens mest konkurrencedygtige og innovative lande. 11
Flere og flere ordninger Junglen vokser i hele landet Siden DI foretog en lignende kortlægning i 2005 kan det konstateres, at innovationsjunglen er blevet større. Selvom der tages højde for forskellige opgørelsesmetoder, er omfanget af innovationsrelevante ordninger og programmer betydeligt større i dag end for få år siden. Det skyldes ikke mindst, at der kommet øget fokus på innovation på det regionale og kommunale område. Ny aftale om strukturfondsmidler, regionernes nye erhvervsudviklingsstrategier og etablering af de regionale vækstfora er eksempler herpå. Derfor har DI også opgjort den regionale indsats og økonomiske ramme på innovationsområdet. En del af denne opgørelse er en regional delmængde af den nationale innovationskortlægning. Her er der tale om 24 forskellige ordninger, der udmøntes på regionalt niveau. Innovation i regioner og kommuner Innovation i regioner og kommuner i 2007 Finanslov: 24 regionale ordninger og programmer Offentlig økonomisk ramme i mio. kr. 1212 Regionale udgifter til erhvervsudvikling og innovation 471 Kommunale udgifter til erhvervsudvikling og innovation 544 Kilde: DI s innovationskortlægning, 2008 På finansloven er der afsat 1.212 mio. kr. i 2007 til de regionale innovationsrettede aktiviteter. EU s strukturfondsmidler er inkluderet, da disse optræder på finansloven. Ordninger der udmøntes nationalt, men som ikke har det regionale som primære sigte, er i udgangspunktet ikke medtaget. Et eksempel herpå er midlerne til Godkendt Teknologisk Service. Regionerne budgetterer i 2007 med udgifter på 471 mio. kr. til erhvervsudvikling og innovation 3. Hovedparten af disse midler udmøntes via de regionale vækstfora til blandt andet innovationsprojekter og medfinansiering til strukturfondsprojekter. De kommunale udgifter til erhvervsudvikling og -service er på 544 mio. kr. i 2007. Cirka halvdelen er afsat til innovation, iværksætteri, erhvervsservice og vækstfora, medens cirka halvdelen anvendes til turisme 4. En betydelig del af disse midler vil således i praksis 3 Regionale budgetter 2007, Danmarks Statistik. 4 Kommunale budgetter 2007, Danmarks Statistik. 5 Mulighedernes samfund, regeringsgrundlaget november 2007. 6 European Innovation Scoreboard 2007, Pro Inno Europe, 2008 12
anvendes til innovationsrettede initiativer. Hertil kommer ofte yderligere offentlig medfinansiering fra f.eks. uddannelsesinstitutioner og offentlige driftsenheder til en del af de konkrete aktiviteter, der igangsættes. Samlet er der således cirka 2.227 mio. kr. i omløb i det regionale og kommunale udviklings- og innovationssystem. Hvor stor en del, der reelt anvendes til innovation kan ikke opgøres med sikkerhed. Behov for mere fleksibilitet Virksomhedsrettet innovationspolitik Ifølge regeringsgrundlaget skal der udarbejdes en ny virksomhedsrettet innovationsstrategi 5. Intentionen hermed må være, at de offentlige innovationsaktiviteter skal målrettes virksomhedernes behov på en fleksibel og lettilgængelig måde. Danmark er sammenlignet med andre lande ganske innovativ. I den seneste europæiske benchmark European Innovation Scoreboard 2007 bliver Danmark rangeret som nummer 5, hvilket dog er et fald fra nummer 3 i 2003 6. Den solide placering understøttes af de danske virksomheders indsats på innovationsområdet. En DI-survey blandt mindre og mellemstore virksomheder viser, at innovation er indarbejdet i forretningsstrategien i 71 pct. af virksomhederne 7. Den store europæiske innovationsundersøgelse 8 CIS4 viser, at kun i Tyskland og Østrig er en større andel af virksomhederne innovative. Danmark er på en femteplads når det gælder virksomhedernes investeringer i innovation. Virksomhedernes investeringer i innovation Bulgarien Spanien Norge Malta Ungarn Holland Portugal Rumænien Polen Litauen Estland Luxemborg Irland Italien Slovakiet Belgien Tjekkiet Frankrig Danmark Cypern Tyskland Grækenland Sverige 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Andel af omsætning på landebasis i EU27 og Norge Kilde: CIS 4 Statistics in Focus. Oct 2007 Figuren viser virksomhedernes samlede investeringer i innovation i procent af omsætningen opgjort på landebasis i EU-27 og Norge. 7 Kilde: DI survey blandt 1581 MMV ere fortaget af Megafon for DI og HTS i januar 2008. 8 News Release 27/2007, Community Innovation Survey 4, Eurostat. 13
Få MMV ere bruger systemet Ikke flere midler men færre indgange I en ny DI undersøgelse angiver 78 pct. af de mindre og mellemstore virksomheder, at de ikke har brugt innovationssystemet inden for de sidste 3 år. Af disse angiver op mod 46 pct. af virksomhederne, at de ikke har noget behov for at bruge offentlige innovationsordninger eller foretrækker at håndtere innovationen selv 9. Virksomheder der modtager offentlig støt te til innovation Bulgarien Rumænien Slovakiet Polen Malta Litauen Portugal Estland Ungarn Tjekkiet Frankrig Danmark Spanien Tyskland Grækenland Belgien Holland Luxemborg Italien Finland Norge Cypern Østrig 0 4 8 12 16 20 Andel af innovative i virksomheder på landebasis i EU 27 og Norge Kilde: CIS 4 Statistics in Focus. Oct 2007 Den europæiske undersøgelse bekræfter dette, når man ser på hvor mange virksomheder, der har modtaget økonomisk offentlig støtte til innovation. Figuren angiver andelen af virksomheder i EU-27 landene, der har modtaget offentlig støtte til innovation i perioden 2002-04. Danmark er her placeret som nummer 12. Ser man samlet på Danmarks placeringer på opgørelserne i figurerne indikerer dette, at danske virksomheder investerer relativt meget i innovation og modtager relativt få offentlige midler hertil, når vi sammenligner os med de andre europæiske lande. Der er således ikke umiddelbart noget grundlag for at konkludere, at Danmark bruger for mange offentlige midler på innovation. Ovenstående understreger dog også, at innovation i udgangspunktet er en virksomhedsintern aktivitet for de danske virksomheder. 9 Kilde: DI survey blandt 1581 MMV ere (op til 100 ansatte) fortaget af Megafon for DI og HTS i januar 2008. 14
Barrierer for virksomhedernes b rug af innovationsordninger Årsager til at virksomheden ikke har brugt offentlige innovationsordninger Virksomheden har pt. ikke noget behov 34 Det er svært at finde frem til den rette ordning og søgekanal 25 For meget bureaukrati 19 Uklarhed om hvor vi skal komme i gang 18 Ansøgningsprocedurerne er for besværlige, ift. hvad vi kan få ud af det 16 Vi vil helst selv 12 Der stilles krav om, at projektet skal udføres i samarbejde med andre virksomheder eller institutioner 8 Vi har ikke fundet de rette samarbejdspartnere 6 Der stilles krav om, at den opnåede viden i forbindelse med projektet skal stilles til rådighed for andre 4 Andre årsager 6 Ved ikke 8 Anm: Procentsummen overstiger 100, da respondenterne kunne angive flere årsager. Hver respondent har i gennemsnit angivet 1,6 årsag. Pct. Kilde: DI survey blandt 1581 MMV ere fortaget af Megafon for DI og HTS i januar 2008. En del virksomheder oftest mindre og mellemstore har dog ikke altid ressourcer, tid, kompetencer eller viden til at løfte innovationen selv. Disse kan have behov for at bruge det offentlige innovationssystem. I DI s undersøgelse er det henholdsvis 34 og 12 pct., der angiver, at de ikke har noget behov eller helst vil selv. 8 pct. ved ikke. Minimum 46 pct. af de virksomheder (der ikke har brugt systemet inden for de sidste 3 år) indikerer, at de har et reelt behov. Svært at gennemskue systemet Barrierer i innovationssystemet Undersøgelsen viser, at virksomhederne oplever en række konkrete barrierer i innovationssystemet. De væsentligste handler om, at innovationssystemet er svært at gennemskue, finde frem til og for at besværligt at bruge. Strukturen i innovationssystemet synes derfor langt fra optimal, hvorfor en virksomhedsrettet innovationsstrategi er særdeles relevant. Mere end 60 pct. af alle deltagende virksomheder i undersøgelsen altså både virksomheder, der har og ikke har brugt innovationssystemet peger på, at der er behov for én samlet indgang til innovationssystemet. Der er foretaget evalueringer af enkelte ordninger i innovationssystemet, men der er ikke foretaget undersøgelser af effekterne af innovationssystemet på tværs af ministerier. Det er således ikke muligt at vurdere den samlede effekt altså hvad der kommer ud af investeringerne i form af øget innovation i erhvervslivet af den offentlige innovationsindsats 15
DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, mic@di.dk Journalist Kaare Pedersen, kpn@di.dk Redaktionen slut 15. april 2008 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 3300 di@di.dk www.di.dk Tryk: Kailow Graphic Tryk: ISSN 1604-4924 Online: ISSN 1604-4932 Eftertryk tilladt med kildeangivelse 16