JÆGER & SAMLER FELTHÅNDBOG I SPISELIGE VILDE PLANTER & DYR. AF JESPER HEDE WWW.BUSHCRAFT.DK
Indledning. Bogen her henvender sig til dem som vil prøve kræfter som jæger & samler og kunne forsyne sig selv og sin familie med mad fra naturen, hvad end det er for en tur i haven for at plukke lidt til salatskålen eller det er for at leve en weekend i skoven af det naturen kan tilbyde. I omkring 10.000 år fra år 13.500 til år 4000 f. kr. levede vores forfædre som jægere og samlere, og selv idag lever visse folkeslag stadig denne simple og primitive livsstil. Bogen her omhandler spiselige vilde planter og dyr og selv om vi idag lever efter en masse love og regler, og man skal have jagttegn og adgang til et jegtrevir for at gå på jagt i Danmark, er det stadig muligt at udøve jæger-delen ved f.eks. fiskeri i havet, søer, åer og moser. Her findes mange forskellige fiskearter, skal- og bløddyr og som jæger og samler bør ikke nødvendigvis kun gå efter de populære spisefisk, men også se efter de mindre populære fisk og skaldyr som skaller, brasen, gedde, løj, alm. krabbe osv. som der ofte er mange flere af. Afsnittet JÆGER ( UNDER UDARBEJDNING ) omhandler en række dyr som alle kan forsøge at fange og samle såfremt man har de gyldige fisketegn til det område man vil fiske i og overholde gældende regler for mindste mål osv.. Jeg vil undlade at komme så meget ind andet vildt, da det som sagt kræver jagttegn og er en helt uddannelse i sig selv. Afsnittet SAMLER omhandler de spiselige planter du kan støde på i den nordiske natur. Brug billeder og tekst til at indentificere planterne, og spis aldrig noget du ikke er helt sikker på hvad er. De fleste planter og rødder kan koges til suppe eller stuvning, men mange af dem kan også spises rå. Brug fantasien til nye opskrifter og sammensætninger. Advarsel : Det kan være forbundet med sundhedsfare at spise de forkerte planter eller dyr, vær derfor altid helt sikker på at det indsamlet/fanget er spiseligt inden det indtages. Søg eventuelt professionel hjælp til at indentificere trivsomme planter og dyr.
Samler. Mennesket har i jæger-samler tiden haft brug for masser af kulhydrater og proteiner og hvor kød og især nødder har givet dem proteinen, har planter og rødder givet dem kulhydrater og vitaminer. Afsnittet her omhandler de spiselige planter du kan støde på i den nordiske natur. Brug billeder og tekst til at indentificere planterne, og spis aldrig noget du ikke er helt sikker på hvad er. De fleste planter og rødder kan koges til suppe eller stuvning, men mange af dem kan også spises rå. Brug fantasien til nye opskrifter og sammensætninger.
Ager-mynte. (Mentha arvensis) Plukketid : juli-september Plantedele : bladene Anvendelse : te, krydderi, salat. Levested : mose, eng, agerland, by Ager-mynten bliver mellem 10 og 60 cm høj og har en aromatisk duft, som skyldes den pebermynteolie som dannes i plantens mange kirtelhår. Olien er antiseptisk og anvendelse bla. til tandpasta og pastiller.
Alm. sankthansurt (Sedum telephium) Plukketid : juni Plantedele : bladene, rod Anvendelse : Stuvning, salat, grønsag Levested : stendiger, sandmarker, krat Sankthansurt bliver ca. 40 cm høj med gullige blomster og tykke grønne blade. De hakkede tykke blade kan anvendes til stuvning eller i salatskålen. Rødderne kan anvendes hele året, og kan spises rå og koge som "kartofler".
Alm. fuglegræs (stellaria media) Plukketid : maj-juni Plantedele : bladene, stængler Anvendelse : stuvning, salat Levested : skov, krat, kyst, by, eng, agerjord Alm. fugkegræs bliver 5-30 cm. høj og både bladene og stænglerne at spise som salat, eller koges som spinat.
Alm. Hyld (malva sylvestis) Plukketid : juni-september Plantedele : bær, blade, blomst Anvendelse : saft, suppe, salat Levested : skovkant, by, frodig jord Alm. hyld er en stor busk med små hvide blomster, som senere bliver først små grønne og derefter sorte bær. Bærene kan laves til hyldbærsaft eller syltetøj ved langsomt at koge dem til en frugtmasse, evt. med et par æbler og sukker. Bladene virker mod et betændt sår. Der lægges et skyllet blad direkte på det betændte sår og fastgøres. bladet udskiftes efter behov. Blomsterne kan spises rå.
Alm. katost (malva sylvestis) Plukketid : juli-september Plantedele : bladene Anvendelse : suppe Levested : agerland, by Alm. katost bliver 40-100 cm. høj med lilla blomster. Bladene kan hakkets og koges til suppe med boullion og evt. andre grønsager.
Alm. mjødurt (Flilpendula Ulmaria) Plukketid : juli Plantedele : blade, blomst Anvendelse : krydderi, te Levested : skov, mose, eng, agerland Alm. mjødurt bliver 50-150 cm. høj med hvidgule blomster. Blomsterne kan anvendes som krydderi i edikke eller olie, og bladene kan tørres til te. Bladene bør indsamles tidligt på dagen, inden solen får den aromafyldte olie i bladene til at fordampe.
Alm. røllike (Achillea Millefolium) Plukketid : juli, hele året Plantedele : bladene Anvendelse : krydderi Levested : kyst, eng, agerland, by Alm. røllike bliver 10-50 cm. høj med hvide eller rødviollette blomster med gul blomsterskive. De finthakkede blade kan bruges som drys på suppe, eller som erstatning for på fisk, eller som persille til kød.
Alm. røn (Sorbus Aucuparia) Plukketid : August-septemper Plantedele : bær Anvendelse : gelé Levested : skovkant, by Alm. røn er en busk eller lille træ med røde bær. Bærene, vand, æbler og sukker koges langsomt til gelé som bruges til oksesteg eller vildtretter.
Alm. løvefod (Alchemilla vulgaris) Plukketid : juni-august Plantedele : bladene, blomst Anvendelse : salat, te Levested : skov, krat, eng, agerland, by Alm. løvefod bliver 5-45 cm. høj grøngule blomster. Bladene anvendes som salat og blomsterne tørres og bruges til te.
Alm. engelsød (Polypodium Vulgare) Plukketid : hele året Plantedele : rod Anvendelse : grønsag, krydderi Levested : skov, klitter, stendige Alm. engelsød bliver op til 40 cm. høj og er i bregnefamilien. Den er stedsegrøn. Roden kan spises rå eller bruges i salat. Smager sødt og af lakrids.
Alm. ene (Juniperus communis) Plukketid : septemper-oktober Plantedele : bær Anvendelse : Krydderi Levested : mose, kyst Alm. ene er en busk som både kan være høj og smal eller lav og bred. bærene er blåduggede eller sorte og kan knuses og bruges i sovs til vildtretter eller oksesteg. tørrede knuste bær kan bruges til te, men kan være skadelige i store mængder. Man kan også bruge en kvist som krydderi i stegt eller røget fisk.
Alm. kantarel (Cantharellus cibarius) Plukketid : maj-november Plantedele : hat, stok Anvendelse : grønsag Levested : skov Alm. kantarel er en svamp med gul stok og hat. hatten er tit bølget og ujævn. Svampen kan spises rå eller stegt som grønsag.
Almindelig Kvik (Elytrigia repens) Plukketid : hele året Plantedele : rod Anvendelse : grønsag, kogt til sirup, kaffeerstatning Levested : by, ager, kyst, eng, mose Alm. kvik er en græsart som bliver 25-125 cm. høj med lange linieformede blade som man kan skære sig på. Roden har en stor mængde kulhydrat og er ca. ½ cm. tyk og gullig. Kan spises rå, kogt til en tynd sirup som drikkes. Kan også ristes til kaffeerstatning.
Alm. syre (Rumex Acetosa) Plukketid : juni Plantedele : bladene Anvendelse : sovs, suppe, salat Levested : eng, by, agerland Alm. syre bliver 30-80 cm. høj. Bladene finthakkes og anvendes i sovs, eller som suppe, evt. med løg, smør og krydderier.
Birk (Betula) Plukketid : april-maj Plantedele : bladene, bark, saft Anvendelse : salat, saft, vin, te Levested : skov, mose, eng, by Birk er et hurtigtvoksende træ med hvid bark. i foråret anvendes de nye blade til salat, eller tørres til te. Træet optager rigtig meget vand i foråret, og træets saft kan tappes og drikkes ved at skære en gren over og hænge en flaske så grenen drypper saft ned i den. saften kan også tilsættes vingær og gære i minst 3 uger, hvorefter man har en sødlig birkevin. Inderbarken kan spises rå eller tørres og stødes til mel.
Blæretang (Fucus vesiculosus) Plukketid : hele året Plantedele : blade Anvendelse : suppe, stuvning Levested : kyster Blæretang er brunt og har en læderagtig overflade. Planten vokser helst på lavt vand på op til fem meters dybde. Blæretangen bliver ikke så let slidt i stykker af brændingen og kan tåle at blive tørlagt ved lavvande.. Bladene er tyve til firs centimeter lange. Brug den yderste del af bladene og koge dem i 20-40 min. Bruges i suppe/stuvning eller gryderetter.
Blåbær (vaccinium Myrtillus) Plukketid : august-september Plantedele : bær Anvendelse : saft, syltetøj, grød Levested : skov, krat, hede Blåbær er en lyngplante med blåsorte bær. bærene spises rå eller koges langsomt med lidt vand til saft eller syltetøj tilsat sukker. Man kan også tilsætte en smule kartoffelmel, udrørt i lidt koldt vand, og dermed lave en blåbærgrød.
Brombær (Rubus Fruticosus) Plukketid : August-september Plantedele : bær Anvendelse : saft, syltetøj, te Levested : skov, krat Brombær er en busk som bliver 50-150 cm. høj med mørkerøde eller næsten sorte bær. Bærene spises rå eller koges til saft. De kan også koges til syltetøj tilsat sukker. De unge blade kan tørres og bruges som te.
Brøndkarse (Nasturtium Microphyllum) Plukketid : juni-august Plantedele : bladene Anvendelse : salat, krydderi Levested : ferskvand Brøndkarse bliver 10-60 cm. høj med små hvide og gule blomster. Bladene bruges som salat eller krydderi.
Bøg (Fagus sylvatica) Plukketid : Maj-oktober Plantedele : bladene, nød Anvendelse : salat, rå Levested : skov Bøgetræet er et stor træ med tæt trækrone. De unge bøgeblade spise som salat, og bognødderne kan bruges i bagværk eller spises som snack.
Cikorie (Cichorium intybus) Plukketid : juli-september Plantedele : bladene, rod Anvendelse : salat, "kaffe" Levested : agerland, by Cikorie bliver 30-120 cm. høj med blå/lilla blomster. Bladene spises som salat, og roden kan tørres og ristes til kaffeerstatning.
Døvnælde (Lamium album) Plukketid : maj-juni Plantedele : blomster, bladene Anvendelse : salat, te Levested : agerland, by Døvnælden bliver 20-50 cm. høj med små hvide blomster og ligner stor nælde ( brændnælde ) men ikke brændende hår. Bladene spises som salat, og blomsterne tørres og anvendes som te.
Dunhammer (Typha) Plukketid : hele året Plantedele : rod, rodstok Anvendelse : grønsag Levested : mose, eng, ferskvand Dumhammeren bliver 100-200 cm. høj og kendes nemt på den cigar lignende blomst. roden kan koges og rodskudene kan spises rå eller kogt. Den nederste og inderste del af stænglen kan spises som "palmehjerte". Derudover kan dunet i blomsten bruges som isolering og bladene til flette matriale.
Eg (Quercus) Plukketid : oktober Plantedele : agern Anvendelse : rå, i fars/bagværk Levested : skov Egetræet frugt, agern kan spises rå eller hakkes og bruges i kødfars eller bagværk. Kan også ristes og knuses til Kaffe erstatning. Uanset til hvad bør de udvandes i flere hold vand for at fjerne garvesyre.
Elm (Ulmus glabra) Plukketid : april Plantedele : frugt, manna Anvendelse : salat Levested : skov skovelmen bliver op til 35 m. og de gamle træer har en grov gråbrun bark. Frugten (manna) er en lille nød med "vinger" og kan spises rå i salat.
Engkarse (Cardamine pratensis) Plukketid : maj-juni Plantedele : bladene Anvendelse : salat Levested : mose, eng Engkarse bliver 15-60 cm. høj med lilla blomster. Bladene spises som salat, dog med en lidt skarp smag.
Fruebær (Rubus saxatilis) Plukketid : aug.-okt. Plantedele : bær Anvendelse : gele, saft Levested : skov, krat Urteagtig plante med grønne savtakket blade og røde bær. Bærene er syrlige med velsmagende og koges til gelé eller saft.
Følfod (Tussilago farfara) Plukketid : marts-april Plantedele : bladene og blomst Anvendelse : salat, stuvning Levested : kyst, agerland, by, ferskvand Følfod bliver 5-35 cm. høj med gule blomster. De unge blade og blomsten kan spise rå som salat, eller koges til stuvning. Bladene kan tørres og ryge som tobak.
Filtet burre (Arctium tomentosum) Plukketid : hele året Plantedele : rod Anvendelse : grønsag Levested : Agerland, by Filtet burre bliver 60-150 cm. høj og kendes på dens store grågrønne blade og har blegrøde blomster og lilla støvknapper. Roden er stor og kraftig og bliver op til 10 cm. i diameter og 20-30 cm. lang, og kan spise rå eller kogt. Den har en mild og god smag.
Fingertang (Laminaria digitata) Plukketid : Plantedele : blade Anvendelse : suppe, stuvning Levested : kyster Fingertang er en brun og kraftig tang som normalt lever på 1-5 meters dybde og får blade på 1-2 meter og 25-50 ca. i bredden. Kog den i 15-20 min. til suppe, stuvning eller gryderetter.
Gederams (Epilobium angustifolium) Plukketid : april-august Plantedele : blomst, bladene, rod Anvendelse : te, grønsag Levested : skov, krat Gaderams bliver 20-150 cm. høj med lila blomster. De unge skud spise som asparges, bladene kan tørres til te og roden kan koges og spises, men kan være bitter.
Glat vejbred (Plantago major) Plukketid : juli Plantedele : bladene Anvendelse : salat, suppe Levested : kyst, eng, by, agerland Glat vejbred bliver 10-30 cm. høj, og bladene spises som salat, eller kan hakket og bruges i suppe.
Gåse potentil (Potentilla anserina) Plukketid : hele året Plantedele : rod Anvendelse : grønsag Levested : kyst, mose, eng, by, agerland Gåse-potentil bliver 5-10 cm. høj med gule blomster. Roden spises rå eller kogt. Smager af kartoffel.
Haremad (Lapsana communis) Plukketid : juli-august Plantedele : bladene Anvendelse : salat Levested : skov, mark Haremad bliver 20-125 cm. høj med små gule blomster. Bladene spises som salat.
Hassel (Corylus avellana) Plukketid : september-oktober Plantedele : nød Anvendelse : snack, bagværk Levested : skov Hassel har som regel form af en busk og bliver 3-5 m. høj. Nødderne spises som snack eller hakket og bruges i bagværk.
Hybenrose (Rosa rugosa) Plukketid : september Plantedele : frugten Anvendelse : suppe, syltetøj Levested : krat, skov, by, kyst Hybenrosen er en busk med orange/røde frugter. Frugterne renses for kerner og koges til suppe tilsat vand, lidt kartoffelmel og sukker efter behov. Frugten kan også renses og koges til syltetøj. Andre rosenfrugter som f.eks tjørn kan bruges på samme måde.
Hindbær (Rubus idaeus) Plukketid : juli-august Plantedele : bær, bladene Anvendelse : rå, syltetøj, grød Levested : skov, krat Hindbærbusken bliver 50-200 cm. høj med røde bær. Bærene spise rå eller koges til grød tilsat sukker og lidt kartoffelmel eller laves til syltetøj. De unge blade tørres og bruges til te.
Hulkravet kodriver (Primula veris) Plukketid : april-juni Plantedele : bladene Anvendelse : salat Levested : skov, krat, kyst, eng Hulkravet kodriver bliver 10-30 cm. høj med gule blomster med orange/rød midte. Bladene spises som salat.
Hvidmelet gåsefod (Chenopodium album) Plukketid : september Plantedele : stængler, bladene Anvendelse : salat, spinat Levested : kyst, agerland, by Hvidmelet gåsefod bliver 20-80 cm. høj. blandene og de unge stængler stuves som spinat. Bladene kan også hakket og bruges som salat.
Løgkarse (Alliaria petiolata) Plukketid : april-juni Plantedele : bladene Anvendelse : krydderi Levested : skov, krat, by, agerland Løgkarse bliver 20-120 cm. høj med små hvide blomster med gul midte og dufte som hvidløg. Bladene hakkes fint tilsætte evt. lidt sukker og eddike og bruges som krydderi til kød eller i sovs.
Læge-kokleare (Cochlearia officinalis) Plukketid : maj-juni Plantedele : bladene Anvendelse : salat Levested : kyst Læge-kokleare bliver 15-30 cm. høj med hvide blomster. De unge blade bruges som salat og har smag i retning af karse.
Læge-kulsukker (Symphytum officinale) Plukketid : juni-august Plantedele : bladene Anvendelse : salat, spinat Levested : eng, agerland, by Læge-kulsukker bliver 40-120 cm. høj med lilla blomster. Bladene anvendes som salat, eller koges som spinat.
Mosebølle (Vaccinium uliginosum) Plukketid : juli-aug. Plantedele : bær anvendelse : rå, marmelade Levested : Eng, hede, skov Mosebølle minder meget om blåbær og sælges da også til tider som blåbær, men mosebøllebær har hvidt frugtkød. Spises rå eller koges til marmelade.
Mælkebøtte (Taraxacum vulgare) Plukketid : maj-august Plantedele : bladene, rod Anvendelse : salat, kaffeerstatning Levested : eng, agerland, by Fandens mælkebøtte som den også kaldes bliver 10-50 cm. høj med gule blomster. De unge blade anvendes som salat og roden kan ristes og bruges som kaffeerstatning. Blomsten kan også anvendes vin fremstilling.
Pastinak (Pastinaca sativa) Plukketid : juli-august Plantedele : rod Anvendelse : rå, suppe Levested : kyst, agerland, by Pastinak bliver 40-100 cm. høj med gule blomster. Roden kan spises rå eller ristes og benyttes i suppe. Vær opmærksom på at dette er en skærmplante som kan være svær at skelne fra andre giftige skærmplanter.
Parykblækhat (Coprinus comatus) Plukketid : juli-septemper Plantedele : hat, stok Anvendelse : grønsag Levested : skov, agerland Parykblækhat er en hvid/rosa svamp som først er æggeformet og senere klokkeformet med lodne skæl. Svampen spises stegt, stokken kan koges som asparges.
Peberrod (Armoracia rusticana) Plukketid : septemper-oktober Plantedele : rod Anvendelse : grønsag, krydderi Levested : kyst, agerland Peberod har hvide blomster og blade som bliver op til 80 cm. lange. Roden er stor og anvendes revet til kødretter eller i sovs.
Ramsløg (Állium ursínum) Plukketid : marts-juli Plantedele : bladene Anvendelse : salat, krydderi Levested : skov, agerland, by Ramsløg bliver 15-40 cm. høj med brede palme-agtige blade og små hvide stjerneformet blomster. Bladene lugter og smager af hvidløg og bruges som erstatning for løg/hvidløg eller i salat.
Revling (empetrum nigrum) Plukketid : juli-august Plantedele : bær Anvendelse : rå Levested : kyst, hede, mose Revling også kaldet sortebær eller fattigmands blåbær bliver 5-30 cm. høj og her nåleformede blade og røde/sorte bær. Bærene spises rå.
Rosenrod (sedum rosea) Plukketid : hele året Plantedele : bladene, rod Anvendelse : grøntsag Levested : skov, krat, fjeld, sneleje Rosenrod bliver 5-35 cm. høj, med tykke blade og gul blomst. bladene spise rå og roden kan spises rå eller kogt. Kan med fordel lægges i blød nogle timer for at fjerne bitterhed.
Rødgran (picea abies) Plukketid : marts-juni Plantedele : bark, skud Anvendelse : te, grønsag Levested : skov, mose Rødgran er det mest alm. skovtræ i DK. Inderbarken kan skæres i små stykker og koges i 15 min. til te/suppe. De unge lysegrønne granskud kan spises rå eller kogt. Nåles kan bruges til at lave bush-the hele året.
Rødkløver (Trifolium Pratense) Plukketid : maj-september Plantedele : blomst, bladene Anvendelse : te, salat Levested : kyst, eng, agerland, by Rødkløver bliver 15-60 cm. høj med rødlilla blomster. blomsterne plukkes i juli og tørres til te. Bladene spises rå som salat eller hakket og spises på franskbrød med sukker.
Stor nælde (Urtica Dioeca) Plukketid : maj-august Plantedele : bladene, skud Anvendelse : stuvning, suppe Levested : Skov, eng, krat, by, agerland Stor nælde eller brændenælde som den også kaldes bliver 30-150 cm. høj med savtakket grønne blade. De unge blade og skud koges til suppe, evt. tilsat svitset løg og bouillon. Bladene kan også hakkes og laves til stuvning, eller varmes kort over åben ild og spise direkte af stænglen
Skovsyre (Oxalis Acetosella) Plukketid : hele året Plantedele : bladene Anvendelse : salat, krydderi Levested : skov Skovsyre bliver 5-15 cm. høj med kløver-agtige blade og hvid/lilla blomster. Bladene bruges i salat og som krydderi i sovs.
Smalbladet timian (Thymus serpyllum) Plukketid : juli-august Plantedele : bladene Anvendelse : Krydderi Levested : kyst, eng, hede Smalbladet timian bliver 5-30 cm. høj med lilla blomster. Bladene bruges som krydderi i kødretter.
Skvalderkål (Aegopodium podagraria) Plukketid : april-juli Plantedele : bladene Anvendelse : stuvning, fars Levested : skov, krat, agerland, by Skvalderkål bliver 30-100 cm. høj med hvide blomster. Bladene kan hakket og laves til stuvning, eller blandes med æg, mel, salt og peber og steges til "frikadeller".
Skovfyr (Pinus Sylvestris) Plukketid : hele året Plantedele : bark, skud Anvendelse : rå, te Levested : skov, mose, by Skovfyr er et grantræ som kan blive op til 30 m. højt. Bladene er lange nåle som sidde sammen to og to. De unge skud spise rå, mens den lysegrønne inderbark og barken fra unge grene, skæres i små stykker og koges i 15 min. til te/suppe.
Skovjordbær (Fragaria vesca) Plukketid : juli-august Plantedele : bær Anvendelse : rå, syltetøj Levested : skov, eng, krat, agerland, by Skovjordbær bliver 5-30 cm. høj med hvide blomster og røde bær. Bærene spise rå eller laves til syltetøj tilsat sukker.
Spiselig rørhat (Boletus edulis) Plukketid : juli-oktober Plantedele : hat, stok Anvendelse : grønsag Levested : skov Spiselig rørhat eller Karl johan rørhat er en svamp med brun hat med hvide/gulgrønne rør på undersiden. Stokken er hvid/lysebrun. Svampen bruges i kødretter, suppe og sovs.
Sukkertang (Laminaria saccharina) Plukketid : hele året Plantedele : bladene Anvendelse : rå, tørret Levested : saltvand Sukkertang bliver op til 3 m. lang og 30 cm. bred, med brune bølgede blade. Kan spises rå eller tørret og smager sød, pga. det store indhold af sukkerarten mannit.
Strandkål (Crambe maritma) Plukketid : juni-juli Plantedele : bladene Anvendelse : salat Levested : kyst Strandkål bliver 20-75 cm. høj med hvide/gule blomster og tykke blådugget blade. Bladene spises som salat.
Sø-kogleaks (Scirpus lacustris) Plukketid : juni-august Plantedele : stængel, rod Anvendelse : grønsag Levested : ferskvand Sø-kogleaks er en græsform som bliver 1-3 m. høj. De unge rødder kan spise rå eller kogt, og margen fra de nederste 15 cm. af stænglen er også spiselige.
Søsalat (Ulva Lactura) Plukketid : hele året Plantedele : bladene Anvendelse : grønsag, salat Levested : kyst, saltvand Søsalat er en algeart ( tang ), som ligner grøn salat og vokser i havvand over hele verden. Søsalaten kan spises rå eller koges som grønsag.
Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) Plukketid : august-september Plantedele : bær Anvendelse : rå, marmelade Levested : Skov, krat, hede Tyttebær bliver 5-30 cm. høj med klokke-agtige blomster og røde bær. Bærene spises rå eller anvendes til marmelade. Bærene kan også koges til grød, tilsat vand, sukker og kartoffelmel.
Tranebær (Vaccinium oxycoccus) Plukketid : september-november Plantedele : bær Anvendelse : saft, marmelade Levested : mose, hede Tranebær bliver 4-10 cm. høj med røde bær og lyserøde blomster. Bærene anvendes til marmelade eller koges til saft.
Tue-limurt (Silene acaulis) Plukketid : juli-oktober Plantedele : rod Anvendelse : grønsag Levested : fjeld, sneleje, isrand Tue-limurt bliver 2-10cm. høj med lyserøde eller lilla blomster. Roden spises rå eller kogt.
Tagrør (Phragmites australis) Plukketid : hele året Plantedele : rod Anvendelse : grønsag Levested : kyst, ferskvand Tagrør bliver 1-4 m. med op til 50 cm. blade. De unge rodskud spises rå eller kogt.
Topspirende pileurt (Polygonum viviparum) Plukketid : juni-juli Plantedele : bladene, rod Anvendelse : salat, grønsag Levested : Fjeld Topspirende pileurt bliver 5-40 cm. høj med små hvide blomster øverst og rødlige nedest. De rødlige blomster og bladene og roden kan spises rå eller kogt.
Vild gulerod (Daucus carota) Plukketid : juli-august Plantedele : rod Anvendelse : suppe Levested : kyst, eng, agerland, by Vild gulerod bliver 30-80 cm. høj med stor hvid blomst med lille rød prik i midten. Roden anvendes i suppe. Vær opmærksom på at der findes andre planter som ligner denne som er giftige.
Vild merian (Origanum vulgare) Plukketid : juli Plantedele : bladene Anvendelse : stuvning, krydderi Levested : skov, krat, agerland, by Vild merian ( alm. oregano )bliver 30-80 cm. høj med lilla blomster. Bladene hakkes og anvendes til stuvning eller som krydderi på grillkød.
Vild løg (Allium oleraceum) Plukketid : juli-august Plantedele : løg/rod Anvendelse : grønsag Levested : skov, krat, hede, by, agerland Vild løg bliver 30-80 cm. høj med rødelige blomster. Vild løg bruges som alm. løg
Vellugtende kamille (Matricaria chamomilla) Plukketid : juni-oktober Plantedele : blomst Anvendelse : te Levested : agerland, by Vellugtende kamille bliver 10-50 cm. høj med hvide blomster med stor gul midte. Den kendes nemt på den velkendte duft. Blomsterne kan anvendes til både friske og tørre.
Vand-mynte (Mentha aquatica) Plukketid : juni-september Plantedele : Bladene Anvendelse : krydderi, te Levested : mose, ferskvand Vand-mynte bliver 25-80 cm. høj med lilla blomster. Bladene hakkes og bruges i sovs eller som drys på kødretter. Bladene kan også tørres og stødes til te.
Violer (Viola) Plukketid : marts-august Plantedele : blomst Anvendeslse : salat-pynt Levested : skov, eng, mose, agerland, by Violer kommer i flere varianter og bliver mellem 5-25 cm. høje med blå/lilla blomst. Blomsten spises rå i salat eller som pynt til kødretter eller bagværk.
Brug af bogens indhold er på eget ansvar. Kilde : Egne noter samt tekst og fotos fra den frie encyklopædi http://da.wikipedia.org i henhold til GNU free documentation license http:// da.wikipedia.org/wiki/wikipedia:teksten_til_gnu_free_documentation_license