Center fr Scial Service Underretningsguide Børn g unge med udfrdringer har brug fr hjælp i tide 1
Indhld Frrd... 3 Underretningspligten... 4 Hvrnår har du skærpet underretningspligt... 4 Hvrnår skal du underrette... 4 Særlig ved vergreb... 5 Er du i tvivl, m du skal underrette... 5 Persnlig pligt... 5 Underret i tide... 5 Inddrag altid frældrene så tidligt sm muligt... 6 Hvrdan underretter du... 6 Hvad skal din underretning indehlde... 6 Hvad sker der, når du har sendt en underretning... 7 Tilbagemelding til dig sm underretter... 8 Mulighed fr henvendelse til Ankestyrelsen... 9 Tavshedspligt samt udveksling g videregivelse af plysninger... 10 Tavshedspligten... 10 Udveksling g videregivelse af plysninger... 10 Gyldne råd... 12 2
Frrd Denne guide henvender sig til dig, der i dit arbejde møder børn g unge, der kan have et særligt behv fr støtte Vi har skrevet denne guide fr at gøre pmærksm på ffentligt ansattes ansvar ver fr børn g unge. Første del af guiden mhandler den skærpede underretningspligt, da der er lvgivningsbestemt pligt til at underrette de sciale myndigheder, hvis du sm ffentlig ansat har kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har et særligt behv fr støtte. Den anden del af guiden gennemgår i hvedtræk reglerne i frhld til tavshedspligt, samt udveksling g videregivelse af plysninger, da kendskab hertil er centralt fr det tværfaglige samarbejde. Det er nødvendigt, at Center fr Scial Service tidligt kan få kntakt med børn, unge g frældre med sciale udfrdringer g undersøge, m der er behv fr særlig støtte, g sidenhen eventuelt iværksætte den nødvendige hjælp. En tidlig indsats i frhld til barnets eller den unges udvikling g prblemets udvikling g et gdt tværfagligt samarbejde er afgørende fr en hjælp, der nytter. Derfr har vi i Egedal Kmmune valgt at arbejde efter Egemdellen Tæt på Tværs. Egemdellen - Tæt på Tværs er rammen fr vres mindset i frhld til arbejdet med børn g unge i udsatte psitiner i kmmunen. Frmålet med Tæt på Tværs er bl.a. at sikre: At børn g unge i udsatte psitiner får en pvækst g et hverdagsliv så tæt på det almindelige sm muligt g bliver kmpetente til at leve et selvstændigt liv målrettede g helhedsrienterede indsatser, der praktiseres i et frløbsperspektiv med tæt pfølgning g gradvis nedtrapning på indsatstrappen fr øje effektiv ressurceudnyttelse vi øger den faglige g menneskelige kvalitet af sagsbehandlingen samtidig med, at vi realiserer øknmiske besparelser. Der er udarbejdet fem dgmer, sm skaber grundlaget g sætter retningen fr vres arbejde i frbindelse med Tæt på Tværs. De fem dgmer er: Tidligere frebyggelse Hverdagsliv Netværk Tværfagligt samarbejde Effektiv indsats. I praksis betyder det, at vi i al vres arbejde skal tænke tidlig frebyggelse, hverdagsliv, netværk, tværfagligt samarbejde g effektiv indsats. Vi har derfr valgt det inddragende netværksmøde sm vres metde fr inddragelse af netværk g krdinering af det tværfaglige samarbejde. Du kan læse nærmere m det inddragende netværksmøde i det materiale, sm er udarbejdet herm. 3
Underretningspligten Hvrnår har du skærpet underretningspligt Hvis du er ffentlig ansat eller udøver ffentligt erhverv, har du en skærpet underretningspligt. Hvrnår skal du underrette Du har pligt til at underrette ved følgende frhld: Hvis du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behv fr særlig støtte efter servicelvens kapitel 11 1 hvis du vurderer, at et ufødt barn umiddelbart efter fødslen kan få behv fr særlig støtte på grund af de vrdende frældres frhld hvis et barn eller en ung under 18 år kan have behv fr særlig støtte på grund af ulvligt sklefravær eller undladelse af at pfylde undervisningspligten hvis et barn eller en ung under 18 år har været udsat fr vergreb. Sm underretter skal du ikke fretage en vurdering af, m barnet eller den unge vil kunne pnå særlig støtte efter servicelvens regler. Det er Center fr Scial Services pgave. Underretningspligten indtræder, uanset hvad der er årsag til, at barnet eller den unge kan have behv fr den særlige støtte. Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste, men her er der ngle frhld, du skal være pmærksm på: Når barnet eller den unge har udfrdringer udver, hvad der er almindeligt fr alder g udviklingstrin, særligt med hensyn til læring g scialt samspil med andre børn g vksne når frældre har vanskeligheder ved eksempelvis misbrug, psykisk lidelse eller svære sciale belastninger når barnet eller den unge er udsat fr msrgssvigt eller vergreb når barnet eller den unge er ude i misbrug, kriminel adfærd eller andre sciale vanskeligheder. Det er altså ikke en betingelse, at der er tale m msrgssvigt, vergreb eller lignende alvrlige situatiner fr at underrette. Selvm du sm underretter har fretaget en underretning, skal du sm fagpersn frtsat benytte de hjælpemuligheder, der findes i dit eget regi. Du skal være pmærksm på, at du ikke har underretningspligt, hvis barnet eller den unges vanskeligheder har en karakter, sm bør løses med en særlig specialpædaggisk indsats efter flkesklelvens regler eller særlig støtte efter dagtilbudslven. Der kan eksempelvis være situatiner, hvr et barn reagerer i en bestemt peride på grund af frhldene i hjemmet, sm ikke umiddelbart leder til behv fr særlig støtte. Det kan f.eks. være ved sygdm i familie, en skilsmisse eller en flytning. Du kan i disse tilfælde via dialg med frældrene afklare, hvrvidt der er behv fr ekstra støtte i regi af nrmalmiljøet, even- 1 Særlig støtte efter servicelvens kapitel 11 kan eksempelvis være franstaltninger i frm af en behandlingsindsats, en familieknsulent i hjemmet, en kntaktpersn til barnet eller den unge, en aflastningsfamilie eller en anbringelse uden fr hjemmet. 4
tuelt benytte det inddragende netværksmøde, eller m frhldene leder til en antagelse m, at der kan være behv fr særlig støtte efter servicelven. Det er således vigtigt, at du både er pmærksm på, m barnet eller den unge kan have et behv fr særlig støtte efter servicelvens regler, g m barnet eller den unge har prblemer, der kræver en indsats inden fr det faglige regi, sm du arbejder i. Særlig ved vergreb Hvis du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat fr vergreb, skal du straks underrette Center fr Scial Service 2. Er du i tvivl, m du skal underrette Hvis du er i tvivl m, hvrvidt du skal underrette, vil det altid være en gd idé at tale med dine kllegaer eller din nærmeste leder. Er du ansat i en daginstitutin eller på en skle i kmmunen, kan du endvidere søge råd g vejledning hs den rådgiver fra Center fr Scial Service, der er tilknyttet din arbejdsplads. Du er gså altid velkmmen til at kntakte Center fr Scial Service, Råd- g vejledningsteamet tlf. nr. 7259 6523. Ved henvendelse til Center fr Scial Service bør du gøre dette uden nævnelse af barnet eller den unges navn, såfremt du ikke har frældrenes samtykke. Rådgiveren kan hjælpe dig med at afklare, m du bør skrive en underretning, såfremt hvad du særligt skal lægge vægt på i underretningen. Persnlig pligt Din underretningspligt er en persnlig pligt. At pligten er persnlig betyder, at du er frpligtet til at reagere g handle, når du har kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behv fr særlig støtte. Din underretningspligt går frud fr din tavshedspligt 3. Hvis I har en intern prcedure fr, at det altid er lederen, der sender underretninger til Center fr Scial Service, så fritager denne prcedure dig ikke fr din persnlige pligt. Det betyder, at hvis din leder ikke er enig med dig i grundlaget fr underretningen, så er du frpligtet til at sende underretningen alligevel. Underret i tide Hvis der er grund til at fretage en underretning, er det vigtigt, at du sm fagpersn gør det med det samme. Du skal således ikke først i eget regi frsøge at løse de prblemer, sm reglerne m særlig støtte efter servicelvens kapitel 11 sigter md at løse. Du kan ej heller benytte det inddragende netværksmøde i stedet fr at underrette, såfremt der er grundlag fr at underrette. Der kan være risik fr, at du sm fagpersn underetter fr sent, hvis du vælger først at afprøve alle muligheder fr støtte i dit eget regi, før du fretager en underretning. 2 Se fr nærmere vejledning i Beredskabsplan fr børn g unge md vergreb i Egedal Kmmune. Følg vejledningen i beredskabsplanen nøje g kntakt altid Center fr Scial Service ved tvivlsspørgsmål 3 Se afsnit m tavshedspligt samt udveksling g videregivelse af frtrlige plysninger 5
Inddrag altid frældrene så tidligt sm muligt Ofte vil du løbende have kntakt med frældrene, men før du underretter, bør du sm hvedregel altid rientere frældrene m, at du vil sende en underretning til Center fr Scial Service. Du bør gså frsøge at få samtykke fra frældremyndighedsindehaveren til at kntakte Center fr Scial Service m din bekymring. Skulle det ske, at frældrene ikke vil give samtykke, skal du alligevel underrette, hvis du har kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behv fr særlig støtte efter servicelvens regler. Dialgen m underretningen er nødvendig fr alle parter. Barnet eller den unge g frældrene har krav på at vide, hvad du bserverer, g hvad det er, sm du underretter m. Og både du g frældrene har behv fr, at kntakten ikke afskæres fr det videre samarbejdes skyld. Center fr Scial Service skal endvidere kunne samarbejde med familien på et åbent grundlag, der ikke frstyrres af frældrenes plevelse af, at ngen er gået bag m ryggen på dem. Fremlæg ved et møde med barnet eller den unge g frældrene dine faglige bservatiner. Det er gdt at være t til mødet, få enten din leder eller en kllega til at deltage sammen med dig. Vis interesse fr barnet eller den unge g frældrenes synspunkter g reaktiner. Du kan eventuelt tilføje deres bemærkninger til din underretning, men fasthld gså dine faglige bservatiner g pligten til at underrette Center fr Scial Service. Understreg at det er din vurdering, at barnet eller den unge g familien har behv fr hjælp, sm din arbejdsplads ikke kan yde selv. Giv frældrene en kpi af underretningen samtidig med, at du sender den til Center fr Scial Service. Ved mistanke m vergreb følg altid prceduren i Beredskabsplanen fr børn g unge md vergreb i Egedal Kmmune. Det er vigtigt at være pmærksm på, at rientering af frældrene i disse sager kan indebære, at plitiets muligheder fr efterfrskning frringes. Sm udgangspunkt vil det være Center fr Scial Service, der tager stilling til, m der skal fretages plitianmeldelse. I den frbindelse vil Center fr Scial Service sammen med plitiet vurdere sagen, herunder hvrdan den eller de mistænkte rienteres. Hvrdan underretter du Der er ingen frmkrav til, hvrdan du sm fagpersn skal underrette. Du kan underrette mundtlig g skriftlig på følgende måder: Kmmunens hjemmeside se under selvbetjening underret m udsatte børn Mail til Råd- g vejledningsteamets underretningspstkasse - CSS - Underretning vedrørende børn g unge (Fællespstkasse) Telefnisk henvendelse til Center fr Scial Service, Råd- g vejledningsteamet tlf. nr. 7259 6523. Det anbefales, at du fretager din underretning skriftligt fr at sikre, at dine bservatiner i frhld til barnet eller den unge g familien er frstået krrekt. Hvad skal din underretning indehlde En underretning baserer sig alene på de faktuelle frhld g de faktiske bservatiner g udtalelser, der vedrører barnet eller den unge. Frtlkning har sm udgangspunkt ikke plads i en underretning. Bringes der faglige vurderinger, skal de hldes adskilt fra de faktuelle plysninger. 6
Fr at Center fr Scial Service kan have et frnuftigt grundlag at vurdere sagen på, er det væsentligt, at underretningen indehlder så præcise plysninger sm muligt g gerne med eksempler. Du kan vælge at inddrage følgende punkter i din underretning: Kntaktplysninger på barnet g på den, der har frældremyndigheden hvr længe du har kendt barnet eller den unge baggrund fr at underrette, herunder hvr længe du har været bekymret dine bservatiner vedrørende barnet eller den unge g familien altid med barnet eller den unge i centrum generel beskrivelse af barnets eller den unges fysiske, psykiske g sciale frhld, ressurcer g udfrdringer samarbejdet med frældrene barnets eller den unges fremmøde andre plysninger m barnet eller den unge, sm er vigtige hvis underretningen er gennemgået med barnet eller den unge g/eller frældrene, så beskriv deres kmmentarer/reaktiner hvis underretningen er sendt uden frældrenes viden, skal dette begrundes. Det er vigtigt, at dat fr underretningen, dit navn, stilling g underskrift fremgår. Hvad sker der, når du har sendt en underretning Når Center fr Scial Service mdtager en underretning, sendes der en kvitteringsskrivelse til dig inden seks dage, så du kan se, at underretningen er mdtaget g hvilken rådgiver, der er ansvarlig fr sagen. Alle underretninger vurderes i første mgang af rådgiverne i Råd- g vejledningsteamet. Det er deres pgave at vurdere, m familien skal tilbydes et råd- g vejledningsfrløb, eller m det må antages, at barnet eller den unge har et særligt behv fr støtte. Det betyder, at en underretning medfører ikke i sig selv, at der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse 4. Familien skal rienteres, når Center fr Scial Service har mdtaget en underretning. Det vil afhænge af den enkelte sags nærmere mstændigheder, hvrnår g hvrdan familien plyses m underretningen g inddrages i sagens frløb. Sm underretter vil du sm udgangspunkt blive inviteret med til det første møde med familien, der vil mhandle selve underretningen. Din viden er vigtig g nødvendig fr rådgiverens videre arbejde med familien. Hvis rådgiveren i Råd- g vejledningsteamet vurderer, at et råd- g vejledningsfrløb ikke er tilstrækkeligt, visiterer de sagen til en rådgiver i et af de t børneteams - enten til en rådgiver i børnehandicap eller en rådgiver i team børn, unge g familier alt efter barnets eller den unges prblematikker. Den ansvarlige rådgiver træffer efterfølgende afgørelse m, hvrvidt der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse. Rådgiveren har fire måneder til at udarbejde den børnefaglige undersøgelse fra det tidspunkt, der har været grundlag fr at antage, at barnet eller den unge har et særligt behv fr støtte. 4 I henhld til servicelvens 50 7
Den børnefaglige undersøgelse skal afdække ressurcer g prblemer hs barnet eller den unge, familien g netværket. Rådgiveren skal anlægge en helhedsbetragtning, der mfatter barnets/den unges: Udvikling g adfærd Familiefrhld Sklefrhld Sundhedsfrhld Fritidsfrhld g venskaber Andre relevante frhld. Det skal sikre, at den viden, de prfessinelle har mkring barnet eller den unge, inddrages i den børnefaglige undersøgelse. Rådgiveren skal derfr samarbejde med de relevante fagpersner, der er i kntakt med barnet eller den unge g familien. Dette sker ftest ved indhentning af en skriftlig udtalelse eller afhldelse af et inddragende netværksmøde. Rådgiveren vurderer gså, m der er behv fr at indhente specialviden mkring barnet, den unge eller frældrene. Det kan f.eks. være en speciallægeerklæring, en psyklgisk undersøgelse af barnet eller den unge eller en frældrekmpetenceundersøgelse af frældrene. På baggrund af undersøgelsen bliver der udarbejdet en handleplan. Handleplanen er udgangspunktet fr afgørelsen m, hvrvidt der iværksættes en franstaltning efter servicelvens kapitel 11 5. I særlige tilfælde kan rådgiveren iværksætte en franstaltning, mens den børnefaglige undersøgelse udarbejdes. Mens den børnefaglige undersøgelse udarbejdes, skal barnets eller den unges msrg sikres, g her har du frtsat en central rlle. Det er et fælles ansvar mellem s prfessinelle, familien g netværket at aftale en indsats, der sikrer barnets eller den unges trivsel, gså selvm der er sendt en underretning til Center fr Scial Service, g der muligvis er ved at blive udarbejdet en børnefaglig undersøgelse. Det anbefales, at krdinering af denne indsats sker i frbindelse ved afhldelse af et inddragende netværksmøde. Du kan altid anmde rådgiver m, at der bliver indkaldt til et inddragende netværksmøde, hvis du finder behv herfr 6. Hvis frhldene fr barnet eller den unge ændrer sig i psitiv eller negativ retning efter afsendelsen af din underretning, vil rådgiveren gerne høre fra dig igen. Tilbagemelding til dig sm underretter Sm fagpersn har du mulighed fr at få plyst, hvrvidt din underretning har givet Center fr Scial Service anledning til handling. Det skal plyses dig, m der er iværksat børnefaglig undersøgelse eller franstaltninger vedrørende barnet eller den unge, sm din underretning angår. Men du kan ikke få plysninger m indhldet eller mfanget af den børnefaglige undersøgelse eller eventuelle franstaltninger. Pligten gælder sm udgangspunkt alle tilfælde, med mindre særlige frhld gør sig gældende. 5 Særlig støtte efter servicelvens kapitel 11 kan eksempelvis være franstaltninger i frm af en behandlingsindsats, en familieknsulent i hjemmet, en kntaktpersn til barnet/den unge, en aflastningsfamilie eller en anbringelse uden fr hjemmet 6 Se nærmere i infrmatinsmaterialet m det inddragende netværksmøde 8
Mulighed fr henvendelse til Ankestyrelsen Hvis du har sendt en underretning til Center fr Scial Service, men ikke mener, at Center fr Scial Service gør nk, har du mulighed fr at underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal sikre barnets eller den unges retssikkerhed g undersøge, m indsatsen er tilstrækkelig. Underretning til Ankestyrelsen kan ske både mundtlig g skriftligt du kan læse nærmere på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk. 9
Tavshedspligt samt udveksling g videregivelse af plysninger I det følgende vil reglerne m tavshedspligt, samt udveksling g videregivelse af plysninger blive gennemgået nærmere. Du er altid velkmmen til at kntakte Center fr Scial Service, hvis du har behv fr drøftelse g eller præcisering af reglerne. Tavshedspligten Tavshedspligten indebærer, at man sm fagpersn har tavshedspligt med hensyn til alle frtrlige plysninger m børn, unge g deres familier, sm man kmmer i besiddelse af gennem sit arbejde 7. Frmålet med at have regler m tavshedspligt er at sikre retssikkerheden g den grundlæggende tillid mellem brgeren g de persner fra det ffentlige, sm brgeren kmmer i kntakt med. Reglerne skal derfr bl.a. sikre, at der kun udveksles frtrlige plysninger m børn g unge g deres familier med andre fagpersner, når dette er nødvendigt, g når det har et sagligt frmål. Center fr Scial Service kan indhente plysninger fra andre myndigheder skle, institutin, psyklg, læge hvis plysningerne er nødvendige fr at behandle sagen 8. Når Center fr Scial Service indhenter plysninger, har du pligt til at videregive plysningerne. Der vil derfr ikke være tale m brud på tavshedspligten. Udveksling g videregivelse af plysninger I det tværfaglige samarbejde er det selvfølgelig nødvendigt, at de invlverede fagpersner udveksler frtrlige plysninger, men det er ligeså nødvendigt med ngle spilleregler, så plysninger ikke flyder frit. Sm altvervejende hvedregel skal vi dg altid frsøge at inddrage frældrene, da plysninger altid kan udveksles, hvis frældremyndighedsindehaveren giver tilladelse til det. Frtrlige plysninger er i frbindelse med samarbejdet mkring børn g unge persnlige g private plysninger m barnet eller den unge g frældrene 9. Persnlige plysninger er plysninger, der ikke umiddelbart er tilgængelige fr andre, sm kmme i kntakt med barnet eller den unge g familien. Disse plysninger kan i flere tilfælde gives videre, f.eks. plysninger m 10 : Familiemæssige frhld f.eks. hvem har frældremyndigheden, er barnet eller den unge adpteret Øknmiske frhld f.eks. får familien særligt børnetilskud Barnets eller den unges uddannelsesfrhld Frældrenes arbejds- eller ansættelsesfrhld Bligfrhld f.eks. er der risik fr, at bligen går på tvangsauktin Cpr.nr. Sciale prblemer, der ikke betragtes sm stre f.eks. at barnet eller den unge er meget verladt til sig selv. 7 Tavshedspligten indgår sm tema i en lang række lve. Relevant er umiddelbart Frvaltningslven, Retssikkerhedslven g Persndatalven 8 I henhld til retssikkerhedslven 11 a - c 9 I henhld til frvaltningslvens 28 10 Listen er ikke udtømmende 10
Private plysninger er plysninger m en persns rent private frhld, sm bør beskyttes i størst muligt mfang. Derfr bør plysningerne sm udgangspunkt ikke videregives til andre, f.eks. plysninger m 11 : Race, religin g hudfarve Plitiske g freningsmæssige frhld f.eks. at frældrene er aktive i et bestemt plitisk parti eller en bestemt fagfrening Seksuelle frhld f.eks. at mr er hmseksuel Strafbare frhld f.eks. at far er dømt fr hæleri Helbredsfrhld g misbrug af nydelsesmidler eller lignende f.eks. at en af frældrene har kræft eller har et misbrug af alkhl Sciale prblemer, der betragtes sm stre f.eks. at frældrene er vldelige ver fr hinanden, eller at der er indgivet anmeldelse fr seksuelt misbrug. Oplysninger m rent private frhld må ikke videregives mellem frskellige frvaltninger eller myndigheder. Er der tale m samme frvaltning, kan plysninger m private frhld videregives, men kun plysninger sm er nødvendige g relevante fr sagens behandling 12. En kmmune er samme frvaltningsmyndig, selvm den er pdelt i frskellige centre. Hvis en administrativ enhed har en selvstændig kmpetence i frhld til byrådet, er den administrative enhed en selvstændig frvaltningsmyndighed. Der gør sig gældende fr sklerne samt selvejende g private institutiner, der ikke har en samarbejdsaftale med kmmunen. Undtagelsen fr denne regel er, når frældrene har givet samtykke, eller når hensynet til barnet eller den unge er klart større end hensynet til frældrene til trds fr frældrenes manglende samtykke. Denne undtagelse kaldes gså værdispringsreglen. I praksis skal der meget til, før man kan bruge værdispringsreglen. Barnets eller den unges prblemer skal være så stre, at der er fare fr den fysiske g psykiske udvikling. Det kan f.eks. ske, hvis der er mistanke m vergreb. SSD-samarbejdet 13 Man skal, sm tidligere nævnt, sm udgangspunkt altid frsøge at indhente samtykke fra frældremyndighedsindehaveren til udveksling af plysninger. I de tilfælde hvr det ikke er muligt at pnå samtykke, eller hvr det vurderes uhensigtsmæssigt, f.eks. frdi frældrene ikke ønsker at samarbejde, er prblemfrnægtende eller ikke er i stand til at varetage barnets tarv, er der mulighed fr at udveksle plysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde. Dette er gældende, når udvekslingen af plysninger er nødvendige sm led i det tidligere eller frebyggende samarbejde m udsatte børn g unge. SSD-samarbejdet er et tværfagligt samarbejde mellem Center fr Scial Service, CULT, skle, sundhedspleje g dagtilbud. Drøftelse af en knkret bekymring eller prblemstilling vedrørende et barn eller en ung uden samtykke fra frældrene kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der afhldes et pfølgende møde. Videregivelse af plysninger til den frælder, der ikke har del i frældremyndigheden En frælder, sm ikke har frældremyndigheden, har ret til efter anmdning at få rientering m barnets eller den unges frhld fra bl.a. skle g institutin samt få udleveret dkumenter m barnets eller den unges frhld, hvis disse findes. Retten til at få udleveret dkumenter er alene en ret til at få udleveret eksisterende dkumenter, såsm kpi af barnets eller den unges karakterblad, elevhandleplaner, sprgvurde- 11 Listen er ikke udtømmende 12 I henhld til frvaltningslvens 28 13 I henhld til servicelvens 49a 11
ringer eller andre skriftlige dkumenter vedrørende barnet eller den unge. Den pågældende frælder har således ikke krav på at mdtage en særlig redegørelse eller lignende m barnets eller den unges frhld i øvrigt. Pligten til at videregive plysninger m barnet eller den unge indtræder kun, hvis der freligger en knkret g individuel anmdning m rientering fra den frælder, der ikke har frældremyndigheden. Der kan ikke anmdes m løbende rientering. Frældremyndighedsindehaveren kan ikke gøre indsigelse md videregivelsen af plysningerne, men der må ikke gives frtrlige plysninger m frældremyndighedsindehaveren, g plysningerne må ikke være til skade fr barnet eller den unge. Det er p til dig at beslutte på hvilken måde, rienteringen m barnets eller den unges frhld fregår. Orienteringen kan således ske ved mundtlige plysninger eller ved skriftlig rientering, hvis du vurderer, at en skriftlig rientering er mest hensigtsmæssig. Retten til rientering giver ikke den pågældende frælder adgang til at have en aktiv kntakt med jer, g rienteringsretten kan heller ikke danne grund fr anmdninger eller krav. Den pågældende frælder har dg ret til efter anmdning at få rientering m generelle sciale aktiviteter på barnets eller den unges institutin eller skle på det pågældende sted g har adgang til at deltage i disse aktiviteter. Ved generelle sciale aktiviteter frstås festlige begivenheder, almindelige frældre- g rienteringsmøder, sm indehlder generel rientering m, hvad der sker på det pågældende sted. Bestemmelsen giver således ikke ret til at få rientering m eller deltage i møde vedrørende det enkelte barns eller unges trivsel, f.eks. frældreknsultatiner vedrørende barnet eller den unge eller møder, hvr behvet fr en særlig indsats i frhld til barnet eller den unge, drøftes. Har den pågældende frælder én gang anmdet m at blive rienteret m generelle sciale aktiviteter, er denne anmdning løbende i mdsætning til retten m rientering, sm tidligere er beskrevet. Gyldne råd Tavshedspligten må aldrig frhale eller frhindre, at et barn eller en ung får den nødvendige hjælp g underretningspligten går frud fr tavshedspligten. Barnet eller den unge skal altid være i fkus Vig aldrig tilbage fr at inddrage frældrene g gør det så tidligt sm muligt Frældre værdsætter sm ftest at blive inddraget, g at de g deres børn bliver taget alvrligt en gd start er vigtig fr samarbejdet Barnet eller den unge har gså ressurcer, der kan udvikles ikke kun prblemer Alle har et persnligt ansvar fr at handle i frhld til børn g unge med udfrdringer. Revideret juli 2017 Center fr Scial Service 12