Interviewer: Hvad gør man så konkret for at opnå størst mulig indflydelse?

1 Interview Heidi Til stede: Interviewer: Anna Louise Madsen Suppleant: Trine Lasson Andreasen Interviewede: Heidi Rønne - LO Interviewer: Til at starte med, kan jeg få dig til at fortælle lidt om de arbejdsopgaver du havde, da du var ansat i LO som EU konsulent for dem. Hvordan forløb din hverdag? Heidi: Ja altså i LO var strukturen noget anderledes end den er herinde, hvor mange af opgaverne som f.eks. arbejdsmiljø ligger i arbejdsmiljøafdelingen, hvor i LO der var alt der handlede om EU samlet i EU-afdelingen. Jeg havde så bl.a. arbejdsmiljø og uddannelse, hvilket betød at jeg hovedsageligt sad i det rådgivende udvalg om arbejdsmiljø i Luxembourg, som er et tre-parts organ bestående af de to parter og regeringen. Samtidig sad jeg i nogle forskellige arbejdsgrupper under EFS, på uddannelse og arbejdsmiljø området, og havde sådan generelt arbejdsmarkedspolitiske emner. Dengang sad jeg også, nu gør jeg det så i FTF, under beskæftigelsesministeriet, de har noget der hedder EU's specialudvalg for arbejdsmarkedet og sociale forhold, fordi det er sådan i Danmark, at forud for alle Rådets møder skal Europaudvalget give mandat, og så har arbejdsmarkedsparter mulighed for at komme med inputs, hvilket sker i det udvalg der. Så arbejdet er en blanding af at deltage i møderne og så selvfølgelig lave noget mere konkret lobbyarbejde. Hvis der var specielle direktiver vi havde særlig interesse i, så kunne vi alt efter hvor de var henne i processen, om det var en offentlig hørring eller om man skulle gå ind og få nogle MEP er til at lave spørgsmål, lidt ligesom når man arbejder i Danmark bare i Bruxelles. Interviewer: Hvad gør man så konkret for at opnå størst mulig indflydelse? Heidi: Jamen altså det gælder først og fremmest om at fange tingene når de kommer. Fra der kommer en Grønbog og til der sker noget - har man rigtig god tid. Hvis man er opmærksom på dette, så kan man så finde ud af hvem der er repateur på det, eller skyggeordfører, og se om der er nogen af dem man har gode kontakter til, og få et møde med dem og deres assistenter, sådan så man kan få et udkast tilsendt, hvilket jo altid er godt. Kommissionen er nok der hvor det er sværeste at

2 komme ind og lave noget og få kontakt med nogle, men i Parlamentet vil de rigtig gerne, de der parlamentariker, selv være synlige, så hvis man ligesom gider at lave en masse arbejde for dem, så er de super glade. Det er lidt ligesom de danske folketingsmedlemmer, især fra de små partier, man kan tit få dem til at stille spørgsmål. Så vil de typisk gøre det fordi de så sidder, hvis nu de har været heldige med Anerkendelsesdirektivet, de bliver behandlet i forskellige udvalg i Parlamentet, fordi der er både noget der handler om undervisning og noget der handler om arbejdsmarked, men hvis man så kommer ind et sted hvor der sidder nogle MEP er som man har en god kontakt til, så vil de gerne have mulighed for at fremsætte nogle ændringsforslag, uden at de selv skal læse det hele, så går man sådan ind og tager de der, ja de fylder meget, og skriver og forslår på side 10 om dit og dat, og omformulerer så der står sådan og sådan, og sender det ned til dem. Så vil de meget ofte gerne fremføre det, altså hvis de i øvrig er enige. Det er så den ene del af det, og den anden del er så når behandlingen begynder at køre og det skal præsenteres på rådsmøderne og der skal gives mandat fra Europaudvalget, der gælder det så i hvert fald i nogle af de danske, nogen gange kan det klares med embedsmændene, nogle gange så hvis regeringen er lidt modvillig, som de var i denne her sag, man skulle sådan presse lidt på, så kan det være smart at få fat i nogle fra oppositionen, og få dem til at stille nogle spørgsmål eller at tage det op i udvalget. Interviewer: Så Kommissionen er sværere at påvirke? Heidi: Det syntes jeg. Faktisk har jeg her på det sidste siddet i nogle arbejdsgrupper under Kommissionen, uden at jeg sådan syntes at man fik nogle kontakter, for det er jo altid svært at komme igennem. Kommissionen er meget lukket efter min opfattelse, altså man kan godt, men man skal helst have en vej ind eller have mødt dem og snakket lidt, så kan man bedre regne med eller skrive til dem, ellers syntes jeg det er svært. Det kunne ellers være interessant, da de har initiativretten, at komme ind og få tingene op der. Jeg sidder og arbejder lidt på det lige nu, omkring noget arbejdsmiljø, og prøver at få Kommissionen og eller en embedsmand til at samarbejde, men de er ikke så gode til, ikke at ligge noget, men bare sådan du ved, sådan sige du behøver ikke at ligge noget nu for der sker ikke noget før efteråret, så er det jo også en melding ikke, så.. Men jeg syntes Parlamentet er enormt nemt at komme i kontakt med, og også de danske embedsmænd og politikkerne, på den måde er Danmark et rimelig åbent samfund at agere i. Vi har meget nemmere adgang til mange flere ting og høringer end vores kollegaer har i andre EU-lande. Så det er meget tit os der har set udkast af rådskonklusionen og kan sende det til fagbevægelsen i andre lande. Ikke

3 engang svenskerne har den adgang som vi har, det kan være det ændrer sig nu med den nye svenske regeringen, det ved jeg ikke, men ellers har de ikke haft det. Interviewer: Men hvad med konkret i forhold til direktivet om anerkendelse, hvordan har I arbejdet med det? Heidi: Jeg overtog det, da man ligesom åbnede for revisionen i direktivet, og så gik det jo egentlig lidt hurtigere end vi havde regnet med, altså jeg tror det første vi så da Grønbogen kom, så sendte jeg den i hørring i forbundet i LO, for at høre om de havde særlige bekymringer, og der var det sådan for at få indkredset.. altså det var lidt svært at forklare folk at når der bliver åbnet for revisionen i et direktiv, så kan man kun forholde sig til de ting hvor der er ændringer, der var jo nogle af vores borgere som jo gerne ville have alt muligt andet lavet om, men det var bare ikke til forhandling, så det kunne man ligesom ikke. Men sådan at få indsnævret nogle få ting, så man ikke går efter det hele, og det som vi fandt ud af var afgørende, der var nogle forskellige ting, men det der var allervigtigst for LO var det omkring det der hedder delvis adgang, altså man åbnede op for at det kan godt være du ikke har en fuld indenfor de autoriserede erhverv, det er jo ikke alle erhverv der er autoriserede, og Danmark har nogle, men ikke så mange som mange andre lande, men f.eks. var det indenfor LO området - blikkenslagere altså VVS området og elektriker området - det er autoriserede erhverv fordi der er noget sundhed og sikkerhed i det ikk', som der ikke er, altså det er jo ikke farligt at det er en dårlig snedker der har lavet dit bord, men det er ret farligt hvis der en eller anden der har fået lavet forkerte el-installationer. Så var der så lagt op til i det her direktiv, at man jo gerne ville gøre det nemmere for folk at rejse og få arbejde i andre lande, det er jo fint nok, og derfor skulle det være nemmere at få anerkendt sine kvalifikationer, og så kunne man godt se, at der kunne være nogle felter hvor man ikke har det der skal til for at få det anerkendt i Danmark, så ville man så sige her, så kan du få en delvis adgang - så kan det f.eks. betyde at hvis du er el-installatør, så kan du ikke lave alle el-installationer men kun f.eks. i lader. Det var en stor udfordring for arbejderforbundet Elektrikeren, for de har den holdning at enten så kan du det der skal til eller også kan du ikke, og det er uoverskueligt på store byggepladser at gå rundt og finde ud af hvem der må lave hvilket, så i praksis ville man jo komme til at have folk gående der ikke havde den fulde autorisation. Det var det vi kastede os over, for det eneste der var taget højde for i direktivet, det var at sundhedsområdet der var lagt op til, altså enten er du læge eller også er du ikke, og der var nogle forskellige sprogkrav også der skulle være opfyldt og sådan noget, og så gik vores kamp på, at vi

4 ville have indføjet at der kom til at stå i direktivet, at man gerne må afvise at give delvis autorisation under henvisning til almen sundhed og sikkerhed, tvingende almen hensyn hedder det. Dette kan være når det både er arbejdstageren selv der risikerer at komme til skade, fordi de ikke har styr på hvad de arbejder med, eller andre borgere eller dem der har købt ydelsen. Så må man afvise f.eks. en blikkenslager der ikke har styr på at adskille drikkevand og spildevand. Det syntes vi jo var vigtigt, og så syntes vi det var vigtigt også at se på hvilke erhverv der skulle være omfattet, for man lagde op til at man skulle fjerne autorisations kravene for nogle erhverv, og i Danmark var det bl.a. at man fra nogle af de andre EU-lande ikke skulle kræve autorisation af at være kloakmester, det kræver ikke autorisation i ret mange lande, det gør det i Danmark, og det er nok en af grundende til at vi kan drikke vandet, altså det syntes vi er ret vigtigt at holde fast i - derfor har vi sagt at det er et autoriseret erhverv. Det kastede vi os over, og der var vi så heldige, at det var det samme der var det væsentlige for FTF og Akademikerne (dengang de havde med arkitekter og ingeniører at gøre), og hvor de havde nøjagtig sammen udfordringer. FTF kørte så lidt en ekstra dagsorden på skolelærerne, det lykkedes så ikke, fordi det er jo ikke farligt at have en ny lære, men det andet der kunne man ligesom køre ind på, altså det med sundhed og sikkerhed. 0:10:14 Så der gjorde vi det, at vi kørte meget på det danske embedsværk, fordi det var der det var muligt at få noget ind, og det handlede på den måde meget om en dansk dagsorden, det var lidt svært at lave en fælles påvirkning i den europæiske fagbevægelse, fordi vi ikke var enige, altså østeuropæisk fagbevægelse syntes jo i høj grad at det virkede som om vi prøvede ar holde dem ude, hvilket vi jo også gjorde, så derfor var de ikke enige i vores krav. Europæisk fagbevægelse har en direkte adgang til kommissionen, så derfor hvis det er Kommissionen man vil påvirke, er det meget fint at gå igennem dem, fordi deres høringsret er nedfældet i Lisabon traktaten, så de skal høres om alle ting. Men her var der jo simpelthen uenighed, så det blev en dansk dagsorden i høj grad, hvilket godt kunne gøre det mere svært for MEP'erne også, men det lykkedes dem nogenlunde, men de skal også afstemme i deres grupper, og hvis det f.eks. var SED-gruppen - så sidder der nogle SED medlemmer fra Polen som siger, jamen mine medlemmer syntes godt nok det er irriterende at de ikke kan få lov til at arbejde med ASBEST i Danmark eller noget andet, så derfor brugte vi i høj grad det der med danske MEP'ere, men også danske politikere. Vi havde meget godt samarbejde

5 med Jens Juhl fra Socialdemokratiet, men også i høj grad Finn Sørensen fra Enhedslisten, han stillede flere spørgsmål, som vi sad og formulerede for ham. Interviewer: Var det muligt for jer at lave et nordisk samarbejde? Heidi: Jo, det gjorde vi faktisk, det gjorde vi i høj grad også, altså det koordinerede vi gennem NFS, Nordisk faglig sammenslutning, hvor de så gjorde det samme med deres folketingsmedlemmer. Interviewer: Men de bliver ikke nødvendigvis hørt på samme måde som den europæiske fagbevægelse? Altså NFS? Heidi: Ikke i forhold til Kommissionen. Altså europæisk fagbevægelse har en særlig høringsret i forhold til Kommissionen, men altså svenskerne arbejde også meget målrette i forhold til deres politikkere, de var ligeså bekymrede for denne her dagsorden. Interviewer: Hvordan forsøger I at påvirke de her politikkere, ringer man bare til dem, eller hvordan foregår det i praksis? Heidi: Det kommer lidt an på hvem det er, altså nogle af dem er nemmere at komme i kontakt med end andre, og det kommer an på hvor man sidder henne. Jeg syntes jeg har oplevet at det var nemmere at få fat i de socialdemokratiske medlemmer af Europaudvalget da man sad i LO, fordi der er sådan en historisk alliance. Finn Sørensen er generelt meget nem at få fat i, og han er også typen der gider at mødes kl. 7 om morgnen, hvis det er der det skal være. Ikke fordi jeg altid er politisk enig med ham, men han er meget let tilgængelig, og han tager tingene meget alvorligt. Altså der er nogen sager hvor det kan være meget svært, hvor der bare ikke bliver ringet tilbage, og man skal ringe og presse og sådan noget, men jeg tror også at når det er noget hvor de kan se en dårlig pressehistorie, f.eks. sådan noget med at nu kan der komme en rumæner der har gået tre år i skole - og lave vores el-installationer, det bryder de sig ikke om, og så er de lidt nemmere at få i tale. Jeg syntes generelt kan man jo ringe til dem, altså hvis man har deres nummer, og ellers så svarer de mails, eller de har nogle der sidder og screener mails for dem, men altså hvis det forekommer dem at det er vigtigt nok. Men efterhånden så syntes jeg, altså nu har jeg efterhånden været i det i mange

6 år, så har de fleste danske politikere mobilnumre, så det er ikke så..., så skal man bare lade være med at plage dem. Interviewer: Lykkedes det så for dem at få ændret direktivet i den retning som I ønskede det? Heidi: Det lykkedes faktisk. Altså jeg tror Danmarks læreforening var ikke tilfreds, men de havde også nogle meget urealistiske forventninger. Altså vi fik indført det der med tvingende almene hensyn, der var også nogle andre ting vi fik med, det var så både danskerne, svenskerne jeg tror også tyskerne kørte det samme. Tysk fagbevægelse havde fat i deres regering. Det blev faktisk en ret klar sejr, det var ret tilfredsstillende. Jeg syntes tit når man sidder med EU-direktiver så kan de blive udvandede, eller nogle gange så sker der ikke noget, men netop her var det meget sjovt at man faktisk kunne se rigtig mange steder, at de formuleringer jeg selv havde lavet, var blevet taget med ind. Det sker sådan engang hver femte år, så det var meget rart, når man nu har brugt så meget tid på det, så det lykkedes rigtig godt her, og det var selvfølgelig fordi at det for det første var en god sag, men det der også er vigtigt var, at det ikke bare var sådan en generel politisk dagsorden som f.eks. vi kan ikke lide tankegangen med ditten og datten, det var meget konkret, og det gør det også nemmere for MEP'erne at gå i byen med, og det gør det nemmere for de danske forhandlere, at sige vi vil gerne have på side tre stykke fem et eller andet, at det bliver omformuleret og her har vi et forslag. Så er det meget nemmere at få noget igennem end hvis det er sådan en mere generel afvisning af tankegang, så hvor vi sagde, vi syntes det er fint at I kan få anerkendt jeres kvalifikationer, vi kan sagtens se at der er nogle problemer, men at der skal mere styr på tingene ikk'. Interviewer: Nu så vi også at I havde skrevet et høringssvar til Grønbogen, kan alle gøre det eller bliver I opfordret til det? 0:15:52.8 Heidi: Vi bliver opfordret til det. Nogle gange kører EU selv sådan nogle offentlige høringer f.eks. your voice in Europe, og det vil jeg sige det tror jeg ikke på, der kan alle borgere jo gå ind, og det tror jeg ikke man får noget ud af, altså det er sådan noget de gør for at det skal virke enormt transparent og så noget. Men det man gør i Danmark er at man har høringslister, alt efter hvad det

7 er, f.eks. for arbejdsmarkedsforhold vil der jo være Dansk Arbejdsgiverforening, og hvis det er særlige områder som transport f.eks., så tager man både LO, FTF og AC og 3F's transportgruppe, altså man går meget ind.. og så kommer det så med når der skal laves papir til europaudvalget, hvor de så får sådan et bilag, hvor de kan se hvad de forskellige interessenter har svaret. Så altså vi får tingene i høring, og lidt jævnligt lovforslag i høring. Interviewer: Har man så udover denne høring andre adgange, f.eks. hvor man bliver inviteret til at være med i nogle udvalg eller? Heidi: Altså det kommer an på hvad det er. Lige med Anderkendelses direktivet, der tror jeg det gik op for de danske politikere.. vi havde faktisk et møde med en i Erhvervs- og Vækstministeriet, han var lidt irriteret over det ikke bare kørte igennem. Men ellers så når ministeren fornemmer at der er nogle problemer og udfordringer, eller embedsmændene fornemmer det, så kan de godt.. altså omkring Anerkendelsesdirektivet der holdt de sådan nogle orienteringsmøder, hvor de indkaldte os, og så Ingeniør Foreningen, fordi de havde særlige udfordringer. Så tager de sådan de grupper ind som har nogle særlige bekymringer. Der var vi vel samlet en tre-fire gange mens forhandlingerne stod på og blev orienteret. Ellers så ville man gøre det i EU's specialudvalg om arbejdsmarkedet, der kan man blive orienteret eller kan bede om at blive orienteret - der kommer kontorchefen fra beskæftigelsesministeriet og taler om hvad der sker med de forskellige sager, så man har også de muligheder, og der kan man så jævnligt følge udviklingen og teksterne. Altså jeg oplevede meget med det her, at de så ringede fra ministeriet imens de sad og forhandlede, de der embedsmænd - og spurgte er det her godt nok til jer og kan I leve med det her, men altså det kommer nok også lidt an på hvad det er for en sag, men jeg vil sige man kan godt, i hvert fald i vores del af verden, gøre det på den måde. Samtidigt havde vi også nogle gode kontakter til nogle danske MEP er, og så ringede de også, eller deres assistenter ringede for at høre om de kompromiser der var på bordet var gode nok. Så man kan godt udover høringen havde mulighed for at følge den helt til dørs, og der kører stadig sådan nogle netværk omkring hvordan de skal implementeres nu i dansk lovgivning, det er så Erik Smith der sidder med det og følger det meget nøje. Interviewer: Hvordan syntes du sådan generelt I har mulighed for at gøre en forskel i EU? Altså selvom LO er en stor fagbevægelse i Danmark, så må der være mange fagbevægelser og aktører udover jer, der forsøger at påvirke beslutningsprocesserne?

8 Heidi: Altså i forhold til EU vil det ofte være smart at gøre det sammen med Europæisk fagbevægelse, hvis man er enig altså, og ellers så er det meget gennem de danske medlemmer i Europa Parlamentet, der hvor man har muligheden, netop fordi der er mange andre i EFS. Vi har så den fordel, at vi har nok større indflydelse på vores MEP er ved at der så mange i Danmark der er medlem af en fagforening, det er svære for f.eks. Frankrig hvor der kun er en 7-8% der er medlem, så er det klart at så taler du med lidt mindre stemme. Interviewer: Så det betyder noget ift. hvor stor stemme man taler med, altså hvor mange medlemmer man har? Heidi: Altså helt klart. Jeg tror også fordi MEP'erne skal også vælges igen, så på den måde betyder det noget for dem. Derudover kan man opleve at danske politikere er nemmere at komme i kontakt med lige før valget går i gang, så vil de gerne komme til møderne og stille op til det ene og det andet. Interviewer: I forhold til lobbystrategier, hvad mener du er den mest effektive måde at drive lobby på? 0:20:24.1 Heidi: Altså jeg ved ikke om vi alle sammen er enige. Personligt vil jeg sige, at det jeg faktisk har syntes har givet rigtig meget, det har været at gå ind og lave konkrete ændringsforslag, også selvom det er det kedeligste og hårdeste, altså at få MEP'erne til at give nogle helt konkrete steder hvor de kan gå ind og bremse et skriftligt ændringsforslag. Det tror jeg er noget af det der giver meget, men det er også det der tager mest tid, du skal læse alle direktiverne, du skal finde argumenterne, og du skal virkelig gå ind og påtage dig en slags assistentrolle for dem. Men det syntes jeg giver meget, så får de noget konkret de kan bruge, og så er det nemmere for dem. Interviewer: Arbejder I også proaktivt hvis der f.eks. er noget I godt kunne tænke jer at få ændret, som ikke er på dagsorden. Kan man så godt arbejde på at få det taget op eller få gjort det synligt at det er et problem?

9 Heidi: Ja, altså både og, vi kan jo ikke få fremsat et direktiv forslag, det er jo kun Kommissionen der kan det, så det gør vi os jo ikke i. Som regel så er det sådan at der kommer noget vi så er bekymrede for, og så har vi så en reaktiv måde at være på. Men vi gør det alligevel nogle gange, altså lige for tiden kører vi, det er så en af min kollegaer der sidder med den, faktisk også sammen med Akademikerne og LO, det er dog ikke så meget en LO dagsorden, men den er stor for os og Akademikerne, det er om de konkurrence klausuler der er når man er ansat, f.eks. indenfor ITbranchen der kan der være sådan en kontrakt at hvis du holder op, så i to år må du ikke tage arbejde et andet sted. Det har vi så slået på, at det er mobilitetshæmmende og det er dermed også konkurrenceevne hæmmende - fordi virksomhederne ikke får de bedste, når de skal bruge dem, og spørgsmålet er om man ikke binder folk ulovligt. Det har vi selv sat på dagsorden, og vi har haft en høring på Christiansborg, hvor Henriks Sass Larsen kom, og det har vi fået skubbet på for at få taget op, og har også fået EFS til at tage det op, og der er noget der tyder på, at det faktisk godt kan komme på dagsorden - med den nye Kommission. Men det sjældent vi gør det på den måde, men det kan godt lade sige gøre, men man skal finde det rigtige tidspunkt at gøre det på, og så har det nok været lidt heldigt at man skiftede Kommissionen ud og sådan noget. Interviewer: Betyder det noget i forhold til jeres organisation og overfor medlemmerne - at I kan fortælle I er synlige i EU? Heidi: Ja bestemt, det betyder meget, også når de har noget, altså vi tager det op for dem hvis der er problemer. Sommetider er der ting som de hører og er bekymrede for. Der er selvfølgelig også en form for legitimitet i forhold til baglandet. Interviewer: Er det så større i forhold til hvor meget forskel man reelt kan gøre dernede? Heidi: Nej, jeg vil sige egentlig syntes jeg ikke interessen i baglandet er så stor, som den burde være - når man tænker på hvor meget lovgivning der kommer fra EU, det er der ikke ret mange der er opmærksom på, heller ikke videns organisationer. Det andet med hvad vi selv kan få taget op, altså der er også den mulighed at man forhandler hver fjerde år det der hedder: parternes arbejdsprogram, som er Europæisk Arbejdsgiver og Europæisk Fagbevægelse. Så ser man på hvad skal vi kigge på de næste fire år, og det giver man så til Kommissionen, og der er vi i gang med at

10 forhandle nu om det. Så det er også en klar mulighed, men der skal man så bare være enig med de andre europæiske fagbevægelser. Det med konkurrence klausulerne det kører vi nationalt, jeg ved ikke hvor stort et problem det er for de andre, og så er der parternes arbejdsprogram som vi kører fælles. Interviewer: Hvordan forholder EFS sig i forhandlinger, hvis ikke baglandet er enig? Heidi: Jamen altså det gør de ikke, fordi de forhandlinger der kommer under Kommissionen, der skal de have et mandat fra baglandet, og hvis der uenighed så er det meget begrænset hvor langt de kan gå. Det er derfor der tit sker det, at så bryder forhandlingerne sammen, fordi man kan jo ikke gå længere end hvor alle er enige. De sidste forhandlinger der har været under den der sociale dialog i EU, hvor Kommissionen indkalder en delegation fra arbejdsgiver og arbejdstager side, der har der været uenighed, men det har været om hvor meget kompromisser man skulle tage, der har vi været enige om målet man har haft, og jeg sad under en af forhandlingerne og der er mange forskellige traditioner for hvor meget man står fast, og hvor meget man giver sig. Der er vi lidt mere kompromissøgende end mange af de andre, ligesom vores arbejdsgivere også er det. Interviewer: Tror du det har noget at gøre med at Danmark er et mindre land? Heidi: Ja, Danmark er et mindre land, og på arbejdsmarkedsområdet et mere fredeligt land. Vi har en helt anden tradition for at finde fredlige aftaler. F.eks. var jeg ude og spise med Dansk Arbejdsgiverforenings repræsentant, og det gjorde de andre jo ikke, altså de talte jo ikke med hinanden, så vi kunne have lavet den der forhandling på tre dage tror jeg, det tog 9 måneder, og man har 9 måneders frist, og jeg tror der var tre temaer før fristen hvor man lavede en aftale, om et eller andet der virkelig ikke var særlig vigtigt altså. Så det er sådan en meget forskellig måde at arbejde på. Interviewer: LO, FTF og AC har nu lavet et nyt kontor. Hvad ligger til grund for oprettelsen af dette fælleskonto, og at I har valgt at gå sammen? Heidi: Altså det er kun LO der har haft kontor dernede, hvor FTF har talt om det længe. Det har været diskuteret før jeg kom her til FTF, og jeg kan huske man havde snakken om det, og så

11 strandede det lidt igen. FTF valgte så at smede lidt imens jernet var varmt, da LO's afdeling var nedlagt i en kort periode, fordi at alle sagde op. Så sagde de, er det ikke nu vi skal tilbyde dem et fælles kontor? Det var så en erkendelse af at vi havde nogle forskellige dagsordener herhjemme, vi havde nogle forskellige medlemsgrupper, men når det kommer til EU-direktiver så er vi jo stort set altid enige og arbejdede tæt sammen i forvejen, så det gav egentlig god mening at gå sammen. Altså jeg tror AC havde nok ikke åbnet noget alene, men ja, det er jo også dumt at betale huslejer to steder. Svenskerne har det samme system, de har tre organisationer ligesom vi har, og de har i mange år haft et fælles kontor i Bruxelles, noget større end det vi har nu, men det kan også godt være at vores kommer til at vokse. Men de har kun fælles ansatte, de skal igennem sådan en tilnærmelsesproces. Det der med kontoret kom også som en udløber af, at man har lavet et fælles EU-udvalg mellem hovedorganisationerne, hvor der så sidder formænd fra de store forbund i hver organisation og laver fælles politik på EU-området. Beslutningen er jo sådan, hvilket jeg ikke tror skulle komme til at ske, men hvis man skulle være uenige eller have forskellige interesser så er det egentlig kontoret, så er det ikke Thomas der sider på kontoret, så må vi køre det selv. Så kontoret er ligesom det som man er fælles om, og der hvor man er enige. Man har så lavet sådan en konstruktion med en forening som driver kontoret og som har ansat Thomas. Interviewer: Kan det betyde noget for hvor hurtigt I kan reagere f.eks. når der kommer en Grønbog, fordi I så først skal finde en fælles holdning at gå ud fra? Heidi: Nej, altså jeg vil sige det går ret hurtigt faktisk, som regel ved vi hvad vi mener fordi vi har politik på området. Vi har altid fundet fælles holdninger på de fleste ting, det der gør det nemmere nu er at Thomas er dernede, så man har en man kan sige, gider du lige følge det her, så har han mulighed for at tage en kop kaffe med nogle. Samtidig er han der hver dag, så folk kan komme forbi kontoret, og han sidder i Europæisk hus hvor resten af Europæisk Fagbevægelse er. Interviewer:Kan det styrke jeres position i EU, at I har en daglig gang i Bruxelles? Heidi: Jamen jeg tror det virker også, det virker helt klart anderledes at der er en dernede. Der er en signalværdi i det, som jeg tror man ikke skal undervurdere. Så bliver vi enige om at der så er nogle sager som han følger, og så hører han tit om sagerne før os andre, selvom vi jo kan finde meget på nettet, men han har klart bedre mulighed for at finde det som man ikke kan finde på nettet.

12 Interviewer: Det lyder som om I har haft ok succes med at få adgang og at få adgang før hen men så... Heidi: Ja, jeg tror det er en måde man kan gøre det hurtigere og mere effektivt på, i hvert fald for FTF og AC som ikke har været der før, hvor for LO tror jeg ikke det gør den store forskel, da man ligesom har været der længere, undtagen i en kort periode på et halvt år, hvor man ikke havde nogle på kontoret. Interviewer: Styrker det LO ift. at I nu repræsenterer endnu flere, og på den måde har en større stemme? Heidi: Det tror jeg, det virker altid bedre når man kan sige: hele den danske fagbevægelse mener sådan og sådan. Interviewer: Men er det hele den danske fagbevægelse? Heidi: Ja, undtagen den gule fagbevægelse altså Kristelig Fagbevægelse og de der. Men ellers er hele den etablerede og anerkendte del af fagbevægelsen samlet i de tre hovedorganisationer. Interviewer: Den gule fagforening er slet ikke repræsenteret dernede? Heidi: Nej, for de bliver jo heller ikke hørt af regeringen, altså de har jo ikke overenskomster, de har jo ikke nogen forhandlinger, så derfor er de mere en slags forsikringsselskaber. Det er jo sådan en business kan man sige, så de er jo ikke med. 0:30:24.3 Interviewer 2: Når I arbejder sammen FTF, LO og AC er I så ofte enige? Heidi: Vi er stort set altid enige, fordi det er jo EU-spørgsmål, hvor jeg tror hvis det var f.eks. en national uddannelsesafdelingen eller sådan noget vi havde lavet sammen, kunne jeg forestille mig at

13 diskussionen ville gå på, at regeringen afsætter nogle penge, skal de så gå til ufaglærte i 3F? eller sådan noget med hvor man skal sætte ind - er det erhvervsskolerne der skal have? Eller er det de højere læreanstalter? Altså der ville være nogle forskellige interesser, hvor her der har vi det ikke rigtigt. Vi har ikke forskellige interesser, men der kan være noget som kun interesserer nogle grupper, der kunne være et eller andet hvis nu der f.eks. kommer et direktiv om byggestøv på arbejdsmarkedet, så ville det typisk være en ren LO - faktisk en ren 3F dagsorden, så ville vi andre nok blande os uden om, eller gå ind og støtte. Så ville vi jo ikke blande os i hvad grænseværdierne skulle være. Altså vi har lidt en aftale om, at vi støtter hinanden og vi bakker altid hinanden op i de der sager, men vi lader dem der ligesom har problemet bestemme. Der har været nogle diskussioner om, at køre viltidsbestemmelser og lastbilchauffører der kører på tværs af grænser, og det er klart der ville det jo være, nu er vi jo så enige med 3F i deres bekymringer, men selv hvis vi ikke var det ville det være dårlig stil at gå ud og sige dem imod. Interviewer: Så der ville I stadig køre sagen gennem det fælles kontor, som er fælles finansieret, selvom det er deres sag? Heidi: Ja, det ville vi gøre. Ford det handler generelt om beskyttelse af det danske arbejdsmarked, som vi er enige om skal være der. Det er også sådan noget med at sige, så er det dem nu, så kan det være os næste gang, vi har jo luftfartpersonale som jo også bliver udfordret af at f.eks. Ryanair åbner i Kastrup - og de ville ikke lave overenskomst, og lader sig indregistrere i Irland, så derfor er der andre regler. Der forventer vi selvfølgelig også at de andre bakker os op. Interviewer: Er det udelukkende EFS der har mulighed for at påvirke Kommissionen? Heidi: Ja, mest. Selvfølgelig kan man altid tale med en embedsmand, altså det gjorde jeg i går, men ikke at jeg fik noget ud af det, men det kan man gøre. Men EFS har en høringsret, ligesom vi bliver hørt af den danske regering, så bliver EFS hørt, hvilket står i Lisabon traktaten Art. 154 - at man skal høre arbejdsmarkedsparter. Det er meget vidtgående og det var meget overraskende at det kom med i traktaten, det er meget godt for os, vi skal simpelthen høres om alt. Interviewer 2: Hvor vigtig er EFS som kanal?

14 Heidi: EFS er en meget vigtig kanal for at kunne påvirke direktiverne direkte, for de kommer i høring før de bliver fremsat. Plus der også er mulighed for at hvis arbejdsgiver og arbejdstager kan blive enige om et direktiv, eller et forslag til et direktiv, så kan man gå direkte til Kommissionen og få det ophøjet til direktiv - uden det skal igennem alle mulige høringer. Det er også sådan at hvis parterne bliver enige under forhandlingerne i den sociale dialog, så skal man ikke igennem alle godkendelses procedurerne i Parlamentet. Det er dog meget sjældent at parterne bliver enige, det er kun om sådan nogle lidt mere overordnede udtalelser og rammer. Det er længe siden man er blevet enige om et direktiv. Det blev man for nogle år siden om skærmarbejde, og der har været noget om nogle kemiske stoffer. Det har været meget på arbejdsmiljø området. Der var et barselsdirektiv også, men det er længe siden. Man har forhandlet arbejdstids direktiv nu, i jeg ved ikke hvor mange år, så bryder de sammen, og så kommer det nok op igen, og så forhandler man i 9 måneder og så når man ikke til enighed. Fordi det er meget vigtigt for os, og det er også meget vigtigt for arbejdsgiverne, og det er sådan en hvor vi kan godt være enige med de danske arbejdsgivere, men hvor det f.eks. ser anderledes ud i Storbritannien og for de britiske arbejdsgivere, især fordi Storbritannien på mange måder er et meget råt samfund, og vi har også nogle regler om at hvis du arbejder inden for hospitalsvæsnet og har tilkaldevagter og sådan noget, jamen så optjener du også pension og feriepenge, men det syntes de ikke man skal, plus de vil have en fravigelse fra, altså vi har jo ikke nogen øverste arbejdstid i Danmark - du kan forhandle med din arbejdsgiver hvad du vil, men det er jo sådan ifl. EU's direktiver at du må ikke over en længere periode gennemsnitlig ligge over 48 timer, det vil de britiske arbejdsgivere også gerne have afskaffet, så der ikke er nogle øvre grænser for hvor lang tid folk må arbejde. Interviewer: Hvordan er styrkeforholdet mellem fagbevægelsen og så dem der repræsenterer arbejdsgiverne, jeg tænker I repræsenterer en bredere gruppe, men jeg kan forestille mig at de har noget økonomi...? Heidi: Ja det er helt klart, og jeg vil sige at lige for tiden kan man godt mærke at fagbevægelsen i mange lande virkelig er under pres, især i de lande hvor der er stor krise, og hvor folk vælger at melde sig ud. Altså det kan godt være de deltager mere i demonstrationer i Grækenland og Spanien, men de melder sig i høj grad ud af fagbevægelsen, fordi de ikke har råd til kontingenterne. Så jeg syntes man oplever at arbejdsgiverne står meget stejlt. Jeg tror de oplever at fagbevægelsen er svækket, hvad den også er. Men der er jo mange flere millioner arbejdstagere end arbejdsgivere,

15 men stadigvæk er vi ikke nær så stærke på den måde. Så kan man diskutere hvilken slags strategi man forfølger, altså jeg syntes også at der var nogle af dem som jeg sad sammen med fra EFS der var meget stejle og ufleksible, men jeg blev også meget provokeret over nogle af arbejdsgiverne, de engelske arbejdsgivere syntes jeg var meget svære, hvor det var unge arbejdsløsheden vi diskuterede. Der var slet ingen vilje til at de syntes at arbejdsgiverne havde et ansvar for at gøre noget og for at ansætte folk, og jeg ved at Karen der forhandlede for Dansk Arbejdsgiverforening, hun var ligeså træt af de engelske arbejdsgivere som jeg var. De havde lavet sådan noget i England hvor man kunne få ansat unge arbejdsløse, og arbejdsgiveren skulle ikke give dem nogen løn, så de arbejde kun for deres kontanthjælp, så der var ingen udgift for arbejdsgiverne. Kontanthjælpen i England er meget meget lav i forhold til Danmark, så det var bare ren arbejdskraft de fik til alle mulige dårlige jobs. Der var ingen diskussion om at det syntes Dansk Arbejdsgiverforening også var meget problematisk. Interviewer: Men der er det svært at komme igennem? Heidi: Det er meget svært ja, de kører meget stærkt og meget ideologisk. Interviewer 2: Men har alle de europæiske fagforeningerne så kontor i EFS's bygning i Bruxelles? Heidi: Ikke svenskerne, de har deres eget hus, og det har tyskerne også. Vi ligger i fagforeningshuset, og de fleste har kontor inde i huset. Vi har så talt om, eller det er måske mest mig der syntes det er en god idé, at flytte sammen med svenskerne, og så hvis nordmændene også flyttede ud, så at lave et nordisk hus. Fordi EFS ligger i et kedeligt kvarter langt væk fra alting, og er et ucharmerende hus. Svenskerne har købt et hus, en stor gammel herskabsvilla med have til lige ved metrostation, og to metrostop fra Parlamentet, Kommissionen og det hele. Det ville da ikke gøre noget at man en sommerdag kunne sætter sig med sin laptop ude i haven altså. Interviewer 2: Men er der ikke en fordel ved at være tilstede i EFS bygning, hvor de andre fagforeninger har kontor? Heidi: Jo, det er også det vores direktør siger, men jeg prøver at sige ej..

16 Interviewer 2: Er de nordiske fagforeninger mere enige? Heidi: De er meget mere enige, og jeg syntes faktisk, altså ikke bare pga. liggestolen i haven, men at det ville give god mening at være tættere på parlamentet, da vi jo ikke skal rende og lobbye dem fra Europæisk Fagbevægelse. Man skal som regel over i Parlamentet og så noget. Så det kunne være fint hvis man kunne spare noget transport, og at man ikke skal fra den ene ende af byen til den anden ende af byen. Jeg syntes ikke der er ret meget synergieffekt mellem de forskellige kontorer der ligger i EFS, og de kollegaer jeg har haft som har siddet der siger, at de har stort set ikke snakket med nogle af de andre. Interviewer 2: Så I ser det ikke som en vigtig kanal at påvirke de andre fagforeninger? Heidi: Nej, det gør vi ikke. Det gør vi i nogle andre foarer når der bliver holdt møder, men ikke sådan i det daglige. Interviewer: Har du nogle spørgsmål til interviewet? Heidi: Nej ellers ville jeg sende det til jer, hvis det er, og hvis jeg kommer i tanke om noget. Vi har lige vedtaget et papir her i sidste uge, mellem hovedorganisationerne om hvordan vi skal arbejde ift. Kommissionens nye arbejdsprogram, altså hvilken lobbystrategi vi skal føre, det kan jeg jo sende til jer.